vendinger fra Danmark - danske ordsprog.

en blandet landhandel af danske
vendinger :

jeg har skrevet lidt mere om det paa siden :
danske sprogtips

i bogen - alverdens ordsprog & talemaader -
kan man ogsaa finde en hel del danske vendinger.
der findes ogsaa to danske idiomordboeger og
en dansk sprogbrug. specielt idiomordboegerne
fortaeller ogsaa om hvad vendingen betyder,
paa en maade man kan forstaa.


med det wuns
vupti gine
haelde vandet fra kartoflerne
ikke til at kimse ad
slaa for store broed op
haelde vand af oerene
lad os lige komme ind af doeren
det kom bag paa mig
den gaar ikke granberg
slaa sig i toejret
det er af wandssbaek til
snakke kaudervaelsk
han tar paa vej
komme ud af busken
han falder igennem
han har en finger med i spillet
det er ikke saa ringe endda
det er som at tale til en doer
det er som at slaa i en dyne
det gaelder om at holde gode miner til slet spil
det fik ben at gaa paa
at gaa i for smaa sko
at springe i maalet
at finde fodslag
at lukke for butikken
at have brug for et par basoere
han er en halvskoer kugle
den ska ha saa hatten passer
det er vand paa min moelle
at snakke for sin syge moster
at tale for doeve oere
at snakke fanden et oere af
det ender i mindelighed
at koere nogen over med en damptromle
den koeber jeg ikke
hvad skal man grive og goere
hvilken vej vinden blaeser
slaa haanden af nogen
det fiser ind paa lystavlen
han tager paa vej
han bliver ved i samme skure
han haenger paa det
der er ikke fejet boget ind under gulvtaeppet
det er som vinden blaeser
det er kun pebernoedder
at vaere pot og pande
at koere nogen over med en damptromle
at tale op af vaegge og ned af stolper
at staa med haaret ned af nakken
at staa med fletningerne i postkassen
at komme i fedtefaddet
at loebe sig en staver i livet
at faa bugt med nogen
at lade nogen i stikken
at koere som doed og helvede
at komme til at betale omkostningerne
han blev klapset af
de maa have spist soem
at saette tingene paa spidsen
at poelse i det
det er doeden (kedeligt)
behandles som et raaddent aeg
at vaere ude me riven
det gaar med hiv og sving
at sadle om
at kroe sig
at haeve niveauet
at faa noget ind med skeer
det er evigt morsomt
det er ad h til
at bliv haengende
at vaere sammenbidt
at have hjertet uden paa frakken
at rotte sig sammen
alle veje foerer til rom
det er som vinden blaeser
at galpe op
det er paa skroemt
at yppe kiv
er du traet af livet og ked af saerken
at hamle op med
at aede min gamle hat
at rende og hoense
man er fra den (ude af sig selv)
man er ude af den
at mele sin egen kage
at vaere i et godt lune
ikke at huske fra naese til mund
at have travlt (at blande sig)
hug en hael og klip en taa
storm i et glas vand
det gaar som efter en snor
at have ondt i roeven
at vaere i sit es
langt hen ad vejen
saette taering efter naering
store armbevaegelser
at vaere en oern til det
der bliver rivegilde
ikke en pind
spille kong gulerod
der er gaaet kage i det
at dele kagen
at godte sig
at vaere en lus mellem to negle
skrive noget bag oeret
laegge afstand til
hyppe sine kartofler
rent trav
lege kispus
ikke komme ud af stedet
det kan betale sig
som skidt fra en spaedkalv
ild i fidibusen
blive ved med at koge suppe paa dem
faa kam til sit haar
man maa sno sig
den er hjemme
det var synd at sige
servere noget andet
hvad sir du sa du
raev bag oeret
rage kastanjerne ud af ilden
sku vi hilse og sige
det er evigt morsomt
det koerer paa skinner
fly mig fluks mit kride
jo mindre de ved des bedre
det sku vaere saa godt og saa er det faktisk skidt
drive deres spil
gaar paa mig paa
saa staar verden ikke laengere
det er hverken fugl eller fisk
ukrudt forgaar ikke saa let
faa mundkurv paa
at ta paa vej
at vaere en splejs
jeg siger dig ikke hvad jeg goer
skaal i skivet
at blive kastet for loeverne
ikke at ligge paa den lade siden
at have et oeje paa hver finger
det er en pind til min ligkiste
jeg krummer taeer
snikke snakke
snak om en ting
snak over dig
han ska ha kanel
at loebe risikoen
det er et smoerhul
at vaere paa den
han er ikke kedelig
at slaa koldt vand i blodet
at gaa for lud og koldt vand
ikke til at stampe op
at vaere et hestehoved foran
ligge paa hjul og stegle
den er tyk
at plukke en hoenemed nogen
spise som en fugl
den er streng
at faa en roeffel
det koster det hvide ud af oejnene
der falder braende ned
jeg giver dem et moegfald
de er store paa den
jeg lufter tanken
tomme toender buldrer mest
saette hjulene isving
tage hatten af for en
give den en spand kul
det er lige til oellet
det loeber altid ud i sandet
at vaere majet ud
tage skeen i den anden haand
at gafle noget
nu kniver det
det flasker sig
at faa noget ind med skeer
fingrene frafadet
en hund iet spil kegler
det kan du skyde en hvid pind efter
der er ikke en pind i vejen
at male byen roed
det gaar med hiv og sving
at komme godt op at koere
at laegge hjernen i bloed
saadan leger vi ikke
de er svaere at danse med
det er en haard noed at knaekke
at vaere gaaet fra snoevsen
at goere kaal paa
at pakke sammen
at kradse af
at sidde paa traehesten
at vaere ude i kulden
det gir jeg ikke fem flade oerer for
skriften paa vaeggen
de driver deres spil
med groedet stemme
at vaere godt pyntet
at vaere vandet
at spille spillet
komme ud af fjerene
gode raad er dyre
det er for meget af det gode
han gaar for lud og koldt vand
mere held end forstand
goere nogen en bjoernetjeneste
der blev du li godt paf
maaske gammel, men ung af sind
spis broed til
hvorfor gaa over aaen efter vand
han har ikke salt til et aeg
han er en joker
han fordampede
at stroe salt i saaret
at koere raaddent
jeg er ikke ikke tabt bag af en vogn
de skruer bissen paa
jeg gir den en tand til
de maengde sig
det er spil fra galleriet
de laver gode miner til slet spil
de klokker i det
at faa taesk i oeret
at flytte konvelutterne
det er et fedt
at faa en prop
jeg er luft for hende
det er det rene vand
han slog hovedet paa soemmet
faa noget ud mellem sidebenene
de har glemt at tage misteltenen i ed
de er svaere at danse med
vi alene vide
de vasker deres haender
et plaster paa saaret
tak ska du fik
jeg har mange jern i ilden
at gaa i bro over noget
ikke at skulle have noget klinket
det er spil fra galleriet
der ligger hunden begravet
de goer sig i det
den sad
det hele sejler
det gaar som varmt broed
du er en knag
det er aevl og kaevl
det gaar i vasken
saa du roegen
de kan ryge og rejse
han kan ikke lide lugten i bageriet
der er lud til skurvede hoveder
han har baade i pose og saek
det er hoert
der gik ged i det
det tar syv lange og syv brede
jeg er lige saa roeget som han er speget
saa godt ord igen
der er fart over feltet
han har ligegodt revet sig
jeg vil blaese dig et stykke
siger og skriver
han skalter og valter
jeg danser ikke efter deres pibe
han har oppet sig
han loeber hornene af sig
det gaar op i en spids
der er ugler i mosen
de har gjort regning uden vaert
det gaelder om at holde tungen lige i munden
den hellige grav er vel forvaret
at have nogle brikker at flytte med
jeg kan jo ikke hekse
den er go med dig
man har solgt Danmark til stanglakrids
der er ikke fejet noget ind under bordet
han gaar ind paa krop
at jaevne nogen med jorden
at vaere i salveten

en vaerre rendemaske
du baeller
det er ikke for hvide mennesker
du ku ikke naere dig
jeg laeser dine tanker
saette dem stolen for doeren
doeren staar pivaaben
han moever sig ind paa ham
han saetter sig mellem to stole
hist op og kom her ned
der er lagt i kakkelovnen
at skaere det raa fra
han har et horn i siden paa ham
det kan du godt skyde en hvid pind efter
at staa paa pinde
det skal ikke vaere loejer og langkaal alt sammen
det har lange udsigter
det tar syv lange og syv brede
de lyver de staerkere end en hest kan rende
har du noget paa tapetet
de godter sig
han graed som han var pisket
saa er der ikke mere for den femogtyveoerer

at baere julen ud
at drikke jul
julen varer lige til paaske
de kan rende og hoense
du ligner en hoestak
nu stiger kunsten
den er fjong
du er en toervetriller
du er en stivstikker
at bruge apsotelenes heste
i japper det hele igennem
at komme til kort
stikke sin naese i andres sager
det er ikke med min gode vilje
at staa på pinde for nogen
du ser lidt bleg ud
det var et smukt traek fra dyrelivet
jeg skal ikke nyde noget
han tager hele fornoejelsen selv
der er klejner i kagekassen
han hutler sig igennem
du er kropumulig
hvad har du nu brygget sammen
at faa munden på gled
at tale som et vandfald
at tage misteltenen i ed





Talemaader : 2. del



faa et foel paa tvaers
det er der ingen ben i
det er en vaerre historie
han falder forhende
han tog benene paa nakken
at vaere i lommen paa nogen
ikke vaere helt appelsinfri
en himestegims
nu ska du bare se loejer
du er en strik
som det soemmer sig
det passer ikke i deres kram
den koeber jeg ikke
jeg giver ikke ved doerene
det bliver ikke med min gode vilje
det staar og sejler
blive sur i masken
han har magt over det
du ser noget beloejet ud
han holder paa sit
en paerevaelling
man er ved at falde ned af stolen
man maa holde maade me det
han slanger sig
saa meget desto vaerre
det er sikkert og vist
han kan ikke huske fra naese til mund
du er nok kommet paa arbejde
du er en koen en
du er kommet godt op at koere
jeg vil ikke se dem for mine oejne
jeg har lugtet lunten
jeg taler med store bogstaver
det var en vaerre basseralle
en smutter
at traekke paa samme ham
saa ved man nok hvad klokken er slaaet
lyv lidt mindre
der er noget om snakken
det er ikke til at have med at goere
jeg har det lige saa godt
han spytter ud
der maa nye boller paa suppen
jeg er ikke saadan at bide skeer med
nu er gode raad dyre
man maa holde maade med det
han gaar i seng med hoensene
det var ligegodt meget
han er blevet bidt af det
tale af karsken baelg
staar der og braeger
holde en paen overflade
de har ondt i roeven
de spaender ben for mig
kjolen haenger for neden
tale lige ud af posen
ris til egen roev
han er paa en urias post
han holder sin sti ren
det gaelder om at redde sig
at vaere med paa den galej
at poelse i det
se noget efter i soemmene
appelsinen i turbanen
at have paeren i orden
at doe i sin rede
at have noget paa rede haand
aanden er over mig
at komme sand i maskineriet
at vaere dum i nakken
at vaere klipsk
hun tager hele fornoejelsen selv
det er tungen ud af vinduet
det er et roeverkoeb
den koeber jeg ikke
det er her det sner
at rette bager for smed
at staa last og brast
at gaa i brechen
at bryde hovedet med noget
saa gaar det hverken vaerre eller bedre
isen er brudt
at have hjertet paa rette sted
at have hjertet oppe i halsen
man naenner det ikke
det gaar paa bedste beskub
at give sit besyv med
det sir spar to
at vaere ude af den
gir de sig
man har vel lov at taenke sit
verden er lille
at skyde papegoeje
den er der ikke meget koed paa
det er en tynd sag
at have rene linier
at have gjort rent bord
det er en ren svir
naar der ild i gamle huse
at begynde at bore i det
sandheden er ilde hoert
det skal vaere skidt, foer det kan blive godt
han ku ikke goere en flue fortraed
at ligge i stillingskrig
at traekkes med noget
ka du passe din egen naeringsvej, frk naesvis
drollen splide mig
hun har faaet noekker
det lyder ikke af noget
den var vaerre
den tanke faldt mig ikke ind
ug med kryds og slange
rende fra herodes til pilatus
det ska gaa hu hej vilde dyr
det var ikke spor med viljen
der er intet ny under solen
ikke over en doertaerskel
han blir nok god igen
de lyver staerkere end en hest kan rende
det preller af paa mig
i er nogen koenne nogen
manden paa gulvet

at mane det i jorden
at rette bager for smed
jeg er i mit es
at rive mig det i naesen
at vaere paa tvaers
jeg taler med store bogstaver
det er blevet for snolde
det er ikke livet om at goere
at vaere pernittengryn
en himmerigsmundfuld
der er ingen ko paa isen
det er ikke min kop et
de er paa nakken af mig
at staa der og blomstre
at love guld og groenne skove
jeg er ikke til at skyde igen
det skal gaa hu hej vilde dyr
man kan ikke klippe haaret af en skaldet
jeg vil ikke ha det
de er kommet godt op at koere
ikke tyre bolden
fiske i roert vande
det kan du oesregne med
loebet sur i det
de er som hund og kat
holde gode miner til slet spil
det er ikke til hitte hoved eller hale i
en anden go gang
de godter sig
hva sir du sa du
sidde der og hoejde
at faa kaffen galt i halsen
de har faaet det forkerte ben ud af sengen
de faar laest og paaskrevet
de er store paa den
at dele sol og vind lige
at vaere i krigshumoer
at faa mig paa den galej
jeg er helt oedelagt
det flasker sig
det holdt haardt
han taler op af vaegge og ned af stolper
han fik laest og paaskrevet
han talte dunder til ham
han vil nok glo en omgang
gantrisse
han vil ha det igennem med vold og magt
han er ude med riven
i er nogen koenne nogen
det er en vaerre muloer du laver
du er nok i krigshumoer
du maa holde maade med det
det var en himmerigsmundfuld
det var en vaerre basseralle
saa er der to torsdage i denne her uge
kaffeslabaras
at have noget paa tapetet
du er godt nok tosset
det var en streg i regningen
staa der med alle mine pakkenilker
han koerer som en braekket arm
vi er kommet godt op at koere
han helmer ikke foer ham faar ret
at staa der og blomstre

at sidde og kukkelure
det er for hoejtravende
det er vidtloefdigt
noget argt lort
han skaber sig
han er noget doed i svaeren
kan du naere dig
holde gode miner til slet spil
at sidde der og hoejde
la 5 0g 7 vaere lige
i er naevenyttige
at stikke naesen i andres sager
det staar skraldt til
drollen splideme
ligger du der og slanger dig
hun er en vaerre rendemaske
du har bare at hoere her
de driver deres spil
godt skuldret
det skal gaa hu hej vilde dyr
nogen tossestreger
en sludder for en sladder
at vaere i karambolage med nogen
det er noget hoe og hakkelse
alle dine krumspring
oellebroedsbarmhjertighed
at faa en i fedtefadet
ligeglad er aldrig glad
vi maa ikke sidde og fylde os
den hellige grav er velforvaret

i er ikke blevet spor klogere
de koerer paa pumperne
han ligger ikke paa den lade side
nu vanker der
de har lugtet lunten
en spilopmager
holde gode miner til slet spil
du kan ikke se skoven for bar traeer
nu maa vi se, hvad der er paa tapetet
at koere doertraek

det har I det meget med
det hvide ud af oejnene
de er ikke helt tabt bag af en vogn
han har faeet laest og paaskrevet
hist op og kom her ned
det er lige op over
det uhler haaret
hun ruller sig ud
det har I det meget med
du slanger dig nok
han faar paa pelsen
han gaar paa med krum hals
det er som at tale til en doer
det er som at slaa i en dyne




talemaader - 3. del :

har man sagt A maa man ogsaa sige B
man skal aldrig sige aldrig
to alen af et daarlig stykke
saa sikkert som amen i kirken
maven maettes foer oejnene
arbejdet baerer loennen i sig selv
armod og kaerlighed er svaere at skjule
slaa ikke stoerre broed op end du kan bage
de der kommer bagefter kommer ogsaa med
det er let at vaere bagklog
ned af bakke gaar det altid let
det er gaaet ned af bakke for ham
skinnet bedrager
verden vil bedrages
godt begyndt er halvt fuldendt
han saetter det lange ben foran
bedre sent end aldrig
han har bidt hovedet af al skam
man skal ikke saelge skindet foer bjoernen er skudt
at tage bladet fra munden
det er draaben der faar baegeret til at flyde over
blind hoene kan ogsaa finde et korn
det kan selv en blind se
at faa blod paa tanden
at staa og blomstre
man kan ikke baade blaese og have mel i munden
man skal ikke tage det bogstavelig
godt at have benene under eget bord
nu faar det briste eller baere
braendt barn skyer ild
spis broed til
slaa for store broed op
det er for sent at kaste broenden til naar barneter druknet
man skal ikke spaende buen for hoejt
tage spenderbukserne paa
de har naaet bunden
mange baekke smaa goer en stor aa
i en god bog staardet bedste mellem linierne
lige boern leger bedst
vi er alle i samme baad
man kan ikke faa baade i pose og saek
han noed cigaren
det er en ond cirkel
livet er ikke en dans paa roser
at danse efter nogens pibe
hellere koed end doed
den ene djaevel tager den anden
det er noget fanden har skabt
de er jo fanden selv
den der saetter sig til dommer over andre doemmer sig selv
jo mere man drikker desto toerstigere bliver man
man kan noede et faar til vands men ikke til at drikke
han er ikke saa dum som han ser ud til
mod dumhed kaemper selv guderne forgaeves
den alt for dydige er alles nar
man goer tit dyd af en noedvendighed
at tale for doeve oere
tvungen ed binder ingen
aeblet falder ikke langt fr srammen
egne fejl er svaere at se
man ser splinten i andres oeje men ikke bjaelken i sit eget
den som elsker meget udretter meget
een svale goer ingen sommer
saet ikke alt paa et kort
den enes doed er den andens broed
der gik en engel gennem stuen
enighed giver styrke
det er ikke godt at vaere alene
enten du piber eller synger
enten sejre eller doe
erfaringen kommer med aarene
kaert barn har mange navne
af erfaring bliver man klog sjaeldent rig
man skal saette taering efter naering
at have sin egen facon
hovmod staar for fald
fanden hytter sine
naar man taler om fanden
yderste fare giver frimodig tale
hellere fattig og rask end rig og syg
nye koste fejer altid bedst
at feje for egen doer
at fejle er menneskeligt
at vaere femte hjul til en vogn
at lade fem vaere lige
at stikke fingeren i jorden
at se igennem fingre med
de store fisk aeder de smaa fisk
en fugl i haanden er bedre end ti paa taget
at have laante fjer
en fjer kan blive til fem hoens
at slaa to fluer med et smaek
hoejt at flyve dybt at falde
at leve paa en stor fod
det gik som fod i hose
der er forskel paa folk og fae
man kan ikke binde for folkemunde
forandring fryder
forbuden frugt smager bedst
de forliges som hund og kat
han taler som han har forstand til
det bedste forsvar er angreb
han goer ikke en kat fortraed
frem og tilbage er lige langt
fremmed mad smager bedst
frihed er det bedste guld
hele molevitten
den som har mistet friheden har intet at miste
at falde for fristelsen
fraekhed beloennes
fraende er fraende vaerst
hver fugl synger med sit naeb
kan ikke se ud over sin egen naese
har skyklapper paa
ingen er fuldkommen
det fylder altsammen
faelles fare skaber enighed
faa et foel paa tvaers
at skille faarene fra bukkene
man skal ikke gabe over mere end man kan sluge
det skal vaere galt foer det kan blive godt
der er ingenting saa galt at det ikke er godt for noget
det gaar sjaeldent saa galt som praesten praediker
gammel i skindet men ubg i sindet
hvad man i ungdom nemmer man ej i alderdom glemmer
alle gode gange tre
man ska skue hunden paa haarene
den der gemmer til natten gemmer til katten
gemt er ikke glemt
gjort gerning staar ikke til at aendre
den enes gift er den andens medicin
skal der vaere gilde saa lad der vaere gilde
man skal ikke kaste med sten naar man bor i et glashus
glaede er at sprede glaede
man skal ikke miste gnisten
vi kan ikke alle vaere lige gode
alt er godt som ender godt
at tage det med det gode
den der graver en grav for andre falder selv i det
man skal ikke save den gren over man selv sidder paa
smaa gryder har ogsaa oeren
som katten om den varme groed
han sover paa sone groenne oere
han goer sine hoser groenne
alt er graat i graat
man skal ikke graede over spildt maelk
han graeder toerre taarer
han graeder krokodilletaarer
han lover guld og groenne skove
at traekke paa samme hammel
springe over hvor gaerdet er lavest
det er som at kaste vand paa en gaas
jeg har en hoene at plukke med ham
goer man hvad man kan kan man ikke goere mere
gjort er gjort
goere rent bord
gaar det saa gaar det
bedre sent end aldrig
handling ikke ord
hastvaerk er lastvaerk
ingen ved hvad man har foer man har mistet det
heldet foelger den tossede
han har mere held end forstand
det kan vaere held i uheld
bedre held naeste gang
hensigten helliger midlet
villig hest faar lov at traekke
historien gentager sig
mit hjem er min faestning
ude er godt men hjemme er bedst
det som kommer fra hjertet gaar til hjertet
hvad hjertet er fuldt af loeber munden over med
man skal have hjertet paa rette sted
hvor der er hjerterum er der husrum
hvor honning er der samles fluerne
han har loebet hornene af sig
man skal tage tyren ved hornene
en mand efter mit hoved
det stiger ham til hovedet
hovmod staar for fald
han er hverken til at hugge eller stikke i
at krybe i et musehul
han er gaaet i hundene
der ligger hunden begravet
om hundrede aar er alting glemt
hus forbi
han saetter huset paa den anden ende
han melder hus forbi
lade hvilen falde paa sig
man maa hyle med de ulve man er iblandt
at holde ulvene fra doeren
at faa kolde foedder
at haenge nogen ud
man ligger som man selv har redt
haevnen er soed
hoeflighed koster ingen penge
jo hoejere kald des dybere fald
at foele sig truffet
det kommer som skidt fra en spaedkalv
vande hoens
at goere i naelderne
man skal hoere meget foer oerene falder af
lyt foerst tal siden
haabet er lysegroent
haabet er det sidste man slipper
saalaenge der liv er der haab
var det ikke for haabet ville hjertet briste
den ene haand vasker den anden
at have haand i hanke
det passer som haand i handske
nu er det fra haanden
han er ikke et haar bedre
han saetter mig graa haar i hovedet
saette haard mod haardt
imorgen er der atter en dag
han er ikke foedt igaar
den sidste idiot er ikke foedt endnu
der kan ogsaa gaa ild i gamle huse
at lege med ilden
at gaa gennem ild og vand for nogen
hvo intet vover intet vinder
at have is i maven
gaa ikke laenger ud en isen kan baere
man kan ikke faa mindre end et nej
man skal smede mens jernet er varmet
at have jord i hovedet
at holde sig ved jorden det tjener os bedst
at komme ned paa jorden igen
det er ikke jul mere end en gang om aaret
nu kniber det for de smaa joededrenge
at faa kam til sit haar
man skal ikke skaere alle over en kam
at sluge kameler
man skal ikke skyde graaspurve med kanoner
der er brodne kar i alle lande
at vaere karl for sin hat
at rage kastanierne ud af ilden
at gaar som katten om den varme groed
naar katten er ude spiller musen paa bordet
det er kattens leg med musen
gale katte faar reven skind
en kat har ni liv
en kat kommer altid ned paa foedderne
giv kejseren hvad kejserens er
at knaekke noeden
at spise kirsebaer med de store
man bliver klog af skade
den kloge narrer den mindre kloge
at klokke i det
klaeder skaber folk
alting klaeder en skoenhed
saa laenge det knager saa holder det
at vaere en knag
alle kneb gaelder
han har kniven paa struben
han har ryggen mod muren
han har en kniv i aermet
han har noget i aermet
der er ingen ko paa isen
mange kokke fordaerver maden
hvad der kommer let det gaar let
hver er konge i eget hus
enhver har sit kors
at krybe til korset
at komme til kort
nye koste fejer bedst
det koster en formue
krage soeger mage
ude hvor kragerne vender
freden foeder krigen oeder
at have kroned dage
at spilde krudtet
krukken gaar saa laenge til vands at den kommer hankeloes hjem
naar krybben er tom bides hestene
man skal krybe foer man kan gaa
at sanke glodende kul paa ens hoved
kunsten stiger
kundskab er magt
at rette smed for bager
uden kvinde er ingen glaede fuldkommen
kysten er klar
stikke en kaep i hjulet
at have en kaephest
kaerlighed flytter bjerge
gammel kaerlighed ruster ikke

det danske sprog - historie - dialekt - identitet




Forside - - - oversigt - - - DANMARK-siden - - - Henrik Stampe Jensen

EU-modstand - oversigt - - menneskerettigheder - oversigt - - - ny kriminel teknik