| DE GLADE 70´ere... | |||||||
| STATUS QUO | |||||||
| Hvad skete der egentlig med..... | |||||||
| Status Quo blev dannet i 1967, efter at Francis Rossi i 1962 havde mødt Alan Lancaster og dannet gruppen The Spectres. I 1963 kom John Coghlan til The Spectres og 2 år senere stødte det sidste medlem til gruppen, nemlig Rick Parfitt. I 1968 skiftede de navn fra The Spectres til Status Quo. De indspiller samme år "Pictures Of Matchstick Men", som bliver deres første store hit. Herefter bliver der meget meget stille omkring Status Quo i en årrække. I 1972 skifter Quo stil og slår fra den noget poppede rock over i den senere så kendte 12-bars bluesrock-stil, som de nu har praktiseret i 30 år. Deres første par LP´er mellem 1972 og 1976, "Piledriver", "Hello", "Quo", "On The Level" og "Blue For You" er idag de absolut mest klassiske Quo-ting. Derefter kører deres boogie-train ud af landevejen i små 10 år. I 1976 kommer Andy Bown ind som fast mand på keyboard. I 1982 forlader John Coghlan så gruppen og 2 år senere går Alan Lancaster samme vej. Quo er på vej mod opløsning. Man nøjes dog med , p.g.a. kontraktlige forpligtelser, at annoncere, at gruppen ikke mere vil turnere. I virkeligheden var der tale om en opløsning. Den 13 Juli 1985 bliver Quo inviteret til at åbne den nu berømte Live Aid koncert på Wembley Arena. John Coghlan er helt ude af billedet, men Alan Lancaster lader sig meget modvilligt flyve ind fra Australien til opgaven. Efter dette kick til karrieren er Rossi og Parfitt hooked på at køre videre med Quo, men Rossi´s og Lancaster´s uvenskab bryder ud i lys lue og Lancaster rejser hjem til Australien. En retssag om retten til at benytte navnet Status Quo falder ud til Rossi´s fordel og Lancaster og ham har ikke talt sammen siden. Man hyrer Jeff Rich til at erstatte Coghlan på trommerne og John "Rhino" Edwards i stedet for Lancaster på bas og sætter gang i boogie-toget igen. Toget kører så på fuld damp, med diskutable plader men med kanon live-koncerter over hele verden. Både Rossi og Parfitt kører i højeste gear, også på hjemmefronten: Rossi har 8 (!) børn, Parfitt fik i starten af 90´erne taget sit kørekort, efter at han en dygtig brandert syd for London kørte sin Porsche ind i et vejtræ tæt ved sit hjem i Surrey. I skrivende stund (2001) er Quo stadig på banen, Jeff Rich er gået på pension fra trommer og Andy Bown har taget orlov. Der rumsterer nogle sejlivede rygter om, at Quo nu kører på sidste vers. Parfitt fik i 1999, efter mange års druk og 40 smøger om dagen, en firedobbelt bypass-operation, men stod på scenen på Fem-øren i København 3 måneder senere. Rossi´s bror Mike har været tour-manager for gruppen i over 25 år, han forlod Quo i sommeren 2000 sammen med 5-6 andre af de gamle roadier. I Februar 2001 optrådte gruppen for et totalt udsolgt Falkoner Teater. Det tyder på, at Quo nu er ved at blive en pengemaskine, som bare skal køre indtil de sidste dråber er malket ud af holdet bag gruppen. Time will show....... STATUS QUO´S OFFICIELLE HOMEPAGE STATUS QUO KOMPLET BIOGRAFI OG DISKOGRAFI (på engelsk) Tilbage til FORSIDEN |
|||||||