Ispaladset
Reinert Torgeirson

etter Ferdinand Freiligrath 1846 (1810-1876)

I alle har nok hørt om hint berømte, sjeldne ispalads!
fra Nevafloden steg det op med taarne som av slepet glas!
Ved keiserindens vilje skapt, en frugt av hendes lune blot,
blok over blok det taarnet sig i staalblank is det ganske slot!

Langs slottets blanke vindusrad og om dets gavl pep vinterluft,
dog indenfor der bølget det av vaarlig vind og blomsterduft!
Og overalt, hvorhen man gik, musik og draperiers glans,
mens gjennem farverike rum de hvirvlet sig i lek og dans!

Ved vintertide indtil mars paladsets herlighet de saa,
dog - ogsaa Rusland har sin vaar, og ogsaa Neva smelte maa!
Se, ved den første storm fra syd den stolte, glimrende koloss
hult i sig selv isammen sank og hodekuls i flodens foss!

Mens floden jublet høit i fryd! Ja, den som var i lænker lagt,
som bar igaar et keiserhof, dets laster og dets ødsle pragt,
som sig igaar med taalmod fandt i bakkanalets vilde brygg.
en yppig keiserinde som hovmodig traadte paa dens rygg,

- den samme Neva jublet høit! Avsted i flom og uveirsbrus!
Avsted, avsted den kjæmpet sig igjennem is og sne og grus!
De sidste rester av sin skam den sænket i sin dype grav,
og strømmet saa i magtfuld ro ned mot det evig frie hav!

I som den stolte folkets flod fra friheten har utestængt:
Snart vil som Neva jublende den alle skranker bort ha sprængt!
Se, tyraniets vinterfrost den ryster fra sin nakke bred,
og despotiets ispalads som tyst den bar, blir styrtet ned.

I svælger end i fest og glans, hovmodig spotter I og ler,
som blev det aldrig vaar paany, som blev det aldrig tøveir mer!
Dog solen stiger dag for dag og kjend! - en luftning let og fin!
Det drypper ifra tak og gulv og glat og farlig er hvert trin!

Og I vil nu tilgrunde gaa! Men, se I opgir eders spil
for hver en blok som styrter ned, om ei paany den fryser til!
Forgjæves, herrer! Ingen frist! En vinter ser I aldrig mer,
for braker det i isen først, da tror jeg bruddet ogsaa sker!

Men hør, da heter det paany: Avsted i flom og uveirsbrus,
avsted vil floden kjæmpe sig igjennem is og sne og grus!
De sidste rester av sin skam den sænker i sin dype grav
og strømmer saa i magtfuld ro ned mot det evig frie hav!


Ispaladset / Reinert Torgeirson ; efter Freiligrath
s. 70-72 i:
Digte / Reinert Torgeirson
Kristiania : DnAs forl., 1920 (Kristiania : Arbeidernes Aktietrykkeri)

oppslag i nasjonalbibliografien,lokalisering i samkatalogen og BIBSYS

originaldiktet fra Kalliope 1