dansk skik og brug.
hvis man gerne vil vide lidt mere om dansk
skik og brug, overlevering og tradition, saa
kan bl. a. kikke paa hjemmesiden
www.folkeminder.dk eller loese en af de mange
boeger ioern pioe har skrevet.
et andet sted, der kan anbefales, hvor man
kan loese om danske skikke og traditioner er
www.historie-online.dk.
begge steder kan man laese om folkeliv, skik og brug, aarets fester, folketro og overtro, folkedigtning, sagn og eventyr,
folkeviser og skillingsviser, lokalhistorie, livets fester,
hekse, fastelavn, mortens aften, trolde, grundlovsdag osv. .
her er et eksempel paa, hvad man kan laese om
GRUNDLOVSDAG :
Allerede i aarene efter Grundlovens indfoerelse i 1849, blev aarsdagen markeret som en saerlig, nationalt praeget festdag. Der blev afholdt friluftsm�der og st�vner, men ogs� aviserne markerede dagen. Fx med digte til friheden og loven fx af Carl Ploug, billeder af Frederik den Syvende eller andre af de implicerede, blev publiceret i aviser og p� flyveblade.
Oprindeligt havde det v�ret almindeligt, at Grundlovsfesterne var f�llesarrangementer. Man m�dtes i fx et lokalt anl�g eller lignende, der til lejligheden var blevet pyntet op - ikke mindst med dannebrogsflag. Der var forskellige taler; for kongen, grundloven og f�drelandet, naturligvis - og evt. ogs� for kvinderne. Men efterh�nden fik de lokale politikere sv�rt ved at lade v�re med at benytte lejligheden til at f� et stort publikum af potentielle v�lgere i tale. I 1870�erne begyndte det at blive almindeligt, at de politiske partier holdt deres egne grundlovsm�der, hvor man s� ogs� brugte lejligheden til at vurdere den politiske situation og markere partiets visioner for udviklingen. Det var ikke mindst partierne H�jre (i dag: Det konservative Folkeparti) og Venstre, der f�rte an i denne udvikling. Det nye Socialdemokratiske parti havde jo ogs� deres egen festdag, Arbejdernes 1. maj. Grundlovsfesterne kunne tr�kke mange deltagere, fx var der ca. 42.000 deltagere i H�jres Grundlovsfest i Kongen Have i K�benhavn i 1885.
Til trods for Grundlovsdagens efterh�nden meget klare profil som en politisk dag, stod ogs� elementet af folkefest st�rkt. Ofte var der udsk�nkning og der var arrangeret bal bagefter, hvor egnens ungdom og de mindre politisk interesserede ogs� kunne f� noget ud af dagen. (op)
AARETS MAERKEDAG og DAGE med TRADITIONER
fastelavn - katten af toenden - indledning til 40 dages faste
paaske - gaekkeri - foerste soendag efter foerste fuldmaane efter foraarsjaevndoegn
store bededag - varme hveder - fjerde fredag efter paaske
valborgaften - aftenen foer 1. maj
konfirmationstid omkring pinse
sankt hans - hekse - midsommer
sankt hans hos hanne lindquist
mortens aften - en dansk tradition - 10. november
dansk aarets nutidige danske skikke
danske retter og spiser - bl. a. egnsretter
danske juletraditioner - jul i Danmark
danske maerkedage og dage med traditioner
den gamle landsby nyvang ved holbaek - din fortiden kommer til live
gamle fortaellinger fra Danmark
fortaellinger fra Danmark - filmen - herfra min verden gaar
danske folkeviser
gammelt dansk landbrug.
flere steder i Danmark kan man se det danske landbrug
som det var foer i tiden.
med hestetrukken selvbinder, kornneg i traver
og alle de andre gamle traditionelle goeremaal.
man kan ogsaa nogle steder, se gamle danske kvaegracer,
og andre gamle dyreracer, som et minde
om gamle tider i Danmark. de kan ogsaa vaere
en nyttig gen-reserve til at skabe ny danske
kvalitets-kvaeg-racer.
eksempel paa gamle danske goeremaal i den fynske landby i odense
eksempel paa levendegoerelse paa hjerl hede
eksempel paa gamle danske husdyrracer
Forside - - -
oversigt - - -
DANMARK-siden - - -
Henrik Stampe Jensen
EU-modstand - oversigt - -
menneskerettigheder - oversigt - - -
ny kriminel teknik