 |
|
 |
|
|
|
 |
| Den blå fugl - Et trolddoms træ, det står der så smukt i min have, ja nu tænker du nok, hvad andet skulle et træ da lave. Når vinden suser i dets grønne og krogede krone, sneen den lægger sig fint på dets top så blødt til trone. Så sidder jeg her bag ruden og drømmer sommertanker, ser for mig dets grene med blade der hænger i ranker. Nu nøgent i vinden, de grene ligner jo lange arme, drømmer om skyggen ved dets fod i sommervarme Sidder der i min liggestol og blunder lige så sagte ind, fuglene fløjter og nu mærker jeg noget ved min kind. - Et trolddoms træ, det står der så smukt i min have, ja nu tænker du nok, hvad andet skulle et træ da lave. Løfter hovedet og ser op mod den tætte krone, er det mon sandt ? – jo en blå fugl har sat sig til trone. Pludselig den var der, kom bare og satte sig så sær, den ligner jo ånden fra flasken, uha den er altså kær. Den ser undrende på mig og spørger – hva` skal vi lave, Du skal vel ikke sidde her og sove midt i din have ?. Sammen vi letter den blå fugl og jeg, op over træets top, Vi flyver ud mod verdens ende, højere og højere op. - Et trolddoms træ, det står der så smukt i min have, nu ved du hvad man i dets skygge om sommeren kan lave. Luna - december 2001 |