August 2007

opdateret 24.08.2007

 

Fredensborg Ørredvand fluestrømmen

Stadig det dyreste P&T vand. Med fluegrej startede vi med den første pool, hvor mange kunne se at nogle ørreder ringede og efter få kast stod jeg i fight med en regnbueørred. Det er sjældent at man fejlkroger en ørred på flue, men jeg havde taget den i halen og fik derfor en underlig fight. Dog mistede jeg fisken ved landingen, men så kan man jo trøste sig med at den ikke var særlig stor og ikke mindst at den ikke var fanget på lystfisker maner.
Der var masser af fisk, men de var komplet uinteresserede i vores fluer. I stedet gispede de efter vejret pga varmen.

Vi fik da luftet fluegrejet og jeg havde haft fighten, så det var da en udmærket tur.

Utterslev Mose

En lille aftentur til Utterslev Mose plads 16. Tidligere havde vi fanget skaller her med en snitvægt på 250 gram, så det var et sats værd med majs og melklister. Jeg forsøgte endvidere med spin uden dog at det gav fisk.
Vi affiskede begge pladser men uden held. Hverken fredfisk eller rovfisk var til at få i tale. kun nogle nyk af småskaller blev det til.

Øresund 23. August

Fladfisketur på Øresund. Med en bakke orm klar til badning sejlede vi ud fra Vedbæk. Meteorologerne havde varslet kraftige byger, men heldigvis blev det vist kun til 10 dråber.
Team DS lagde ud med de 2 første skrubber, og så var vi ellers i gang. Det kræver en del koncentration at fiske flade på denne måde. Da Devil lander nummer 2 skrubber bliver det med kamera på. Fotografen får lige lov til at smage på fisken, men fighten var i kassen.

Det blev til 7 skrubber til Devil med den største på 750 gram og 5 skrubber til Storfanger med den største på 900 gram. Ganske pænt resultat.

 

status pr. 24.08.2007

Devil

Storfanger

Regnbueørred Regnbueørred
Sild Havørred
Gedde Torsk
Skalle Sild
Løje Gedde
Rudskalle Skalle
Hornfisk Hornfisk
Brasen Aborre
Aborre Suder
Skrubbe Rudskalle
  Skrubbe