VI MINDES

"ISABELLA AF STENIUS" alias Gaby Chokolade burmeser Født 12/1 1988 Død 20/12 2002 Gaby var vores "familiesammenførte" kat. Vi overtog hende og Theobald i efteråret 1990 fra Pers eks', som var blevet træt af dem (nok især af Gaby)

"SIGANIS THEOBALD" Brun burmeser Født 7/8 1987 Død 5/10 2001 Theobald er opdrættet af Per og hans tidligere kæreste. Sigani var deres fælles stamnavn. Hans mor hed Shiva, hans far var Thunderball af Stenius.

Hun var altid et problembarn: jamrede f.eks. højt og inderligt om natten (med start ca. 10 minutter efter man var gået i seng), spiste uld (man kunne ikke lade en striktrøje ligge fremme) og glansnummeret: opfordrede til kæl for så at sætte kløerne og/eller tænderne i, hvis man begik en fejl, såsom at holde et par sekunders pause, eller at ae hende et af de utallige steder, hun ikke brød sig om.

Theobald var en virkelig dejlig kat. Blid, kælen, legesyg og meget, meget venlig. Han gik under tilnavnet "Det snigende uldtæppe" på grund af hans evne til at snige sig op på skødet af os, når vi havde sat os.

Han var meget adræt og muskuløs, som en burmeser bør være. Per kunne få ham til at lave de mest fantastiske spring op i luften. Typemæssigt var han meget gammeldags. Han ville aldrig have kunnet begå sig på en udstilling i dag. Han havde et mere spidst hovede, så mere venlig ud, og havde ikke de (alt for) store øjne, som burmeserrne har i dag.

Gaby var fræk som en slagterhund. Et af hendes hofnumre var at ligge på lur efter Theobald bag en dør, for så at springe på ham. Hun vidste at hun fik tæv, men gjorde det alligevel, bare for at få lidt "gang i gaden". Hun var også meget territorie-hævdende. Sammen med Theobald holdt hun haven fri for både hunde og andre katte.

Vi var meget spændte på, hvordan sådan en gammel kat ville tage imod et par livlige killinger, men det gik over al forventning. Efter få dages hvæsen tog hun dem til sig, og siden lå de tit i bunke og slikkede hinanden. Hun nød virkelig at have fået selskab igen, efter at have været enekat i et halvt år.

Theobald blev 14 år gammel. Han var frisk og adræt lige til det sidste, men pludselig holdt han op med at spise. Der gik et par dage, før vi rigtig lagde mærke til det, og da var det for sent. Katte kan ikke tåle at sulte ret længe, deres lever tager skade. Til vores store sorg måtte vi få ham aflivet. Selv om det nu er flere år siden, er han stadig meget savnet, især af Ditte, der var tæt knyttet til ham.

På sine gamle dage blev hun desværre noget gangbesværet. Til gengæld aflagde hun næsten helt den problematiske adfærd. Hun spiste ikke længere uld, jamrede ikke om natten, og bed efterhånden kun sjældent.

Men den 20. december 2002 var det slut. Pludselig kunne hun ikke stå på bagbenene, og derefter fik hun nogle voldsomme krampeanfald og havde det tydeligvis meget dårligt, så der var ikke andet at gøre, end at tage til vagtdyrlægen, og lade hende få fred.

Farlig killing

Børnenes bedste soveven

Nu ligger hun i vores have, ved siden af sin bedste ven, Theobald. Hun blev knap 15 år.