spg til magnetisme
Startside
Op
Fysik
Kemi
Eksamen
Links
Rappoter
V I P
Find

 

 

Spørgsmål om magnetisme.

1. Hvad er magnetjernsten?

 

2. Er den magnetiske kraft lige stor overalt på en magnet?

 

3. Hvorfor kaldes en magnets to poler for nord- og sydpolen?

 

4. I hvilken retning har man vedtaget, at de magnetiske feltlinier går?

 

5. Hvor ligger Jordens magnetiske poler.

 

6. Hvad er en inklinationsnål?

 

7. Hvad forstås ved misvisning?

 

8. Hvad kan en magnet tiltrække?

 

9. Hvad forestiller vi os, en magnet er opbygget af.

 

9 kl.  NY FYSIK Magnetisme

Spørgsmål og svar.

1 :

Skriv med egne ord alt hvad du ved om magneter.

Fortæl om naturlige og kunstigt fremstillede magneter, om den magnetiske kraft (Hvad kan en magnet tiltrække ?) Den magnetiske kraft gennem stoffer. Magneters påvirkning af hinanden. Magnetisering.

2 :

Forklar hvordan man forestiller sig magneter virker (Modelforestillinger om magneters opbygning)

Deler man en stangmagnet i mindre og mindre stykker får man til sidst meget små magneter (småmagneter) Vi forestiller os et materiale opbygget af mikroskopiske små magneter som kan være ensrettet eller ligge hulter til bulter. Ved magnetisering ordnes alle småmagneterne så de vender i samme retning. Ellers ophæver småmagneterne hinandens virkning, så et stof ikke virker magnetisk.

3 :

Hvad er Curie-punkt ?

Se side 11. Curiepunkt er det hvor et stof afmagnetiseres ved opvarmning. Dette punkt er forskellig fra stof til stof. Jerns curie-punkt er 770° C, mens nikkels er 358° C. Ved curie-punktet bevæger stoffets molekyler sig så hurtigt, at magneten ikke længere kan ensrette de små magneter.

4 :

Hvad er enhver magnet omgivet af ?

Magnetfelt

5 :

Hvordan virker et kompas ?

Se side 17. Frit drejelig magnet, stiller sig efter jordens magnetfelt. I Danmark.

peger kompassets nordpol ikke direkte med nord med ca. 3 grader vestligere.

Hvorfor har Jorden et magnetfelt ?

Jorden er opbygget på den måde:

Den indre kerne (6000km-4500km) er hovedsageligt en blanding af jern og nikkel i fast form.

Den ydre kerne (4500km-3000km) er hovedsageligt en blanding af jern og nikkel i flydende form.

Kappen (3000km-900km) består af forskellige bjergarter, yderst er den fast, og blødere indefter. Jordskorpen (900km-0km) er den yderste del af kappen.

Man mener, at Jordens magnetfelt dannes ved at den flydende ydre kerne roterer i forhold til kappen.

Det sker på den måde, at:

ved gnidningen mellem kappen og kernen bliver der revet elektroner væk fra nogle af atomerne i det flydende metal (der dannes ioner).

derved frembringes en roterende elektrisk strøm i det roterende metal.

den roterende strøm i den ydre kerne frembringer Jordens magnetfelt.

I perioder på fra nogle timer til nogle dage kan Jordens magnetfelt på grund af magnetiske storme afgive temmelig meget fra det regelmæssige mønster.

Kompas står på en lodret akse, og peger mod nord og syd. En inklinationsnål hænge på en vandret akse, og vil altid peger 70° imod jorden. Grunden til at de gør sådan er at jorden er omgivet af feltlinier. Dog ligger jorden magnetiske poler ikke, hvor de geografiske er. Men nordpolen ligger 3° længere mod vest. Afvigelsen fra den geografiske nordpol kaldes misvisning. Misvisningen ændre sig hvert år.

6 :

Hvad opdagede H. C. Ørsted i 1820

Sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme.

7 :

Hvordan finder man den dannede nordpol når man sætter strøm til en spole ?

Tommelfingerreglen se side 30. Grib omkring spolen med højre hånd så fingerspidserne peger i strømmens retning. Nordpolen vil dannes til tommelfingersiden.

8 :

Hvad afhænger en elektromagnets styrke af ?

Antal vindinger, strømstyrke og om der bruges en jernkerne.

9:

Hvorfor øger en jernkerne en elektromagnets virkning

Se side 32. Jernkernen bliver selv magnetiseret (strømmen ensretter småmagneterne) og virkes så som en stangmagnet.

10 :

Hvordan påvirker et magnetfelt en strømførende ledning ?

Lillefinger-reglen se side 41. ledningen vil bevæges ud eller ind i et magnetfelt efter lillefinger-reglen. Hvad siger lillefinger-reglen ?

 

Man har tidligere set, at magnetfeltet omkring en elektrisk ledning kan får en magnetnål til at bevæge sig. Hvis omvendt magneten er fast og ledningen er bevægelig, så vil man se, at det nu er ledningen, der reagerer, dvs. bevæger sig. På grund af denne gensidige påvirkning siger man, at der er en vekselvirkning mellem den elektriske ledning og magneten.

Det der er afgørende for hvilken side ledningen slår ud til er:

Strømmens retning i ledningen.

Magnetfeltets retning.

Siden kan man finde ud af ved at bruge lillefingereglen.

Lillefingerreglen.

Hold højre hånd langs ledningen, så fingerspidserne peger i strømmens retning.

Hånden skal holdes, så feltlinierne fra magnetens nordpol går ind i håndfladen.

Ledningen vil da slå ud til lillefingersiden.

 

11 :

Hvordan virker et Drejespole-amperemeter

Se side 43. Strømførende vindinger (spole) anbragt i et magnetfelt. Den kraft som drejer en spole i et magnetfelt voksen med strømstyrken.

Amperemetre og voltmetre er ofte bygget op omkring samme slags drejespole instrument, et såkaldt milliamperemeter.

Et amperemeter består af et milliamperemeter, der er parallelforbundet med en modstand, der er mindre end milliamperemeterets modstand. Jo mindre den parallelforbundne modstand er, jo mere strøm vil der løbe uden om milliamperemeteret.

Et galvanometer er et milliamperemeter, der er indrettet til at kunne måle særligt små strømstyrker.

Et voltmeter kan man lave ved blot at ændre skalaen på milliamperemeteret, er meget lille, fx 0,1 V, mens man ofte er interesseret i at kunne måle større spænding. Man kan da ændre voltmeterets måleområde ved at serieforbinde en formodstand med milliamperemeteret. Voltmeterets modstand er da summen af de to modstande.

Grunden til at man således kan ændre måleområdet, finde man også i Ohms lov: Jo større modstanden gøres , jo større spænding skal der til for at give samme strømstyrke.

12 :

Hvordan virker et relæ ?

Se side 47. Ved at aktivere en elektromagnet, kan den tænde eller slukke en kontakt.

13 :

Hvordan kan med ved hjælp af jævnstrøm Magnetisere en stålstang ?

Føre stålstangen gennem en spole der gennemløbes af jævnstrøm.

14 :

Hvordan kan man afmagnetisere stålstangen og hvorfor ?

Afmagnetisere ved langsomt af føre stålstangen gennem en spole, som gennemløbes af vekselstrøm, fordi spolens drejende virkning bliver gradvis svagere og svagere, og den indbyrdes frastødning mellem småmagneterne kommer til at spille en større og større rolle. Se side 36 + 37

15 :

Hvordan fungere en elektromotor ?

Se side 50. Tilførelsen af strøm til en spole via en "strømvender" (drejeleje) gør at spolens nord og syd pol skifter hver gang strømmens retning skifter. Man placere spolen mellem permanente magneter, som frastøder spolens poler, (Se side 51) det får spolen til at dreje rundt.

Enhver generator kan fungere som el-motor, og enhver el-motor kan fungere som generator.

16 :

Hvordan virker en højtaler ?

Se side 55 og se film i mappen fysikeksamen under 9 A. Spole svinger frem og tilbage i et magnetfelt. Spolen bevæges fordi der dannes skiftevis nord og sydpol ved hjælp af strøm fra en forstærker. Spolen sætter luften i svinger ved hjælp af en tragt, som kan være lavet at pap.

 

 

17 :

Når man inducere en spænding ved hjælp af en magnet og en spole afhænger spændings størrelsen af 3 ting hvilke ?

Hastighed på magneten, antal vindinger og magnetens styrke

18 :

Hvordan laver man strøm på en elværk ?

Se side 67. Man anvender for at inducere strøm flere spoler og flere magnetpoler. Rotor er udformet så alle spoler samtidig passeres af en magnetpol.

Farten på rotor holdes konstant, så der dannes en vekselstrøm på 50 Hz

VIGTIGT læs kopisiderne 30-31 om El-forsyning.

19 :

Lav undervisningsprogram side 68 og 69

1 = 4. 2 = 2. 3 = 50 Hz. 4 = 2,5,7. 5 = (220V*1,4=308) V 6 = 5,6 A 7 = 3 V

8 = effektiv: 2,5 V max 3,5 V 9 = effektiv: 6 V max 8,4 V

 

 

 

 
1