dansk skik og brug - danske traditioner

dansk skik og brug.

hvis man gerne vil vide lidt mere om dansk skik og brug, overlevering og tradition, saa kan bl. a. kikke paa hjemmesiden www.folkeminder.dk eller loese en af de mange boeger ioern pioe har skrevet.

et andet sted, der kan anbefales, hvor man kan loese om danske skikke og traditioner er www.historie-online.dk.


danske folkeminder



dansk folkemindesamling



dansk historie online



begge steder kan man laese om folkeliv, skik og brug, aarets fester, folketro og overtro, folkedigtning, sagn og eventyr, folkeviser og skillingsviser, lokalhistorie, livets fester, hekse, fastelavn, mortens aften, trolde, grundlovsdag osv. .



her er et eksempel paa, hvad man kan laese om GRUNDLOVSDAG :

Allerede i aarene efter Grundlovens indfoerelse i 1849, blev aarsdagen markeret som en saerlig, nationalt praeget festdag. Der blev afholdt friluftsm�der og st�vner, men ogs� aviserne markerede dagen. Fx med digte til friheden og loven fx af Carl Ploug, billeder af Frederik den Syvende eller andre af de implicerede, blev publiceret i aviser og p� flyveblade.

Oprindeligt havde det v�ret almindeligt, at Grundlovsfesterne var f�llesarrangementer. Man m�dtes i fx et lokalt anl�g eller lignende, der til lejligheden var blevet pyntet op - ikke mindst med dannebrogsflag. Der var forskellige taler; for kongen, grundloven og f�drelandet, naturligvis - og evt. ogs� for kvinderne. Men efterh�nden fik de lokale politikere sv�rt ved at lade v�re med at benytte lejligheden til at f� et stort publikum af potentielle v�lgere i tale. I 1870�erne begyndte det at blive almindeligt, at de politiske partier holdt deres egne grundlovsm�der, hvor man s� ogs� brugte lejligheden til at vurdere den politiske situation og markere partiets visioner for udviklingen. Det var ikke mindst partierne H�jre (i dag: Det konservative Folkeparti) og Venstre, der f�rte an i denne udvikling. Det nye Socialdemokratiske parti havde jo ogs� deres egen festdag, Arbejdernes 1. maj. Grundlovsfesterne kunne tr�kke mange deltagere, fx var der ca. 42.000 deltagere i H�jres Grundlovsfest i Kongen Have i K�benhavn i 1885.

Til trods for Grundlovsdagens efterh�nden meget klare profil som en politisk dag, stod ogs� elementet af folkefest st�rkt. Ofte var der udsk�nkning og der var arrangeret bal bagefter, hvor egnens ungdom og de mindre politisk interesserede ogs� kunne f� noget ud af dagen. (op)



dansk folketro og overtro



dansk danske fortidsminder



danske mindesmaerker



Danmarks historie i uddrag



alsang - en dansk tradition








AARETS MAERKEDAG og DAGE med TRADITIONER



hellig tre konger - 6. januar



kyndelmisse - 2. februar



fastelavn - katten af toenden - indledning til 40 dages faste



aprilsnar - 1. april



gaekkebreve - marts - april



paaske - gaekkeri - foerste soendag efter foerste fuldmaane efter foraarsjaevndoegn



store bededag - varme hveder - fjerde fredag efter paaske



valborgaften - aftenen foer 1. maj



konfirmationstid omkring pinse



pinse - 50 dage efter paaske





sankt hans - hekse - midsommer



sankt hans hos hanne lindquist





mikkelsdag - 29. september



mortens aften - en dansk tradition - 10. november



mortens aften - 10. november



lucia - 13. december



juleaften - 24. december



nytaarsaften - 31. december





gamle danske haandvaerk



danske moenter



dansk aarets nutidige danske skikke



danske retter og spiser - bl. a. egnsretter



danske juletraditioner - jul i Danmark



danske maerkedage og dage med traditioner



historisk kalender






historiske opskrifter



overtro, helhesten og andet



dansk lokalhistorie



historieboeger - oversigt







hjerl hede museum



den gamle by i aarhus



frilandsmuseet i lyngby



nationalmuseet



den fynske landsby i odense



arbejdermuseet



toejhusmuseet



lejre vikingeboplads m.m.



lejre historisk landskab



den gamle landsby nyvang ved holbaek - din fortiden kommer til live





gamle fortaellinger fra Danmark

fortaellinger fra Danmark - filmen - herfra min verden gaar

danske folkeviser





gammelt dansk landbrug.

flere steder i Danmark kan man se det danske landbrug som det var foer i tiden.

med hestetrukken selvbinder, kornneg i traver og alle de andre gamle traditionelle goeremaal.

man kan ogsaa nogle steder, se gamle danske kvaegracer, og andre gamle dyreracer, som et minde om gamle tider i Danmark. de kan ogsaa vaere en nyttig gen-reserve til at skabe ny danske kvalitets-kvaeg-racer.


eksempel paa gamle danske goeremaal i den fynske landby i odense



eksempel paa levendegoerelse paa hjerl hede



eksempel paa gamle danske husdyrracer







flere danske museer





Forside - - - oversigt - - - DANMARK-siden - - - Henrik Stampe Jensen

EU-modstand - oversigt - - menneskerettigheder - oversigt - - - ny kriminel teknik

1