Til Torskegilde d. 25.6.2003 med Jaws

 

Blæsevejret fra dagen før havde knap lagt sig, da vi steg ombord i Vedbæk Havn. Dog gav det ikke de store gener ved dagens fiskeri, bortset fra at vi i starten måtte have en hånd på rælingen.

Det var ellers meningen, at vi denne onsdag ville forsøge os med noget makrelfiskeri, udstyret var pakket med grej til makrel, men vi skulle hurtigt komme på andre tanker. Dagen igennem bød på decideret bulefiskeri efter torsk. Hvis ikke alle fik fisk i dag, var det deres egen skyld.
Proceduren var enkel: klar, hurtigt til bunden fisk/ikke fisk op igen, ringe af forsøge igen. Som sagt ikke til makrelfiskeri, men torskene var velvillige til at bide, så nogle gange sad der mere end en torsk.

Kim fik 22 torsk, som er hans personlige rekord for "antal torsk pr dag" og ligeså for mit vedkommende for jeg tog 21 torsk.

Jeg tror formanden toppede listen med en del flere fisk på land. Se iøvrigt snapshots til højre

Formanden i fight med en af de mange bidevillige torsk den dag. (foto: René Lasson)