To roser i et rosenbed
Er sået, sammen,
vokset, sammen,
levet sammen i blæst, regn og hagl.
Men de har overlevet.
De bliver plukket sammen,
vandet sammen,
og de dør sammen.
Måske er roserne blevet uvenner et par gange,
måske er de blevet såret,
måske har de både grædt og grinet sammen,
men uadskillige vil de altid være.