Rødovrekomiteen mod EF

blev stiftet 22. november 1973 og har altså 25 års jubilæum 22. november 1998

Fra dengang, det stadig hed EF:
Når 90% af jordens befolkning står uden for det europæiske fællesskab,hvem er så mest isoleret?

Carl Scharnberg

Læs bl.a.

Hvem er vi?
Starten
Møder
Aktioner - også nogle "anderledes"
Borgermøder
Kig & Lyt
Parlamentsvalg
Folkeafstemninger
EXIT - vores medlemsblad
Husstandsomdelinger
Vores bedste oplevelser
Vi lever stadig
Rødovre siger nej

Alt dette desværre kun i uddrag. Ellers ville det ikke være teknisk muligt - og overkommeligt. 25 års materialer og referater fylder meget!

FORORD

Rødovrekomiteen, som vi hedder i daglig tale, blev stiftet 22. november 1973.
I mellemtiden har vi skiftet navn til Rødovrekomiteen mod EF-unionen. Komiteen er fortsat en del af Folkebevægelsen, der på det netop afholdte landsmøde skiftede navn til Folkebevægelsen mod EU, så måske hedder vi fra næste generalforsamling Rødovrekomiteen mod EU.
Grundlaget er dog fortsat det samme: Ud af EU og ud af EF!
Gennem alle årene har Folkebevægelsens - og Rødovrekomiteens - særkende været, at der varr tale om reel oplysning om konsekvenserne af EF-/EU-medlemskabet. Unionstilhængerne har med svigtende held forsøgt at skyde oplysningerne ned ved bl.a. at kalde dem skræmmekampagner. Det bliver mere og mere klart for mange vælgere, at det var os, der havde ret. Vi kan glæde os over, at vi ikke er forfaldet til lignende argumenter, når det gælder unionstilhængernes "trusler" for at trække vælgerne i den retning, de ønsker.
Gennem alle årene har Rødovrekomiteen deltaget i debatten og lavet arrangementer og aktioner, der giver rum for debat.
Arbejdsbetingelserne for vi unionsmodstandere har næppe nogen sinde været bedre end nu. Ikke alene ligger unionsmodstanden stabilt på omkring halvdelen af den danske vælgerbefolkning. Unionsmodstanden breder sig også i de øvrige europæiske lande.
Med denne lille samling af notater fra de første 25 år håber vi at kunne inspirere til den fortsat nødvendige kamp. Vi indbyder alle til at deltage og lover, at vi også fremover vil være i front, når der skal gives mulighed for debat - og skabes grundlag for debat. Vi vil fortsat præsentere og uddele oplysningsmaterialer, og vi vil fortsat arrangere debatmøder.

 

Rødovre, november 1998
Rødovrekomiteen mod EF-unionen

HVEM ER VI?
Her følger uddrag af vores oplysningsfolder, som netop igen er revideret, da Folkebevægelsen skiftede navn:
Unionsmodstand - også i Rødovre?

Rødovrekomiteen mod EF-unionen svarer her på nogle spørgsmål!

Rødovrekomiteen mod EF-unionen - Hvad er en komite?
En komite mod EF-unionen er en forening for mennesker, som arbejder på at frigøre os fra unionsmedlemskabet og igen gøre Danmark til et selvstændigt land - ikke en delstat i en union.

Har det noget med Rødovre at gøre?
EU-direktiver, tilsidesættelse af grundlovsbestemmelser ved større og større suverænitetsafgivelse, indgreb i det kommunale selvstyre og meget mere berører alle borgere i Danmark - også os i Rødovre. Rødovrekomiteens medlemmer bor her og arbejder med unionsmodstanden i lokalområdet.

Hvad laver Rødovrekomiteen mod EF-unionen?
Komiteen holder mindst en gang om måneden komitemøde, hvor der tilrettelægges aktiviteter, og hvor der diskuteres aktuelle emner. Der samarbejdes med de øvrige komiteer i Storkøbenhavn tilsluttet Folkebevægelsen mod EU.
Alle medlemmer kan deltage i komitemøderne.
Desuden søges der hvert år afholdt offentlige møder om aktuelle spørgsmål.

Hvorfor er der en komite?
Vi kan ikke hver især melde os ud af unionen. Vi kan heller ikke enkeltvis stille meget op mod de kræfter, der vil afgive stadigt mere suverænitet til unionen. Kun hvis vi står sammen, kan vi forvente resultater for unionsmodstanden.

Hvem kan være med?
Alle EU-modstandere kan være med, hvis man kan tilslutte sig Folkebevægelsens tværpolitiske grundlag og formålet, at vi skal ud af EU. Uanset køn, alder, erhverv (eller mangel på samme) og politisk ståsted.


Hvad koster det?
Medlemskab af Rødovrekomiteen mod EF-unionen koster 120 kr. for et år - eller 10 kr. pr. måned (betal gerne flere måneder ad gangen).
Alle aktiviteter koster penge, og støttebidrag modtages med tak på giro nr. 725-1467.

Vedtægter for Rødovrekomiteen mod EF-unionen
Navnet er Rødovre Komiteen mod EF-unionen.
1. Rødovre Komiteen er en del af Folkebevægelsen mod EU og tilslutter sig dens idegrundlag.
2. Som medlemmer kan optages alle, som går ind for dette grundlag.
3. I tilfælde af, at Komiteen opløses, tilfalder beholdningen Folkebevægelsen mod EU.
4. Generalforsamlingen er Komiteens højeste myndighed.
5. Generalforsamling afholdes årligt i første kvartal. På generalforsamlingen vælges en ledelse på minimum 3 medlemmer og en revisor. Stemmeret på generalforsamlingen opnås efter 3 måneders medlemskab.
6. Der afholdes medlemsmøde mindst 4 gange om året.
Senest ændret på generalforsamlingen 19.3.1996

Folkebevægelsen mod EU havde 25 års jubilæum i 1997 - Rødovrekomiteen har 25 års jubilæum i 1998
I 1961 indgav Danmark ansøgning om optagelse i Romunionen, og der dannedes i de følgende år både lokalt og på landsplan komiteer og organisationer til kamp mod indmeldelse. I 1963 nedlagde den franske præsident veto mod optagelse af flere lande i Romunionen, og komiteerne stillede derfor aktiviteterne i bero.
I januar 1972 skrev daværende statsminister J.O. Krag under på Danmarks indtræden i EF.
Folkebevægelsen mod EF blev stiftet i april 1972 af grupper og enkeltpersoner med forskellig partipolitisk holdning, men med den fælles overbevisning, at medlemskabet uvægerligt ville føre til en total politisk-økonomisk Union og sætte punktum for dansk folkestyre.
Dermed kom der igen liv i lokalkomiteer overalt i landet. I Rødovre stiftedes Rødovrekomiteen mod EF formelt den 22. november 1973.

Citat slut.


STARTEN
Bent A. Lassen, der var formand i de første mange år (frem til slutningen af 80'erne), husker:
Før Danmark 2. oktober 1972 skulle stemme, om man stadig ville være et selvstændigt land, samledes en lille flok EF-modstandere i Rødovre.
Dengang var der jo flere modstanderpartier end i dag.
Den lille flok EF-modstandere fik sammen med nogle af modstanderpartierne sat valgplakater op i hele Rødovre - altså Folkebevægelsens plakater! Formålet var jo at få alle Rødovre-borgere til at stemme nej, og det var der heldigvis mange, der gjorde.
Det var ikke så organiseret i 1972, men da der skulle være folketingsvalg 4. december 1973, var vi nogle EF-modstandere, der mente, at der skulle tages alvorligt fat, og at vi måtte lave en modstandergruppe her i Rødovre.
Der blev i lokalaviserne indkaldt til møde TORSDAG DEN 22. NOVEMBER 1973.
Her blev Folkebevægelsen mod EF/Rødovre afdeling oprettet af en gruppe på ca. 20 EF-modstandere i Rødovre, bl.a. Gert Nielsen, Poul Opstrup, Finn Rasmussen og Bent A. Lassen.
Den første store opgave var folketingsvalget, hvor der skulle vælges så mange EF-modstandere som muligt.
Vi var med i et stort Politisk Supermarked i Rødovre Centrum, hvor der blev delt materialer ud. Ja, dengang var socialdemokraten Helle Degn en god EF-modstander.
I de nærmest følgende år var vi med i alle store demonstrationer: 2. oktober og grundlovsmøder.

BENTS ARKIVER
Der ligger en guldgrube, som vi har gravet i, da vi nu skulle "finde rødderne" og fejre jubilæum.
Bent har flere scrapbøger med avisudklip, pjecer, klistermærker, badges og løbesedler.
Hertil kommer en stor samling af plakater, som i tidens løb har hængt i Rødovres lygtepæle.

ENDNU EN SAMLER
Det må nok afsløres, at Rødovrekomiteen har mange meget aktive medlemmer, og at formanden ikke nødvendigvis skal have en finger med i alt. Det efterfølgende har han IKKE selv skrevet.
Rødovrekomiteens nuværende formand Per Sørensen, der overtog efter Bent A. Lassen, har en tilsvarende samling af materialer og plakater.
Måske knap så systematisk som Bents - men "vi" finder det. Eller også gør Kirsten, Pers tålmodige kone.
Når Per går på pension fra aktivt politisk arbejde - måtte det vare mange år! -- kan han måske få tid til at systematisere.
Vi har nemlig et lille problem med ham. Altså kun i forhold til Rødovrekomiteens arkiver!
Da Per for alvor blev aktiv i EF/EU-modstanden, tog han voldsom revanche fra dengang i 1972, hvor han bare sneg sig hen og stemte nej.
Han har ud over formandsposten i Rødovrekomiteen med stor ihærdighed i en årrække været medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg (i andre organisationer kaldes det bestyrelse) og i Folkebevægelsens styrelse (i andre organisationer kaldes det forretningsudvalg).
Desuden var han og er han kandidat til parlamentsvalget i 1994 og 1999. Og tro mod sin faglige holdning er han også aktiv i Fagbevægelsen mod unionen.
Hermed slutter opremsningen, som ellers kunne fortsætte med diverse udvalg i diverse fora.
Det kunne vække undren, at der er mange aktive komitemedlemmer i Rødovre, når nu vores formand laver så meget andet. Men det lykkes oftest at få en mødeindkaldelse, og så er det altså en gevinst at have en mødedeltager, der kommer så vidt omkring.
Så vi klager ikke.
Det skulle da lige være over det med arkivet - og at vi er nødt til at skrive med uautoriserede kuglepenne, når vi nu ved, at Per har Folkebevægelsens kuglepenne på lager - et eller andet sted.


MØDER - KOMITEMØDER
Det kunne også kaldes medlemsmøder. Eftersom vi er en del af en græsrodsbevægelse, tager vi det ikke altid så nøje med de formelle betegnelser, men ifølge vores nuværende vedtægter, skal der holdes mindst 4 medlemsmøder om året.
På generalforsamlingen (som regel i marts) vælger vi en ledelse bestående af mindst 3 medlemmer. Det er formand, sekretær og kasserer. Det kunne være disse 3 personer, der holdt komitemøde jævnligt, og så kunne man 4 gange om året indkalde en større skare. Sådan er det ikke!
Der har igennem årene været afholdt regelmæssige komitemøder, hvor alle kunne deltage. Derfor taler vi ikke om medlemsmøder, for alle komitemøder er åbne. De er også åbne for andre interesserede. Komitemøderne annonceres normalt i både Notat og Folk i bevægelse (medlemsbladet i Folkebevægelsen mod EU), og vi har i de senere år modtaget mange deltagere ikke alene fra vores naboområder, men også f.eks. fra Hillerød.
Vores møder annonceres også i radioen, fordi vi altid holder dem i samarbejde med "Kig & Lyt".
Der har i hvert fald siden 1990 været afholdt et månedligt møde (den sidste tirsdag i måneden). Siden forberedelsen af afstemningerne i 1992 og 1993 har komitemøderne været afholdt hver 14. dag - dog undtaget sommerperioden.
Vi har med andre ord siden ca. 1991/1992 holdt medlemsmøder (selv om de kaldes komitemøder) omkring 5 gange så ofte, som vedtægterne kræver.
Det gør vi selvfølgelig ikke kun, fordi alt er hårdt slid og planlægning af den næste aktion. Det er hændt, at et komitemøde er aflyst, men som regel benytter vi chancen - når der ikke er noget presserendde på dagsordenen - til at udveksle oplevelser. Det er ikkke kedeligt!
Almindelige komitemøder er heller aldrig kedelige. Der er plads for næsten alt, men det kan ofte være en svær opgave for både dirigent og referent.
Som hovedregel lykkes det hele, og vi har haft det rart undervejs med både kammeratskab og hygge.

STORE (INDRE) MARKEDSDAGTID: LØRDAG DEN 27. JANUAR 1996 KL. 12-16STED: LOEN, RØDOVREGÅRD, KIRKESVINGET, RØDOVRE

I 1996 INDLEDES REGERINGSKONFERENCEN OM NÆSTE SKRIDT PÅ UNIONSVEJEN

Hvad kommer det til at betyde?Hvor får man noget at vide?Kan det gøres lidt sjovere?

Rødovrekomiteen mod EF-unionen (Folkebevægelsen mod EF-unionen) arbejder med at lægge sidste hånd på EN BROGET MARKEDSDAG.

DETTE VIL DU FINDEMUSIK VED "SJAKKET"CAFEBARTALERSTOLFOLKETS TALERSTOL DETTE VIL DU MÅSKE FINDEKARTOFFELDRÆBER (udryd overskudslagrene på en sjovere måde)FISKEDAM med fri kvoteBALTISK SNORETRÆKTOMBOLA

HVEM MØDER DU?Der kommer måske et par politikere forbiLis Jensen (parlamentsmedlem for Folkebevægelsen) kigger måske ind

Kan Holger K. Nielsen jonglere med 4 bolde ?Rasmus kan - uden undtagelse ! HAN KOMMER

SES VI ? 27. JANUAR KL. 12-16

KIG & LYT
Lokalafdelingen i Rødovre har et stort personsammenfald med Rødovrekomiteen. F.eks. er formanden den samme - og medlemmerne lige så. Alle møder i Rødovre er da også i årevis afholdt i samarbejde mellem Rødovrekomiteen og Kig & Lyt. Kig & Lyt er et kælenavn.
EF-modstandernes Lytter- og Seerforbund blev stiftet den 13. oktober 1973 og har netop fejret 25 års jubilæum med bl.a. en reception i Radiohuset.
Det er noget uklart, præcis hvornår lokalafdelingen af Kig & Lyt er kommet i gang, men det har flere gange været i Kig & Lyt's regi, der er arrangeret borgermøder om bl.a. grundloven og "Pressen og EU".
Kig & Lyt's primære opgave er naturligvis at holde radio og fjernsyn i ørerne, så de ikke kører alt for skævt/ensidigt i deres dækning af EF/EU-spørgsmål.
Derudover har Kig & Lyt, bl.a. i kraft af medlemskab af Fællesforbundet for Danske Lyttere og Seere, arbejdet for at få - og har fået - medlemmer valgt til amtsprogramrådene.
Rødovre-afdelingen har også her bidraget på landsplan. Else Hvidtfeldt Rasmussen var, indtil sin død sommeren 1998, sekretær på landsplan for Kig & Lyt.

MØDE I RØDOVRE OM KORPORATIVE TENDENSER I EU

Hvad kan artikel 4 i "Aftale om social- og arbejdsmarkedspolitikken" (Maastricht-aftalen) bruges til?

Hvem er "Arbejdsmarkedets parter på fællesskabsplan"?

Indledere: Christian Harlang, Ole Krarup,
Kai Lemberg, Tove Jørgensen

Mødet afholdes på Rødovregård
tirsdag den 10. oktober 1995 kl. 19.30

Arr.: EF-modstandernes Lytter- og Seerforbund,
Rødovre Lokalafdeling

AVISDEBAT
Der var dengang, da der var to lokalaviser - Rødovre Posten og Rødovre Avis:
De sidste 6-7 uger op til parlamentsvalget i 1979
Bent A. Lassen har haft et læserbrev i en af aviserne, og så kører debatten i begge. Bent har klippet/bemærket bl.a. følgende bemærkninger:
"Tidligere EF-modstander og formand for Socialdemokratiet i Rødovre Leif Wollenberg skriver bl.a., at Folkebevægelsen mod EF har en uanstændig holdning før EF-valget"
"Den konservative Lars Barfoed skriver om den frimodige hr. Lassen og hans uvederhæftige påstande"
"Ole Nielsen, SF, skriver: Hvis hr. Lassen er frimodig, så kendes der ikke ord for hr. Lars Barfoed's påstande"
"Så var Leif Wollenberg atter ved skrivepulten: Selv en sønderjyde kan være naiv"
"Claus Horstmann skriver, at Lars Barfoeds udtalelser burde være forbigået."
En anden skriver, at "Bent A. Lassen er frihedskæmper"
Det er kun et lille uddrag. Der var virkelig mange læserbreve i 1979, da der som sagt var to konkurrerende lokalaviser.

Op til parlamentsvalget i 1984 var der igen livlig debat i aviserne. Da måtte socialdemokraterne have hjælp fra København, nemlig af kandidat for liste A, Ejnar Hovgaard Christiansen, og Grønlandsminister Tom Høyem fra CD, i et forsøg på at sætte Bent A. Lassen på plads.

PLAKATUDSTILLINGER
I 1979 var der en stor plakatudstilling på Rødovre bibliotek arrangeret af biblioteket og Rødovrekomiteen.
I 1998 i ugen op til jubilæumsdagen er der en mindre udstilling af Rødovrekomiteens/Folkebevægelsens materialer og plakater.


PARLAMENTSVALG 1979
Der skulle først samles 62.000 underskrifter på landsplan, før Folkebevægelsen mod EF (Liste N) kunne blive opstillingsberrettiget. Der blev indsamlet over 100.000 - i Rødovre alene over 2.500.
Ved valget vandt Liste N suverænt i Rødovre med 4.934 stemmer af 15.221 afgivne stemmer.
1984
I Rødovre fik Liste N 4.574 stemmer af 18.814 afgivne stemmer. Else Hammerich, kandidat for Liste N, blev den største stemmesluger i Rødovre-Herlev med 3.214 stemmer.
1989
Liste N blev igen topscorer i Rødovre med 4.260 stemmer.
1995
blev atter et fantastisk valg for Liste N i Rødovre. Det præcise tal har vi desværre ikke lige på hånden.

BORGERMØDER/OFFENTLIGE MØDER
Der har i tidens løb været afholdt mange offentlige møder, som vi plejer at kalde borgermøder, med Rødovrekomiteen som arrangør eller medarrangør. Det vil desværre blive alt for omfattende at nævne alle arrangementer, så her følger blot nogle eksempler.
29. maj 1975 var der stort oplysningsmøde om EF, hvor bl.a. overlæge Villy Frølund Thomsen var taler. EF-modstandere fra alle politiske partier i Rødovre var indbudt. Heriblandt Leif Wollenberg, Socialdemokratiet, John Atkins, SF, Ruth Nielsen, DKP og Briks Jensen, Retsforbundet.
31. maj 1979 var der fælles valgmøde med følgende indledere: Else Hammerich, Folkebevægelsen mod EF, Niels Mølgaard, Retsforbundet, Margrethe Auken, SF, Jørgen Hass, Socialdemokratiet og Michael Waldorf, VS.

8. oktober 1991 borgermøde med indbudte indledere fra følgende partier/organisation: Socialdemokratiet, Konservative, CD, SF og Folkebevægelsen mod EF. Emnet var: Hvad vil EF-unionen betyde for den enkelte borger?
27. januar 1996 holdt vi et noget anderledes offentligt møde, idet vi indbød til "Store (indre) markedsdag". Et sted i dette skrift er der et lille billede af løbeseddelen. Det var en lørdag eftermiddag, hvor det summede af mange forskellige aktiviteter i Loen på Rødovregård. Resultatet blev, at vi havde en god oplevelse, for det behøver ikke være kedeligt at være aktiv unionsmodstander, og at vi fik et pænt overskud til en hårdt betrængt valgfond.

Til dette korte resume kan føjes mødeemner som: "Hvad betyder unionstraktaten for kommunen og amtet?", "Er ratificering af Maastricht-traktaten forenelig med den danske grundlov?", "Danmarks indflydelse i EF-parlamentet", "Demokratiets vilkår i EU", "Mediernes dækning af EF/EU-spørgsmål".

Til mange møder er det lykkedes også at få tilhængere til at være indledere, men det er svært. Det er som regel en del af planlægningen at skabe grundlag for en alsidig debat, og der gøres derfor ihærdige anstrengelser for at finde tilhængere, der vil give tilsagn om at deltage. Men tilhængerne har ofte mange undskyldninger. Man kan undre sig og tænke over, om de mon også selv er blevet klar over, at deres argumenter ikke holder i længden.

HUSSTANDSOMDELINGER
Uanset hvornår er husstandsomdelinger altid noget, vi klarer selv - oftest pr. cykel. Det er ikke kun i forbindelse med afstemninger, der bliver delt materialer ud. Medlemsbladet EXIT, som vi kommer tilbage til, omdeles ligeledes med "håndkraft".
Er der kommet en særlig god pjece eller avis, eller er der et specielt emne til debat - ja, så fordeler vi nogle områder imellem os og deler materiale ud, så andre også kan få fornøjelse af det.

AKTIONER
I forbindelse med parlamentsvalget i 1989 arrangerede Rødovrekomiteen en cykeltur fra Rødovre Station til Islev Torv - med musikledsagelse. Det var ikke helt så populært blandt travle bilister, men ingen på ruten var i tvivl om, at Folkebevægelsen var på gaden.

Rødovre Stationscenter har mange gange i årenes løb været mødestedet, når der skulle deles materialer ud. Vi er altid blevet godt modtaget.

Islev Torv er ligeledes et velkendt mødested. Her plejer vi at alliere os med musik og talere ved en af de sidste aktiviteter før sommerferien. Både musik og taler vækker genklang, og det plejer at være nogle gode timer, hvor vi får mange i tale. I 1997 blev arrangementet 29. juni karakteriseret som "Klar unionsoplysning mellem indkøbene", hvor vores husorkester Sjakket optrådte.


Brødmaskinen har gennem årene præget forsiden på:

EXIT - vores stolthed og vores smertensbarn
Vores blad EXIT har været, er og burde være centralt i kontakten til medlemmer og andre interesserede. Vi er dog nødt til at erkende, at det er svært at leve op til vores egne gode intentioner. Det er meget ressourcekrævende at forfatte, renskrive, trykke og omdele et blad - især når vi har et temmelig højt kvalitetskrav, og samtidig blot er "fritidsaktivister" i en - nok så vigtig - græsrodsbevægelse. Nogle af os er også aktive på arbejdsmarkedet, og alle er aktive også i andre sammenhænge end Rødovrekomiteen.
Det er dog trods alt blevet til en del blade i tidens løb. Mindst 25 på 8 år, så det er vel trods alt ikke så ringe endda.

Ud over det, der er "klippet" til andre afsnit, kommer her lidt uddrag fra de mange blade, der indeholder artikler om alskens emner foruden mødeannonceringer.

September 1990
Rødovre og Hvidovre komiteerne byder læserne velkommen til det nye blad. Rødovrekomiteen skriver bl.a. disse ord: "Udgiverne håber hermed at oplyse om EF samt aktivere flere af vore vælgere bl.a. her i kommunen som stemte på liste N sidste år ved parlamentsvalget".
Rødovrekomiteen holder møde den sidste tirsdag i hver måned.
Juni 1991
Rødovrekomiteen mod EF havde en vellykket informationskampagne lørdag den 25. maj ved Rødovre stationscenter.
November 1991
Billede af Rødovrekomiteens stand og omtale af Foreningernes Dag 1. september.
Juli 1992
Folkeafstemningen om Maastricht-aftalen gav et markant nej i Rødovre. Politikerne, de store organisationer og pressen kunne ikke overbevise vælgerne om det rigtige i fuldbyrdelsen af ideen bag Romtraktaten.
...
Det er en historisk sejr, vi har vundet, men ingen skal tro, at kampen er slut. Vi ønsker ikke en halv Maastricht-aftale, men et åbent samarbejde mellem alle Europas folk. Vi skal ikke døse hen og tro, at vi nu har vundet, men derimod være vågne og parate til de opgaver, der kommer.
November 1992
Rødovrekomiteen mod EF arrangerer en række borgermøder for at være på forkant med udviklingen. Se efter i Rødovre Avis.
Marts 1993
Der holdes møde hveranden uge.
Husstandsomdeling i uge 15 og 18. I uge 18 dækkes samtlige husstande.

April 1993
Aktioner ved Rødovre Stationscenter: 10.5., 12.5., 14.5.
November 1993
12. okt. 93 kl. 15.30 Rødovre station
Februar 1998
Rødovreforum mod Amsterdamtraktaten blev stiftet 25. november 1997 ved et velbesøgt møde. Initiativtagere var Rødovrekomiteen mod EF-unionen, Junibevægelsen, SF, KPiD og Enhedslisten i Rødovre.

AKTIVITETER
I september 1993 kan f.eks. følgende læses i EXIT:
Aktiviteter i komiteen i den forløbne del af 1993. Siden årsskiftet har komiteen holdt 11 møder - altså ca. 2 hver måned. Derudover blev den ordinære generalforsamling afholdt 30. marts, og ved kampagnearrangementerne var de aktive komitemedlemmer også med, så alt i alt ses vi jævnligt!
Ved de almindelige komitemøder har deltagerantallet været omkring 10, og det har derfor kunnet lade sig gøre at gennemføre en ret stor aktivitet - men vi vil meget gerne være endnu flere aktive!
Gennemgår man referaterne fra disse møder, indeholder de først og fremmest tilrettelæggelse af de tiltag, som sigtede på at få et nej-flertal ved folkeafstemningen den 18. maj. Og det har faktisk været ikke så lidt, der er planlagt og gennemført.
En "tør" opremsning kan lyde omtrent sådan: der er købt og uddelt materialer (løbesedler, kampagneaviser osv.) fra Folkebevægelsen mod EF - de er dels husstandsomdelt, dels uddelt ved morgenaktioner foran Rødovre station. Der er trykt og omdelt 2 numre af bladet EXIT, hvor dette altså er nr. 3 i år. Der er indsamlet penge, kontingenter og bidrag til alt dette.
Der er holdt møder med Junibevægelsens lokalkomite for at undgå, at vi holder møder samtidig. Vi skulle jo gerne arbejde sammen og ikke mod hinanden!
Modstandere af Maastricht-traktaten fik valgtilforordnede på alle valgsteder i Rødovre.
Der er samlet underskrifter og penge til annoncer i lokalavisen.
Der er planlagt - og afholdt - borgermøde med debat om afstemningsemnet 26. april samt et cafemøde med spisning, musikalsk underholdning og oplysende foredrag 10. maj.
Sidst, men ikke mindst, noterer vi med nogen stolthed, at afstemningsresultatet i Rødovre blev det NEJ, vi kæmpede for (selv om vi jo desværre ikke kan undtage Rødovre og de andre nej-flertals-områder fra den tilslutning, der blev det samlede landsresultat).
Efter afstemningen har aktiviteten ikke været nedsat. Vi skal jo kæmpe videre, og første store opgave er EF-parlamentsvalget i juni 1994.
Med henblik på at "holde gryden i kog" og ikke neddæmpe aktiviteten har vi planlagt en ny cafeaften 4. oktober og et borgermøde 24. november. Der er altså i høj grad stadig liv i Rødovrekomiteen.
Else Hvidtfeldt Rasmussen

DET HUSKER VI SPECIELT
"Så længe, Foreningernes Dag eksisterede, var det altid godt at være med og snakke med dem, der kom forbi."

"Da Rødovrekomiteen i 1984 var til møde med kommunalbestyrelsen og for første gang fik tilforordnede på alle valgsteder."

"I 1993 var der i det mindste én unionsmodstander på hvert valgsted - og det var da lige før, vi troede det nærmede sig en sejr!"

"I 1989 fik vi alle valgsteder dækket med plakater ved parlamentsvalget."

"Det lykkedes både i 1992 og 1993 at lave flere husstandsomdelinger - alene med Rødovrekomiteens kræfter og støtter. Oven i købet lykkedes det også både i 1992 og 1993 ved den sidste husstandsomdeling før afstemningen at dække omkring 90% af kommunens husstande. Det er imponerende, når man tænker på, at det var efter Danmark 92/Junibevægelsen."

"Ja, og i 1998 var vi også ude flere gange - og ved den sidste før afstemningen fik vi dækket næsten alle husstande sammen med Rødovreforum mod Amsterdamtraktaten."

"Vi fik delt meget materiale ud, når der var Politisk Supermarked i Rødovre Centrum."

DETTE HUSKER VI ALLE BEDST:
RØDOVRE STEMMER NEJ
Dagen før afstemningen om Amsterdam-traktaten indrykkede Rødovrekomiteen denne annonce i Rødovre Avis:

Rødovre stemmer NEJRødovre har stemt nej siden indmeldelsen i EF

27. februar 1986 58,9% NEJ
2. juni 1992 58,2% NEJ
Selv 18. maj 1993 stemte Rødovre nej:
18. maj 1993 50,7% NEJ
Lad os gøre det igen28. maj 1998


Rødovre gjorde det igen!

28. maj 1998 52,8% NEJ