Vor saga
Reinert Torgeirson


Vi var engang en slegt av trætte trælle
som uten nølen bøiet vore nakker
i taalmod under vold og pengevælde.
i verkstedrum, igrubens schakt og gange,
i minebruddet mellem berg og bakker
vi tok vor tørn i dagsverk, tunge, lange.

Der glimtet ingen haapets solskinsstraale
hvor vi gik frem imellem lave rønner,
vort løsen var at tie og at taale.
Vor færd var frygtsom og vor tale dæmpet,
vor trøst i nøden - salmesang og bønner,
som herrene befalte - vi os lempet

Men saa endag der steg et rop i vrede,
et rop: at det var trellekaar vi døiet,
vor egen vanmagt holdt os fast dernede.
Vi rettet vore trætte tunge lemmer,
og vi fik troens varme glans i øiet,
idet vi lyttet til de nye stemmer

Hvad var det saa de nye røster vilde?
Jo, hør! De sa, vi hadde ret at kræve
vor part av jorden store rikdomskilde.
Vi vilde ikke lenger taalsomt lide,
vort blik vi vilde frit mot høiden hæve,
for samme maal vi vilde sammen stride.

Vi fulgte denne nye, stolte lære,
vi rykket ut fra arbeidslivets skygger
i stadig sterkere og større hære.
I fra fabrikkasernen, graa og skummel,
vi kom i taktfast tramp med ranke rygger
og tok vor plads i dagens strid og tummel.

Vi gik til strid for det vi fagert drømte,
dog sterke kræfter vilde marsjen hindre,
de til et trælleliv paany os dømte.
Dog aldrig lot vi os paa veien stanse,
vi fulgte samholdstanken i vort indre,
og murte dagstøtt paa vor fremtids skanse.

Og brødre, se! Idag vor drøm sig tegner
i blodets farger over østens himmel,
det nye gryr, det gamle samfund segner,
Idag vi til det sidste slag os samler,
og ropet lyder dypt fra massens vrimmel:
Nu er det tid at murene, de ramler!


Vor saga / Reinert Torgeirson
s. 93-95 i:
Digte / Reinert Torgeirson
Kristiania : DnAs forl., 1920 (Kristiania : Arbeidernes Aktietrykkeri)

oppslag i nasjonalbibliografien,lokalisering i samkatalogen og BIBSYS
1