Christian d.4

Christian den 4.

-og hans betydning for København.

Vi har valgt at skrive om Christian den 4. og hans betydning for hovedstaden. Vi har set lidt på hans byplanlægning, hans udvidelser af byen og dens forsvarssystemer samt hans handelspolitik. Grunden til at vi har valgt Christian den 4., er at han er den af de danske konger, der har det stærkeste eftermæle. Det har han bl.a. i kraft af de mange bygninger, der præger bybilledet i hovedstaden den dag i dag. Endvidere er han en spændende person, hvortil der knytter sig nogle spændende historier. Hans stormfulde ægteskab med Kirsten Munk, der ender med et brag af en skilsmisse - hans forhold til svigersønnen Corfitz Ulfeldt gift med hans yndlingsdatter Leonora Kristine - hans halsbrækkende engagement i 30-årskrigen, hvor han trodser Rigsrådet og hans opgør med svenskerne, i forsøget på at bevare Danmarks førerstilling i Norden. Det billede der tegner sig af ham, viser et festmenneske, der elskede at drikke og gå på jagt, men som også var noget af en arbejdsnarkoman. Han fik i sine to ægteskaber, og med sine elskerinder, talrige børn, og man opfatter ham som en far, der var meget interesseret i sine ungers ve og vel. Han var meget optaget af navigation og skibsbygning og deltog selv i flere militære slag. Bl.a. mistede han som bekendt sit ene øje ombord på "Treenigheden" ved søslaget på Kielerfjorden ved Kolberger Heide. Det fortælles her, at han lod lægen fjerne sprængstykkerne fra øjet, og sendte dem til elskerinden Vibeke Kruse, så hun kunnne få dem indfattet i et par øreringe. Han var absolut en spændende personlighed.
Vi har valgt først at lave en tidslinie, hvor vi kort skitserer de vigtigste begivenheder i hans regeringsperiode.


Et kort rids over Christian den 4.s liv:

Da Christian den 4. kommer til magten, er vi inde i en tid med økonomisk højkonjunktur og stigede priser. Den gode økonomiske situation, giver ham muligheden for at komme godt igang fra starten.
Allerede omkring 1572, var de københavnske købmænd begyndt at tage del i den oversøiske handel. Endvidere tjener han gode penge på Øresundstolden; penge der drøner lige ret ned i egen lomme.

Udenrigspolitisk var han ikke nogen ørn, så det blev ikke en større succes. Han var meget optaget af Sveriges voksende magt, i det østlige Østersøområde, hvilket jo kaster os ud i et par krige med svensken, hvor vi sluttelig får os en ordentlig éen over trynen. Gustav Adolf fører i sin regeringsperiode en temmelig imperialistisk politik i Østersøområdet. Faktisk besidder han sluttelig et område, der strækker sig fra Den finske Bugt til Gdansk/Danzig. Indenrigspolitisk var der i starten tale om en opgangsperiode, som i vid udstrækning kom hovedstaden til gode.


Christian den 4. og Københavns befæstning:

1606 begynder Christian den 4. at opkøbe grunde, nord for det daværende København. Den gamle middelalderby var trængt bag sine volde, og kongen indså, at der måtte skaffes plads, hvis hovedstaden stadig skulle kunne vokse. Hensigten var nu, at omlægge det gamle og utidssvarende voldsystem, så det omkredsede såvel den nye som den gamle del af byen. Ialt blev der opkøbt ca. 200 hektar, hvilket på det tidspunkt, var lige så stort et areal som hele den eksisterende by. Det voldsystem som Københavnerne rådede over på det tidspunkt, var efterhånden forældet. Voldene var for lave og voldgravene ikke brede og dybe nok. Vi kender ikke kongens planer helt nøjagtigt, men kernen i dem var et udvidet voldsystem, der forlængede Nørrevold i en bue udenom det nye område, ud til kysten. Her fandtes en bro, Sankt Anna Bro, hvor kongen ville placere et stort fæstningsanlæg, Sankt Annæ Skanse - forløberen for Kastellet/Citadellet Frederikshavn. Udviklingen af kanoner stillede stadig større krav til befæstningerne rundt omkring i Europa. Efter italiensk model blev det moderne at lave en forholdsvis lav jordvold, med en lang række bastioner. Befæstningen blev påbegyndt under Christian den 4 og videreført under efterfølgeren Frederik den 3. I 1626 begyndte stænderforsamlingen at agitere for, at hver landsdel skulle have sin egen pengekasse med penge der var øremærket til landsdelens forsvar. Denne ordning skulle i nogen grad træde i stedet for at man altid var nødsaget til at skule ud og købe tyske lejetropper.


Christian den 4., kolonierne og handelspolitikken.

Tiden var præget af en omfattende merkantilisme - man lagde hovedvægten på byerhvervene handel og håndværk, fremmede stordriften og søgte at øge indtjeningen. Hensigten var flere skattekroner i kassen og overskud på handelsbalancen. Alt hvad der kunne fremstilles herhjemme, inden for landets grænser, skulle fremstilles. Grundlaget for at dette kunne udnyttes bedst muligt, var, efter kongens mening, en udvikling af købstæderne. Allerede meget tidligt i sin regeringstid, gik Christian igang med at anlægge nye købstæder - de første virkelige eksempler på en overordnet byplanlægning. Idealet var velfungerende byer med et system af lige gader omgivet af grave og volde. Rundt i riget, anlagde han byer som Christianshavn, Kristiania (navnet på Oslo som han efter dens brand flyttede nærmere Akershus.), Kristiansstad, Kristianssand. Flere små byer blev nedlagt, for at give plads til andre, der havde den helt rette placering. I Blekinge nedlagde han for eksempel Avaskär, og oprettede istedet Kristianopel. Den blev lagt ved landevejen til Småland og fungerede ligeledes som grænsefæstning mod Sverige. Trälleborg i Blekinge blev nedlagt uden at få en egentlig afløser, men man forsøgte herved at styrke Malmö. I Holsten anlagde kongen byen og fæstningen Glückstadt. Den var placeret ved Elbens nedre løb og lå som en direkte konkurrent til Hamburg. Kernen i den nye bypolitik var dog København. Den blev udbygget med flere nye kvarterer bl.a. Christianshavn, der blev forbundet med den gamle bydel med Knippelsbro. Alt i alt betød det en tredobling af byens areal. Dog gik det flere steder temmelig langsomt for udviklingen og Kristianopel blev aldrig nogen succes. Christian den 4. forsøgte at lave silkeproduktion i Danmark for at holde pengene hjemme, men det blev nu heller aldrig særlig succesfyldt. Han oprettede også tugthuset, som var en social institution for forældreløse børn, løsagtige kvindemennesker og vagabonder. Det gav en glimrende mulighed for at bruge disse grupper som bilig arbejdskraft i den indenlandske produktion. I Christian den 4.s tid begynder handelskompanier at se dagens lys. Det var en form for aktieselskaber, hvor velhavende borgere sammen spyttede penge i kassen, tog på ekspeditioner og lavede kolonier i det store udland. I Danmark var borgerne dog ikke velbeslående nok til at kunne klare det selv, så konge trådte med ind i selskabet som hovedaktionær. Dette eventyr gik dog heller ikke som forventet. Man ville altså forsøge at være selvforsynende med en lang række varer, men selvom der blev lavet diverse restriktioner og importforbud, kunne økonomien i foretagenderne ikke hænge sammen. Kongen havde ellers lavet et stort forarbejde og fået hentet hollanndske håndværkere herop som kunne hjælpe med at få tingene stablet på benene. Flåden i byen tiltrak i vid udstrækning folk fra både Norge og Danmark, universitetet, som vi havde haft siden 1479, trak danskere, nordmænd og islændinge til og handelen hentede sleesvigere, holstenere, tyskere og nederlændinge til byen.


Christian den 4.s bygninger: Liste over kongens byggevirksomhed i København:

I begyndelsen af 1600 årerne førte Nederlandene an indenfor kunst og arkitektur. Christian den 4. var meget optaget af den nederlandske renæissance, hvor han opførte flere bygninger i røde sten og pepper dem op med sandstensornamenter på gavlene. Dette ses bl.a. på Børsen og Rosenborg. I den gamle del af byen, havde især de offentlige bygninger hans interesse, og fra 1606-10 lod han byens rådhus modernisere med sandsten på gavlene. Andre eksempler på nederlandsk renæissance som står tilbage i dag er Købmand Jens Bangs stenhus i Aalborg og Borgmester Matthias Hansens gård, på Amagertorv/Strøget i København. På dette tidspunkt var bygmesteren meget frit stillet når der skulle opføres ting og sager. Man lavede ikke særligt detaljerede skitser, men en plan der gav et groft overblik over byggeriet. Detaljerne fandt man så ud af hen ad vejen, når byggeriet skred frem. Generelt skrev Christian den 4. mange breve i sin regeringstid, og flere forskere/historikere mener at han i meget vid udstrækning har været engageret i sine byggerier. Eksempelvis eksisterer der en mængde brevvekslinger i forbindelse med hans byggeri af Børsen. Frem og tilbage giver han ordrer til de forskellige håndværkere. Indledningsvis var tagene flade, men Christian den 4. mente at der skulle ordentlige gavle på, og dermed en rejsning på taget. Ligeledes vil kongen have søjler og ikke figurer omkring indgangen. Portalen som var blevet fremstillet fandt kongen kedelig og uindbydende. Han bruger den senere som indgangsportal til Helligåndskirkens våbenhus. I forbindelse med opførelsen af Frederiksborg var han ligeledes meget engageret i planlægningen, men mere end andet er lysthuset/sommerboligen Rosenborg hans værk. Her dukker han op i de mindste detaljer og huset har forskellige fiffigheder - blandt andet det skjulte orkester i kælderen. Han har selv stået meget for indretning og interiør , og vinterstuen skulle til fulde være et udtryk for hans smag. Som ung lavede kongen flere meget detaljerede tegninger, blandt andet af fregatter på søen. Vi ved at han på flere at sine udenlands rejser har diskuteret arkitektur og bygningskunst med flere af tidens store arkitekter, og at han var meget sirlig med passer og lineal, som han altid havde ved hånden. Andre konger har også bygget store bygninger, men ingen andre har været så engagerede, entusiastiske og emsige som Christian den 4.


Liste over bygningsværker udenfor hovedstaden:

Sjælland:

Jylland:

Øerne:

Holsten:

Norge:

Skåne:


Litteraturliste:

Svend Ellehøj m.fl.: "Christian IVs verden." - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Godfred Hartmann: "Christian - En skitse til et portræt." - Gyldendal.

John Danstrup & Hal Koch: "Danmarks historie - Christian den 4.s tidsalder, 1596 -1660." - Bind 7, Politikens Forlag.

Olaf Olsen: "Danmarks historie 1600 - 1700." - bind 8, Gyldendal & Politiken.

Erik Kjærsgaard: "Nye store Danmarks historie - magten og militæret."

Erik Kjærsgaard: "Kjærsgaards Danmarks historie." - Bind 2, Konge - Adel - Borger - Forlaget Danmark.

Erik Lund: "Verdenshistorie." - Bind 3 - Gyldendal.

Steffen Linwald: "København før og nu." - Aschehoug.

© 1997 Alex Hansen & Camilla Stabel
Tilbage til Alex's Website

1