Landlig idyl på Ærø

Mere om Ærø

Kort over Ærø

Udstyr i huset

Priser 2000

Kontakt os

Hovedmenu




Dette hyggelige, nyistandsatte bondehus i Leby på Ærø danner en dejlig ramme om jeres ferie. Huset er opført i gammel stil med bindingsværk og lave loftsbjælker og er sat i stand så sent som i 1999.

Huset er beliggende i en rolig, hyggelig landsby på den nordlige del af den idylliske ferieø Ærø. Omgivet af den smukke, blide ærøske natur og med ca. 800 meter til stranden har man her en perfekt base for at gå på opdagelse (eller genopdagelse) på en af de dejligste øer i Danmark.

De små afstande på Ærø gør også huset ideelt for daglige ekskursioner på cykel: 3 km til Søby (og to af øens fire færger), 9 km til eventyrbyen Ærøskøbing og kun 21 km til øens fjerneste punkt, søfartsbyen Marstal.

Huset indeholder entre, stor stue med nyt, åbent landkøkken og brændeovn, 2 værelser med dobbeltsenge samt nyt badeværelse med gulvvarme. Desuden to sovepladser i stuen. Der er en rolig, ugenert lille have med terrasse bag huset.

Indkøbsmuligheder: 1 km.

Huset opvarmes med brændeovn og elvarme.