Danmark - Danmarks nationaldag og grundlov

uddrag af paul hammerichs danmarkskroenike :

statsminister erik eriksen udtalte sig i 1951
for en ny grundlov.

forfatningskommissionen arbejdede langsomt.
partierne moedte op med maerkesager, eksper-
ter blev konsulteret, og ikke-parlamentariske
pressionsgrupper hoert.

den 5. juni 1953 oprandt statsminister erik
eriksens stoerste time. frederik IX underskrev
den nye grundlov. og med et pennestroeg var
landstinget afskaffet, groenland blevet en del
af riget og datteren margrethe tronfoelger.

i dette vaev af kompromisser er det svaert at
udrede, hvem der havde ophavsretten til de
vaesentligste lovaendringer i de 89 paragraf-
fer. meget gny stod der om paragraf 20, som
aabnede mulighed for at 5/6 af folketinget
kan overlade befoejelser - dvs. suveraenitet -
til mellemfolkelige myndigheder. herved
ville parlamentarikerne lette landets deltagelse
i internationale organisationer, og alt efter
partifarve argumenterede man for NATO,
FN og Nordisk Raad. med paragraf 20 sagde
professor poul brandt rehberg i 1953 var
regeringen og rigsdagen uden at indanke det
for vaelgerne bemyndiget til at tiltraede en
verdensregering. paragraf 20 blev senere
hudflettet af NEJ-siden ved EF-folkeafstem-
ningen i 1972.

med venlig hilsen

henrik stampe jensen
landlystvej 24 b 1 th
2500 valby

retsystemets udvikling i Danmark.

oprindelig var det den staerkes ret, der
talte. men efterhaanden udviklede der sig
en saedvaneret. der blev udoevet ved rets-
stiftende moeder paa tingstedet.

lovkyndige afsagde deres domme i fuld
offentlighed. og den skadelidte maatte selv
udfoere dommen. hvis det var mod en staerk
slaegt, var det ikke altid muligt at indrive
det beloeb man havde til gode. forlig var ofte
en almindelig udgang paa en retssag. straffene
var boede af varierende stoerrelse.

kongemagten fik efterhaanden mere indflydelse
paa den private retshaandhaevelse. den mindste
retskreds udgjordes af et herred. herredstinget
lededes af ansete maend, hvad der i praksis var
lig med de stoerre jordbesiddere.

landstingenes hovedopgave var at lovgive og
faelde domme. de laa bl. a. i viborg, ringsted og
lund. landstingene behandlede de store sager.

landskabslovene er nedskrevet omkring 1200.
skaanske lov, sjaellandske lov og jyske lov 1241.
kongemagten havde en del indflydelse, naar det ikke
stred mod den herskende retsopfattelse. jyske lov
har vaeret i kraft helt op til 1900.

i 1683 opstod Danske lov. grundlaget var jydske lov,
chr III og chr VI lovgivning og en raekke herreds- og
rettertings domme. Danske lov understregede alles
lighed for loven. lovbogen var et helt afgoerende
fremskridt for landet.

i 1849 formulerede man grundloven. her blev
uafhaengigheden mellem den lovgivende,
den udoevende og den doemmende magt fastslaaet.
den var en fri forfatning med et parlament
bestaaende of folketing og landsting. den 5. juni
underskrev kongen grundloven, der gjorde ham
til konstitutionel konge, og sikrede borgerne
de almindelige borgelige friheder og pligter, bl. a.
tros-, ytrings- og forsamlingsfriheden.

med venlig hilsen

henrik stamp jensen
landlystvej 24 b 1 th
2500 valby

afskaffelse af grundloven.

nu varer det nok ikke laenge foer vi ikke
maa fejre grundlovsdagen laengere.

naeh der skal en hel ny EU-grundlov til, der
nok bliver direkteret 1. april. og som bliver en
laveste faellesnaevner, som alt andet i EU.
de lande der er daarligst til at respektere
folks grundlaeggende rettigheder skal saette
standarden.

vi maa holde fast ved Danmarks egne love,
saa laenge saa muligt. de har en langt hoejere
standard, end nogen EU-lov nogensinde kan
faa.

lad os haabe vi faar lov til at fejre Danmarks
grundlov mange aar endnu. og stadig faar lov
til at behandle hinanden humant og menne-
skeligt, i grundlovens aand.

mange mennesker foeler at deres betingelser
er saa haarde. at de ikke laengere har raad til at
glaede sig over de danske vaerdier. en del
taler allerede om at nationalstaten er oploest.
men der er mange der ikke lader sig slaa ud
af betingelser, men holder fast ved Danmark.
og ikke gider at hoere om EU hele tiden.

betingelserne kan blive saadan, at vi igen i
Danmark, finder sammen om alsang og
maaske vil vi se dronning margrethe til
hest ligesom sin farfar. nu vil det vise sig,
hvad man byder os.

DET DANSKE RIGSVAABEN

DANNEBROGSORDENEN

Forside - - - oversigt - - - DANMARK-siden - - - Henrik Stampe Jensen