Med denne overskrift mener jeg at man skal være på vagt
overfor politiske landsbytosser, ditto pauseklovne og ditto selvglade fjolser.
Det er en kendsgerning som jeg har konstateret blandt andet ved et
bestyrelseshverv. Desuden så man det også ved Folketingsvalget i 2001 hvor vi
fik en regering som vil afvikle velfærdsstaten og ødelægge foreningslivet
generelt. Sidstnævnte er ved at fjerne portostøtten til tidsskrifter medens at
alle de farvestrålende reklameaviser kan få skattefradrag i hoved og ende! Men
det er egentlig de tre ting jeg vil kaste mit blik på.
Det er først og fremmest Dansk Folkeparti som består af
lykkeriddere og lynkarrieremagere som allerede havde ødelagt et andet parti,
nemlig Fremskridtspartiet, hvilket man egentlig ikke skal være ked af, da det
hele tiden var præget af interne magtkampe. At man ikke ser det i Dansk
Folkeparti skyldes jo at enkelte topfolk forstår at køre det med en hård
scientologisk hånd. Jeg antyder hermed at partiet er styret af
Scientology-bevægelsen hvilket må være et faktum.
Den eneste fordel med politiske landsbytosser er at man
trods alt ved hvor man har dem. Dette praler det største af regeringspartierne
med i sit motto, nemlig ”Venstre – Danmarks Liberale Parti”. Det der med det
liberale vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved da det faktisk er
ultrakonservativt på linie med ”jernladyen” Margaret Thatcher fra England i
1980´erne og har da også solgt sin sjæl til landsbytosserne fra Dansk
Folkeparti.
En ting som irriterer mig, når der er valg til
EU-parlamentet, er at de to bevægelser ”Folkebevægelsen mod EU” og
”Junibevægelsen” stiller op. Det er pauseklovneri så det basker, da de aldrig
stiller op til valg til Folketinget. På den måde vil de egentlig ikke tage et
politisk ansvar, men hellere klovne sig igennem tilværelsen. Derfor ved man
overhovedet ikke hvor man har dem, i modsætning til ”de politiske
landsbytosser”. En stemme på de to bevægelser er en spildt stemme!
Denne tredje kategori er langt den farligste, da de i den
sidste ende kan betyde afviklingen af velfærdsstaten. Det er også dem der ikke
har en forståelse for hvad fagbevægelsen har gjort i mere end 100 år og være
skyld i at gulsoten breder sig på arbejdsmarkedet. Med ”gulsoten” mener jeg de
gule fagforeninger, som for eksempel de kristelige og andre visse pengegriske
lykkeriddere der ikke vil betale deres skat med glæde, men jeg er enig med en
som har den opfattelse at de gule fagforeninger slet ikke er fagforeninger.
Desuden vil den kategori heller ikke være med til at tage
et ansvar og engagere sig i for eksempel bestyrelsesarbejde, da de jo er
tilfreds med det der kommer fra oven af. Solidaritet er også et fremmedord for
dem for det ville jo gå ud over deres ego. To sidste kategorier ved man ikke
hvor man har, så her har partiet Venstre et stor troværdighedsproblem.
Selvom de tre kategorier er forskellige kommer de faktisk
hinanden i møde. Dette har jeg erfaret da jeg var til et afdelingsmøde i en
boligforening tidligere i år. Det betød at der ikke mere er en
afdelingsbestyrelse, hvilket er en tragedie. Jeg var bestyrelsesmedlem, fordi
jeg var og er parat til at tage ansvar og gøre min indflydelse gældende. Jeg har
efterfølgende tit sagt at det var pauseklovnene fra Dansk Folkeparti og
selvglade fjolser som er skyld at der ikke mere er en afdelingsbestyrelse.
En af pauseklovnene er en kværulantisk læserbrevsskribent,
som vi andre ikke engang gider at læse og tage stilling til mere. Vedkommende
deltager gerne i Dansk Folkepartis landsmøder og gør alt for at komme på
talerstolen og i medierne med at komme med hadske og løgnagtige angreb mod andre
mennesker på sine egne familiemedlemmers bekostning. Det er virkelig et ego så
det basker men kan det overraske?
En anden ting er når der er en radioforhandler som
opfordrer en til at droppe sin billedrørsforsikring hos for eksempel ARF, fordi
han kan tilbyde en der er bedre. Men er det så bedre? Nej det er det ikke hvis
nu billedrøret ryger sig en tur efter seks år. Hvad så med den såkaldte smarte
forsikring man tegnede? Nul og niks den dækkede kun de første fem år. Moralen er
at man skal holde ved de forsikringer man nu engang havde tegnet, uanset hvad
radioforhandleren siger. Det samme gælder også den gule fagforeningsmand for han
vil også snyde dig på samme måde som eksemplet med radioforhandleren.
Selvom LO´s daværende formand Thomas Nielsen sagde at ”vi
har sejret ad helvede til” er dette ingen grund til at sidde med hænderne i
skødet og tro det hele kommer af sig selv. Man skal kæmpe for at fastholde det
man har opnået og så udvikle og forme det til stadighed. Ellers risikerer vi at
få Thatcher-tilstande her i landet og gulsoten på arbejdsmarkedet vil brede sig
som en steppebrand.
Dette kan vi se hos de multinationale busselskaber som har
aflivet mange danske busselskaber, hvor stadig flere chauffører glider over til
de gule og giver SID skylden. Det er da ikke SID´s skyld men helt og alene deres
egen skyld for de gider ikke at gøre deres indflydelse gældende, når de har
muligheder for det! Det er så billigt og nemt at lade sig forføre af de tre
politiske egoer som jeg har skitseret for oven, men vil de dig det bedste? Nej
det vil de ikke for de tænker kun på sig selv for dig er de da ligeglade med! På
den måde kan de sikre deres egen magt, hvilket vi så med ”jernladyen” i England
i 1980´erne.
Det samme kan ske her, for eksempel med strukturreformen,
hvor dagpengemodtagere skal sættes i bås med kontanthjælpsmodtagere, ved at
kommunerne skal overtage Arbejdsformidlingen. Denne holdning har en lokal
radioforhandler, som også får sine kunder til at droppe billedrørsforsikringer.
Derfor sid ikke der med de hænder i skødet men kæmp videre for det er hvad vi
trænger til.
Tommy Rolf Nielsen
Den. 11. juni 2004