Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953
Kapitel I
§ 1
Denne
grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.
§ 2
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og
kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.
§ 3
Den
lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er
hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
§ 4
Den
evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af
staten.
§ 5
Kongen
kan ikke uden Folketingets samtykke være regent i andre lande.
§ 6
Kongen
skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 7
Kongen
er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren.
§ 8
Forinden
kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig
forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven. Af forsikringsakten udstedes
tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives Folketinget for at
opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan kongen som
følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet
afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet,
medmindre anderledes ved lov bestemmes. Har kongen allerede som tronfølger
afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen.
§ 9
Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed,
sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen
tronfølger, vælger Folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge.
§ 10
Stk.
1. Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved
denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal
overlades kongen til brug.
Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld.
§ 11
For
medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan
ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget.
§ 12
Kongen
har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over
alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.
§ 13
Kongen
er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for
regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
§ 14
Kongen
udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer
deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under
de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed,
når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister,
som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.
§ 15
Stk.
1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt
sin mistillid til ham.
Stk. 2. Udtaler Folketinget sin mistillid til
statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg
udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har
begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende
ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til
embedsforretningernes uforstyrrede førelse.
§ 16
Ministrene kan af kongen eller Folketinget tiltales for deres embedsførelse.
Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager.
§ 17
Stk.
1. Ministrene i forening udgør statsrådet, hvori tronfølgeren, når han er
myndig, tager sæde. Kongen fører forsædet undtagen i det i § 8 nævnte tilfælde
og i de tilfælde, hvor lovgivningsmagten i henhold til bestemmelsen i § 9 måtte
have tillagt statsrådet myndighed til at føre regeringen.
Stk. 2. I
statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger.
§ 18
Er
kongen forhindret i at holde statsråd, kan han lade sagen forhandle i et
ministerråd. Dette består af samtlige ministre under forsæde af statsministeren.
Enhver minister skal da afgive sit votum til protokollen, og beslutning tages
efter stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over forhandlingerne førte,
af de tilstedeværende ministre underskrevne protokol for kongen, der bestemmer,
om han umiddelbart vil bifalde ministerrådets indstilling eller lade sig sagen
foredrage i statsrådet.
§ 19
Stk.
1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden
Folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger
eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis
opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større
betydning. Ej heller kan kongen uden Folketingets samtykke opsige nogen
mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med Folketingets samtykke.
Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske
styrker kan kongen ikke uden Folketingets samtykke anvende militære magtmidler
mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af
denne bestemmelse, skal straks forelægges Folketinget. Er Folketinget ikke
samlet, skal det uopholdeligt indkaldes til møde.
Stk. 3. Folketinget
vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med hvilket regeringen rådfører
sig forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. Nærmere
regler om Det Udenrigspolitiske Nævn fastsættes ved lov.
§ 20
Stk.
1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan
ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der
er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af
mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2. Til vedtagelse af
lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer.
Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige
lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges
det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for
folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.
§ 21
Kongen
kan for Folketinget lade fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
§ 22
Et af
Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den
endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og
drager omsorg for dens fuldbyrdelse.
§ 23
I
særdeles påtrængende tilfælde kan kongen, når Folketinget ikke kan samles,
udstede foreløbige love, der dog ikke må stride mod grundloven og altid straks
efter Folketingets sammentræden skal forelægges dette til godkendelse eller
forkastelse.
§ 24
Kongen
kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets samtykke
benåde for de dem af Rigsretten idømte straffe.
§ 25
Kongen
meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne
bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849
gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid
udgiven lov.
§ 26
Kongen
har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
§ 27
Stk.
1. Regler om ansættelse af tjenestemænd fastsættes ved lov. Ingen kan
ansættes som tjenestemand uden at have indfødsret. Tjenestemænd, som udnævnes af
kongen, afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
Stk. 2. Om afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd
fastsættes regler ved lov, jf. dog herved § 64.
Stk.3. Uden deres
samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke
derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter og der
gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de
almindelige regler.
§ 28
Folketinget udgør én forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2
medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.
§ 29
Stk.
1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl
i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende
er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og
understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af
valgret.
Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved
folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til
enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget
forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om
ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været
undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.
§ 30
Stk.
1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre
vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham
uværdig til at være medlem af Folketinget.
Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
§ 31
Stk.
1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved
valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige
anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt
forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i
enkeltmandskredse.
Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der
tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk.
4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og
disses indtræden i Folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor
omvalg måtte blive nødvendigt.
Stk. 5. Særlige regler om Grønlands
repræsentation i Folketinget kan gives ved lov.
§ 32
Stk.
1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.
Stk. 2. Kongen kan
til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående
folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af
et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har
fremstillet sig for Folketinget.
Stk. 3. Det påhviler statsministeren
at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4.
Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
Stk.
5. Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske
folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
Stk. 6. Mister et medlem
af Folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.
Stk. 7.
Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring
om at ville holde grundloven.
§ 33
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål
om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.
§ 34
Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller
frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør
sig skyldig i højforræderi.
§ 35
Stk.
1. Nyvalgt Folketing træder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter
valgdagen, dersom kongen ikke har indkaldt det til møde forinden.
Stk.
2. Straks efter prøvelsen af mandaterne sættes Folketinget ved valg af
formand og næstformænd.
§ 36
Stk.
1. Folketingsåret begynder den første tirsdag i oktober og varer til samme
tirsdag det følgende år.
Stk. 2. På folketingsårets første dag kl. 12
sammentræder medlemmerne til møde, hvor Folketinget sættes på ny.
§ 37
Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I
overordentlige tilfælde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget.
§ 38
Stk.
1. På det første møde i folketingsåret afgiver statsministeren en
redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte
foranstaltninger.
Stk. 2. På grundlag af redegørelsen finder en
almindelig forhandling sted.
§ 39
Folketingets formand indkalder Folketinget til møde med angivelse af
dagsorden. Det påhviler formanden at indkalde til møde, når mindst to femtedele
af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring
herom med angivelse af dagsorden.
§ 40
Ministrene har i embeds medfør adgang til Folketinget og er berettigede til
under forhandlingerne at forlange ordet, så ofte de vil, idet de i øvrigt
iagttager forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, når de tillige er
medlemmer af Folketinget.
§ 41
Stk.
1. Ethvert medlem af Folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til
love og andre beslutninger.
Stk. 2. Et lovforslag kan ikke endeligt
vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.
Stk.
3. To femtedele af Folketingets medlemmer kan over for formanden begære, at
tredje behandling tidligst finder sted tolv søgnedage efter forslagets
vedtagelse ved anden behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet
af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted for så vidt angår
forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove,
statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om
indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis
ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål.
Stk. 4.
Ved nyvalg og ved folketingsårets udgang bortfalder alle forslag til love og
andre beslutninger, der ikke forinden er endeligt vedtaget.
§ 42
Stk.
1. Når et lovforslag er vedtaget af Folketinget, kan en tredjedel af
Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets
endelige vedtagelse over for formanden begære folkeafstemning om lovforslaget.
Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jf. stk.
6, kan kun i det i stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet
af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet
sted.
Stk. 3. Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag,
kan Folketinget inden for en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige
vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer
Folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at
lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles
statsministeren, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om,
at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter
statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage
efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemning stemmes for og
imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i
afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige
stemmeberettigede, har stemt imod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til
finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove,
normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret,
love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter samt love til
gennemførelse af bestående traktatmæssige forpligtelser kan ikke undergives
folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede
love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovsform,
medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning
skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk.
7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives
folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når
forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af Folketingets
medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om
lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter
foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af
statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter
folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang
folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved lov.
§ 43
Ingen
skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget
mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.
§ 44
Stk.
1. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.
Stk. 2. Om
udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom fastsættes regler ved lov.
§ 45
Stk.
1. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for
Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2.
Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes
tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig
bevillingslov fremsættes for Folketinget.
§ 46
Stk.
1. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af
Folketinget, må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2. Ingen udgift må
afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af
Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
§ 47
Stk.
1. Statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter
finansårets udløb.
Stk. 2. Folketinget vælger et antal revisorer.
Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter
er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller
anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker
meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved
lov.
Stk. 3. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges
Folketinget til beslutning.
§ 48
Folketinget fastsætter selv sin forretningsorden, der indeholder de nærmere
bestemmelser vedrørende forretningsgang og ordens opretholdelse.
§ 49
Folketingets møder er offentlige. Formanden eller det i forretningsordenen
bestemte antal medlemmer eller en minister kan dog forlange, at alle
uvedkommende fjernes, hvorpå det uden forhandling afgøres, om sagen skal
forhandles i et offentligt eller lukket møde.
§ 50
Folketinget kan kun tage beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er
til stede og deltager i afstemningen.
§ 51
Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til at undersøge
almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til at fordre skriftlige eller
mundtlige oplysninger såvel af private borgere som af offentlige myndigheder.
§ 52
Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og hverv sker efter
forholdstal.
§ 53
Ethvert
medlem af Folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt
anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring.
§ 54
Andragender kan kun overgives til Folketinget ved et af dettes medlemmer.
§ 55
Ved lov
bestemmes, at Folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af
Folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.
§ 56
Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved
nogen forskrift af deres vælgere.
§ 57
Intet
medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes
fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine
ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke
drages til ansvar uden for samme.
§ 58
Folketingets medlemmer oppebærer et vederlag, hvis størrelse fastsættes ved
valgloven.
§ 59 § 60 § 61 § 62
§ 63 § 64
§ 65 § 66
§ 67
§ 68 § 69 § 70 § 71 § 72 § 73 § 74 § 75 § 76 § 77 § 78 § 79
§ 80 § 81 § 82
§ 83 § 84 § 85 § 86
§ 87
§ 88
§
89 Indeks Adel § 83
Administrativ frihedsberøvelse § 71,
stk. 6 og 7
Afstamning §§ 70
og 71,
stk. 1
Amnesti § 24
Angreb, forsvar mod væbnet § 19,
stk. 2
Anholdelse § 71,
stk. 3 og 4
Ansvarsfrihed for kongen § 13
-,for ytringer i Folketinget § 57
Arbejde, ret til § 75,
stk. 1
Arveret og arvefølge, kongemagtens §§ 2
og 9
Beslutninger af Folketinget §§ 21
og 41,
stk. 1
Bevillinger og undtagelser fra lovene § 25
Bevillingslov, midlertidig §§ 45,
stk. 2, 46 og
47
Bistandshjælp, valgret § 29,
stk. 1
Boligens ukrænkelighed § 72
Brevhemmeligheden § 72
Dommeres uafhængighed § 64
Ekspropriation § 73
Erhvervsfrihed § 74
Evangelisk-lutherske kirke §§ 4
og 6
Folkeafstemning § 42
Folkekirken §§ 4,
6
og 66
Folkeskolen § 76
Folketinget, åbning §§ 35,
36,
37
og 38
Kapitel VI
Stk.
1. Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige
medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af Folketinget efter
forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges en eller
flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som
medlemmer af Rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols
medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et
tilsvarende antal af de af Folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer.
Stk. 2. Retten vælger selv sin formand af sin midte.
Stk.
3. Er sag rejst ved Rigsretten, beholder de af Folketinget valgte medlemmer
deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket
de er valgt, udløber.
Stk. 4. Nærmere regler om Rigsretten fastsættes
ved lov.
Stk.
1. Rigsretten påkender de af kongen eller Folketinget mod ministrene anlagte
sager.
Stk. 2. For Rigsretten kan kongen med Folketingets samtykke
lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for
staten.
Den
dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende
myndighed kan ikke nedsættes.
Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen. Regler herom
fastsættes ved lov.
Stk.
1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om
øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke
ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme
øvrighedens befaling.
Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om
øvrighedsmyndighedens grænser kan ved lov henlægges til en eller flere
forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal prøves ved rigets øverste
domstol. De nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke
afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske uden for de
tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der
har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det
tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.
Stk.
1. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt
omfang.
Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det
fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal
finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal medvirke.
Kapitel VII
Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde,
der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Ingen
er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er
hans egen.
De fra
folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
Ingen
kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde
nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af
nogen almindelig borgerpligt.
Stk.
1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af
sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes
nogen form for frihedsberøvelse.
Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun
finde sted med hjemmel i loven.
Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal
inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes
på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges
snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis
han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne
bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette
efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
Stk. 4. Den
kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes
for højere ret.
Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en
forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.
Stk. 6.
Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er
besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om
udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der
handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende
myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk.
7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget
valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.
Boligen
er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre
papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Stk.
1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig
erstatning.
Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af
ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en
frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først
indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted
og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.
Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og
erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af
erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette
øjemed.
Alle
indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i
det almene vel, skal hæves ved lov.
Stk.
1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig
borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis
forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det
offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Alle
børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i
folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en
undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Enhver
er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog
under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan
ingen sinde på ny indføres.
Stk.
1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i
ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller
søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening
foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens
opløsning.
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal
uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk.
5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.
Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under
åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige
fred.
Ved
opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at
mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.
Enhver
våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets
forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres
anliggender ordnes ved lov.
Enhver
i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.
Intet
len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden
oprettes.
For
forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de
indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter.
Kapitel IX
Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til
Folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende
fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller
i henhold til lov.
Islandske statsborgere, der i medfør af loven om ophævelse af dansk-islandsk
forbundslov m.m. nyder lige ret med danske statsborgere, bevarer de i grundloven
hjemlede rettigheder, der er knyttede til dansk indfødsret.
Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse og regeringen
vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i uændret
skikkelse af det efter valget følgende Folketing, bliver det inden et halvt år
efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse
eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning
fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40
pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for Folketingets
beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
Denne grundlov træder i kraft straks. Dog vedbliver den i
henhold til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10.
september 1920 senest valgte Rigsdag at bestå, indtil nyvalg har fundet sted i
overensstemmelse med reglerne i kapitel IV. Indtil nyvalg har fundet sted,
forbliver de i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med ændringer af 10.
september 1920 for Rigsdagen fastsatte bestemmelser i kraft.
Benådning § 24
Censur, forbud mod § 77
Ejendomsretten § 73
Fideikommiser § 84
-, lovforslag undtaget fra § 42,
stk. 6
-,om grundlovsforslag § 88
-,om lovforslag §§ 20,
stk. 2, 29 og
42
-,om suverænitet § 20,
stk. 2
-,om valgretsalderen § 29,
stk. 2
-, andre trossamfund § 69
-, beslutningsdygtighed § 50
-, dagsorden § 39
-, forespørgsler § 53
-, formand §§ 35,
stk. 2, og 39
-, forretningsorden §§ 48
og 49
-, Færøernes repræsentation §§ 28
og 32,
stk. 5
-, Grønlands repræsentation §§ 28,
31,
stk. 5, og 32,
stk. 5
-, indkaldelse til møde §§ 35,
36,
37,
38
og 39
-, offentligt eller lukket møde § 49
-, valg og valgbarhed §§ 30,
stk. 1, 32,
stk. 6, og 33
-, antal medlemmer § 28
-, medlemmernes immunitet § 57
-, mistillidsvotum til ministre § 15
-, mødested § 37
-, næstformænd § 35,
stk. 2
-, omvalg § 31,
stk. 4
-, nyvalg § 32,
stk. 2, jf. § 88
-, ukrænkelighed § 34
-, valg af medlemmer §§ 29
og 31
-, valgloven §§ 31,
stk. 2-5, og 58
-, valgret § 29
Folketingets medlemmer, ytringer i tinget § 57
-, ubundet af forskrifter § 56
-, tiltale eller fængsling af § 57
-, mandaters bortfald §§ 32,
stk. 6, og 33
-, prøvelse af valg §§ 33
og 35,
stk. 2
-, stedfortrædere § 31,
stk. 4
-, vederlag § 58
Folketingets Ombudsmand § 55
Folketingsmandater, bortfald §§ 32, stk. 4-6, og 33
Folketingsåret §§ 36 og 41, stk. 4
Foreløbige love § 23
Foreningsfrihed § 78
Forespørgsler i Folketinget § 53
Forholdstalsvalgmåden §§ 31, stk. 2, og 52
Forsamlingsfrihed § 79
Forsvar, rigets § 19, stk. 2
Forsvarsmagten, indskrænkninger i frihedsrettigheder § 85
Forsørgelse, offentlig § 75, stk. 2
Forvaltning, statens § 55
Forvaltningen, adskillelse af retsplejen fra § 62
Forvaltningsdomstole § 63, stk. 2
Fængsling § 71,
stk. 3-5
-, af folketingsmedlemmer § 57
Færøerne, folketingsmandater § 32,
stk. 5
-, valgretsalder § 86
Grundloven, forsikring §§ 8,
27,
stk. 1, og 32,
stk. 7
Grundlovsforhør§ 71, stk. 3
Grundlovsændringer § 88
Grønland, folketingsmandater §§ 31,
stk. 5, og 32,
stk. 5
-, valgretsalder § 86
Henvendelser til Folketinget § 54
Husundersøgelse § 72
Højforræderi § 34
Immunitet, folketingsmedlemmers parlamentariske § 57
Indfødsret, tjenestemænd § 27,
stk. 1
-, erhvervelse § 44,
stk. 1
-, valgret betinget af § 29,
stk. 1
Islandske statsborgere, rettigheder § 87
Kommissioner, parlamentariske § 51
-, valg af medlemmer § 52
Kommunale råd, valgretsalderen § 86
Kommunernes selvstyre § 82
Konge, valg af § 9
Kongehuset, årpenge § 11
Kongen, ansvarsfrihed for § 13
-, militære magtmidler § 19,
stk. 2
-, mellemfolkelige anliggender § 19,
stk. 1
-, benådning af ministre § 24
-, forsikring om at holde grundloven § 8
-, fraværelse §§ 8
og 9
-, myndighedsalder § 7
-, regent i andre lande § 5
-, regeringstiltrædelse § 8
-, benådning § 24
-, amnesti § 24
-, skal tilhøre folkekirken § 6
-, statens ydelse til § 10
-, umyndig § 9
-, sygdom § 9
-, fredhellig § 13
Kontrasignatur, ministres § 14
Kundgørelse af love § 22
Kære af beslutning om fængsling § 71, stk. 4
Len, forbud § 84
Love, foreløbige § 23
-, kundgørelse § 22
-, stadfæstelse §§ 22
og 42,
stk. 2 og 7
Love og beslutninger, fremsættelse af forslag §§ 21 og 41, stk. 1
Lovforslag, behandling og vedtagelse §§ 41,
stk. 2, og 42,
stk. 1, 2, 5 og 7
-, bortfald §§ 41,
stk. 4, og 42,
stk. 3, 5 og 7
-, tidsfrist for stadfæstelse § 22
-, udsættelse af 3. behandling § 41,
stk. 3
Lovgivende magt § 3
Lovskraft § 22
Lægmænd, medvirken i strafferetsplejen § 65, stk. 2
Mandater, bortfald § 32,
stk. 2 og 6
-, prøvelse § 36,
stk. 2
Mandatfordeling, den stedlige § 31, stk. 2
Mandskab, udskrivning § 43
Mellemfolkelige anliggender, kongens og Folketingets myndighed § 19
Mellemfolkelige myndigheder, suverænitetsafgivelse § 20
Mellemfolkelige overenskomster § 19, stk. 1
Menighedsråd, valgretsalder § 86
Meningsfrihed, folketingsmedlemmernes § 56
Midlertidig bevillingslov §§ 45, stk. 2, og 46
Militære love, frihedsrettigheder begrænset ved § 85
Militære magtmidler mod fremmed stat § 19,
stk. 2
-, mod opløb § 80
Mindretal, politiske §§ 20, stk. 2, 41, stk. 3, 42, stk. 1, og 73, stk. 2
Mindretal, religiøse §§ 68, 69 og 70
Ministrenes antal og forretningsområde § 14
Ministerium, et fungerende § 15, stk. 2
Ministerråd § 18
Ministre, afskedigelse §§ 14
og 15
-, ansvarlighed §§ 13,
14
og 16
-, benådning § 24
-, deltagelse i Folketingets forhandlinger § 40
-, forretningsområde § 14
-, fungerende § 15,
stk. 2
-, følgerne af et mistillidsvotum § 15
-, medunderskrift § 14
-, tiltale for deres embedsførelse § 16,
jf. §§
59 og 60
-, udnævnelse §§ 14,
15
og 32,
stk. 2
-, Mistillidsvotum § 15
Mundtlighed i retsplejen § 65, stk. 1
Mønt, kongens ret til at lade slå § 26
Nyvalg, bortfald af lovforslag og beslutningsforslag § 41,
stk. 4
Nævninger, medvirken i strafferetsplejen § 65, stk. 2
Offentlighed i retsplejen § 65,
stk. 1
Offentlig hjælp § 75, stk. 2
Ombudsmand, Folketingets § 55
Opløb, væbnet indskriden § 80
Parlamentariske kommissioner § 51,
jf. §
52
Parlamentarisme § 15
Politiske foreninger, opløsning af § 78, stk. 4
Politisk overbevisning § 71
Posthemmeligheden § 72
Provisoriske love § 23
Prøvelse af mandater § 35, stk. 2
Rang, afskaffelse af forret § 83
Regeringens førelse §§ 9 og 13
Regeringsformen § 2
Religionsfrihed §§ 67, 68, 70 og 71
Retskendelse § 72
Retsplejen §§ 61,
62,
63,
64
og 65
-, adskillelse fra forvaltningen § 62
-, offentlighed og mundtlighed § 65,
stk. 1
Rigets område, forøgelse eller formindskelse § 19, stk. 1
Rigsarkivet § 8
Rigsretten §§ 16, 24, 59 og 60
Skatter alene ved lov § 43
-, opkrævning § 46,
stk. 1
Skolefrihed § 76
Skrivefrihed § 77
Stadfæstelse af love § 22,
jf. §§
42, stk. 2 og 7, og 73,
stk. 2
-, af valglove § 29,
stk. 2
Stamhuse, forbud § 84
Statens ydelse til kongen § 10
Statslån § 43
Statsministeren, redegørelse ved Folketingets åbning § 38
-, udnævnelse og afskedigelse § 14
Statsregnskabet § 47
Statsrevisorer § 47, stk. 2, jf. § 52
Statsrådet §§ 8, 17 og
18
-, regeringens førelse § 8
Straf, valgretsfortabelse § 29, stk. 1
Strafferetsplejen, lægmænd § 65,
stk. 2
-, frihedsberøvelse inden for § 71,
stk. 3-5
-, frihedsberøvelse uden for § 71,
stk. 6 og 7
Suverænitetsafgivelse § 20
Særdomstole, forbud § 61
Talefrihed § 77
Telefonhemmeligheden § 72
Telegrafhemmeligheden § 72
Tillægsbevillingslov § 46, stk. 2
Tilsyn med behandlingen af personer under frihedsberøvelse § 71, stk. 7
Titel, afskaffelse af forret § 83
Tjenestemænd, afskedigelse, forflyttelse og pensionering § 27,
stk. 2 og 3, jf. § 64
-, ansættelse § 27,
stk. 1
,- forsikring om at holde grundloven § 27,
stk. 1
-, valgbarhed § 30,
stk. 2
Tronfølgeren, forsikring om at holde grundloven § 8
-, myndighedsalder § 7
-, sæde i statsrådet § 17,
stk. 1
Trosbekendelse, rettigheder og pligter
uafhængige af § 70
Trossamfund, afvigende § 69
Trykkefrihed § 77
Udenrigspolitiske anliggender §§ 19
og 20
Udenrigspolitiske nævn, Folketingets § 19, stk. 3
Udlændinge, indfødsret § 44,
stk. 1
-, fast ejendom § 44,
stk. 2
Udskrivning af mandskab § 43
Udsættelse af lovforslags 3. behandling § 41,
stk. 3
-, af stadfæstelse §§ 42,
stk. 2, og 73,
stk. 2
-, Udøvende magt § 3
Umyndighed, kongens § 7
Undersøgelse af breve og papirer § 72
Undervisning, ret og pligt § 76
Valgbarhed til Folketinget §§ 30,
32,
stk. 6, og 33
Valgloven §§ 31,
stk. 2-4, og 32,
stk. 1-5
-, Færøerne § 32,
stk. 5
-, Grønland § 71,
stk. 5
Valgmåden § 31, stk. 1-5
Valgperiode, Folketingets § 32, stk. 1 og 3-5
Valgret, betingelser § 29
Valgretsalderen §§ 29
og 86
-, folkeafstemning § 29,
stk. 2
Valgretsfortabelse § 29, stk. 1
Valg til Folketinget, udskrivning § 32, stk. 2 og 3
Varetægtsfængsling § 71, stk. 3-5
Vælgerne, medlemmerne ikke bundet af § 56
Ytringsfrihed § 77
-, folketingsmedlemmernes § 57
Øvrighedsmyndighedens grænser, domstolenes
-, påkendelse af spørgsmål
om §
63
Åbningsdebat § 38,
stk. 1 og 2
Åbningsmøde, folketingsårets §§ 35, 36 og 37
Årpenge, det kongelige hus § 11