|
Forord:
Denne side og det tekst / emne, som siden her behandler, er
skrevet, fordi jeg ønsker at ytre min personlige mening om nogle
stereotyper i IT branchen, som oftest er overset og 99% mistolket. Af en
eller anden grund så kender masserne kun til hackere.
De mennesker som vi i store træk finder i IT branchen i Danmark i dag,
udvandes mere og mere efterhånden som IT breder sig ind i andre
brancher. IT branchen selv har efterhånden også erkendt,
at det er nødvendigt at benytte sig af folk fra andre brancher, for at
sælge og forstå de kunder og leverandører, som er i berøring med IT
branchen selv. Her tænkes på folk med domæne viden; de såkaldte
domæne eksperter.
Domæne eksperter er uddannede folk med erfaring inden for specifikke
branche områder. F.eks. en logistik chef. IT branchen vil i dag
ansætte en logistik chef, som egentlig ikke har noget med IT at gøre,
udelukkende for at han/hun kan tale og 'oversætte' det sprog, som tales
af logistik folk fra andre brancher, som IT branchen har som kunder. Sagt
med andre ord - IT branchen har fundet ud af, at de skal tale deres
kunders sprog.
Lad os forlade de generelle termer og grave os lidt ned i
stereotyperne og IT subkulturer.
De blege ranglede typer som har mørke øjne og som generelt trænger
til naturligt lys, dem som ikke gider tale med andre mennesker, fordi
mennesker virker irrationelle etc.
|
|
Nørderne:
Den type som tilhører denne gruppe er dem, som vi alle
sammen elsker at pege fingre af. Er enhver som mener, at computere er
interessante så nørder? Svaret er nej. En nørd beskrives bedst ved, at
det er en person som bruger en stor del af sin tid med sin interesse
alene.
IT nørder er svære at få øje på her i 2001. De
udvandes af almindelige unge som dyrker sport, debatterer, drikker sig
fulde, har børn, karriere etc. IT nørder har maskinen, PC'eren som
centrum i deres liv, det er ikke tegneprogrammet, internettet, hardwaren
etc. som er interessen. Det er maskinen som 'helligdom', som er interessant og fascinerende.
Nørden bliver varm i kroppen ved at se sin maskinen starte, ved at
kigge på indholdet af sin harddisk og hvor nydeligt, det er arrangeret.
Nørden bliver glad, når der kommer en ny version af sit software.
Nørden er personer, som du finder kredsende omkring websites som http://www.betanews.org,
operativsystemer som NeXTStep og BeOS. Hvis man kigger på Adizes PAEI
personlighedsanalyse, finder du ud af, at de fleste nørder har et
stort P (producent/praktiker typen) og et stort A (analytikertypen/administratortypen).
Der er ganske få nørder set i forhold til de
stereotyper, som der ellers findes i IT branchen og subkulturen som
følger med.
|
|
Programmørerne:
Blandt programmører finder du personer, som er dovne
anlagt. En programmør er en kreativ person, som finder stor
tilfredsstillelse ved at skabe. Det er pseudo hippien forklædt som
borger. En programmør tilhører en bestemt 'kaste' eller klasse om man
vil. Der findes hardcore programmører, kiddie programmører og business
programmører.
For at starte med den letteste type først - business programmørerne.
Dette folkefærd har alle, uden undtagelse, haft sine rødder som enten
kiddie- eller hardcore programmør. Oftest vil disse have deres rødder
blandt kiddie programmører. For at forklare konceptet lidt mere, må
vi se på, hvad de laver.
Disse programmører sidder og skriver store systemer
og andre programmer, som sælges for penge. Det er en levevej og de beskæftiger
sig med sprog som RPG, Cobol, C++, Java, ASP, JSP, SQL, CL, C#. De har
lært deres kundskaber gennem kurser, skoler eller selvstudie hjemme bag
skærmen. De har aldrig lavet et library eller skrevet en compiler, og
de lider kronisk under mangel på metode, når de arbejder.
Kiddie programmører - her starter de fleste af os.
Små behov for at lave et program eller en funktion, som hjælper os lidt
på PC'en derhjemme. Ingen professionalisme eller struktur her. Denne
gruppe af programmører beskæftiger sig med sprog som Comal, Basic,
Pascal, Delphi, Modula, Visual Basic, BAT etc. Der er hobby
programmører, som laver små programmer til at hjælpe os i hverdagen.
Ingen store applikationer bliver produceret i denne gruppe.
Ingen af kiddie programmørerne har en formel uddannelse
eller baggrund for at begynde at programmere. De er alle selvlærte.
Hardcore programmøren, eller Coderen (dansk/engelsk
slang) tilhører den gruppe af folk, som laver de hårde systemer og
værktøjer. De beskæftiger sig med klassebiblioteker, objekt
orientering, algoritmer, templates, abstraktion og teknologier. Det er
blandt disse mennesker, at vi finder personer som Bjarne Stoustrup
(Århusianeren som opfandt C++), Andrew Kernigan (sproget C), Brian
Ritchie (sproget C), Frank Soltis (opfinder af IBM AS/400) og andre
berømtheder i branchen. Alle under undtagelse, som tilhører denne
gruppe, har lavet et eller flere klassebiblioteker, opfundet nye
teknologier til kommunikation eller strukturering og øjensynligt
skrevet dele eller en hel compiler selv. Blandt dette folkefærd finder
vi også en konceptuel forståelse af EDB systemer og deres interaktion.
Det er her vi finder folk, som f.eks. den gruppe af forskere hos Cernm, som
satte sig ned og definerede World Wide Web. Det er også i denne gruppe,
du finder de mennesker, som opfandt ArpaNet (idag kaldet Internet). Det er
disse folk, som laver operativsystemer, f.eks. OS/400, Windows,
Unix/Linux/Solaris/MacOS/AIX.
I denne gruppe er det sprog som Assembler, C, C++, Fortran,
ADA, Java, TCL, PHP, Perl, Mjølner, Eiffel, SmallTalk, der hersker.
Dvs. sprog som gør det muligt af få tingene til at virke i real-life
og eksperimentelle sprog til beskrive muligheder, strukturer og andre
teknologier med. Et dansk softwarehus på 75 mand har oftest ikke mere
end 3 af disse personer, den resterende skare af programmører er
business programmører. Disse folk sidder hovedsaglig hos AT&T, MIT,
Microsoft, IBM, Sun, NASA, W3C, Intel, Machintosh, Inprise / Borland,
Symantec, Redhat, SuSE, Apache, GNU etc. Mange af de produkter, som
kommer fra disse mennesker er så fundamentale, at de er gratis,
hovedsaglig fordi resten af IT branchen ikke kan undvære dem. Tænk på
teknologier som XML, COM, CORBA, SOAP, SQL, QBE, SAX, DOM, JDBC, ODBC,
CSS etc. Sandsynligheden for at du kender disse teknologier personligt
er lille, hvis du ikke tilhører denne gruppe.
En hardcore programmør sætter en ære i at programmere
pænt, enkelt og optimeret. En hardcore programmør vil vende tilbage
til eget arbejde og benytte det som grundlag for at bevise eller lære
fra sig.
|
|
Hackere:
Denne stereotyp er modsat generel opfattelse ikke
destruktiv i sin adfærd. Meget ofte drives hackeren af berømmelse i
sin egen subkultur og det er anerkendelsen, som er centrum. Hackere
kommer i grupper. Meget sjældent er en hacker alene i sin færd.
Hacking drejer sig om at skaffe sig adgang til oplysninger og materiale
som man ellers ikke vil have adgang til. Man kan evt. efterlade sit
'tag', der hvor man har været. Den bedste sammenligning vi finder
i samfundet i dag, er nok de personer, som maler graffiti rundt på tog,
vægge og andre offentlige steder, hvor det ikke er tilladt at male.
De fleste hackere har programmør erfaring. De kender
systemerne, de kender protokollerne, de kender hullerne, de kender
detaljerne om alt, hvad de arbejder med. Der findes 2 typer af hackere.
Script kiddies og hackere. Script kiddies er de folk som downloader et
program som NetBUS eller BackOrifier eller et eller flere offentlig
tilgængelige exploits, scripts til at bryde ind med. De cirkler omkring
http://neworder.box.sk og andre
relaterede sikkerheds-sites, som beskriver de huller, der er fundet i de
forskellige systemer og applikationer.
"Killroy was here" er den konceptuelle
nøgle hos flertallet af hackere - de vil vise, at de kan. Kun ganske få hackere er hyret /
bestilt til at udføre et stykke arbejde. Der findes konkurrencer i
denne subkultur hvor det drejer sig om at bryde ind i så mange sites af
en bestemt type på kortest tid. Hackere benytter sig ofte af boards (UBB
/ VBB), IRC og ICQ. Hackere får bestillingsjob fra webmastere,
kommercielle firmaer, kurerer og pubbers.
|
|
Crackere:
Denne stereotyp er modsat generel opfattelse heller ikke
destruktiv i sin natur og adfærd. Sådan opfattes det ihvertfald ikke
hos crackeren eller hos hackeren. Det drejer sig om at have så stor
anseelse som muligt og holde sig høje på den interne rangliste.
Desuden er crackere meget ofte drevet af et behov for warez (subkultur
slang for cracket software). En cracker specialiserer sig i at
bryde beskyttelsen på en bestemt type af applikationer, f.eks. computer
spil. Men hvis crackeren ønsker sig adgang til ikke spil relaterede
warez, så må personen blive ved med at cracke spil.
Crackere findes oftest i grupper. Crackere har
suppliers - folk inde i firmaer som Microsoft, der lækker software, inden
den bliver udgivet. Suppliers er drevet af et behov for warez. Suppliers
og crackere har ofte leech (se afsnit om Kurere / Tradere).
Crackere kan bryde kryptering og andre eksotiske
påfund for at beskytte sine data og ejendele. De nok mest kendte
cracker grupper er DAMN, CORE, DOD (dem som blev bustet i december
2001), FLT, DEViANCE, CLASS, MYTH og Razor1911 og DVN. Der bliver
cracket og udgivet software og medier inden for specifikke kategorier:
0day, iso apps, iso games, rip games, divx, vcd, svcd, adult. mp3 (se
kategorierne på http://www.isonews.com).
Crackere er arrangeret i releasegrupper (som DAMN, CORE etc).
Releasegrupper er tæt knyttet tæt til kurerer og
tradere. Crackere benytter sig af boards (UBB / VBB), IRC, ICQ og
personlig kontakt. Release grupper har races (engelsk) for at se, hvem
der kommer først med en udgivelse, f.eks. Harry Potter eller Quake 4.
Det drejer sig altså om prestige.
|
|
Ripper:
Kort beskrevet er en ripper en person som er meget lig en
cracker. Han/hun er medlem af en release gruppe og har suppliers (se
afsnittet om crackere). Forskellen fra cracker til ripper er at der ikke
bliver cracket.
En ripper vil ikke udgive cracket software, istedet
vil det dreje sig om f.eks. mp3 musik albums, film i vcd, svcd eller
divx format.
Nogle af de mest kendte grupper som ripper software er
FAITHMP3, DOMiNiON, VCDVault, SMB, ViTE, TEG, TFE, NBG etc.
|
|
Kurerer / Tradere:
Her finder du IT branchens gribbe. Mange af disse folk
har deres baggrund i de gamle BBS dage (Bamses BBS for at nævne en
berømt dansk BBS). At være curry (subkultur slang for courier) er et
24 timers job og man holder ikke særligt længe. Det minder meget om de
folk som handler daglig på børsen i f.eks. New York. Man slides
simpelthen ned hurtigt.
En curry har som job at sidde på IRC og holde øje
med, hvornår en releasegruppe udgiver noget software. Curry'ens job er
så at kopiere den nye titel/udgivelse over på en anden maskine så
hurtigt som muligt og så mange maskiner som muligt. Det er ikke
tilfældige maskiner softwaren bliver releaset på, det er heller ikke
tilfældige maskiner, som softwaren kopieres på (softwaren bliver overført
med FXP, se f.eks. http://www.ultimatefxp.f2s.com).
Maskinerne er store Unix baserede maskiner, som er i besiddelse af meget
kraftige internetforbindelser. Der er flere curry's på hver maskine.
Alt lige fra 5-6 stykker til 300 mennesker. Når en release gruppe
udgiver et stykke software på en topsite (en af de Unix maskiner, som
release gruppen har leech på), så begynder alle de curry's, som er
vågne at race softwaren til en anden software. Et race vil sige, at man
prøver at FXP'e så meget af software udgivelsen til en anden server
som muligt.
En curry er på ratio, dvs. at han kan uploade 1
megabyte på en server og derefter få lov til at dowloade 3 megabyte.
Jo flere megabyte han uploader, jo mere kan han downloade. Modsat er
leech (blodsugning); leech vil sige, at man har ubegrænset mulighed for
at downloade software fra serveren / topsiten.
En topsite benytter sig af avanceret ftp software som
glFTPd (http://www.glftpd.org),
eller RaidenFTPd (http://www.raidenftpd.com).
Jo hurtigere man er, jo flere credits (megabyte tjent via ratio) har man
og jo mere kan man selv downloade eller give til crackers, hackers,
release groups for at forbedre sine egne muligheder.
En stolt curry kalder sig selv en trader. Man bliver
først en trader, når man ikke længere går op i hvor mange credits, man
har. Man har måske sin egen shell (læs hva det er på http://www.shellreview.com).
Dvs. man har ressourcer og topsites nok på sit 'CV' til aldrig at
skulle bekymre sig om, hvor man kan få fat i warez fra.
Curry's og traders findes både som solo folk og i
grupper. Der findes rang lister inden for curry grupper. Disse hedder
Courier Weektop Scorecard (CWS) og DECiBEL (DB). Trading er delt i US,
Euro og Asien. De store grupper er på alle 3 kontinenter.
Legender fortæller, at det tog 3 minutter fra at spillet Return to Castle
Wolfenstein (ca 640 megabyte) blev udgivet af en release gruppe på en
topsite i Asien, før spillet var tradet færdigt på alle sites i
Europa og US. Topsites har internetforbindelser med kapaciteter
startende fra 10megabit/sekundet til 655megabit/sekundet. Topsites har
harddisk kapaciteter startende fra 150gigabyte til 9terabyte (større er
der p.t. ikke registreret).
Curry's og traders benytter sig af IRC (EFnet,
Link-Net, Undernet, DALnet og private net), ICQ.
|
|
Pubbers / Scanners:
Pubbers er folk der, lige som curry's, spreder software.
Forskellen ligger i, at pubbers placere software på offentlig
tilgængelige ftp og http sites. Der er ingen ratio og credits i denne
del ad warez miljøet. Pubbers findes meget ofte i grupper. Enhver
gruppe med respekt for sig selv har 1 eller flere curry's tilknyttet.
Pubbers får scannere (folk som finder offentlige ftp
og http sites) til at gøre dem klar således, at de kan fxp'e (læs om
Kurerer og Tradere) softwaren over. En gruppe af nogle pubbere, nogle
scannere og et par curry's hedder en FXP gruppe. Nogle af de mere kendte
FXP grupper er iFXP, JUSTiSO, BHF, FTF, RVL, DELiRiUM.
En FXP gruppe har et eller flere boards (UBB / VBB) og
en eller flere IRC kanaler, hvorpå de poster (engelsk for poste) deres
ftp sites, når de er fyldt med nyt software (en sådan ftp site hedder
en pub).
En scanner kan meget ofte være en hacker med et
side-job.
FXP grupper drives af berømmelse og antallet af
medlemmer, de har på deres board, samt hvor godt boardet kører. Dvs.
hvor mange personer spiser af deres hånd. Der findes boards med 10000+
mennesker. Det er dog mere normalt, at der er mellem 300-3000 mennesker
pr. board. Pubbers værste fjende er delerts og andre FXP grupper, som
sletter gruppens pubs lige efter, at de har udgivet dem. FXP grupper er
også godt irrerteret over IRC kanaler som #WAREZ etc., som 'stjæler'
pubs og giver dem ud til flere en de mennesker, der er registreret på
FXP gruppens board.
|
|
|
Ordforklaring: |
* |
Hacker |
En person som bryder ind på beskyttede
servere og netværk. |
* |
Cracker |
En person som bryder beskyttelses software
på computer programmer. |
* |
Ripper |
En person som ripper film, musik. Ligner en
cracker meget. |
* |
Curry |
Courier = kurer. En person som kopierer
cracket software rundt på private ftp servere. |
* |
Trader |
Se Curry. Tillæg en stolt curry. |
* |
Scanner |
En person som benytter sig af software for at
undersøge et stort antal maskiner på internettet for sikkerhedshuller. |
* |
Pubber |
En person som kopierer cracket software ud
på ftp servere som er offentlige, uden tilladelse. |
* |
Filler |
Samme som pubber. |
* |
Script kiddie |
En hacker som ikke selv kan hacke, men bruger
andre personers hacking metoder og exploits. |
* |
FXP |
File eXchange Protocol (også kaldet server
til server ftp). |
* |
Topsite |
En ftp server med stor båndbredde og stor
diskkapacitet. En topsite får softwaren lang tid inden det ligger i
butikkerne. En topsite er altid privat. |
* |
UBB |
Ultimate Bullitin Board. Se http://www.infopop.com/products/ubb/ |
* |
VBB |
vBullitin. Se http://www.vbulletin.com/ |
* |
IRC |
Internet Relay Chat. Find en chat klient som xChat,
Klient, mIRC eller ligende. |
* |
ICQ |
I Seek You. Chat på en mere direkte måde.
Bruges hovedsagligt når det er 1 til 1 chats/samtaler. |
* |
BBS |
Bullitin Board System. En måde at sprede
ilelgal software på før 1990 ca. Se http://archives.thebbs.org |
* |
Boards |
Diskussions forum. Findes i et hav af former.
UBB og VBB er meget brugt. |
* |
EFnet, Link-Net, Undernet, DALnet |
IRC netværk hvorpå chat kanaler findes. Se.
f.eks. http://www.link-net.org, http://www.efnet.net
og http://www.undernet.org |