Verdens skabelse og undergang er nært knyttet til opfattelsen af tiden. Hinduer opfatter ikke verdensforløbet som lineært fremadskridende, men som cyklisk/cirkulært. Dvs. tiden består af forskellige cyklusser, hvor verden skiftevis skabes og går til grunde i det uendelige. 

I hinduistisk kosmologi eksisterer universet i 320.000.000 år, som er én dag i skaberguden Brahmas liv (kaldes også for "kalpa"). Derefter bliver universet tilintetgjort af enten ild eller vand, og derefter hviler Brahma én nat, som også varer 320.000.000 år. Et år i Brahmas liv består af 360 sådanne kosmiske dage og nætter, og Brahma lever i 100 år. 
Når de 100 år er gået, går der endnu 100 år før Bramha igen bliver genfødt og alt starter forfra.  

Brahma's liv er inddelt i 1000 cyklusser kaldet Maha Yuga (the Great Year). Maha Yuga, hvor mennesket opstår og forsvinder, inddeles i 71 dele, som hver består af 14 Manvantara (1000) år. Manvantara er Manu's cyklus. Manu er den, som skaber og hersker over den mennesket. Hver Maha Yuga varer i 4.320.000 år.

Hver Maha Yuga består af en serie af 4 kortere yugaer (tidsaldre). Hver yuga bliver dårligere og dårligere set ud fra et moralsk synspunkt, og længden af dem bliver også kortere, og hver for sig repræsenterer yugaerne et fald i menneskenes moral, fromhed, styrke, lykke og livslængde. 

Kriti/Satya Yuga
Dette er den første tidsalder i Maha Yuga. Dette er tidsalderen for kraft og moralsk fuldkommenhed. Dette er en lys og gylden tidsalder på Jorden, hvor Vishnu i form af skaberguden Brahma leder verdenen. Dharma ("pligten" / ideel, retfærdig opførsel/moralsk pligt) vil i denne tidsalder stå på alle sine 4 ben.
I Kriti Yuga behøver menneskene ingen ly, og der er ikke noget mangel på mad. Specielle træer søger for alt det mad, som menneskene har brug for. Alle er født som gode mennesker, og vil leve et godt og lykkeligt liv, hvor alle vil være tilfredse og ikke kun tænke på sig selv.
Folk vil meditere, og være loyale overfor dharma. De vil arbejde for det med fornøjelse, og ikke pga. nødvendighed. Sorg findes ikke i denne tidsalder. 

Treta Yuga
Dette er den anden tidsalder i Maha Yuga. I denne tidsalder går dharma mindre stabilt på 3 af sine 4 fødder. Kraft og evne eksisterer stadig, men de er aftaget med en 1/4. Vishnu er den herskende Gud i denne tidsalder. Folk i denne tidsalder vier deres liv til stræben efter viden, som de anser for at være den højeste kraft. 

Treta betyder "træ", og de specielle træer sørger stadig for alt til menneskene. Men grådige folk prøver i denne tidsalder at gøre de specielle træer til deres private ejendom, og når det sker, begynder de specielle træer at forsvinde, og livet på jorden bliver for første gang svært. 
Kraftige regnskyl danner floder, og der vokser efterhånden nye træer op fra den frugtbare jord. De nye træer bærer frugt, men der er ikke noget specielt over de træer. Folk bliver nødt til at arbejde hårdt for at få mad og andre sager, og de bliver også nødt til at bygge huse til ly pga. regnen og ændringer i vejret.

I Treta Yuga bliver folk mere lidenskabelige og grådige. De er ikke længere glade for det, de allerede har. Utilfredshed, bitterhed og vrede erstatter tilfredshed og fred i deres hjerter.  De begærer efter naboens ejendele. De stærke tager landet fra de svage for at opnå mere mad og rigdom. 

Dvapara Yuga
Dvapara Yuga er den 3. tidsalder i hver Maha Yuga. "Dva" betyder 2 og hentyder til, at den evige dharma i denne tidsalder bliver nødt til at balancere usikkert på 2 af sine 4 ben - skiftende mellem det gode og det onde. Kraft og moralsk perfekthed eksisterer stadig, men de er halveret i forhold til hvordan det var i Kriti Yuga. 
Vishnu er stadig den herskende Gud i denne tidsalder. Menneskene opfatter nu ofring som det vigtigste og kraftgivende. 

Karakteristisk for Dvapara Yuga er sygdom, uheld, lidelser og død. Menneskene er blevet mere lidenskabelige og grådige, og krig er også blevet hverdagsagtigt. Religiøs lære er blevet mere udviklet for at guide menneskene mod dharma, men den gradvise forringelse af folks moral fortsætter.

Kali Yuga
Kali Yuga er den 4. tidsalder i hver Maha Yuga. "Kali" betyder strid og krig. Det er den mørkeste tidsalder, hvor dharma kun står på 1 af sine 4 ben, og der eksisterer knap nok en kraft. 
Vishnu er stadig den herskende Gud i form af Shiva-Rudra - ødelæggeren af livet på Jorden.   

I Kali Yuga opnår folk fornem rank i samfundet ud fra hvor mange penge de har og hvor meget de ejer i stedet for ud fra deres moralske kraft. Kraft/dyd er kun målt ud fra materielle goder. Ægtesab mellem mand og kone bindes kun sammen af seksuel lidenskab, og folk opnår succes gennem løgne. Folk lever også med frygten for hunger, sygdomme og død. 
I kali Yuga er det kun de fattige der er ærlige, og den kraft der er tilbage er kun medlidenhed. 
Det hårde vejr og primitiv levemåde vil fører til ødelæggende sygdomme, og folk vil efterhånden opfattes som gamle, når de når alderen 23. En del bedragere vil også påstå at de er guder i denne tidsalder. Til slut vil verden bukke under på grund af oversvømmelser, brande og ondskab, indtil en frelser - en inkarnation af Vishnu ved navn Kalki, vil komme og genoprette verden og dharma. 

I Kali Yuga bliver Jorden tilintetgjort, og en ny Maha Yuga med Kriti Yuga vil starte igen. Du kan læse mere om Kali Yuga under afsnittet "Kali Yuga - den sidste tidsalder", hvor du kan finde nogle tekstuddrag på engelsk fra oversættelserne fra de hellige skrifter om denne tidsalder. Her kan du også læse om den lighed der er mellem beskrivelsen af Jordens sidste tid i hinduismen og biblen.

Vi lever i dag i Kali Yuga, som startede 3.102 år før Kirsti fødsel. Kali Yuga varer i 432.000 år.