| "Å ved du vel, - når jeg således er ude med dig i selskab, - ved du, hvorfor jeg taler så lidet til dig, holder mig så fjernt fra dig, bare sender dig et stjålent øjekast iblandt, - ved du, hvorfor jeg gør det? Det er fordi jeg da bilder mig ind, at du er min hemmelig elskede, min unge hemmelig forlovede, og at ingen aner, at der er noget imellem os to." |
| Spændt op til lir: Helmer tænder på Nora. Ved at gifte sig med hende har han legitimeret sin seksuelle fascination af hende og sikret sig, at ingen andre får fingre i hende. Nu, da fangsten er i hus, drømmer han imidlertid om, at hun ikke er hans kone, men blot hans forlovede. Nora er ikke længere uskyldig. Hun er ikke længere forbuden frugt for Helmer. Trangen til at besidde og lysten til det uskyldige er altså svært forenelige. Helmer har bragt sig selv i en situation, hvor ægteskabet kun kan opretholdes ved at lave tilværelsen til en maskerade som den, de netop her er hjemvendt fra. |
