Nævn hvilke typer bakteier vi har.
Der findes mange forskellige bakterier, men her nævnes nogle af dem.
* Nitratspaltende bakterier: De findes i våd jord, hvor andre bakterier har svært ved at klare sig.
Det skyldes at naitratspaltende bakterier, bruger ilten i nitrat (No3), og frigører luftformig kvælstof (No2)
* Kvælstofsamlende baktererier: De lever i bakterierknoldene på bælgplanternes rødder, og udveksler næringssoffer med værtsplanterne, og giver også kvælstofforbindelser til jorden, som er gødning for andre planter.
* Svovlildtende bakterier: Svovlildtende bakterier henter energi fra svovlforbindelser, som bla. er olie og kul.
* Mælkesyrebakterier: Det omsætter mælkesukker. Så når disse bakterier har levet i mælken i et stykke tid, bliver mælkesukkeret omsat, så mælken bliver sur.
* Forrådnelsesbakterier: Det er med til at omsætte dødt, organisk stof, som bla. dyr og visne blade. De skal ha' ilt, for at kunne overleve.
* Gæringsbakterier: I modsætning til forrådnelsesbakterier, kan gæringsbakterier leve uden ilt. De er faktisk nyttige nedbrydere, som udskiller tangas (naturgas) som affaldsluft, fra deres stofskifte.
* Sygdomsbakterier: Alle bakterier udskiller affaldsluft fra deres stofskifte. Men denne bakterie udskiller toksin, som er giftige for os, så vi derfor bliver syge.
* Svampe: Der findes mange forskellige mikroskopiske svampe, som bla. gærsvampe. De fortrækker at leve hvor der er et lavt pH miljø, altså hvor der er surt.
Hvordan spredes de forskellige typer bakterier?
Bakterier kan spredes via.
* Dråbeinfektion, hvis nogle fx. nyser, kysser eller hoster.
* Berøring. Bakterier sætter sig let på hånden, eller andre steder, Fx- efter berøring af dyr. Berøring gælder også kønssygdomme, som bla. aids.
* Støv kan hvirvle op via. vinden. Der kan sidde mange bakterier på et lille støvkorn, da bakterier er så små.
* Vind. Udenfor kan vinden (især om sommeren) hvirvle pollen rundt i luften, så allergiske folk får endnu mere snue, og hvad man nu ellers får, når man har allergi.
* Vand. der er mange bakterier i vand - især brugt badevand, i badekaret, bruseren, eller på stranden. For ikke at nævne kloakker og rensingsanlæg.
* Dyr. Nogle bakterier kan leve på dyr. Mange gange har dyr har vidreført nogle sygdomme til mennesker, Fx. Pest. Fluer, er også geniale smittespredere, da de tit sidder på urene steder, og derefter flyver hen og sætter sig på et andet sted.
* Hygiejne. Efter mange undersøgelser har man fundet ud af at det er vigtigt at holde ting rent. Fx. et køkken, som man jo tit laver mad i. Det er vigtigt at holde kød, og grønt hver for sig, for ellers kan man blive syg. Det skyldes de bakterier der er i kødet, der ikke kan tåle at komme over på friske grøntsager.
Hvilke grundlæggende sikkerhedsregler er der, for at holde bakterier på afstand? (Jeg er ikke sikker på om der menes sikkerhed med mad, eller forsøg, så jeg har skrevet både om sikkerhed med mad, og i laboratioriet.)
Mad.
Pasteurisering af madvarer.
Kog bakterierne væk.
Fryse bakterierne væk.
Ligge mad ned i en æske med tæt lukning.
I laboratoriet.
1. Husk at vaske hænderne godt med sæbe før, og efter arbejde.
2. Tør dem i engangservietter
3. Lad vær med at sutte på fingerne, eller at stikke dem op i næsen.
4. Brug altid pipetter med sugebold.
5. Undgå direkte berøring med mikroorganismerne.
6. Opbevar aldrig mad og drikkevare i laboratioriet iuder forsøg med mikroorganismer.
7. Spis og drik aldrig i laboratioriet.
8. Brugt udstyr, podenåle, pipetter o.lign. skal enten desinficeres eller bortskaffes i lukkede plastikposer.
Hvordan ser det ud med hygiejnen på billedet, på s. 65 i biologibogen?
Det er sort og hvidt, og det gør billedet mere urent at se på. På billedet er der en markedsplads med en masse mennesker, mad der ligger smidt omkring, der er grise, og andre former for dyr. Det er Chr. IV der er optaget af et terningsspil om øresunden. Billedet er et godt eksempel på hvor vigtigt en god hygiejne er. For hvis man var inde i billedet, ville man blive angrebet af bakterier. Det har man så heldigvis lært idag, at man skal sørge for at holde hygiejnen god på en markedsplads.
Hvorfor går vores mad i forrådense?
Forrådenselsbakterier omsætter dødt organisk stof, og kan ikke kende forskel på madvarer, og ikke-madvarer. Så hvis der ikke er en tæt belukning på fx. oksekød i supermarkedet, vil der komme forrådensels bakterier i kødet, som omsætter det.
Hvad kan man gøre for at holde maden frisk?
Som nævnt kan man pakke det ned i en tæt belukning, man kan Pasteurisere det, eller fryse det ned.
Hvad gør producenter for at holde maden frisk?
Hos mejerier og bryggerrier, Pasteuriser man maden, og putter det i en tæt belukning.
Hvilke ubehagelige bakterier findes der, og hvad er deres funktion?
* Salmonella: Det kommer fra kød, fjerkræ og æg. Når man får sygdommen kan den vare fra få dage, til flere uger. Symptomerne er, diarré, mavesmerter, hovedpine, kvalme og opkastning.
* Listeria: Det kommer fra mælk, ost, kødprodukter (pålæg) og grøntsager. Varigheden på sygdommen kommer an på hvilke sygdomme der udvikles. Symptomerne er, influenzasymptomer, spontan abort, blodforgiftning og meningitis. Der er ca. 20 tilfælde om året, hvoraf 1/3 er af dødelig udgang.
* Campylobacter: Det kommer fra fjerkræ og svinekød. Sygdommen varer normalt en uge, men almen svækkelse i flere uger. Symptomerne er diarré, kvalme, mavesmerter og feber.
* Yersinia: Det kommer af svinekød. Sygdommen varer somregl fra et par dage til en uge. -Efter et par uger, er der mulighed for flere kompikationer i flere måneder. Symptomerne på sygdommen er, feber, diarré, kvalme, mavesmerter & mavetarmbetændelse, ledsmerter og gigtsymptomer.
Hvordan bruger vi bakterier i maden?
Vi bruger bla. gær i brød.
Og gæringsbakterier i vin og øl.
Hvordan fungerer et rensningsanlæg?
I et rensningsanlæg skal man ha renset spildevandet før det skal ud i havet. Det gør man ved at fjerne organiske stoffer. Der bruger man bakterier, og mikroskopiske dyr, som spiser de organiske stoffer.
Karakter: 10