Denne tur kom i stand, idet jeg havde været en tur i Hundested, men vinden var så kraftig at fiskeri herfra var umulig. Først på eftermiddagen tog vi afsted til Dammen efter aborrer. Vi havde begge et arsenal af Mr. Mørrum med i grejboksen. Allerede i første kast landede Kim en aborre på ca. 150 gram. Sådan fortsatte han med at overliste den ene efter den anden. Jo han har taget på de aborrer og ikke mindst Mr. Mørrum. Jeg fik også gang i Mr. Mørrum. Den første aborre huggede direkte i udkast, som om den havde åbnet gabet på forhånd. Det kræver en speciel kasteteknik at fiske i denne sø, for der er ikke megen plads. Desuden skal man vare sig for grene, da det kan betyde en mistet spinner. Kim endte ud med 31 aborrer, hvor den største vejede 400 gram. Til sammenligning fangede jeg 7 aborrer, men jeg skal lige lære teknikken med Mr. Mørrum. En ting er sikkert,; den er utrolig effektiv. Det er vist ikke sidste gang, vi besøger dette suveræne aborrehul
|
Mr Mörrum har været i aktion i Dammen. Men hvor er kamsketten Kim (Foto: René Lasson) |