Nazareth blev dannet i Skotland i1968 af Dan McCafferty (vokal), Manny Charlton (guitar), Pete Agnew (bas) og Darrel Sweet (trummer). De flyttede hurtigt til
London, hvor de i 1971 og 1972 udgav 2 forholdsvis uinteressante LP´er, inden de så brød igennem med ”Razamanaz” og ”Loud N´Proud” i 1973. Med
langsomt faldende succes fulgte så ”Rampant” (1974), ”Hair Of The Dog” (1975), ”Close Enough For Rock´n´roll” og ”Play´N´Game”(1976),
”Expect No Mercy” (1977) og “No Mean City” (1979).
I 1979 inviterede gruppen Zal Cleminson (tidl. Alex Harvey Band) til at blive gruppen guitarist nummer to. Meningen var, at gruppen karakteristiske guitarlyd
skulle udbygges yderligere, især på scenen. Nu som en kvintet turnerede gruppen videre op gennem 80´erne.
De fleste af Nazareths plader i 70´erne var blevet produceret af guitaristen Manny Charlton, men fra deres 11 plade ”Malice In Wonderland” i 1980 blev dette
hverv overtaget af Jeff ”Skunk” Baxter, der bl.a. havde produceret plader med The Doobie Brothers og Steely Dan. De øvrige medlemmer af gruppen var
temmelig kede af at Manny ikke ville producere deres plader mere, men han blev dog ved med at spille guitar på de næste par plader, ligesom som han
plejede. Men en dårlig stemning var skabt.
I 1986 udgav Nazareth deres mest ”rockede” plade i 80´erne ”Cinema”. I 1989, efter en turne i Rusland, udkom LP´en ”Snakes And Ladders”, som medførte
en del uro i bandet. Efter den var indspillet nægtede Vertigo grundet manglende forventninger til salget at udgive pladen i England, således udkom den kun i
resten af Europa. Denne disput med pladeselskabet medførte kort tid efter Manny Chartons endelige afgang fra Nazareth. For første gang i 22 år var de
oprindelige Nazareth ikke intakt mere. Derefter har Manny bl.a. produceret plader for Guns n´Roses.
Straks efter blev Manny erstattet af Billy Rankin, som havde spillet med gruppen før og man begyndte i Tyskland indspilningen af ”No Jive”, som skulle
udkomme i 1991 på det tyske pladeselskab Mausoleum, begyndte. Efter indspilningen var forbi turnerede Nazareth heftigt i hele Europa med Uriah Heep.
Men kort tid efter pladens udgivelse gik pladeselskabet konkurs og masterbåndene til pladen forsvandt. Alligevel kom denne meget fine plade på
hitlisten, bl.a. i Skandinavien, men man kunne ikke genoptrykke nye oplag. En stort parti vinyludgaver af pladen blev konfiskeret og ligger så vidt vides
stadig gemt et sted og venter på samlernes gunst. I 1998 lykkedes det dog endeligt at få udgivet ”No Jive” igen, denne gang i samarbejde med det
franske pladeselskab Castle Communications og Essential Records.
I 1994 udkom den lidt anonyme ”Move Me” og gruppen turnerede kraftigt, bl.a. i USA, Rusland, Brasilien og Canada. Billy Rankin havde forinden igen forladt
gruppen og var blevet erstattet af den unge skotte Jimmy Murrison. Desuden hyrede man samtidigt Ronnie Leahy på keyboard.
I 1997 begyndte man så på indspilningen af gruppens 20 plade, som kom til at hedde ”Boogaloo”. Da ”Boogaloo” skulle promoveres i USA valgte man at
indlede en større turne over there. Men så ramte tragedien: Den 30 April 1999, på vej ud af tour-bussen inden den første koncert, faldt trommeslageren
Darrell Sweet død om og turneen måtte naturligvis aflyses. Gruppens øvrige medlemmer tog chokerede hjem til Skotland. Men efter moden overvejelse
valgte Nazareth at fortsætte med en ny trommeslager. Bassisten Pete Agnew søn unge Lee havde fulgt sin far på mange af gruppens turneer og blev
valgt som en kompetent erstatning for Darrell Sweet!
Denne udgave af Nazareth turnerer i skrivende stund (2002) stadig, i 2001 rejste Nazareth igen verden rundt sammen med Uriah Heep, bl.a. med en totalt
udsolgt koncert i The London Astoria. Den 20 Oktober 2001 spillede gruppen i The Garage i Glasgow hjemme i Skotland og denne meget vellykkede
koncert blev udgivet på DVD i 2002.
Der forventes en ny studie-CD med Nazareth i løbet af 2003.
Så alt er NÆSTEN ved det gamle………
LINK TIL STORT NAZARETH-SITE