Rødovrekomiteen mod EF
blev stiftet 22. november 1973 og har altså 25 års jubilæum 22. november 1998
Fra dengang, det stadig hed EF:
Når 90% af jordens befolkning står uden for det europæiske
fællesskab,hvem er så mest isoleret?
Carl Scharnberg
Læs bl.a.
Hvem er vi?
Starten
Møder
Aktioner - også nogle "anderledes"
Borgermøder
Kig & Lyt
Parlamentsvalg
Folkeafstemninger
EXIT - vores medlemsblad
Husstandsomdelinger
Vores bedste oplevelser
Vi lever stadig
Rødovre siger nej
Alt dette desværre kun i uddrag. Ellers ville det ikke
være teknisk muligt - og overkommeligt. 25 års materialer
og referater fylder meget!
FORORD
Rødovrekomiteen, som vi hedder i daglig tale, blev stiftet
22. november 1973.
I mellemtiden har vi skiftet navn til Rødovrekomiteen mod
EF-unionen. Komiteen er fortsat en del af Folkebevægelsen,
der på det netop afholdte landsmøde skiftede navn
til Folkebevægelsen mod EU, så måske hedder
vi fra næste generalforsamling Rødovrekomiteen mod
EU.
Grundlaget er dog fortsat det samme: Ud af EU og ud af EF!
Gennem alle årene har Folkebevægelsens - og Rødovrekomiteens
- særkende været, at der varr tale om reel oplysning
om konsekvenserne af EF-/EU-medlemskabet. Unionstilhængerne
har med svigtende held forsøgt at skyde oplysningerne ned
ved bl.a. at kalde dem skræmmekampagner. Det bliver mere
og mere klart for mange vælgere, at det var os, der havde
ret. Vi kan glæde os over, at vi ikke er forfaldet til lignende
argumenter, når det gælder unionstilhængernes
"trusler" for at trække vælgerne i den retning,
de ønsker.
Gennem alle årene har Rødovrekomiteen deltaget i
debatten og lavet arrangementer og aktioner, der giver rum for
debat.
Arbejdsbetingelserne for vi unionsmodstandere har næppe
nogen sinde været bedre end nu. Ikke alene ligger unionsmodstanden
stabilt på omkring halvdelen af den danske vælgerbefolkning.
Unionsmodstanden breder sig også i de øvrige europæiske
lande.
Med denne lille samling af notater fra de første 25 år
håber vi at kunne inspirere til den fortsat nødvendige
kamp. Vi indbyder alle til at deltage og lover, at vi også
fremover vil være i front, når der skal gives mulighed
for debat - og skabes grundlag for debat. Vi vil fortsat præsentere
og uddele oplysningsmaterialer, og vi vil fortsat arrangere debatmøder.
Rødovre, november 1998
Rødovrekomiteen mod EF-unionen
HVEM ER VI?
Her følger uddrag af vores oplysningsfolder, som netop
igen er revideret, da Folkebevægelsen skiftede navn:
Unionsmodstand - også i Rødovre?
Rødovrekomiteen mod EF-unionen svarer her på nogle spørgsmål!
Rødovrekomiteen mod EF-unionen - Hvad er en komite?
En komite mod EF-unionen er en forening for mennesker, som arbejder
på at frigøre os fra unionsmedlemskabet og igen gøre
Danmark til et selvstændigt land - ikke en delstat i en
union.
Har det noget med Rødovre at gøre?
EU-direktiver, tilsidesættelse af grundlovsbestemmelser
ved større og større suverænitetsafgivelse,
indgreb i det kommunale selvstyre og meget mere berører
alle borgere i Danmark - også os i Rødovre. Rødovrekomiteens
medlemmer bor her og arbejder med unionsmodstanden i lokalområdet.
Hvad laver Rødovrekomiteen mod EF-unionen?
Komiteen holder mindst en gang om måneden komitemøde,
hvor der tilrettelægges aktiviteter, og hvor der diskuteres
aktuelle emner. Der samarbejdes med de øvrige komiteer
i Storkøbenhavn tilsluttet Folkebevægelsen mod EU.
Alle medlemmer kan deltage i komitemøderne.
Desuden søges der hvert år afholdt offentlige møder
om aktuelle spørgsmål.
Hvorfor er der en komite?
Vi kan ikke hver især melde os ud af unionen. Vi kan heller
ikke enkeltvis stille meget op mod de kræfter, der vil afgive
stadigt mere suverænitet til unionen. Kun hvis vi står
sammen, kan vi forvente resultater for unionsmodstanden.
Hvem kan være med?
Alle EU-modstandere kan være med, hvis man kan tilslutte
sig Folkebevægelsens tværpolitiske grundlag og formålet,
at vi skal ud af EU. Uanset køn, alder, erhverv (eller
mangel på samme) og politisk ståsted.
Hvad koster det?
Medlemskab af Rødovrekomiteen mod EF-unionen koster 120
kr. for et år - eller 10 kr. pr. måned (betal gerne
flere måneder ad gangen).
Alle aktiviteter koster penge, og støttebidrag modtages
med tak på giro nr. 725-1467.
Vedtægter for Rødovrekomiteen mod EF-unionen
Navnet er Rødovre Komiteen mod EF-unionen.
1. Rødovre Komiteen er en del af Folkebevægelsen
mod EU og tilslutter sig dens idegrundlag.
2. Som medlemmer kan optages alle, som går ind for dette
grundlag.
3. I tilfælde af, at Komiteen opløses, tilfalder
beholdningen Folkebevægelsen mod EU.
4. Generalforsamlingen er Komiteens højeste myndighed.
5. Generalforsamling afholdes årligt i første kvartal.
På generalforsamlingen vælges en ledelse på
minimum 3 medlemmer og en revisor. Stemmeret på generalforsamlingen
opnås efter 3 måneders medlemskab.
6. Der afholdes medlemsmøde mindst 4 gange om året.
Senest ændret på generalforsamlingen 19.3.1996
Folkebevægelsen mod EU havde 25 års jubilæum
i 1997 - Rødovrekomiteen har 25 års jubilæum
i 1998
I 1961 indgav Danmark ansøgning om optagelse i Romunionen,
og der dannedes i de følgende år både lokalt
og på landsplan komiteer og organisationer til kamp mod
indmeldelse. I 1963 nedlagde den franske præsident veto
mod optagelse af flere lande i Romunionen, og komiteerne stillede
derfor aktiviteterne i bero.
I januar 1972 skrev daværende statsminister J.O. Krag under
på Danmarks indtræden i EF.
Folkebevægelsen mod EF blev stiftet i april 1972 af grupper
og enkeltpersoner med forskellig partipolitisk holdning, men med
den fælles overbevisning, at medlemskabet uvægerligt
ville føre til en total politisk-økonomisk Union
og sætte punktum for dansk folkestyre.
Dermed kom der igen liv i lokalkomiteer overalt i landet. I Rødovre
stiftedes Rødovrekomiteen mod EF formelt den 22. november
1973.
Citat slut.
STARTEN
Bent A. Lassen, der var formand i de første mange år
(frem til slutningen af 80'erne), husker:
Før Danmark 2. oktober 1972 skulle stemme, om man stadig
ville være et selvstændigt land, samledes en lille
flok EF-modstandere i Rødovre.
Dengang var der jo flere modstanderpartier end i dag.
Den lille flok EF-modstandere fik sammen med nogle af modstanderpartierne
sat valgplakater op i hele Rødovre - altså Folkebevægelsens
plakater! Formålet var jo at få alle Rødovre-borgere
til at stemme nej, og det var der heldigvis mange, der gjorde.
Det var ikke så organiseret i 1972, men da der skulle være
folketingsvalg 4. december 1973, var vi nogle EF-modstandere,
der mente, at der skulle tages alvorligt fat, og at vi måtte
lave en modstandergruppe her i Rødovre.
Der blev i lokalaviserne indkaldt til møde TORSDAG DEN
22. NOVEMBER 1973.
Her blev Folkebevægelsen mod EF/Rødovre afdeling
oprettet af en gruppe på ca. 20 EF-modstandere i Rødovre,
bl.a. Gert Nielsen, Poul Opstrup, Finn Rasmussen og Bent A. Lassen.
Den første store opgave var folketingsvalget, hvor der
skulle vælges så mange EF-modstandere som muligt.
Vi var med i et stort Politisk Supermarked i Rødovre Centrum,
hvor der blev delt materialer ud. Ja, dengang var socialdemokraten
Helle Degn en god EF-modstander.
I de nærmest følgende år var vi med i alle
store demonstrationer: 2. oktober og grundlovsmøder.
BENTS ARKIVER
Der ligger en guldgrube, som vi har gravet i, da vi nu skulle
"finde rødderne" og fejre jubilæum.
Bent har flere scrapbøger med avisudklip, pjecer, klistermærker,
badges og løbesedler.
Hertil kommer en stor samling af plakater, som i tidens løb
har hængt i Rødovres lygtepæle.
ENDNU EN SAMLER
Det må nok afsløres, at Rødovrekomiteen har
mange meget aktive medlemmer, og at formanden ikke nødvendigvis
skal have en finger med i alt. Det efterfølgende har han
IKKE selv skrevet.
Rødovrekomiteens nuværende formand Per Sørensen,
der overtog efter Bent A. Lassen, har en tilsvarende samling af
materialer og plakater.
Måske knap så systematisk som Bents - men "vi"
finder det. Eller også gør Kirsten, Pers tålmodige
kone.
Når Per går på pension fra aktivt politisk arbejde
- måtte det vare mange år! -- kan han måske få
tid til at systematisere.
Vi har nemlig et lille problem med ham. Altså kun i forhold
til Rødovrekomiteens arkiver!
Da Per for alvor blev aktiv i EF/EU-modstanden, tog han voldsom
revanche fra dengang i 1972, hvor han bare sneg sig hen og stemte
nej.
Han har ud over formandsposten i Rødovrekomiteen med stor
ihærdighed i en årrække været medlem af
Folkebevægelsens forretningsudvalg (i andre organisationer
kaldes det bestyrelse) og i Folkebevægelsens styrelse (i
andre organisationer kaldes det forretningsudvalg).
Desuden var han og er han kandidat til parlamentsvalget i 1994
og 1999. Og tro mod sin faglige holdning er han også aktiv
i Fagbevægelsen mod unionen.
Hermed slutter opremsningen, som ellers kunne fortsætte
med diverse udvalg i diverse fora.
Det kunne vække undren, at der er mange aktive komitemedlemmer
i Rødovre, når nu vores formand laver så meget
andet. Men det lykkes oftest at få en mødeindkaldelse,
og så er det altså en gevinst at have en mødedeltager,
der kommer så vidt omkring.
Så vi klager ikke.
Det skulle da lige være over det med arkivet - og at vi
er nødt til at skrive med uautoriserede kuglepenne, når
vi nu ved, at Per har Folkebevægelsens kuglepenne på
lager - et eller andet sted.
MØDER - KOMITEMØDER
Det kunne også kaldes medlemsmøder. Eftersom vi er
en del af en græsrodsbevægelse, tager vi det ikke
altid så nøje med de formelle betegnelser, men ifølge
vores nuværende vedtægter, skal der holdes mindst
4 medlemsmøder om året.
På generalforsamlingen (som regel i marts) vælger
vi en ledelse bestående af mindst 3 medlemmer. Det er formand,
sekretær og kasserer. Det kunne være disse 3 personer,
der holdt komitemøde jævnligt, og så kunne
man 4 gange om året indkalde en større skare. Sådan
er det ikke!
Der har igennem årene været afholdt regelmæssige
komitemøder, hvor alle kunne deltage. Derfor taler vi ikke
om medlemsmøder, for alle komitemøder er åbne.
De er også åbne for andre interesserede. Komitemøderne
annonceres normalt i både Notat og Folk i bevægelse
(medlemsbladet i Folkebevægelsen mod EU), og vi har i de
senere år modtaget mange deltagere ikke alene fra vores
naboområder, men også f.eks. fra Hillerød.
Vores møder annonceres også i radioen, fordi vi altid
holder dem i samarbejde med "Kig & Lyt".
Der har i hvert fald siden 1990 været afholdt et månedligt
møde (den sidste tirsdag i måneden). Siden forberedelsen
af afstemningerne i 1992 og 1993 har komitemøderne været
afholdt hver 14. dag - dog undtaget sommerperioden.
Vi har med andre ord siden ca. 1991/1992 holdt medlemsmøder
(selv om de kaldes komitemøder) omkring 5 gange så
ofte, som vedtægterne kræver.
Det gør vi selvfølgelig ikke kun, fordi alt er hårdt
slid og planlægning af den næste aktion. Det er hændt,
at et komitemøde er aflyst, men som regel benytter vi chancen
- når der ikke er noget presserendde på dagsordenen
- til at udveksle oplevelser. Det er ikkke kedeligt!
Almindelige komitemøder er heller aldrig kedelige. Der
er plads for næsten alt, men det kan ofte være en
svær opgave for både dirigent og referent.
Som hovedregel lykkes det hele, og vi har haft det rart undervejs
med både kammeratskab og hygge.
STORE (INDRE) MARKEDSDAGTID: LØRDAG DEN 27. JANUAR 1996
KL. 12-16STED: LOEN, RØDOVREGÅRD, KIRKESVINGET, RØDOVRE
I 1996 INDLEDES REGERINGSKONFERENCEN OM NÆSTE SKRIDT PÅ
UNIONSVEJEN
Hvad kommer det til at betyde?Hvor får man noget at vide?Kan
det gøres lidt sjovere?
Rødovrekomiteen mod EF-unionen (Folkebevægelsen mod
EF-unionen) arbejder med at lægge sidste hånd på
EN BROGET MARKEDSDAG.
DETTE VIL DU FINDEMUSIK VED "SJAKKET"CAFEBARTALERSTOLFOLKETS
TALERSTOL DETTE VIL DU MÅSKE FINDEKARTOFFELDRÆBER
(udryd overskudslagrene på en sjovere måde)FISKEDAM
med fri kvoteBALTISK SNORETRÆKTOMBOLA
HVEM MØDER DU?Der kommer måske et par politikere
forbiLis Jensen (parlamentsmedlem for Folkebevægelsen) kigger
måske ind
Kan Holger K. Nielsen jonglere med 4 bolde ?Rasmus kan - uden
undtagelse ! HAN KOMMER
SES VI ? 27. JANUAR KL. 12-16
KIG & LYT
Lokalafdelingen i Rødovre har et stort personsammenfald
med Rødovrekomiteen. F.eks. er formanden den samme - og
medlemmerne lige så. Alle møder i Rødovre
er da også i årevis afholdt i samarbejde mellem Rødovrekomiteen
og Kig & Lyt. Kig & Lyt er et kælenavn.
EF-modstandernes Lytter- og Seerforbund blev stiftet den 13. oktober
1973 og har netop fejret 25 års jubilæum med bl.a.
en reception i Radiohuset.
Det er noget uklart, præcis hvornår lokalafdelingen
af Kig & Lyt er kommet i gang, men det har flere gange været
i Kig & Lyt's regi, der er arrangeret borgermøder om
bl.a. grundloven og "Pressen og EU".
Kig & Lyt's primære opgave er naturligvis at holde radio
og fjernsyn i ørerne, så de ikke kører alt
for skævt/ensidigt i deres dækning af EF/EU-spørgsmål.
Derudover har Kig & Lyt, bl.a. i kraft af medlemskab af Fællesforbundet
for Danske Lyttere og Seere, arbejdet for at få - og har
fået - medlemmer valgt til amtsprogramrådene.
Rødovre-afdelingen har også her bidraget på
landsplan. Else Hvidtfeldt Rasmussen var, indtil sin død
sommeren 1998, sekretær på landsplan for Kig &
Lyt.
MØDE I RØDOVRE OM KORPORATIVE TENDENSER I EU
Hvad kan artikel 4 i "Aftale om social- og arbejdsmarkedspolitikken" (Maastricht-aftalen) bruges til?
Hvem er "Arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan"?
Indledere: Christian Harlang, Ole Krarup,
Kai Lemberg, Tove Jørgensen
Mødet afholdes på Rødovregård
tirsdag den 10. oktober 1995 kl. 19.30
Arr.: EF-modstandernes Lytter- og Seerforbund,
Rødovre Lokalafdeling
AVISDEBAT
Der var dengang, da der var to lokalaviser - Rødovre Posten
og Rødovre Avis:
De sidste 6-7 uger op til parlamentsvalget i 1979
Bent A. Lassen har haft et læserbrev i en af aviserne, og
så kører debatten i begge. Bent har klippet/bemærket
bl.a. følgende bemærkninger:
"Tidligere EF-modstander og formand for Socialdemokratiet
i Rødovre Leif Wollenberg skriver bl.a., at Folkebevægelsen
mod EF har en uanstændig holdning før EF-valget"
"Den konservative Lars Barfoed skriver om den frimodige hr.
Lassen og hans uvederhæftige påstande"
"Ole Nielsen, SF, skriver: Hvis hr. Lassen er frimodig, så
kendes der ikke ord for hr. Lars Barfoed's påstande"
"Så var Leif Wollenberg atter ved skrivepulten: Selv
en sønderjyde kan være naiv"
"Claus Horstmann skriver, at Lars Barfoeds udtalelser burde
være forbigået."
En anden skriver, at "Bent A. Lassen er frihedskæmper"
Det er kun et lille uddrag. Der var virkelig mange læserbreve
i 1979, da der som sagt var to konkurrerende lokalaviser.
Op til parlamentsvalget i 1984 var der igen livlig debat i aviserne. Da måtte socialdemokraterne have hjælp fra København, nemlig af kandidat for liste A, Ejnar Hovgaard Christiansen, og Grønlandsminister Tom Høyem fra CD, i et forsøg på at sætte Bent A. Lassen på plads.
PLAKATUDSTILLINGER
I 1979 var der en stor plakatudstilling på Rødovre
bibliotek arrangeret af biblioteket og Rødovrekomiteen.
I 1998 i ugen op til jubilæumsdagen er der en mindre udstilling
af Rødovrekomiteens/Folkebevægelsens materialer og
plakater.
PARLAMENTSVALG 1979
Der skulle først samles 62.000 underskrifter på landsplan,
før Folkebevægelsen mod EF (Liste N) kunne blive
opstillingsberrettiget. Der blev indsamlet over 100.000 - i Rødovre
alene over 2.500.
Ved valget vandt Liste N suverænt i Rødovre med 4.934
stemmer af 15.221 afgivne stemmer.
1984
I Rødovre fik Liste N 4.574 stemmer af 18.814 afgivne stemmer.
Else Hammerich, kandidat for Liste N, blev den største
stemmesluger i Rødovre-Herlev med 3.214 stemmer.
1989
Liste N blev igen topscorer i Rødovre med 4.260 stemmer.
1995
blev atter et fantastisk valg for Liste N i Rødovre. Det
præcise tal har vi desværre ikke lige på hånden.
BORGERMØDER/OFFENTLIGE MØDER
Der har i tidens løb været afholdt mange offentlige
møder, som vi plejer at kalde borgermøder, med Rødovrekomiteen
som arrangør eller medarrangør. Det vil desværre
blive alt for omfattende at nævne alle arrangementer, så
her følger blot nogle eksempler.
29. maj 1975 var der stort oplysningsmøde om EF, hvor bl.a.
overlæge Villy Frølund Thomsen var taler. EF-modstandere
fra alle politiske partier i Rødovre var indbudt. Heriblandt
Leif Wollenberg, Socialdemokratiet, John Atkins, SF, Ruth Nielsen,
DKP og Briks Jensen, Retsforbundet.
31. maj 1979 var der fælles valgmøde med følgende
indledere: Else Hammerich, Folkebevægelsen mod EF, Niels
Mølgaard, Retsforbundet, Margrethe Auken, SF, Jørgen
Hass, Socialdemokratiet og Michael Waldorf, VS.
8. oktober 1991 borgermøde med indbudte indledere fra følgende
partier/organisation: Socialdemokratiet, Konservative, CD, SF
og Folkebevægelsen mod EF. Emnet var: Hvad vil EF-unionen
betyde for den enkelte borger?
27. januar 1996 holdt vi et noget anderledes offentligt møde,
idet vi indbød til "Store (indre) markedsdag".
Et sted i dette skrift er der et lille billede af løbeseddelen.
Det var en lørdag eftermiddag, hvor det summede af mange
forskellige aktiviteter i Loen på Rødovregård.
Resultatet blev, at vi havde en god oplevelse, for det behøver
ikke være kedeligt at være aktiv unionsmodstander,
og at vi fik et pænt overskud til en hårdt betrængt
valgfond.
Til dette korte resume kan føjes mødeemner som: "Hvad betyder unionstraktaten for kommunen og amtet?", "Er ratificering af Maastricht-traktaten forenelig med den danske grundlov?", "Danmarks indflydelse i EF-parlamentet", "Demokratiets vilkår i EU", "Mediernes dækning af EF/EU-spørgsmål".
Til mange møder er det lykkedes også at få tilhængere til at være indledere, men det er svært. Det er som regel en del af planlægningen at skabe grundlag for en alsidig debat, og der gøres derfor ihærdige anstrengelser for at finde tilhængere, der vil give tilsagn om at deltage. Men tilhængerne har ofte mange undskyldninger. Man kan undre sig og tænke over, om de mon også selv er blevet klar over, at deres argumenter ikke holder i længden.
HUSSTANDSOMDELINGER
Uanset hvornår er husstandsomdelinger altid noget, vi klarer
selv - oftest pr. cykel. Det er ikke kun i forbindelse med afstemninger,
der bliver delt materialer ud. Medlemsbladet EXIT, som vi kommer
tilbage til, omdeles ligeledes med "håndkraft".
Er der kommet en særlig god pjece eller avis, eller er der
et specielt emne til debat - ja, så fordeler vi nogle områder
imellem os og deler materiale ud, så andre også kan
få fornøjelse af det.
AKTIONER
I forbindelse med parlamentsvalget i 1989 arrangerede Rødovrekomiteen
en cykeltur fra Rødovre Station til Islev Torv - med musikledsagelse.
Det var ikke helt så populært blandt travle bilister,
men ingen på ruten var i tvivl om, at Folkebevægelsen
var på gaden.
Rødovre Stationscenter har mange gange i årenes løb været mødestedet, når der skulle deles materialer ud. Vi er altid blevet godt modtaget.
Islev Torv er ligeledes et velkendt mødested. Her plejer vi at alliere os med musik og talere ved en af de sidste aktiviteter før sommerferien. Både musik og taler vækker genklang, og det plejer at være nogle gode timer, hvor vi får mange i tale. I 1997 blev arrangementet 29. juni karakteriseret som "Klar unionsoplysning mellem indkøbene", hvor vores husorkester Sjakket optrådte.
Brødmaskinen har gennem årene præget forsiden
på:
EXIT - vores stolthed og vores smertensbarn
Vores blad EXIT har været, er og burde være centralt
i kontakten til medlemmer og andre interesserede. Vi er dog nødt
til at erkende, at det er svært at leve op til vores egne
gode intentioner. Det er meget ressourcekrævende at forfatte,
renskrive, trykke og omdele et blad - især når vi
har et temmelig højt kvalitetskrav, og samtidig blot er
"fritidsaktivister" i en - nok så vigtig - græsrodsbevægelse.
Nogle af os er også aktive på arbejdsmarkedet, og
alle er aktive også i andre sammenhænge end Rødovrekomiteen.
Det er dog trods alt blevet til en del blade i tidens løb.
Mindst 25 på 8 år, så det er vel trods alt ikke
så ringe endda.
Ud over det, der er "klippet" til andre afsnit, kommer
her lidt uddrag fra de mange blade, der indeholder artikler om
alskens emner foruden mødeannonceringer.
September 1990
Rødovre og Hvidovre komiteerne byder læserne velkommen
til det nye blad. Rødovrekomiteen skriver bl.a. disse ord:
"Udgiverne håber hermed at oplyse om EF samt aktivere
flere af vore vælgere bl.a. her i kommunen som stemte på
liste N sidste år ved parlamentsvalget".
Rødovrekomiteen holder møde den sidste tirsdag i
hver måned.
Juni 1991
Rødovrekomiteen mod EF havde en vellykket informationskampagne
lørdag den 25. maj ved Rødovre stationscenter.
November 1991
Billede af Rødovrekomiteens stand og omtale af Foreningernes
Dag 1. september.
Juli 1992
Folkeafstemningen om Maastricht-aftalen gav et markant nej i Rødovre.
Politikerne, de store organisationer og pressen kunne ikke overbevise
vælgerne om det rigtige i fuldbyrdelsen af ideen bag Romtraktaten.
...
Det er en historisk sejr, vi har vundet, men ingen skal tro, at
kampen er slut. Vi ønsker ikke en halv Maastricht-aftale,
men et åbent samarbejde mellem alle Europas folk. Vi skal
ikke døse hen og tro, at vi nu har vundet, men derimod
være vågne og parate til de opgaver, der kommer.
November 1992
Rødovrekomiteen mod EF arrangerer en række borgermøder
for at være på forkant med udviklingen. Se efter i
Rødovre Avis.
Marts 1993
Der holdes møde hveranden uge.
Husstandsomdeling i uge 15 og 18. I uge 18 dækkes samtlige
husstande.
April 1993
Aktioner ved Rødovre Stationscenter: 10.5., 12.5., 14.5.
November 1993
12. okt. 93 kl. 15.30 Rødovre station
Februar 1998
Rødovreforum mod Amsterdamtraktaten blev stiftet 25. november
1997 ved et velbesøgt møde. Initiativtagere var
Rødovrekomiteen mod EF-unionen, Junibevægelsen, SF,
KPiD og Enhedslisten i Rødovre.
AKTIVITETER
I september 1993 kan f.eks. følgende læses i EXIT:
Aktiviteter i komiteen i den forløbne del af 1993. Siden
årsskiftet har komiteen holdt 11 møder - altså
ca. 2 hver måned. Derudover blev den ordinære generalforsamling
afholdt 30. marts, og ved kampagnearrangementerne var de aktive
komitemedlemmer også med, så alt i alt ses vi jævnligt!
Ved de almindelige komitemøder har deltagerantallet været
omkring 10, og det har derfor kunnet lade sig gøre at gennemføre
en ret stor aktivitet - men vi vil meget gerne være endnu
flere aktive!
Gennemgår man referaterne fra disse møder, indeholder
de først og fremmest tilrettelæggelse af de tiltag,
som sigtede på at få et nej-flertal ved folkeafstemningen
den 18. maj. Og det har faktisk været ikke så lidt,
der er planlagt og gennemført.
En "tør" opremsning kan lyde omtrent sådan:
der er købt og uddelt materialer (løbesedler, kampagneaviser
osv.) fra Folkebevægelsen mod EF - de er dels husstandsomdelt,
dels uddelt ved morgenaktioner foran Rødovre station. Der
er trykt og omdelt 2 numre af bladet EXIT, hvor dette altså
er nr. 3 i år. Der er indsamlet penge, kontingenter og bidrag
til alt dette.
Der er holdt møder med Junibevægelsens lokalkomite
for at undgå, at vi holder møder samtidig. Vi skulle
jo gerne arbejde sammen og ikke mod hinanden!
Modstandere af Maastricht-traktaten fik valgtilforordnede på
alle valgsteder i Rødovre.
Der er samlet underskrifter og penge til annoncer i lokalavisen.
Der er planlagt - og afholdt - borgermøde med debat om
afstemningsemnet 26. april samt et cafemøde med spisning,
musikalsk underholdning og oplysende foredrag 10. maj.
Sidst, men ikke mindst, noterer vi med nogen stolthed, at afstemningsresultatet
i Rødovre blev det NEJ, vi kæmpede for (selv om vi
jo desværre ikke kan undtage Rødovre og de andre
nej-flertals-områder fra den tilslutning, der blev det samlede
landsresultat).
Efter afstemningen har aktiviteten ikke været nedsat. Vi
skal jo kæmpe videre, og første store opgave er EF-parlamentsvalget
i juni 1994.
Med henblik på at "holde gryden i kog" og ikke
neddæmpe aktiviteten har vi planlagt en ny cafeaften 4.
oktober og et borgermøde 24. november. Der er altså
i høj grad stadig liv i Rødovrekomiteen.
Else Hvidtfeldt Rasmussen
DET HUSKER VI SPECIELT
"Så længe, Foreningernes Dag eksisterede, var
det altid godt at være med og snakke med dem, der kom forbi."
"Da Rødovrekomiteen i 1984 var til møde med kommunalbestyrelsen og for første gang fik tilforordnede på alle valgsteder."
"I 1993 var der i det mindste én unionsmodstander på hvert valgsted - og det var da lige før, vi troede det nærmede sig en sejr!"
"I 1989 fik vi alle valgsteder dækket med plakater ved parlamentsvalget."
"Det lykkedes både i 1992 og 1993 at lave flere husstandsomdelinger - alene med Rødovrekomiteens kræfter og støtter. Oven i købet lykkedes det også både i 1992 og 1993 ved den sidste husstandsomdeling før afstemningen at dække omkring 90% af kommunens husstande. Det er imponerende, når man tænker på, at det var efter Danmark 92/Junibevægelsen."
"Ja, og i 1998 var vi også ude flere gange - og ved den sidste før afstemningen fik vi dækket næsten alle husstande sammen med Rødovreforum mod Amsterdamtraktaten."
"Vi fik delt meget materiale ud, når der var Politisk
Supermarked i Rødovre Centrum."
DETTE HUSKER VI ALLE BEDST:
RØDOVRE STEMMER NEJ
Dagen før afstemningen om Amsterdam-traktaten indrykkede
Rødovrekomiteen denne annonce i Rødovre Avis:
Rødovre stemmer NEJRødovre har stemt nej siden
indmeldelsen i EF
27. februar 1986 58,9% NEJ
2. juni 1992 58,2% NEJ
Selv 18. maj 1993 stemte Rødovre nej:
18. maj 1993 50,7% NEJ
Lad os gøre det igen28. maj 1998
Rødovre gjorde det igen!
28. maj 1998 52,8% NEJ