Internetbrugere på Hovedbiblioteket

Denne opgave er det meget komprimerede resultat af en undersøgelse af “ hvilke sociale, uddannelsesmæssige og demokratistyrkende funktioner der findes i det gratis tilbud om brug af Internet på Hovedbiblioteket i Århus.”[1] I opgaven præsenteres først adgang til lokaliteten, dernæst de anvendte metoder , samt overvejelser omkring disse og endelig vil anden halvdel fokusere på resultater og konklusioner. Det har været nødvendigt at udelade mange resultater og jeg har bla. valgt at gøre afsnittet om uddannelse og informationssøgning meget kort, for at skabe plads til mere interessante diskussioner.

Som det kan forventes er der visse afvigelser fra projektbeskrivelse til dette endelige resultat. Heraf kan bla. nævnes at jeg ikke i forventet grad har kunnet udfylde den “konsulent-rolle” overfor biblioteket, som jeg har lagt op til. Derfor har jeg besluttet at aflevere en anden rapport til biblioteket, i hvilken jeg arbejder videre med resultater og konklusioner fra denne opgave. Desuden har jeg vægtet den valgte litteratur anderledes end planglagt, således at Rolf Jensens “Dream Society” ikke direkte bliver brugt, mens Marshall McLuhans “Understanding Media” og Paul Levinsons “Digital McLuhan” har været afgørende i min fortolkning af undersøgelsens resultater.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Om setting og adgang

Hovedbiblioteket er et folkebibliotek, som ligger centralt placeret i Århus. Deres Internetprofil er meget progressiv og åben, idet der stilles 71 computere med Internetadgang til rådighed for offentligheden og biblioteket holder løbende forskellige tema- og introduktionsarrangementer om brug af Internettet[2]. Denne undersøgelse koncentrerer sig om et lokale, hvor 21 computere står samlet til fri afbenyttelse (Internetsalen). Det er typisk her folk først søger efter en ledig computer og alle computere her har ubegrænset adgang til Internettet.

Da jeg henvendte mig til den daglige leder blev jeg mødt med skepsis og umiddelbart blev undersøgelsen afvist. Begrundelsen var forståelig nok: Man vil på biblioteket gerne skåne lånerne for gang på gang at skulle svare på dette og hint. Jeg fik dog lov at præsentere min projektbeskrivelse skriftligt for lederen og en IT-ansvarlig, hvilket blev fulgt op af et personligt møde, hvorunder de indvilligede i at lade mig gennemføre projektet, primært fordi de var blevet overbevist om dets relavans i forhold til biblioteket.

Til min skuffelse blev jeg ikke præsenteret for personalet. I den afdeling, hvor jeg primært skulle befinde mig havde lederen efter eget udsagn informeret personalet om min tilstedeværelse. Jeg oplevede dog ingen interesse fra andre end min ene informant, som jeg havde et møde med inden selve undersøgelsens start. I færd med at uddele spørgeskemaer blev jeg en enkelt gang konfronteret med spørgsmålet “har du fået lov til det der?”. Dog var en henvisning til lederen nok til at jeg kunne fortsætte uforstyrret.

Uforstyrret/uforstyrrende var kodeordet i hele min gang på biblioteket. Jeg blev sjældent, og kun af brugerne spurgt hvad jeg egentlig foretog mig. Det stod fra den første kontakt klart for mig, at biblioteket ønskede at jeg forstyrrede brugerne minimalt i gennemførelsen af undersøgelsen. Flere gange blev det også pointeret, at dette er min undersøgelse, som biblioteket ikke har noget med at gøre. Dette skulle også klart fremgå af spørgeskemaerne. Ironisk nok skete det gentagne gange, at brugerne troede jeg arbejdede på biblioteket og bad mig om hjælp.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Metoder

Observation

Ved at observere brugernes interaktion og deres kommen og gåen i Internetsalen har jeg dannet mig et indtryk af, hvilke grupper der er dominerende og hvor længe folk bruger ved computeren. For at sikre mig et objektivt indtryk har jeg udarbejdet et “besøgsskema”, som jeg har udfyldt 23 gange i undersøgelsens forløb. På dette skema har jeg anført hvem som sad ved computerne på et givent tidspunkt, fordelt på køn og anslået alder. Jeg har sikret mig at alle tidspunkter på dagen og alle ugedage indenfor åbningstiden er repræsenteret. Der er en del usikkerhed ved denne metode, idet den beror på min personlige vurdering af hver persons alder. Selvom jeg har arbejdet med fem- og tiårsintervaller, kan der være mange tilfælde, hvor min vurdering er forkert. Når dette er sagt, er det stadig en god metode til at give et billede af aldersfordelingen blandt brugerne. Desuden vil resultaterne fra spørgeskemaerne være med til at korrigere eller bekræfte dette billede.

Observation har vist sig afgørende i forhold til at forstå visse brugeres anvendelse af biblioteket, som ikke kommer frem i spørgeskemaerne. Mange mennesker kommer på biblioteket flere gange på en dag eller opholder sig her i flere timer ad gangen. De bruger ikke kun Internettet, men driver også rundt i biblioteket og bruger andre tilbud.

Spørgeskemaer

I min projektbeskrivelse har jeg sigtet efter 100 besvarede spørgeskemaer af 2 sider eller 50 besvarelser af 4 sider. Spørgeskemaerne endte med at blive 6 sider lange og indeholder ialt 26 spørgsmål. De blev længere end planlagt, dels fordi der dukkede flere interessante spørgsmål op under udformningen og dels fordi jeg satte skrifttypen op. Jeg har fået i alt 52 besvarelser, alle på den måde at jeg har henvendt mig til personer, som ventede på en ledig computer og bad dem udfylde et skema imens. Jeg sørgede for at begrænse mig til ca. 7 besvarelser i hver omgang, således at jeg fik spredt dem over hele undersøgelsens periode.

Spørgeskemaet har jeg udarbejdet løbende under forberedelsen til projektet. Det blev først endeligt klar til anvendelse tre dage inde i undersøgelsen, hvilket hovedsagligt havde tre årsager. For det første ønskede jeg at bruge noget tid på at observere brugerne før jeg lagde mig fast på den endelige udformning af skemaet. Dette betød bla. at jeg valgte at oversætte skemaet til engelsk, da jeg observerede mange engelsktalende brugere i de første to dage. For det andet havde jeg aftalt med lederen, at hun skulle godkende spørgsmålene inden jeg kunne tage det i brug. Jeg måtte altså sætte tid af til at gennemgå spørgsmålene og rette dem til efter hendes indvendinger. Der var enkelte spørgsmål som jeg måtte argumentere for at beholde, men jeg oplevede det ikke som nogen alvorlig begrænsning, nærmere som en vejledning. Min ene informant fra personalet kommenterede spørgsmålene på min anmodning og efter en samtale omkring dem blev tilføjet nogle stykker.

Spørgsmålene fungerer godt, således forstået at der er meningsfuld spredning i svarene og folk forstår hvordan de forskellige spørgsmål skal besvares. Respondenterne er for en stor del studerende eller har længerevarende uddannelse, hvilket også gør dem velkvalificerede til at svare på et spørgeskema i det hele taget. Et enkelt spørgsmål (spørgsmål X, se bilag 2) er forblevet ubesvaret i en stor andel af spørgeskemaerne (ca.31%). I 8% af tilfældene har respondenten skrevet, at det var umuligt at vælge eet af de to udsagn fremfor det andet. Der er en mulighed for at nogle respondenter bare har overset spørgsmålet, eller de kan have opfattet spørgsmål X og Y som det samme og derfor kun sat kryds ved eet af de ialt fire udsagn.

Resultaterne fra spørgeskemaerne giver et godt billede af hvor tit brugerne kommer, hvor længe de bruger Internettet ad gangen, hvad de bruger det til, hvilken betydning de selv mener det har for deres hverdag, og hvem de er målt på køn, uddannelse, beskæftigelse, Internetfærdigheder, adgang til Internettet og anden brug af biblioteket.

Jeg har observeret mange afrikansk og arabisk-udseende udlændinge, som benytter Internettet. Som udgangspunkt havde jeg ikke tænkt mig at behandle nogle udlændinge som en særskilt gruppe, da jeg havde regnet med, at de automatisk ville blive repræsenteret i undersøgelsen og derfor ikke krævede særlig opmærksomhed i forhold til andre brugergrupper. Det viste sig dog at være et problem at få disse to grupper af udlændinge til at besvare spørgeskemaet. Efter jeg blev opmærksom på problemet har jeg været lidt mere insisterende overfor disse udlændinge for at få dem til at svare. Flere af dem blev da også mere samarbejdsvillige i undersøgelsens anden uge, fordi de kommer der tit og kunne genkende mig. Problemet fik mig til at notere, hvem af respondenterne som kommer fra disse grupper, for at jeg kan kontrollere om der er et meget afvigende mønster i forhold til resten af brugerne. Derudover begyndte jeg på mine besøgsskemaer at notere, hvor mange repræsentanter der var fra disse grupper, således at jeg kan bestemme hvor stor en andel de udgør af Internetbrugerne.

Interviews

Jeg har gennemført interviews med fem Internetbrugere og to ansatte på Hovedbiblioteket (se bilag 3 og 4 for interviewguides). Igennem brugerinterviews var det muligt at få nogle mere uddybende og nuancerede svar end i spørgeskemaerne. Jeg brugte også interviews til at finde ud af noget om brugernes forestillinger om Internettets betydning for deres egen og andres hverdag. Endelig kommer disse interviews ind på bibliotekets rolle i forhold til Internettet, nu og i fremtiden. Jeg opgav at lave formelle interviews med udlændinge, som var svage i dansk og engelsk, fordi flere af spørgsmålene er temmelig abstrakte og kun kunne stilles fordi størstedelen af Internetbrugerne på Hovedbiblioteket er ressourcestærke mennesker under uddannelse eller med en mellemlang eller lang videregående uddannelse bag sig. Mine interviews repræsenterer dermed ikke alle brugerne.

Interviewene blev gennemført på biblioteket i et hjørne, hvor de kunne gennemføres og optages på bånd uden for mange forstyrrelser og larm. Jeg fik fat i informanterne, når de var færdige med at bruge Internettet og skulle til at gå. Jeg forklarede kort, at jeg lavede en undersøgelse om Internetbrugere på Hovedbiblioteket og spurgte om jeg måtte interviewe dem. Informanterne blev gjort klart at jeg ville optage interviewet på bånd og at de ville være anonymiseret i opgaven[3]. Een informant ville ikke optages på bånd, da hun tidligere havde oplevet det som en negativ følelse efterfølgende. Jeg gennemførte dette interview med notesblok.

Personaleinterviewene skulle primært repræsentere bibliotekets holdning til Internettet og folks brug af det. Jeg har til dels betragtet personalet som “ekspert-informanter”, der har en særlig position til at udtale sig om deltagere og aktiviteter, bla. har jeg prøvet at opnå viden om den tidligere nævnte gruppe af udlændinge igennem disse interviews. Jeg fik “leveret” to informanter, da jeg havde nævnt at jeg gerne ville interviewe to fra personalegruppen. Jeg havde selv så meget indflydelse på valget, at det blev nogle som dagligt er i forbindelse med brugerne. Begge viste sig at være imødekommende og velvillige informanter. Jeg har gjort mig visse overvejelser om, hvorvidt de informanter jeg fik udpeget er repræsentative for personalets generelle opfattelse. Jeg har i hvert fald en fornemmelse af, at en del af personalegruppen ikke er så sikre i den nye teknologi og heller ikke er ligeså imødekommende overfor brugernes behov (feks for assistance). Det ville have været interessant at interviewe en, som ikke var så positivt indstillet og måske i højere grad så Internettets rolle på biblioteket som problematisk. Når jeg ikke forsøgte at finde frem til en sådan informant, er det fordi jeg fornemmede visse spændinger i forholdet mellem personale og leder og ikke mente at det var hensigtsmæssigt at "puste til ilden".

I det følgende vil jeg fremlægge de vigtigste konklusioner og se nogle af dem i et mere teoretisk perspektiv. Yderligere talmateriale kan findes i bilag 5-11 i form af skemaer og der vil være henvisninger til hvert enkelt hvor det er relevant. Skemaerne skal give læseren en mulighed for at stille sig kritisk overfor mine fortolkninger.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Resultater og konklusioner.

Demokrati via bibliotekets Internetadgang

For at Internettet kan siges at have en demokratistyrkende funktion, forudsætter det først og fremmest, at der er lige adgang til mediet.

Der er lige adgang til Internettet på Hovedbiblioteket i den forstand, at alle med lige ret kan gå ind på biblioteket og benytte en computer uden at betale for det. Men det er ikke et repræsentativt udsnit af befolkningen i bibliotekets nærområde[4] eller af bibliotekets brugere generelt[5] som bruger adgangen. Internetbrugerne er for størstedelen unge mennesker under 30 år. Biblioteksgængere over 40 år er meget svagt repræsenteret (skema 1). Kigger vi på kønsfordelingen, ser vi at 55-56% er mænd og 44-45% er kvinder, hvilket betyder at der er en svag tendens til flere mænd ved Internetadgangen end i biblioteket generelt[6].

Internetbrugerne adskiller sig som gruppe også ved, at de bruger biblioteket langt oftere end biblioteksbrugere generelt (skema 2a og b), hvilket i praksis betyder, at der er mange “stam”-brugere. Gruppen af Internetbrugere er altså ikke alene meget homogen hvad alder angår, den domineres også af et begrænset antal individer, hvilket jeg mener er med til at begrænse adgangen, fordi det skaber et lukket miljø, hvor det til tider kræver stærk insisteren at komme til. Følgende eksempel er fra et interview med en ansat på biblioteket:

“...der var sådan en pige der gik hen til den gruppe der sad, og klokken var ved at være hel, hvor de så skal [forlade computeren] , og hun spurgte så: “er der nogen her der har siddet en time?” Og der var jo ingen der svarede, der var jo ingen der ville gå. Og så gik hun hen til hver enkelt og spurgte “Har du siddet her en time?”. “Nej”, han var lige kommet. Og sådan sagde de selvfølgelig hele vejen, og til sidst var der så een der sagde: “Jamen, jeg er færdig, du må få min”. Men det kræver egentlig meget af hende...”

Brugere, som er usikre på teknologien og måske heller ikke er vant til at bruge biblioteket i øvrigt kan ikke forventes at være så vedholdende som pigen i eksemplet ovenfor.

At gruppen i øvrigt er domineret af relativt rutinerede, selvhjulpne personer (skema 3), forstærker denne effekt, fordi førstegangsbrugere kan skræmmes væk af dette indforståede miljø. I denne forbindelse er det også et problem at der ikke er nogen skiltning om hvor man kan hente hjælp, især fordi der ikke fast er personale i selve Internetsalen. De mange stam-brugere, som er vant til at bruge Internettet og biblioteket, virker meget hjemmevante og ofte bruger de computerne i mere end den time om dagen, som er afsat til hver bruger. Personalet bryder sig ikke om rollen som “vogter” eller “kontrollør”, men overlader det istedet til brugerne selv at håndhæve reglerne. På denne måde bliver det de stærkeste der får adgang.

Ikke overraskende viser undersøgelsen, at en meget stor andel af de adspurgte brugere er studerende, og en stor del har en videregående uddannelse (skema 4a og b).

I politiske rapporter og betænkninger kan man finde retningslinier for folkebibliotekernes rolle i informationssamfundet, herunder også hvem bibliotekerne skal stille den nye teknologi til rådighed for. Følgende to citater er fra rapporten “Informationssamfundet år 2000”[7]:

“Gennem især folkebibliotekerne og folkeskolen må de mange danskere som ikke via deres arbejde eller på anden vis får mulighed for at bruge en computer, have lejlighed til at blive fortrolige med informationssamfundets afgørende instrument og få adgang til dens informationsnetværk.” (s.91 i Infosamfundet år 2000, min kursiv)

“...folkebibliotekerne har en central rolle i opgaven med at sikre, at danskerne ikke opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold.” (s.62 i Infosamfundet år 2000)

Jeg må konstatere at det frie tilbud om Internetadgang ikke primært tiltrækker rapportens målgruppe, men i langt højere grad personer, som netop i forvejen har kendskab og adgang til brug af computere og Internet – det teknologiske A-hold. Dette viser sig bla. ved at kun 21% markerer Hovedbiblioteket eller andre biblioteker som eneste mulighed for at benytte Internettet, mens resten har adgang andre steder fra (skema 5). Så selvom 81% markerer at det på Hovedbiblioteket er gratis at anvende Internettet som en grund til at bruge det her, betyder det ikke at de ellers ville være afskåret fra at benytte Internettet. 14% af disse har også Internetadgang derhjemme. Indtrykket forstærkes kun, når man tager aldersfordelingen blandt brugerne i betragtning, idet jeg antager at ældre mennesker har større sandsynlighed for at være på det informationsteknologiske B-hold.

Biblioteket har en række arrangementer, som henvender sig til svagere grupper. Dels er der generelle introduktionsarrangementer, arrangementer for ældre, for børn og deres forældre og forskellige temaarrangementer. Disse arrangementer får uden tvivl fat i nogle af dem, som er lidt bange for at sætte sig til computeren. 19% af brugerne har taget del i et introduktionsarrangement, hvilket er et udtryk for, at de har haft brug for hjælp til at komme igang. Andre 19% vil gerne deltage i et, på trods af, at de altså allerede anvender Internettet på egen hånd. Der er altså en vis andel af brugerne som lærer at bruge Internettet på Hovedbiblioteket, men det er ikke de fleste.

De to repræsentanter for bibliotekets personale, som jeg har interviewet er begge af den opfattelse, at Internettet muligvis kan tiltrække et nyt publikum til biblioteket. Det er ikke muligt udfra undersøgelsen at sige noget om, hvorvidt Internetbrugerne også begynder at bruge bibliotekets øvrige tilbud i højere grad end før. Man kan dog sammenligne sammensætningen af brugere med generelle biblioteksbrugere og kontrollere for nye grupper. Der er ikke særlig stærke tendenser til forekomsten af nye brugergrupper i undersøgelsens resultater, idet andelen af studerende og højtuddannede ligger på samme niveau som for bibliotekets brugere generelt. I øvrigt markerer 61%, at de kender til bibliotekets Internetadgang, fordi de har set det, når de har brugt biblioteket i anden sammenhæng, hvilket tyder på at de i forvejen bruger biblioteket. Der er dog næsten dobbelt så mange arbejdsløse blandt Internetbrugerne som blandt det generelle publikum (13% mod 7%), hvilket kan hænge sammen med at mange (27%, altså langt fra kun arbejdsløse) bruger Internettet til at søge i jobbaser (skema 4A). Man kan altså konkludere, at Internetadgangen har fået flere arbejdløse til at komme på Hovedbiblioteket, men ikke at der kommer flere lavtuddannede. Det er iøvrigt personalets opfattelse, at Internettilbuddet har fået flere med anden etnisk baggrund til at komme på biblioteket. Ifølge mine observationer er ca.25% af brugerne afrikansk eller arabisk udseende, mens det ifølge spørgeskemaerne er 15%. Disse tal virker høje, men det er umuligt at sige noget om, hvorvidt de adskiller sig fra de generelle biblioteksbrugere, fordi der ikke er noget sammenligningsgrundlag.

Ved at spørge nærmere til informationssøgningen fik jeg oplysninger om, hvad brugerne søger efter og i hvilken sammenhæng de bruger Internettet. Internettet på Hovedbiblioteket bruges hovedsagligt til to ting: Informationssøgning og kommunikation via e-mail (skema 6) . Lidt under halvdelen af Internetbrugerne finder nyheder på Internettet og en stor del læser flere nyheder efter de er begyndt at bruge det. En mindre del deltager i debatter eller klubber (skema 7a og b). Det er denne form for Internetbrug, hvor brugeren deltager i civilsamfundet, der af mange tilhængere beskrives som demokratistyrkende, fordi det skulle få flere til at debattere. Esther Dyson skriver om at have muligheden for at deltage i diskussionsgrupper at hun selv er blevet meget mere aktiv i debatter om regeringens gerninger:

“The Net will involve a growing portion of the population in this kind of governance, and their feeling of empowerment will spread to other parts of their lives.” (Dyson, s.48)

Jeg stiller mig kritisk overfor styrket indflydelse som følge af Internetadgang, fordi det kræver at man bruger Internettet på en bestemt måde og det er i følge undersøgelsen et begrænset antal som bruger det på denne måde. En ansat på biblioteket pointerer at mange af de udlændinge, som chatter over Internettet, chatter om faglige og politiske emner, for eksempel med partifæller i hjemlandet eller flygtninge andre steder i verden. Internettet fremhæves som redskab i kampen mod diktaturer, fordi man ikke kan lukke for informationer på tværs af grænser. Begge de interviewede ansatte er af den opfattelse at udlændinges situation styrkes, fordi de kan kommunikere med folk i samme situation som dem selv, og høre eller læse nyheder fra deres hjemland. Hvorvidt dette er tilfældet kan jeg ikke bedømme udfra denne undersøgelse, men den styrkede demokratisering sker i første omgang ikke på lokalplan i det danske samfund, men måske på verdensplan. Der er måske nærmere end en demokratisering tale om en decentralisering, hvor man splittes op i lokalsamfundet og samles i små interessebestemte grupper i cyberspace. Esther Dyson skriver:

“The greatest structural impact of the Net is decentralization; things and people no longer depend on a center to be connected. People often confuse this with democracy, but democracy is where the majority rules... whereas decentralization is where the masses seperate into small groups.” (Dyson, s.19)

Dyson er meget positiv overfor Internettets potentiale og mener at det vil inddrage flere mennesker i den demokratiske styringsprocess, men netop decentralisering i hendes forstand kan også være negativ og direkte skadelig for demokratiet. Min informant John på 45, som er ved at skrive en bog, siger:

“...altså det kan godt være at det skaber en global kultur, men det skaber også en atomisering af mennesket...”

“Vi snakker med helheden men ikke...[med dem vi sidder sammen med]”

John er flere gange inde på, at mange inklusiv han selv bruger Internettet til at holde kontakt med venner og familie langt væk og at det ophæver lande- og sproggrænser, men denne globalisering har altså en pris, fordi man ikke beskæftiger sig med lokalsamfundet. Mine andre informanter er endnu mere skeptiske overfor Internettet som demokratistyrkende redskab. De ser det alle som et informationsredskab på linie med andre medier, og ikke et der i særlig grad giver indflydelse til andre eller flere mennesker end tidligere. Jeg har spurgt Lars, som er 27 år og læser filosofi, hvilken betydning det har, at man via Internettet har direkte adgang til informationer som lovforslag og lovtekster:

“Jeg tror det er en relativt begrænset skare af mennesker der vil gide at opsøge dem, uanset hvordan man skal opsøge dem, og de skulle nok få fat i dem alligevel. Jeg tror ikke det gør den store forskel.”

Lars tror ikke på at Internettet får flere mennesker til at deltage i debatter eller holde sig orienteret, fordi det vil være de samme der opsøger bestemte slags informationer, som ellers ville gøre det. I spørgeskemaerne tyder det på at Internettet får flere til at læse nyheder, idet 46% læser eller hører nyheder på Internettet og 11% mener de læser eller hører mere nyheder nu end før. Men hele 44% af Internetbrugere kommer også på biblioteket for at læse avis, imod kun 25% af biblioteksbrugere generelt[8]. Det er altså en langt større andel af Internetbrugerne, som kommer på biblioteket for at få nyheder i det hele taget.

Nikolai er 27 år og læser til idrætsleder. Han frygter at Internettet ligefrem kan skade demokratiet, hvis ikke den brede befolkning tør bruge det:

“...det er min filosofi med Internettet, at hvis folk ikke tør bruge det, så går der en kort periode og så bliver Internettet, eller debatten i fremtiden styret af de superintelligente med høje uddannelser, og så bliver de mindre i samfundet på en eller anden måde trampet på...”

Både han og Hanne, en gymnaiselærer på 40 år, lægger vægt på at Internettets betydning for demokratiet afhænger af, om nok mennesker tør at bruge det og har adgang til det.

Flere af informanterne mener, at for de som bruger Internettet er der store muligheder for at spare tid og få flere informationer, men det kræver ligesom andre medier bla. nogle sproglige færdigheder, hvilket betyder at højtuddannede fortsat vil have mere indflydelse end lavtuddannede.

Det vil hjælpe os at skelne mellem Internettets potentiale som demokratistyrkende instrument og dets faktiske anvendelse. Marshall Mcluhan skrev i 1964 bogen “Understanding Media” om medier og deres betydning for mennesker. Denne bog er stadig aktuel idag og i oktober udkom bogen “Digital McLuhan” i hvilken Paul Levinson viser hvordan McLuhans teori kan anvendes til at forstå Internettets betydning. McLuhan pegede på Fjernsynets evne til at gøre store områder små, men som Levinson påpeger, kan Internettet gøre det i endnu højere grad. Han forklarer om Internettets potentiale, at det kan bruges til at opnå et direkte demokrati i stil med de oprindelige landsbyforsamlinger, fordi man umiddelbart kan interagere på Internettet, meget ligesom man har umiddelbar kontakt i et landsbyforum. (Levinson 1999, s.66 og 71).

På Hovedbiblioteket bruges Internettet ikke i særlig hør grad til deltagelse i civilsamfundet, men det anvendes muligvis af udlændinge til at holde sig bedre orienteret og styrke egen position. For at Internettet skal få den betydning, som man ønsker fra politisk side, er det nødvendigt at biblioteket målretter sin indsats, f.eks. med særarrangementer som de, der allerede afholdes. Der er også brug for initiativer, der får folk til at engagere sig i debatten via Internettet.

Uddannelse og Informationssøgning

Internettets uddannelsesmæssige funktioner på folkebiblioteket handler om, at Internettet er et redskab til at få informationer der kan anvendes i forbindelse med uddannelse.

Det er helt tydeligt at Internettet har betydning i forhold til uddannelse. De mange studerende, som bruger mediet er en indikator herfor, og der er da også 46% af respondenterne som angiver at bruge Internettet til at få materiale til opgaver eller på anden måde i forbindelse med uddannelse og 42% mener at de får bedre materiale til deres opgaver ved at bruge Internettet. Internettet opleves som en særlig informationskilde, der giver adgang til mere information hurtigere. John bruger Internettet til at hente informationer, og han beskriver det som en “brainstorm på skærmen” når han søger. Internettet gør det nemmere for ham at få både flere og meget specifikke informationer.

For Nikolai har adgangen til Internettet en meget konkret betydning for hans uddannelse. Han fremhæver, at man på Internettet kan få de sidste nye informationer indenfor hans område og at informationsmængden bliver større, således at han kan skrive mere dybdegående opgaver.

Det er interessant i denne sammenhæng, at ingen af de interviewede mener at biblioteket skal sortere eller kvalitetsvurdere informationer eller på anden måde gøre en indsats for at begrænse folks søgninger. Bla. i lovforslaget fra november[9] fremstår det ellers som en af bibliotekernes voksende opgaver i informationssamfundet. Personalet på biblioteket fremhæver også netop deres evner til at sortere i materiale og søge mere effektivt, som noget brugerne har glæde af. Brugerne er af den opfattelse, at hver enkelt selv skal (lære at) vurdere informationer og udvælge dem som er relevante. Resultaterne tyder på, at brugerne gerne vil lære det bibliotekaren kan, sådan at de selv kan gøre det (skema 8).

Det sociale Internet

Internettets sociale funktioner på folkebiblioteket kan både være som fysisk og virtuelt mødested. Internettet samler mange mennesker på biblioteket og samtidig er Internettet er også et virtuelt mødested, og kan spille en kontaktskabende eller –bevarende rolle.

Internetbrugerne kommer oftere på biblioteket end andre brugere og mange af dem opholder sig der i længere tid. På denne måde har de også mulighed for at møde hinanden på stedet. Det er især de tidligere nævnte udlændingegrupper der deltager i et sådant socialt liv på biblioteket. Der er iøvrigt en tendens til at især meget unge brugere kommer til biblioteket sammen med en eller flere venner for at bruge Internettet.

Som tidligere nævnt domineres brugen af Internettet på Hovedbiblioteket af informationssøgning og kommunikation via email. Det er mest udbredt at brugeren anvender Internettet både som informations- og kommunikationsmedie. Størstedelen af kommunikationen foregår via e-mail og ikke over chat, hvilket tyder på at respondenterne primært holder kontakt med nogle de kender i forvejen. Dette bekræftes af, at kun 13% procent bruger Internettet til at skabe nye kontakter, mens 78% procent bruger det til at holde kontakt med venner i eller uden for Danmark (skema 9). Der er forskellige holdninger til, hvordan denne elektroniske kontakt skal karakteriseres. I spørgeskemaerne er der 68% som vælger at markere at “Internettet styrker kontakten mellem mennesker, fordi afstand ikke længere har så stor betydning” fremfor “Internettet giver en overfladisk kontakt mellem mennesker, fordi det ikke er forpligtende at kommunikere elektronisk”[10] som 25% har valgt. 7% har ikke valgt nogen af udsagnene. I interviewet med Hanne beskrev hun gentagne gange den kontakt der skabes via Internettet som “pseudokontakt”, uanset om der er tale om e-mails til nogen man kender eller chat med tilfældige Netsurfere. Elektronisk kommunikation er i hendes opfattelse altid overfladisk og uforpligtende. Lars mener også at e-mails er langt mere uforpligtende end almindelige breve, men samtidig skaber denne form for kommunikation bedre mulighed for at holde kontakten med venner langt væk:

“Jeg har en kammerat i Paris, som jeg mailer fast...som jeg ikke ville have nær samme grad af kontakt med ellers. Fordi jeg får ikke ringet til Paris, jeg får ikke skrevet et almindeligt brev...så skriver man lige et par uforpligtende linier.”

Den øgede kommunikation mener Lars muligvis også betyder, at han undlader at skrive nogle længere, mere indholdsrige breve, som han ellers ville gøre. Ifølge ham selv er det dog mest sandsynligt at venskabet var gledet ud, hvis han ikke havde haft adgang til at e-maile. For John er kommunikation over Internettet især en praktisk løsning, som træder istedet for dyre telefonopkald til familie i udlandet. Han lægger især vægt på at Internettet ophæver grænser, først og fremmest mellem lande, sådan at folk kan holde kontakt med familie eller venner i andre lande. I spørgeskemaerne angiver 76% at Internettet har gjort det nemmere for dem at holde kontakt med venner i udlandet.

McLuhans grundlæggende opfattelse er, at medier er “forlængelser af mennesket”, fordi de “forlænger” vores rækkevidde og vores evne (McLuhan, s.3-6). Dette er en måde at forstå den megen kommunikation via Internettet; menneskers sociale rækkevidde forlænges, idet betydningen af afstand mellem mennesker opløses. Det samme gør sig gældende for informationer, som det på Internettet er muligt at række ud (for nu at blive i metaforen) og tage til sig, ligegyldigt hvor de er.

Kommunikation, Information og biblioteket

Internettet anvendes altså af rigtig mange brugere som et socialt medie og samtidig som et værktøj til informationssøgning. Det er denne kobling mellem information og kommunikation der er det mest revolutionerende og nyskabende ved Internettet, og også det der volder flest problemer. I interviewene spurgte jeg informanterne om, hvad de anser for bibliotekets opgave og de fire mente ikke at e-mail hører til her, selvom de selv bruger det i større eller mindre udstrækning. Alle mente, at biblioteket skulle være et sted, hvor man henter information og ikke et sted for kommunikation, primært fordi e-mail og chat tager tid fra informationssøgning. Lise, som for tiden bruger Internettet til at e-maile og søge job siger:

“...det burde jo være sådan noget med, at man kom for at få informationer og sådan noget. Men det er da rart at man lige, hvis du bare lige går ind og chekker din Hotmail og ser hvad der er på. Men man kan da godt sige, at det er forkert hvis der sidder en på Hotmailen og så der er en anden der står og skal til at søge på en opgave og sådan noget....”

Lise har altså ikke noget imod, at biblioteket giver adgang til e-mail, men hun synes ikke det skal prioriteres lige så højt som informationssøgning. John er den eneste, som mener elektronisk kommunikation har en naturlig rolle på biblioteket:

“...det synes jeg er svært ikke, fordi, hvis du går helt ned i det, det har noget med ordet at gøre, altså ordet, bibliotekets ånd den ligger i ordet ikke, altså det er i ordet og formidlingen...”

“...jeg vil nok synes, at hvis det er et sted at skrive og kommunikere, så er det iorden.”

John mener at e-mail og chat kan have sin berettigelse på biblioteket, fordi kommunikation og viden er for svære at adskille og kommunikationen skaber et levende miljø.

Det interviewede personale mener, at brug af e-mail, chat o.lign kan accepteres på biblioteket, fordi det kan være en indgang for mange mennesker til at lære at bruge Internettet i det hele taget.

I forbindelse med et nyt lovforslag om biblioteksvirksomhed, udsendte Kulturministeriet i september en pressemeddelelse. Her siges det meget tydeligt, hvorfor Internettet skal kunne anvendes på bibliotekerne og hvad der ikke er hensigten:

“Vi gør det ikke for, at alle skal kunne få hot.mail eller surfe rundt og se på frække damer. Det er ikke computercafeerne, vi vil konkurrere med. Vi gør det, fordi bibliotekerne skal åbne folks øjne for, hvilke rigdomme af oplysninger, der ligger og venter ude i cyberspace. Folkebibliotekerne skal være med til at inspirere folk til at uddanne sig.” (Pressemeddelelse fra Kulturministeriet 01.09.99)

Det slås fast, at folkebibliotekernes opgave er at oplyse folk og inspirere til uddannelse, også når det drejer sig om Internetttet. Adgangen til e-mail og underholdning via Internettet hører til andetsteds. I lovforslaget fra november blandes tingene dog lidt mere sammen i følgende formulering:

“Efterhånden som elektronisk kommunikation bliver mere udbredt, og i takt med at flere informationer og tjenester bliver tilgængelige i elektronisk form, bliver det en stadig vigtigere opgave at sikre alle adgang til informationsteknologien...” (Lovforslag af 03.11.99 fra Kulturministeriet. Min kursiv)

Det er altså ikke kun bibliotekets brugere der oplever en vis sammenblanding af kommunikation og information, når de bruger Internettet, det er tydeligvis noget, som er svært at forholde sig til, fordi mediets kommunikative anvendelsesmulighed motiverer mange til at bruge det og heller ikke kan adskilles fuldstændig fra informationsdelen. De to funktioner kobles med Internettet på en ny måde, bla. fordi man kan anvende e-mail og chat til at søge nogle meget specifikke informationer ved at rette direkte henvendelse eller deltage i diskussioner. Information og kommunikation bringes så tæt sammen, at de er svære at adskille.

Et af McLuhans hovedbudskaber var at “the medium is the message”. Med dette mente han, at det der har størst betydning ikke er det budskab som mediet bærer (f.eks. information eller underholdning), men den måde mediet ændrer vores liv og måde at tænke på.

“For the “content” of a medium is like the juicy piece of meat carried by the burglar to distract the watchdog of the mind. The effect of the medium is made strong and intense just because it is given another medium as “content”.” (McLuhan 1964, s.18)

Hvad man bruger Internettet til er ikke ligeså vigtigt som at man bruger det, for de, som bruger Internettet er en del af det teknologiske A-hold, og A-holdet det er dem med adgang til information, som er det største aktiv idag. Det handler om at vide, og viden bliver sidestillet med at kunne bruge Internettet, at kunne kommunikere om og via Internettet signalerer at man er med i informationssamfundets demokrati. Det er ikke den elektroniske kommunikation eller den øgede informationsmængde som er interessant ved Internettet, men den måde Internettets logik får os til at tænke begreberne sammen. Altimens vi koncentrerer os om information og kommunikation og hvad Internettet ellers kan bruges til, så påvirker det vores måde at tænke og handle på. Geografiske grænser bliver i bevidstheden udviskede, men også grænser mellem viden, information, kommunikation og social kontakt bliver mere uklare.

Ovenstående er ikke et skræmmebillede af hvordan vi styres af mediet, det er et forsøg på at forstå, hvordan vi naturligt påvirkes af de medier vi bruger i vores dagligdag. Afsluttende vil jeg igen ved hjælp af McLuhan og en af mine informanter tegne et lyst og interessant billede af fremtidens medie, Internettet:

“Rapidly, we approach the final phase of the extension of man – the technological simulation of consciousness, when the creative process of knowing will be collectively and corporately extended to the whole of human society...” (McLuhan, s.3-4)

Det, McLuhan her beskriver er ikke kunstig intelligens, men en kollektivisering af vidensprocessen. Med Internettet sker foreningen af kommunikation og information, og den evindelige udvikling af viden foregår i cyberspace, hvor alle i princippet kan tage del i skabelsen og anvendelsen af den. Det er det John beskriver, når han sammenligner Internettet med en “kæmpestor, kosmisk hjerne” der “fiser hele kloden rundt og [finder] al den samlede viden der... ude i cyberspace, og henter det hjem til dig...”. Måske har vi nået den endelige forlængelse, hvor selve hjerneaktiviteten er efterlignet i teknologien.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Afrunding.

Opgaven har givet et indtryk af hvordan undersøgelsen er forløbet og hvilke resultater der er opnået. Herudover har jeg anvendt især Marshall McLuhans teorier om medier til at sætte de empiriske fund ind i en større sammenhæng. Resultaterne og konklusionerne fra undersøgelsen kommer dog ikke til deres fulde ret i denne opgave. De kan i langt videre omfang bruges til at udvikle og forstå Internettets rolle i samfundet og bibliotekets rolle og udformning i fremtiden. Desværre må jeg af pladshensyn afslutte opgaven her. I den rapport jeg afleverer til Hovedbiblioteket forsøger jeg bla. at opridse forskellige scenarier for, hvordan biblioteket kan se ud i fremtiden. I disse scenarier tager jeg mere konkret stilling til, hvilken betydning de ovenstående konklusioner om sammensmeltning af kommunikation og information har for bibliotekets opgaver og generelle virke.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Litteraturliste.

Dyson, Esther “Release 2.1, A Design for Living in the Digital Age”. New York. Broadway Books 1998.

Jensen, Rolf “The Dream Society”. Danmark. Jyllands-Postens Erhvervsbogklub 1999.

Levinson, Paul “Digital McLuhan, a guide to the information millennium”. London. Routledge 1999.

McLuhan, Marshall “Understanding Media, the Extensions of Man”. Cambridge. The MIT Press1964.

Porter, David (ed.) “Internet Culture”. London & New York. Routledge 1997.

Rapporter, undersøgelser og andre udgivelser:

“Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet”. København. Kulturministeriet 1997.

“Forslag til lov om biblioteksvirksomhed.” november 1999.

“Forventninger til fremtidens folkebibliotek – Brugerundersøgelse i Århus Kommune”. Århus

1997. Foretaget af PLS Consult.

“info-samfundet år 2000”. København. Forskningsministeriet 1994.

“info-samfundet år 2000 - bilag”. København. Forskningsministeriet 1994.

Pressemeddelelse: “IT på alle biblioteker”. 1. september 1999.

http://www.kum.dk/./dk/con-31_STD_854.htm

“Virksomhedsplan for Hovedbiblioteket, Regnskab 1998, Budget 1999 og overslagsårene 2000 – 2002”. 11.marts 1999. Århus Kommunes Biblioteker, Hovedbiblioteket.

Samt en endnu ikke offentliggjort brugerundersøgelse fra 1999. Foretaget af PLS Consult.

Bilag 1

Arbejdstitel: Internetadgang på biblioteket – for hvem og til hvad?

Formål med undersøgelsen:

“Projektet er en undersøgelse af, hvilke sociale, uddannelsesmæssige og demokratistyrkende funktioner der findes i det gratis tilbud om brug af internet på hovedbiblioteket i Århus.”

Projektet er en brugerundersøgelse, som vil afdække hvem der benytter hovedbibliotekets gratis tilbud om internet og til hvad. Undersøgelsen vil indebære en analyse af, hvilke behov den individuelle bruger får dækket ved anvendelse af internettet (sociale, uddannelsesmæssige, informationsrelaterede eller evt. andet).

Analysen sammenlignes dernæst med principper for og formål med statslig biblioteksdrift som de kommer til udtryk i bibliotekets egne intentioner, diverse debatindlæg samt i de nyeste udkast til love om biblioteksvirksomhed. Fokus vil især ligge på bibliotekets rolle i forhold til demokrati, uddannelse og biblioteket som mødested.

Baggrund:

- Den officielle politik om biblioteksvirksomhed er kendt og lægger bla. vægt på, at folkebibliotekerne skal fremme oplysning og uddannelse, være et mødested, samt at adgangen til informationer skal være lige for alle. Det er i denne sammenhæng at internettet som bibliotekstilbud kræver opmærksomhed. Man kender nemlig endnu ikke noget til brugernes hovedformål med at bruge internet på biblioteket; deres vaner, interesser og udbytte. Derfor kan man reelt heller ikke vurdere mediets betydning og funktion som bibliotekstilbud.

- Hovedbiblioteket i Århus er særligt interessant, fordi man her har en meget aktiv og progressiv profil mht det nye medie. Der tilbydes mange introduktionsarrangementer og på biblioteket kan man frit benytte over 20 computere med internetadgang. Herudover tilbyder hovedbiblioteket en række arrangementer rettet mod særlige brugergrupper (feks. ældre, børn og deres forældre). Det er interessant at finde ud af, hvad disse arrangementer betyder for udbredelsen af kendskabet til internettet og for de forskellige gruppers fortsatte anvendelse af mediet.

- Det ses som altafgørende, at projektet kan have relevans i forhold til bibliotekets videre udvikling af internettilbuddet og på denne måde kan være nyttigt for biblioteket. Derfor inkluderes en vurdering af internettilbuddets betydning set i forhold til bibliotekets formål og intentioner med det. Rapporten vil ikke i sig selv udgøre et politisk indlæg i debatten om bibliotekets rolle i samfundet, men alene være koncentreret om brugeradfærd og –udbytte, for at afdække dette område.

Centrale spørgsmål.

Hvem – undersøgelsen vil tegne et billede af bibliotekets internetbrugere udfra oplysninger om bla. alder, køn, social status (herunder indkomst, beskæftigelse, uddannelse), og deres forhold til biblioteket (bruger de i øvrigt biblioteket og hvor tit kommer de).

Hvorfor – hvorfor kommer brugerne på biblioteket for at benytte sig af internettet, istedet for f.eks. at sidde hjemme eller besøge en internetcafé. Netop fordi internettet er et medie, som man kan bruge fra en hvilken som helst lokalitet, hvor der findes et telefonstik, er det vigtigt at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte til at gå på biblioteket. Er det f.eks. et spørgsmål om penge (fordi det er gratis at bruge internettet på biblioteket)? Handler det om socialt samvær (man går sammen derned eller mødes)? For at kunne få assistance i brugen af internettet? Fordi man alligevel bruger biblioteket? Disse er spørgsmål, som gør sig alle gældende for, hvordan internettet bedst spiller en rolle på biblioteket. Det vigtigt at finde ud af, hvad der gør tilbuddet attraktivt.

Hvad – det er undersøgelsens formål, at afdække hvad internettet bruges til på biblioteket. Er der f.eks tale om et socialt behov for nogle folk, som opnår kontakt ved at chatte, maile eller mødes med andre på biblioteket? Hvilke praktiske behov dækkes i form af oplysninger som hentes her? Er internettet underholdning? Surfer folk for at lære den nye teknologi at kende? Hvordan bruges internettet i uddannelsesmæssig sammenhæng?

Forskellige brugergrupper bruger internettet forskelligt. Det er interessant at finde ud af, hvad bibliotekets brugere gør med mediet, for at identificere de nye behov, muligheder og begrænsninger den frie adgang giver. Dette er ikke kun af betydning for bibliotekets virke, men også for en bredere forståelse af tendenser i samfundet. Denne undersøgelse vil mere generelt fortælle noget om, hvad nutidens menneske søger og hvordan internettet som medie har indflydelse på vores liv.

Effekt – Den måde internettet bruges på ændrer utvivlsomt daglige rutiner, ligesom nye aktiviteter skabes omkring mediet. Hvilke vante ting gøres på en anden måde? Oplever brugeren en positiv eller negativ effekt socialt, uddannelsesmæssigt og mht. lige adgang til informationer? Hvad er det for aktiviteter der skabes, og hvordan passer de ind i biblioteksvirksomhed? Hvilken betydning har bibliotekets store indsats for at udbrede brugen af internettet til forskellige grupper?

Metode.

Spørgeskemaer.

Undersøgelsen kræver nogle informationer som kun brugerne kan levere. Dette betyder at nogle af dem indenfor en kortere periode (1-2 uger) vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema på få sider (max.4). Da projektet udføres i dette korte tidsrum og kun af een person, er der dog ikke mulighed for at behandle enormt store mængder data. Derfor vil uddelingen af spørgeskemaer stoppe, så snart der er opnået et passende antal besvarelser (50-100, afhængigt af spørgeskemaets længde).

Interviews.

For at opnå en dybere forståelse af brugernes oplevelser og meninger, skal der gennemføres et mindre antal (max.5) interviews med villige besøgende.

Der vil også blive gennemført 1-2 interviews med bibliotekets ansatte, for at få informationer om bibliotekets intentioner og formål i forhold til internettet.

Observation.

Observation af brugerne vil ske uden på nogen måde at gribe ind i deres færden på biblioteket og skal primært give informationer om køns- og aldersfordeling og social praksis omkring samværet på biblioteket.

Baggrundslæsning.

Projektet kræver en viden om debatter og lovgivning indenfor biblioteksvirksomhed, som bedst opnås gennem læsning af artikler, lovskrifter og andet tekstmateriale.

Etik.

Hvad folk bruger intenettet til og hvorfor, er en del af deres privatliv. Derfor vil brugere, som deltager i undersøgelsen vil blive anonymiseret i behandlingen af data. De, som svarer på spørgeskemaer kan selv vælge at være anonyme allerede i besvarelsen. De, som invilliger i et interview vil kun være kendt for mig, som gennemfører undersøgelsen.

Ansatte, som vælger at deltage vil også blive behandlet anonymt, hvis de ønsker det.

Den færdige rapport vil være til rådighed for biblioteket, hvis ledelsen ønsker at benytte den til interne formål.

Tidspunkt.

Dataindsamling vil finde sted i tidsrummet mandag d.15. til Fredag d.26. november. Den færdige rapprot vil foreligge tirsdag d.14. december.

Lokalitet.

Hovedbiblioteket, Mølleparken i Århus.

Adgang.

Der er truffet aftale med X, som har tilladt at undersøgelsen gennemføres.

Bilag 2

Spørgeskema om brug af Internettet på Hovedbiblioteket.

Svarene fra dette skema skal bruges i en undersøgelse af, hvad folk bruger Internettet til, og

hvorfor de netop vælger at bruge adgangen på Hovedbiblioteket. Undersøgelsen udgør min

eksamensopgave på 7.semester Etnografi og Socialantropologi ved Århus Universitet og er

ikke bestilt af Hovedbiblioteket.

Du besvarer skemaet anonymt, og alle oplysninger vil blive anonymiseret i den videre

behandling.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til mig - også hvis

spørgsmål eller svarmuligheder i skemaet er uklare. Mvh. Mimi Larsson.

A) Hvor tit bruger du Hovedbibliotekets Internetadgang?

__ mindst en gang om ugen.

__ 1-2 gange om måneden.

__ mindst 4 gange om året.

__ 1 gang om året eller mindre.

__ idag er første gang jeg bruger Internettet på Hovedbiblioteket.

B) Hvor lang tid bruger du typisk på Internettet?

__ under 15 minutter.

__ mellem 15 og 30 minutter.

__ mellem 30 og 60 minutter.

__ gerne mere end 60 minutter, hvis jeg kan komme til det.

C) Kommer du mere på Hovedbiblioteket, efter du er begyndt at bruge

Internettet her?

___ ja. __ nej. __ ved ikke.

VED DE FØLGENDE SPØRGSMÅL MÅ DER GERNE SÆTTES FLERE KRYDSER.

D) Hvilke af Hovedbibliotekets andre muligheder benytter du dig af?

35 ____ låne fag-/skønlitteratur.

____ låne videofilm/musik.

____ låne tegneserier.

____ få oplysninger i form af pjecer o.lign.

____ møde mennesker.

____ læse aviser.

____ læse blade.

____ læse tidsskrifter.

____ andet:_______________________________________.

(SÆT GERNE FLERE KRYDSER!)

E) Hvordan bruger du Hovedbibliotekets Internetadgang?

____ jeg søger efter bestemte informationer.

____ jeg søger indenfor et generelt emne.

____ jeg "surfer" uden at have planlagt hvad jeg skal finde.

____ jeg sender og modtager e-mails.

____ jeg chatter.

____ jeg henter programmer fra Internettet.

____ jeg køber ting via Internettet.

____ jeg bestiller billetter o.lign. via Internettet.

____ jeg deltager i diskussionsgrupper på Internettet.

____ jeg spiller spil på Internettet.

____ andet:________________________________________.

F) I hvilken sammenhæng bruger du Internettet på Hovedbiblioteket?

____ i forbindelse med min uddannelse/skoleopgaver.

____ i forbindelse med mit arbejde.

____ for at holde kontakt med venner uden for Danmark.

____ for at holde kontakt med venner i Danmark.

____ for at skabe nye kontakter.

____ som underholdning eller tidsfordriv.

____ andet:_______________________________________.

G) Hvilken slags informationer søger du på Internettet?

____ nyheder.

____ informationer om stat, amt, kommune eller EU.

____ informationer om underholdning (koncerter, teater, biograf etc.).

____ informationer om uddannelse.

____ materiale til opgaver.

____ stillingsannoncer/job.

____ informationer om produkter/varer man kan købe.

____ andet:_______________________________________.

H) Hvorfor bruger du netop Hovedbibliotekets Internetadgang?

____ her er det gratis at bruge Internettet og printe ud.

____ jeg har ikke Internetadgang derhjemme.

____ jeg kan få hjælp, hvis der opstår et problem.

____ jeg kommer alligevel på biblioteket.

____ man kan møde mennesker her.

____ jeg kommer her sammen med mine venner.

____ andet:_______________________________________.

Bilag 3

Interviewguide - ansatte.

FØRST LIDT OM BRUGERNE...

Hvad tror du mest folk bruger Internettet til her på Hovedbiblioteket?

Hvad bruger gruppen af indvandrere/flygtninge Internettet til?

Hvor tit oplever du, at brugerne beder om hjælp?

Hvad er det typisk de skal have hjælp til?

Mangler brugerne nogle færdigheder for at kunne få det optimale ud af Internettet?

Hvordan er du som bibliotekar bedre til at finde informationer end den almindelige bruger?

Hvordan får brugeren glæde heraf?

SÅ LIDT OM BIBLIOTEKET OG POLITIK...

Hvad er Internettets rolle - efter din mening - på folkebibliotekett?

(Hvad er grunden til, at I her på Hovedbiblioteket tilbyder Internetadgang i så stort omfang og med så få restriktioner?)

Hvad kan/skal I gøre på biblioteket, for

1) at leve op til kravene om at skulle give lige adgang til Internettet?

2) Undgå teknologisk A- og B-hold?

3) Filtrere og kvalitetsvurdere info fra Internettet? udvælger...

Infosamfundet år 2000:

- Mht. til at undgå teknologisk A- og B-hold: udvikling af brugergrænseflader "som egner sig for den almindelige biblioteksbruger, og er med til at udvikle kompetence til at navigere på de elektroniske net."

- "Gennem især folkebibliotekerne og folkeskolen må de mange danskere som ikke via deres arbejde eller på anden vis får mulighed for at bruge en computer, have lejlighed til at blive fortrolige med informationssamfundets afgørende instrument og få adgang til dens informationsnetværk."

Hvordan hænger det projekt du arbejder med sammen med dette?

Hvordan forestiller du dig at biblioteket og dets rolle vil ændres i fremtiden?

(Hvad er den vigtigste virkning af Internettet på biblioteket? For biblioteket? For brugerne?)

...OG OM DEMOKRATI.

Hvordan forstår du sammenhængen mellem Internet og demokrati?

(Nogle mener, at Internettet styrker demokratiet, fordi alle får adgang til informationer og debat etc. Andre mener demokratiet begrænses til en Informationsteknologisk elite. Hvad mener du?)

Bilag 4

Interviewguide – brugere

Alder, beskæftigelse.

IT i uddannelse, arbejde og fritid.

I hvilken sammenhæng bruger du Internettet?

(uddannelse/arbejde/fritid)

Til hvad? (e-mail, surf, info-søgning etc.)

Hvordan har det ændret din hverdag?

A- og B-hold:

Ville du føle dig hægtet af udviklingen, hvis du ikke havde adgang til at lære at bruge Internettet?

Hvilken betydning tror du det ville have, hvis du ikke havde adgang til Internettet på biblioteket - hvad ville du så gøre?

Tror du, at nogle folk lukkes udenfor debat eller informationer, hvis de ikke har adgang til nettet?

Hvilke følger får det for dem?

Hvem er de?

Hvem tror du får mest ud af bibliotekets Internetadgang?

Bibliotekets rolle i IT-samfundet.

Hvad forventer du af biblioteket ift. Internettet?

(Hjælp på biblioteket, udbredning af kendskab/egenskaber, sortering i informationer, alene at stille til rådighed).

Hvordan kunne biblioteket gøre det nemmere for dig, at bruge Internettet til at få værdifulde informationer?

(hvad har du svært ved, hvor mangler du evner/overblik)

Hvad skal bibliotekaren kunne, for at hjælpe dig til at bruge Internettet bedre?

Hvad får du ud af at søge her, som du ikke får et andet sted?

(hjælp, tips, bib startside, nabo, tid og råd til at prøve)

Er det bibliotekets opgave, at give adgang til e-mail? Chat? Debatforum? Produktinformation? Underholdning? Hvad mere?

Man taler om at tid og afstand ikke længere har nogen betydning på Internettet.

Hvordan oplever du det?

Tænker du anderledes på afstand? tid? indflydelse? adgang til info? adgang til debat?

Mange mener, at Internettet er med til at styrke og udbrede demokratiet.

Hvad er din opfattelse?

Er det nemmere at få oplysninger via Internettet (om sine rettigheder, love, etc)?

Gør den øgede adgang til f.eks lovforslag og andre dokumenter samfundet mere demokratisk? (for hvem og hvordan)

Gøres bureaukratiske ting mere effektive eller lettere vha. Internettet?

Giver Internettet dig selv større frihed? Indflydelse? Viden? ang til e-mail? Chat? Debatforum? Produktinformation?

Bilag 5

Skema 1. Aldersfordeling.

Aldersfordeling iflg. spørgeskemaer		Aldersfordeling iflg. egne observationer.
Aldersgruppe	Procent	Aldersgruppe	Procent
Under 20 år	6%	Under 20 år	7%
20-24 år	35%	20-24 år	35%
25-29 år	35%	25-29 år	33%
30-39 år	15%	30-39 år	19%
40-49 år	4%	40-49 år	6%
Over 49 år	4%	Over 49 år	2%
Ialt.	99%[11]	Ialt.	102%[12]

Som man kan se i skema 1 ligger resultaterne fra de to metoder meget tæt på hinanden. Resultaterne viser en tydelig overvægt af unge. Mellem 91 og 94% af brugerne er under 40 år og mellem 76 og 77% er under 30 år. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at computerne i det undersøgte område ikke må benyttes af børn under 17 år, som henvises til børneafdelingen. Det betyder at andelen af unge brugere på hele biblioteket sandsynligvis er endnu højere end den her angivne. Dog er det også min opfattelse, at ældre brugere i højere grad bruger computere som er opstillet i andre områder af biblioteket, hvor der er nemmere adgang til assistance.

Til sammenligning med ovenstående tal kan man tage befolkningsgrundlaget i de områder af Århus Kommune, hvor Hovedbiblioteket har nærbiblioteksforpligtelser. Her viser det sig at 32% af den del af befolkningen, som tilbuddet henvender sig til er over 40 år. I en generel undersøgelse fra 1999 er 27% af respondenterne over 40 år, ved begge sammenligninger er folk over 40 år stærkt underrepræsenteret.

Bilag 6

Skema 2a.

Hvor tit brugerne kommer på Hovedbiblioteket for at anvende Internettet.

Resultater iflg. denne undersøgelse		Resultater iflg. undersøgelse fra 1997
Hyppighed	Procent	Hyppighed	Procent
Mindst 1 gang om ugen.	70%	1-2 gange om ugen	36%
1-2 gange pr. måned.	15%	1-2 gange om måneden	48%
Mindst 4 gange om året.	6%	2-3 måneders mellemrum	9%
Idag er første gang.	8%	Sjældnere	4%

Ved sammenligning ser det ud som om, at mange af de brugere som tidligere kom 1-2 gange om måneden nu kommer mindst en gang om ugen. Størstedelen af brugere mener da også at de kommer mere nu end før de begyndte at bruge Hovedbibliotekets Internetadgang:

Skema 2b.

“Kommer du mere på Hovedbiblioteket efter du er begyndt at bruge Internettet her?”

Svar	Procent
Kommer mere end tidligere.	70%
Ved ikke.	4%
Kommer ikke mere end tidligere	25%

Bilag 7

Skema 3.

Hvor rutinerede er brugerne og hvor gode er deres søgeegenskaber?

Til venstre i skemaet er de svar som indikerer et rutineret brug. Til højre er de svar som indikerer mindre rutineret brug eller manglende søgeegenskaber. Svarene er taget fra forskellige spørgsmål i spørgeskemaet og giver mest et indtryk af brugernes egen opfattelse.

Svar	Procent	Svar	Procent
Bruger flere søgemaskiner	67%	Bruger kun een søgemaskine	32%
Bruger søgekoder	29%	Bruger ikke søgekoder	70%
Mener selv at søgning går godt nok nu.	48%	Bruger Internettet her, fordi her er hjælp	10%
Har ikke brug for introduktion eller har været til det.	59%	Vil gerne have hjælp til at søge bedre	53%

Skemaet viser, at kun 10% af Internetbrugerne kommer her, fordi man kan få hjælp til Internettet. Dette tolkes som et udtryk for, at det er det teknologiske A-hold der mest benytter bibliotekets tilbud om fri Internetadgang. Det er også påfaldende når 51% af biblioteksbrugerne i den generelle undersøgelse fra 1997 har angivet et behov for vejledning til Internetsøgning (se side 10).

Det er bemærkelsesværdigt at selvom en stor del af brugerne føler sig fortrolige med Internettet (mener at søgning går godt nok nu og bruger flere søgemaskiner), er det under en trediedel som gør brug af et relativt simpelt søgeredskab som søgekoder, der kan være med til at begrænse søgninger både i omfang og tid.

Bilag 8

Skema 4 a Beskæftigelse

Resultater iflg. denne undersøgelse		Resultater iflg PLS Consults undersøgelse 1999
Beskæftigelse	Procent	Beskæftigelse	Procent
Studerende	40%	Studerende	42%
Arbejdsløs	13%	Arbejdsløs	7%
Pensionist	2%	Pensionist	7%
Uoplyst/andet	8%	Uoplyst/andet	3%
Skoleelev	2%	Skoleelev	-
Beskæftiget	34%%	Lønmodtager/selvstændig	41%
Ialt	99%	Ialt	100%

Ved sammenligning er der en tendens til at flere arbejdsløse og flere beskæftigede bruger Internettilbudet end biblioteket generelt, mens færre pensionister gør det. Den stærkeste tendens er ved de arbejdsløse, idet der her næsten er tale om en fordobling.

Skema 4 b Uddannelse

Studerende figurerer her som en gruppe, således at der kun er taget stilling til uddannelsesniveau hos de, som ikke studerer.

Uddannelse	Antal	Procent	Uddannelse	Procent
Lang videregående	9	17%	Videregående	30%
Kort videregående	7	13%	Videregående	30%
Faglig uddannelse	4	8%	Fagspecifik	14%
Medierelateret uddannelse	3	6%	Fagspecifik	14%
Ungdomsuddannelse	4	8%	Andet	16%
Uoplyst	3	6%
Skoleelev	1	2%
Studerende	21	40%	Studerende	40%
Ialt	52	100%		100%

Bilag 9

Skema 5. Steder hvor brugerne har Internetadgang.

Se evt spørgsmål O i spørgeskemaet. Der kunne markeres flere svar.

Internetadgang	Antal	Procent
Kun på bibliotek	11	21%
Hjemme	6	12%
På arbejde/uddannelsessted.	28	53%
Hos venner	19	36%
På Internetcafé	12	23%
Andre steder	5	10%

Skemaet viser, at 21% af Internetbrugerne på Hovedbiblioteket kun bruger Internettet her eller på andre biblioteker. Mange brugere har adgang til Internettet flere steder.

Skema 6. Hvad bruges Internettet til på Hovedbiblioteket

Anvendelse	Antal	Procent
Bestemt information	41	78%
Emnesøgning	18	34%
Surfing	8	15%
E-mails	44	84%
Chat	10	19%
Køb af ting	7	13%
Billetbestilling	1	2%
Spil på Internettet.	4	8%

Internettet på Hovedbiblioteket bruges hovedsagligt til to ting: Informationssøgning og kommunikation via e-mail. I forhold til generelt biblioteksbrug er der kommet en afgørende ny funktion til: kommunikation i form af at sende og modtage e-mails eller chatte via Internettet. Også muligheden for at spille spil, købe ting og bestille biletter o.lign. på biblioteket er nye funktioner, men bruges ikke i samme grad som muligheden for kommunikation.

Bilag 10

Skema 7a. Hvilken slags informationer brugerne søger.

Se evt spørgsmål G i spørgeskemaet. Der kunne markeres flere svar.

Informationstype	Antal	Procent
Nyheder	24	46%
Information om stat, amt el. kommune	7	13%
Om underholdning	3	6%
Om uddannelse	14	27%
Materiale til opgaver	18	34%
Jobannoncer	14	27%
Produktinformation	8	15%
Andet	6	12%

Skema 7b. Hvad brugerne gør mere nu end tidligere.

Se evt spørgsmål Q i spørgeskemaet. Der kunne markeres flere svar.

Aktivitet og søgninger	Antal	Procent
Læse el høre nyheder	11	21%
Information om kommune el. amt	3	6%
Information om stat el. EU	2	4%
Læse tidsskrifter	8	15%
Deltage i debat	5	10%
Deltage i klubber	1	2%
Få nye venner via Internettet	4	8%
Få nye venner på Hovedbiblioteket	2	4%
Spille spil	1	2%
Andet	6	11%
“Nej” skrevet ved spørgsmålet.	4	8%

Bilag 11

Skema 8. “Kunne du tænke dig at få hjælp til at søge mere effektivt?”

Svar	Antal	Procent	Kombineret	Procent
Skriftligt	22	42%	Ønsker hjælp til bedre søgning	53%
Hvis bibliotekar hjælper mig	11	21%	Ønsker hjælp til bedre søgning	53%
Det går godt nok nu.	25	48%		48%

Der kunne angives mere end en svarmulighed og flere har angivet at de både ønsker skriflig hjælp og hjælp fra bibliotekaren, således at det samlede tal, for de som ønsker hjælp er 53%. (En enkelt angiver både at det går godt nok og at personen ønsker hjælp, derfor bliver det samlede procenttal 101.) Mange brugere vil gerne lære at søge mere effektivt og langt de fleste foretrækker skriftlige vejledninger fremfor hjælp fra bibliotekaren.

Skema 9. “I hvilken sammenhæng bruger du internettet på Hovedbiblioteket?

Svar	Antal	Procent
I forbindelse m. udd./ skoleopgaver.	20	38%
I forbindelse m. arbejde	9	17%
For at holde kontakt m. venner	41	78%
For at skabe nye kontakter	7	13%
Som underholdning	15	29%
Andet	3	6%

[2] . Man kan også bruge mange af bibliotekets services via deres hjemmeside, således at man ikke behøver at besøge selve biblioteket for f.eks. at søge efter litteratur der. Jeg har valgt at koncentrere mig om hvem der kommer til selve biblioteket, for at bruge Internettet her.

[3] Således er alle navne i opgaven opdigtede og følsomme oplysninger er udeladt.

[4] Sammenligningen er lavet med tal for 1999 fra “Virksomhedsplan for Hovedbiblioteket” , side 6. Børn under 15 år er fraregnet, da tilbuddet om Internetadgang i det undersøgte område ikke gælder for dem (Se evt tekst til skema 1 og 2).

[5] Sammenligningen er lavet med tal fra en brugerundersøgelse foretaget på Århus Kommunes biblioteker i 1997 af PLS Consult (Se evt tekst til skema 1 og 2).

[6] Ifølge brugerundersøgelseen fra 1997 (side 9) er 52% af Hovedbibliotekets brugere mænd.

[7] Informationssamfundet år 2000, udgivet af forskningsministeriet i 1994.

[9] “Forslag til lov om biblioteksvirksomhed”, 3.november 1999, side 1: “Dernæst har bibliotekerne en voksende opgave i at hjælpe med at finde den rette information – med at ordne og målrette de stadigt voksende informationsmængder...”

[10] I spørgeskemaets spørgsmål Y, bedes respondenten sætte kryds ved det af de to udsagn han/hun er mest enig i.

[11] Tallet bliver ikke 100%, fordi der er en, som ikke har oplyst sin alder.

[12] Tallet bliver 102%, fordi jeg har rundet af til nærmeste hele procenttal.