Hvad koster dette ritual?

 

- et studie af ejendom og udveksling af kulturel viden og praksis

i Manus Province, Papua Ny Guinea

 

Projektbeskrivelse til feltarbejde 2002

 

Skrevet af Steffen Dalsgaard sdalsgaard@hotmail.com

 

INDHOLD

 

Indledning. 2

Teoretisk og regional baggrund. 3

Analytisk ramme. 4

Tilgang, setting og eksplorative spørgsmål 5

Eksplorative spørgsmål 6

Dataindsamling og metodiske overvejelser 7

Observation og deltagelse. 7

Interviews. 8

Roller og position i forhold til viden. 9

Tidsplan. 10

Etiske Overvejelser 10

Projektets relevans. 11

Litteratur 12

Bilag nr. 1 – kort over Manus-provinsen (ikke tilgængeligt online-beklager!)

 

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Indledning

Papua Ny Guinea (PNG) har som en del af Melanesien gennem de sidste hundrede år været et af antropologiens ’laboratorier’ (Friedman 1981:275), med talrige specifikke traditioner og kulturelle forskelle, herunder over 700 forskellige lokale sprog (Gewertz og Errington 1997:128).

         I PNG såvel som mange andre steder afspejler besiddelser og ejendom bestemte gruppers eller personers identitet (Bourdieu 1984, Friedman 1994, Otto 1998, Harrison 1999, Leach 2000), men måden hvorpå ejendomsforhold er tænkt og praktiseret er langtfra universel. Simon Harrison har redegjort for at “… ritual action and belief are in fact experienced in the same way as are objects in Melanesian economies; namely as a dimension of the self.” (Harrison 1992:240). Det vil sige, at rituel handling og trosforestillinger ligesom tingslige besiddelser involverer personer i netværk af sociale forhold, som er med til at definere, hvem man er. Ydermere argumenterer Harrison for at kulturel praksis objektiviseret som kastam[1] førhen kunne udveksles som prestige goder, men nu er blevet konstituerende for gruppers identitet og historiske kontinuitet (2000:676).

         Dette skift i opfattelsen af kastam, fra udvekslingsobjekt til inalienable possession[2], er fundet sted sammen med inddragelsen af PNG i moderne politiske og økonomiske strukturer, der for det første tvinger nationalstat og etniske grupper til at repræsentere sig selv gennem globaliserede diskurser om nationalisme og kulturel arv, og for det andet gør kulturel ejendom til vare og konsumptionsgode for turister. Disse parallelle udviklinger kan betyde problemer omkring retten til at kontrollere distributionen af et givet kulturelt udtryk, og omkring retten til fortjeneste på dets udøvelse eller udførelse (Strathern 1996), især i forhold til udvikling af turistindustrien eller en lokal musikbranche, hvor traditionelle sange og danse i stigende grad indgår som varer. Det er derfor nødvendigt empirisk at besvare spørgsmålet om hvem, der retmæssigt ejer og må tjene på de specifikke kulturelle traditioner, der her konsumeres, og hvordan opfattelser af ejendom som følge heraf transformeres indenfor rammerne af provinsregering, nationalstat og internationalt samfund. Således bliver formålet med dette feltarbejde:

At belyse forholdet mellem mennesker, ting, viden og praksis, ved at se, hvordan ejendomsforhold over kulturel viden og praksis i Manus Province, Papua Ny Guinea, bliver konstrueret og repræsenteret både på et praktisk niveau for social handling såvel som nedskrevet i love og regulativer.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Teoretisk og regional baggrund

To af de vigtigste debatter, der har floreret som følge af de talrige antropologiske feltarbejder i Melanesien er for det første debatten om udveksling initieret af Bronislaw Malinowski (1922) og Marcel Mauss (1925). Denne debat blomstrede senest op fra 1980’erne og frem. For litteraturen omkring Melanesien har det især betydet et fokus på forholdet mellem mennesker og ting, hvor debatten har omfattet kula-handelen (se fx Leach og Leach 1983, Munn 1986, 1990, Weiner 1992, Persson 1999), reproduktionen af sociale forhold (fx Strathern 1988, Foster 1990, 1995a), forholdet mellem gave og vareudveksling (Gregory 1980, 1982, Carrier og Carrier 1989, Carrier 1992b, Thomas 1991, Gell 1992, Strathern 1992) og for nyligt tillige pengeøkonomi (Akin og Robbins 1999).

         For det andet har antropologi baseret i regionen ydet mange bidrag til debatten om invention of tradition (Hobsbawm og Ranger 1983). Denne debat indebar, at traditionelle kulturelle former såsom ritualer, myter, slægtskabssystemer m.m. og den viden, der indgår i dem, i øget grad er blevet set som historiske og kontingente konstruktioner: At fokus er rettet mod, hvordan kulturelle mønstre er blevet objektiviseret som kastam, og derved genereret eller forandret under mødet med koloni-magt og et moderne verdenssystem, samt i forbindelse med etableringen af en nationalstat (se fx Keesing og Tonkinson 1982, Keesing 1989, 1992, Otto 1991, 1992a, Otto og Thomas 1997, Carrier 1992a, Foster 1992, 1995b).

         Disse to debatter er vigtige for mig, fordi de begge giver et perspektiv på immateriel ejendom som socialt fænomen, selvom de ikke fokuserer direkte på emnet. Der findes flere undersøgelser af ejendomsretten over og adgangen til materielle ressourcer som fx jord, skov, mineraler eller fiskeri (se Otto 1997c, 1998, Carrier 1996, Carrier og Carrier 1983, 1989, Sillitoe 1998, 2000), og hvordan disse har ændret sig fra præ- til postkolonial tid. Derimod har Harrison (2000) som nævnt argumenteret for, at begrebsliggørelsen og opfattelsen af kulturelle symboler og praksisser som udøvernes besiddelse (possession) eller ejendom også er forandret eller under forandring. Hvor kulturelle praksisser før kolonitiden nogle steder blev reificeret som transaktionsgoder (ibid.:676), der kunne handles og udveksles på lige fod med materiel kultur (ibid.:668), ses de nu som historiserede repræsentationer af en bestemt klan eller gruppes identitet. Ifølge Ton Otto er det ikke nyt, at traditioner betragtes som en form for kulturel ejendom (Otto 1992b:429f). Det nye er, som Harrison nævner, at disse traditioner ikke længere kan udveksles. Dog levner han hverken plads til at beskrive den parallelle udvikling i kulturturisme og vareliggørelsen af kulturelle praksisser (fx Errington og Gewertz 1989, Otto og Verloop 1996, Sillitoe 2000), eller hvilke konsekvenser disse udviklinger har for ejendomsopfattelser som relateret til forholdet mellem individ og samfund samt subjekt og objekt.

         Marilyn Strathern (1988) har argumenteret for, at hvor personer i Vesten ses som autonome individer, opfattes de i PNG snarere som sociale ’divider’ involveret i netværk af skiftende sociale forpligtelser kendetegnet ved reciprocitet og solidaritet (Sillitoe 2000:156f). Ligeledes er det almindeligt at personers agens benægtes, når det kommer til skabelsen af viden og kulturelle praksisser. Disse ses som tilegnede[3] snarere end opfundne (Harrison 2000: 669f, Strathern 2001:15), hvor en vestlig markedsøkonomisk forståelse af ejendom bygger på individuel kreativitet og opfindsomhed (Strathern 2001), og lovgivning indenfor fx Intellectual Property Rights (IPR) sikrer at viden, skabt med vareliggørelse for øje (Born 1996:104, Leach 2000:175f) lokaliseres som ejendom i individet. Trods denne diskrepans i opfattelser kan anerkendelse af enkeltpersoners ret til egne produkter alligevel godt være vundet frem i PNG, og ejendom bliver formentlig i stigende grad anskuet som sådan a) fra officielt hold i lovtekster og regeringstiltag og b) lokalt som følge af implementeringen af vestligt inspirerede love og en kommercialisering, der medfører et behov for ’cash’ (Otto 1998:245). Det er derfor nødvendigt som Strathern (1998) at sætte spørgsmålstegn ved begrebet ’ejendom’ alt efter hvilket specifikt tilhørsforhold mellem subjekt og objekt (her ejer og ejendom), man forsøger at beskrive, og på hvilket niveau (nationalstat, provins, etniske gruppe, slægt, individ) ejerskab kan lokaliseres. Således er ejefaldsbetegnelsen bilong på Tok Pisin også det mest brugte forholdsord.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Analytisk ramme

         For at undgå fra begyndelsen at lægge mig fast på en bestemt definition af ejendom, vil jeg se på sociale situationer, hvor rettigheder bliver hævdet, udøvet eller udfordret. Jeg vil italesætte problematikken ved at inddrage Barths (1966, 1987, 1989, 2002) og Bourdieus (1977) handlings- og praxis-orienterede teorier. Disse teorier muliggør et syn på kastam som manipulerbart og konstant til forhandling, blandt andet fordi aktører er positionerede og viden som følge deraf distribueret (Bourdieu 1977, Barth 1989). Jeg ser ’ejerskab’ over noget som et socialt forhold, der skal udøves for at kunne anerkendes (se Leach 2000:165): En udøvelse, der trækker på forskellige sfærer for legitimitet (Otto 1991, 1992a), og som en form for ’kapital-management’ indebærer strategier for deling eller hemmeligholdelse af viden etc. (jf. Bourdieu 1977, Barth 1987, Harrison 1995, Born 1996). Derved begrebsliggør jeg objektiviserede kulturelle praksisser som former for kapital (Bourdieu 1977, 1984), der kan handles, udveksles og kommunikeres til gengæld for andre former for (symbolsk eller økonomisk) kapital i forsøg på at opnå rang eller status i samfund, der i høj grad er karakteriseret ved egalitære institutioner (Sillitoe 2000:98).

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Tilgang, setting og eksplorative spørgsmål

I skrivende stund har jeg endnu ikke fået endelig adgang til felten, men med de kontakter og anbefalinger min vejleder har været behjælpelig med, anser jeg det for sandsynligt at opnå det i den nærmeste fremtid, eller senest når jeg ankommer til PNGs hovedstad, Port Moresby. Jeg har søgt om visum, sendt et projektforslag til Manus Provincial Government samt fået kontakt til nationalmuseet i Port Moresby, som er positivt indstillede overfor projektet. Manus (se bilag 1) er en af de mindst beskrevne provinser[4], og også en af de mindst befolkede med 35 000 indbyggere[5]. Valget af Melanesien kommer af en interesse i de teoretiske debatter, som regionen har affødt. Selve valget af Manus er baseret på Harrisons (2000) brug af provinsens etnografi som eksempel, samt på min vejleders kendskab til stedet (fx Otto 1991). Emnet omkring kulturel praksis som ejendom vil netop være relevant i forhold til provinsregeringens tiltag for at beskytte og objektivisere lokale traditioner med henblik på at konstruere en regional identitet og opbygge en turistindustri[6].

         Som konkret setting ønsker jeg at finde en danse- og/eller musikgruppe, der bruger trin eller rytmer inspireret af, eller direkte kopieret fra, ritualer eller lignende praksis i det lokalsamfund, udøverne kommer fra. Jeg vælger at fokusere på en performativ praksis for det første fordi det som handling er umiddelbart observerbart/hørbart og udøves med jævne mellemrum både gennem træning og optræden. For det andet fordi jeg forventer, det er relativt lettilgængeligt, da det er en performance, hvor praksis i sig selv (optræden) ikke kan hemmeligholdes for mig, skønt deltagernes objektiviserede viden om den kan. For det tredje fordi udøvelse af traditionelle sange eller danse netop er et potentielt konfliktfelt, da udøvere kan kopiere eller lade sig inspirere fra tilsvarende grupper eller fra lokalsamfundets traditioner og ritualer, og derved udfordre det nogle ser som deres ’kulturelle enemærker’.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Eksplorative spørgsmål

         Min overordnede analytiske tilgang er informeret af Michael Agar’s model for, hvordan feltarbejdsprocessen finder sted (1986). Ved i dataindsamlingen at lede efter breakdowns vil jeg forsøge at nå frem til modeller eller schemas for, hvordan strips af handlinger – det vil sige sociale situationer (jf. van Velsen 1967) – hænger sammen. Måden jeg vil gøre det på, er ved at komme med udsagn (schemas) og følgende teste de udsagn gennem fornyet søgen efter breakdowns[7]. Hertil skal følgende delemner og spørgsmål hjælpe mig.

 

1)      Hvad er (udvekslings-)forholdet mellem objektiviseret praksis og viden på den ene side og status, prestige og symbolsk kapital på den anden? Kan det bruges til at opnå lederstatus? (Otto og Verloop 1996)

2)      Hvilke forventninger har en dansegruppes lokale bagland til distributionen af indtægter i forbindelse med opførelsen?

3)      Såfremt kulturelle praksisser kun til dels er inalienable, hvilken moralsk udvekslingssfære (jf. Parry og Bloch 1989) tilhører de da? Og gennem hvilke forskellige kanaler og sociale relationer kan de kommunikeres eller udveksles? Handelspartnere? (jf. Carrier 1992b) Slægtsrelationer? (Otto 1991:116, Harrison 2000:668) Eller noget helt tredje?

4)      Hvilke former for ejendom er reificeret i loven som privat, offentlig og/eller fælleseje? (Acheson 1989) Og hvad betyder lovgivningen omkring patenter, copyrights og IPR (jf. Harrison 1995, Strathern 2001) sammen med institutionaliseringen i regeringskontorer[8] i den forbindelse?

5)      Hvordan bliver disse forskellige former for ejendomsret praktiseret i forhold til kastam? (se Otto 1991, 1992a). Og er der nogen form for diskrepans mellem på den ene side lovgivningens udlægning af ejendom, og på den anden side traditionel fordeling af ressourcer?

 

For at opsummere: Hvordan er ejendomsforhold repræsenteret, og hvordan bliver de konstrueret, reproduceret og transformeret? Hvilke agenter og generative processer (Barth 1966, 2002) virker ind på opfattelsen og repræsentationen af ejendom? Som udgangspunkt sigter jeg mod, at disse spørgsmål vil udmønte sig i en kortlægning af hvorfra en given praksis oprinder, og hvem, der har rettigheder i forhold til en praksis – det være sig i begge tilfælde enkeltpersoner eller grupper, insidere eller outsidere. Jeg vil se på rettigheder både med hensyn til a) indtægt som følge af salg eller udveksling og b) med hensyn til kontrol over adgangen til og distributionen af en kulturel praksis. Ejendom som fænomen kan dermed ikke undersøges alene, men sandsynligvis bedst iagttages ved at sammenholde folks objektiviserede anskuelser med observation af præcis hvad, der kan udveksles af og med hvem, og hvad der ikke kan[9].

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Dataindsamling og metodiske overvejelser

Det er som sagt min plan, at feltarbejdet skal finde sted omkring en gruppe, der opfører danse eller sange med inspiration fra deres etniske baggrund. Indsamling af data vil derfor primært være baseret på observation, deltagelse og interviews[10] omkring denne gruppe, og de sociale situationer (jf. van Velsen 1967), der udspiller sig i forbindelse med fremførelse af traditionel dans eller sang.

         Som supplement til disse data vil jeg også interviewe embedsmænd omkring lokalregeringens rolle i objektiviseringen af kastam. Observation og deltagelse vil ikke på samme måde være mulig overfor dem, men efter min mening heller ikke nødvendig i samme grad, da data herfra skal bruges til af forstå kontekst og rammer for repræsentationer af kulturel ejendom. Følgende beskriver jeg, hvordan jeg har til hensigt at anvende de enkelte metoder.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Observation og deltagelse

         Den bedste måde at komme ind på livet af informanterne i en optrædende gruppe vil være gennem deltagelse i deres daglige liv. Både ved at følge dem når de optræder, men også ved forhåbentlig at være bosiddende i det lokalsamfund, de kommer fra, allerhelst ved en familie. Med hensyn til deres optræden vil min tilstedeværelse i hvert fald i starten begrænse sig til observation, for måske senere at udvikle sig til større grad af deltagelse, hvis jeg formår at tillære mig de rytmer eller sange, som mine informanter er villige til at dele med mig. Hvor langt de i det hele taget vil dele deres kulturelle praksisser med mig, vil i sig selv være vigtig information i forhold til mit projekt. Det vil være gennem observation, at jeg kan få et første indtryk af, hvad der foregår, og i forbindelse med begivenheder som Manus Provincial Government Day (28/8) og især den nationale uafhængighedsdag (16/9), vil være muligheder for at opnå indsigt i emnet[11]. Jeg forventer, at det her vil være muligt at observere singsings[12] eller lignende festligholdelse.

         Ved at bo hos en familie vil jeg hurtigt lære hvilke forpligtelser omkring udveksling og reciprocitet, der er gældende i lokalsamfundet (se MacIntyre 1993), og ved at have gaver med ved min ankomst, vil jeg kunne indgå i et gensidigt forhold med det samme. Nick Araho fra PNG National Museum har således foreslået mig at medbringe en fodbold som gave. Både fordi jeg selv ynder spillet, fordi denne sport er populær på Manus (Gustafsson 1998) og fordi ordentlige sportsartikler er en mangelvare. Netop deltagelse i udveksling vil kunne give mig indsigt i hvilke regler, der er gældende på dette punkt, og derved også give mig en indgang til studiet af ejendom. Fodbold kan desuden blive en måde, hvorpå jeg kan blive accepteret gennem deltagelse i aktiviteter, som mænd på min egen alder (26) er engagerede i. Jeg forventer ydermere, at det er gennem deltagelse, at det vil blive muligt for mig at vinde folks tillid og få adgang til at foretage grundige interviews på Tok Pisin, da det ikke er almindeligt at udbrede sig om hvad som helst til en komplet fremmed[13].

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Interviews

         I et kvalitativt projekt som dette er deltagelse, observation og interviews nødvendige som supplement til hinanden. Én ting er nemlig, hvad mine informanter fortæller mig, i forhold til hvem der ejer hvad, og hvem der har ret til hvad. En anden ting er, om de også efterlever det, de har fortalt mig. Som jeg har nævnt ovenfor, er aktører positionerede og viden distribueret, så det vil være nødvendigt at triangulere målet for min undersøgelse for at validere de resultater, jeg når frem til (Hammersley og Atkinson 1995:230ff).

         En del af dataindsamlingen vil derfor komme til at være baseret på interviews. Som interviews forstår jeg både uformelle samtaler, som en direkte forlængelse af deltagelse (Otto 1997a:97), men også mere formelle u- eller semistrukturerede interviews optaget på bånd eller mini-disk (Bernard 1994). Jeg vil forsøge at interviewe både medlemmer af den gruppe, jeg følger, nogle af deres forbindelser uden for gruppen, samt folk der føler, at de burde have rettigheder i forhold til indtægt fra gruppens optræden. Derudover vil jeg som nævnt forsøge at interviewe embedsmænd, der arbejder med copyright-lovgivning eller turistfremme.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Roller og position i forhold til viden

         Da ” … the first principle of any social theory is the understanding of its own production.” (Friedman 1987:164), er det nødvendigt, at jeg gør mig bevidst om omstændighederne for tilblivelsen af mit feltarbejde ved at være i stand til at objektivere den position, jeg indtager i forhold til mine informanter og i forhold til de situationer, jeg er vidne til.

         For det første ved at gøre mig det klart hvilke roller, der giver adgang til hvilken viden (se Otto 1997a), og være bevidst om hvordan min etnografiske praxis i givne situationer påvirkes af og påvirker mine informanters (Otto 1997b). I forbindelse med deltagelsen bliver jeg nødt til at tage deres klassifikation af mig i betragtning: Da PNG er velkendt og velbetrådt område af antropologer, forventer jeg, at mine informanter vil være i stand til at placere mig i for dem kendte roller. Disse vil til forskellige tidspunkter fx være som ’lærling’, gæst eller forsker. Nogle gange blot som hvid mand. Til hver af disse vil der ligge forskellige forventninger, og muligheder i forhold til hvilken viden, mine informanter vil dele med mig. Nogle roller (som fx lærlingen) må jeg nok give afkast på, efterhånden som jeg bliver integreret, og forventningerne til min sociale kompetence ændrer sig. Derimod vil andre roller (som fx ven) muligvis åbne sig[14].

         For det andet objektiverer jeg min position ved at være bevidst om hvilke etiske[15] modeller og teorier – inklusive min egen kulturelle baggrund – mine øjne ser med i mødet med felten (ibid.). Selvom det ikke er muligt at gøre sig fri fra denne baggrund, så kan det lade sig gøre at være åben for nye impulser og ’lade empirien styre’ (Barth 1987:86). Rent praktisk betyder det, at jeg blandt andet ved at kende til mine egne opfattelser af, hvad der er ’mit’, hvad der er ’andres’, og hvad der er fælleseje, bedre kan muliggøre og forstå breakdowns (jf. Agar 1986). Hertil tjener ovenstående problematisering af ejendomsbegrebet og indsigt i den teoretiske litteratur over emnet.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Tidsplan

         Efter afleveringen af denne projektbeskrivelse vil forberedelserne fortsætte med deltagelse på ESfO[16]-konferencen i Wien, juli 2002, i workshoppen Property Rights and Resources. Dette vil tjene til at udbygge både min teoretiske og regionale forståelse, og hjælpe mig til at udarbejde udkast til interviewguides inden afrejsen. Derudover vil den sidste forberedelse gå med at øve Tok Pisin, samt sørge for at tekniske hjælpemidler, vaccinationer, tilladelser etc. er i orden.

         Jeg forventer at gennemføre dataindsamlingen på 4-5 måneder: En måned til at akklimatisere mig, blive tilpas bekendt med sproget til at kunne foretage interviews, identificere nøgleinformanter og lære dem at kende, samt eventuelt tegne diagrammer over feltens sociale strukturer så som slægtsforhold. Derefter halvanden måned til at foretage interviews, som jeg vil forsøge at transskribere løbende for at have den kontekst, hvor de blev til, i frisk erindring når jeg nedfælder dem (Michrina og Richards 1996:55). Jeg vil bruge fjorten dage til en første præliminær gennemarbejdning af data, eventuelt inklusive en form for teoretisk eller analytisk triangulering (Hammersley og Atkinson 1995:214), og yderligere en til to måneder til at indhente de informationer og interviews jeg mangler i at af- eller bekræfte de teser, som jeg når frem til i løbet af runddansen (Wadel 1991).

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Etiske Overvejelser

Etnografiske projekter handler om levende mennesker, og det er vigtigt at tage højde for deres sikkerhed og personlige integritet. I forhold til mit emne er der enkelte særlige hensyn: Da det i PNG er normalt at opfatte kulturel viden som noget, der a) mister værdi hvis det deles (Harrison 1995, Barth 2002), og b) som nævnt ikke ses som individuelt opfundet (Harrison 2000, Strathern 2001), vil jeg, for at kompensere for den viden jeg tager med fra felten, bestræbe mig på at lade mine resultater komme informanter og berørte institutioner til gode[17]. Både for at ingen føler sig udnyttet, men også for at antropologer fremover vil være velkomne både lokalt og nationalt.

         I den forbindelse er det samtidig vigtigt at sikre, at min repræsentation ikke volder mine informanter skade. Da bestemte former for kulturel viden (som navne, genealogi eller myter) er forbundet med rettigheder fx i forhold til land (Harrison 1990, 1995), kan spredningen af denne viden have negativ effekt for den, som betror sig til mig. Dette kan jeg løse ved at give anonymitet og ved ikke at videregive ømtålelige oplysninger.

         Da antropologer som nævnt er en kendt størrelse i PNG, forventer jeg for det meste, at folk vil forstå konsekvenserne af at dele viden med mig og give mig adgang til deres liv. Derfor vil jeg ikke stræbe efter at indhente informed consent (Fluehr-Lobban 1994) fra alle og enhver, men selvfølgelig være åben omkring formålet med mit ophold. Jeg mener snarere, at spørgsmålet om etik handler om at respektere, at jeg er gæst i et fremmed land: Både ved at beskytte mine informanter, når de viser mig tillid og giver mig adgang til deres daglige liv, men også ved at forsøge at gengælde den tillid. Uden tillid og informanters velvilje vil et feltarbejde slet ikke kunne lade sig gøre.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Projektets relevans

Projektet er relevant i forhold til mennesker, der ønsker at bevare eller etablere copyright og ejendomsret over en given kulturel praksis.[18] Med fremkomsten af digital kopiering er det blevet et væsentligt emne i Vesten, og for tilstrækkeligt at kunne beskytte indfødte kulturer er det blevet foreslået at udvide IPR-lovgivningen (Brown 1998). Derimod mener andre (fx Leach 2000), at vestlig lovgivningspraksis ikke er i stand til at indfange måden, hvorpå ejendom forstås i PNG, og at forskningen indenfor området skal intensiveres. I forlængelse heraf bidrager viden om, hvordan viden i sig selv bliver (for)handlet også til debatten om ’indfødt’ eller ’lokal’ viden indenfor moderne udviklingsdiskurser[19].

         Endelig er fremvæksten af en turistindustri baseret på kulturel arv en potentiel indtægtskilde for Manus provinsen, der i stedet må se hovedparten af turisterne drage især til Highlands, hvor de kulturelle traditioner er bedre ’markedsført’. Formidling af viden om lokale traditioner kan styrke kulturelle copyrights (Otto og Verloop 1996:377), og en turistindustri kan drage fordel af at få faciliteret kendskab til a) de ejendomsopfattelser, der ligger til grund for international lovgivning på området, og b) de potentielle konflikter der ligger i vareliggørelsen af kulturelle traditioner (ibid.). Udviklingen af en turistindustri kan på længere sigt til gengæld virke som en løftestang overfor udvikling i infrastruktur, sundheds- og uddannelsesinstitutioner.

 

 

 

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Litteratur

 

Acheson, James (1989) Management of Common-Property Resources (i Plattner, S. (red.) Economic Anthropology, Stanford: Stanford University Press, 351-378)

 

Agar, Michael (1986) Speaking of Ethnography (London: SAGE)

 

Agrawal, Arun (1995) Dismantling the Divide Between Indigenous and Scientific Knowledge (Development and Change, 26, 413-439)

 

Akin, David og Robbins, Joel (red.) (1999) Money and Modernity. State and Local Currencies in Melanesia (Pittsburgh: University of Pittsburgh Press)

 

Barth, Fredrik (1966) Models of Social Organization (Royal Anthropological Institute occasional paper nr.23, London)

 

Barth, Fredrik (1987) Cosmologies in the Making (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Barth, Fredrik (1989) The Analysis of Culture in Complex Societies (Ethnos, 54, III-IV, 120-142)

 

Barth, Fredrik (2002) An Anthropology of Knowledge (Current Anthropology, 43, 1, 1-18)

 

Bernard, H. Russell (1994) Unstructured and Semistructured Interviewing (i Research Methods in Anthropology, 2^nd edition, London: SAGE, 208-236)

 

Born, Georgina (1996) (Im)materiality and Sociality (Social Anthropology, 4, 2, 101-116)

 

Bourdieu, Pierre (1977)[1972] Outline of a Theory of Practice (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Bourdieu, Pierre (1984)[1979] Distinction: A Social Critique of the Judgment of Taste (Cambridge, Mass.: Harvard University Press)

 

Brown, Michael (1998) Can Culture Be Copyrighted? (Current Anthropology, 39, 2 193-222)

 

Carrier, James (red.) (1992a) History and Tradition in Melanesian Anthropology (University of California Press)

 

Carrier, James (1992b) The Gift in Theory and Practice in Melanesia: A Note on the Centrality of Gift Exchange (Ethnology, 31, 2, 185-193)

 

Carrier, James (1996) Which Wine, Which Bottles: Western Impact on Ponam Patrilines (i Friedman, J. og Carrier, J. (red.) Melanesian Modernities, Lund: Lund University Press, 142-161)

 

Carrier, James og Carrier, Achsah (1983) Profitless Property: Marine Ownership and Access to Wealth on Ponam Island, Manus Province (Ethnology, 22, 133-151)

 

Carrier, James og Carrier, Achsah (1989) Wage, Trade and Exchange in Melanesia: A Manus Society in the Modern State (Berkeley: University of California Press)

 

Chambers, Robert (1983) Rural Development. Putting the Last First (Harlow: Longman)

 

Chambers, Robert (1997) Whose Reality Counts? Putting the First Last (London: ITDG Publishing)

 

Clark, Jeffrey (1997) Imagining the State, or Tribalism and the Arts of Memory in the Highlands of Papua New Guinea (i Otto, T. og Thomas, N. (red.) Narratives of Nation in the South Pacific, Amsterdam: Harwood Academic Publishers, 65-90)

 

Errington, Frederick og Gewertz, Deborah (1989) Tourism and Anthropology in a Post-modern World (Oceania, 60, 37-54)

 

Fluehr-Lobban, Carolyn (1994) Informed Consent in Anthropological Research: We are not Exempt (Human Organization, 53, 1, 1-10)

 

Fortune, R.F. (1965)[1935] Manus Religion (Lincoln: University of Nebraska Press)

 

Foster, Robert (1990) Value Without Equivalence: Exchange and Replacement in a Melanesian Society (Man (N.S.) 25, 1, 54-69)

 

Foster, Robert (1992) Commoditization and the Emergence of Kastam as a Cultural Category: A New Ireland Case in Comparative Perspective (Oceania, 63, 4, 284-294)

 

Foster, Robert (1995a) Social Reproduction and History in Melanesia (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Foster, Robert (red.)(1995b) Nation Making. Emergent Identities in Postcolonial Melanesia (Ann Arbor: The University of Michigan Press)

 

Friedman, Jonathan (1981) Notes on Structure and History in Oceania (Folk, 23, 275-295)

 

Friedman, Jonathan (1987) Beyond Otherness or: The Spectacularization of Anthropology (Telos, 71, 161-170)

 

Friedman, Jonathan (1994) Cultural Identity and Global Process (London: SAGE)

 

Gell, Alfred (1992) Inter-tribal Commodity Barter and Reproductive Gift-exchange in Old Melanesia (i Humphrey, C. og Hugh-Jones, S. (red.) Barter, Exchange and Value, Cambridge: Cambridge University Press, 142-168)

 

Gewertz, Deborah og Errington, Frederick (1997) Why We Return to Papua New Guinea (Anthropological Quarterly, 70, 3, 127-137)

 

Godelier, Maurice (1999)[1996] The Enigma of the Gift (Chicago: Chicago University Press)

 

Gregory, Chris (1980) Gifts to Men and Gifts to God: Gift Exchange and Capital Accumulation in Contemporary Papua (Man (N.S.) 15, 4, 626-652)

 

Gregory, Chris (1982) Gifts and Commodities (New York: Academic Press)

 

Gupta, Akhil (1998) Postcolonial Developments (Durham: Duke University Press)

 

Gustafsson, Berit (1998) The Identity Construction of Ethnic and Social Groups in Contemporary Papua New Guinea (i Wassmann, J. (red.) Pacific Answers to Western Hegemony, Berg, 169-190)

 

Hammersley, Martin og Atkinson, Paul (1995) Ethnography (2^nd edition, London: Routledge)

 

Harrison, Simon (1990) Stealing People’s Names (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Harrison, Simon (1992) Ritual as Intellectual Property (Man (N.S.), 27, 2, 225-244)

 

Harrison, Simon (1995) Anthropological Perspectives on the Management of Knowledge (Anthropology Today, 11, 5, 10-14)

 

Harrison, Simon (1999) Identity as a Scarce Resource (Social Anthropology, 7, 3, 239-251)

 

Harrison, Simon (2000) From Prestige Goods to Legacies: Property and the Objectification of Culture in Melanesia (Comparative Studies in Society and History, 42, 3, 662-679)

 

Henriques, Peter (1996) Exchange, Sorcery and Cargo: A Reinterpretation of Madang Cargo Cult Activity (i Friedman, J. og Carrier, J. (red.) Melanesian Modernities, Lund: Lund University Press, 75-100)

 

Hobsbawm, Eric og Ranger, Terence (red.)(1983) The Invention of Tradition (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Keesing, Roger og Tonkinson, Robert (red.)(1982) Reinventing Traditional Culture: The Politics of Kastom in Island Melanesia (Mankind, special issue, 13,4)

 

Keesing, Roger (1989) Creating the Past: Custom and Identity in the Contemporary Pacific (The Contemporary Pacific, 1, 1 og 2, 19-42)

 

Keesing, Roger (1992) Custom and Confrontation (Chicago: Chicago University Press)

 

Leach, E. og Leach, J. (red.)(1983) The Kula: New Perspectives on Massim Exchange (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Leach, James (2000) Situated Connections. Rights and Intellectual Resources in a Rai Coast Society (Social Anthropology, 8, 2, 163-179)

 

Malinowsky, Bronislaw (1922) Argonauts of the Western Pacific (London: Routledge)

 

Mauss, Marcel (1990)[1925] The Gift (London: Norton)

 

MacIntyre, Martha (1993) Fictive Kinship or Mistaken Identity. Fieldwork on Tubetube Island, Papua New Guinea (i Bell, D., Caplan, P. og Karim, W. (red.) Gendered Fields: Women, Men and Ethnography, London: Routledge, 44-62)

 

Michrina, B. og Richards, C. (1996) Oral Discourse (i Person to Person. Fieldwork, Dialogue and the Hermeneutic Method, Albany: State University of New York Press, 49-58)

 

Munn, Nancy (1986) The Fame of Gawa (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Munn, Nancy (1990) Constructing Regional Worlds in Experience: Kula Exchange, Witchcraft and Gawan Local Events (Man (N.S.), 25, 1, 1-17)

 

Otto, Ton (1991) The Politics of Tradition in Baluan: Social Change and the Construction of the Past in a Manus Society (PhD-thesis, The Australian National University)

 

Otto, Ton (1992a) The Ways of Kastam: Tradition as Category and Practice in a Manus Village (Oceania, 63, 4, 264-283)

 

Otto, Ton (1992b) The Paliau Movement in Manus and the Objectification of Tradition (History and Anthropology, 5, 3-4, 427-454)

 

Otto, Ton (1994) A Bibliography of Manus Province (Research in Melanesia, 18, 111-178)

 

Otto, Ton (1997a) Informed Participation and Participating Informants (Canberra Anthropology, 20, 1 og 2, 96-108)

 

Otto, Ton (1997b) Social Practice and the Ethnographic Circle (Arbejdspapir nr.1, Moesgård: Afdelingen for Etnografi og Socialantropologi, Århus Universitet)

 

Otto, Ton (1997c) Baitfish Royalties and Customary Marine Tenure in Manus, Papua New Guinea (Anthropological Forum, 7, 4, 667-690)

 

Otto, Ton (1998) Resource Management in Lavongai and Tigak Islands: Changing Practices, Changing Identities (i Wassman, J. (red.) Pacific Answers to Western Hegemony, Berg, 229-252)

 

Otto, Ton og Verloop, Robert (1996) The Asaro Mudmen: Local Property, Public Culture? (The Contemporary Pacific, 8, 2, 349-386)

 

Otto, Ton og Thomas, Nicholas (red.)(1997) Narratives of Nation in the South Pacific (Amsterdam: Harwood Academic Publishers)

 

Parry, Jonathan og Bloch, Maurice (1989) Introduction: Money and the Morality of Exchange (i Parry og Bloch (red.) Money and the Morality of Exchange, Cambridge: Cambridge University Press)

 

Persson, Johnny (1999) Sagali and the Kula (Lund: Lund University Press)

 

Scott, Colin (1996) Science for the West, Myth for the Rest? (i Nader, L. (red.) Naked Science, New York: Routledge, 69-86)

 

Sillitoe, Paul (1998) Introduction to the Anthropology of Melanesia. Culture and Tradition (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Sillitoe, Paul (2000) Social Change in Melanesia. Development and History (Cambridge: Cambridge University Press)

 

Strathern, Marilyn (1988) The Gender of the Gift: Problems with Women and Problems with Society in Melanesia (Berkeley: University of California Press)

 

Strathern, Marilyn (1992) Qualified Value: The Perspective of Gift Exchange (i Humphrey, C. og Hugh-Jones, S. (red.) Barter, Exchange and Value, Cambridge: Cambridge University Press, 169-191)

 

Strathern, Marilyn (1996) Potential Property. Intellectual Rights and Property in Persons (Social Anthropology, 4, 1, 17-32)

 

Strather, Marilyn (1998) Divisions of Interest and Languages of Ownership (i Hann, C.M. (red.) Property Relations. Renewing the Anthropological Tradition, Cambridge: Cambridge University Press, 214-232)

 

Strathern, Marilyn (2001) The Patent and the Malanggan (Theory, Culture & Society, 18, 4, 1-26)

 

Thomas, Nicholas (1991) Entangled Objects (Cambridge, Mass.: Harvard University Press)

 

van Velsen, Jaap (1967) The Extended-case Method and Situational Analysis (i Epstein, A.L. (red.) The Craft of Social Anthropology, London: Tavistock, 129-149)

 

Wadel, Cato (1991) Feltarbeid i Egen Kultur (Flekkefjord: SEEK A/S)

 

Weiner, Annette (1985) Inalienable Wealth (American Ethnologist, 12, 2, 210-227)

 

Weiner, Annette (1992) Inalienable Possessions (Berkeley: University of California Press)

 

 

Internethjemmesider:

Intellectual Property Office (www.ipa.gov.pg/ipo.htm) 20/5/02

Politikens Netavis 29/5/01: ”Maori-folk kræver Legolegetøj stoppet” (www.politiken.dk)