PROJEKTBESKRIVELSE
TIL FELTARBEJDE
BLANDT
GLOBALE NOMADER I DET POSTMODERNE RUM:
OM AT SKABE MENING MED
(REJSE) LIVET.
MENINGS- OG IDENTITETSDANNELSESPROCESSER I
BACKPACKERKULTUREN
BLANDT BACKPACKERE I MELLEMAMERIKA
STUDERENDE: CHRISTINA ANDERSKOV
ÅRSKORTNUMMER: 19972777
EKSAMEN: FELTFORBEREDELSE
PERIODE: SOMMER 2001
VEJLEDER: LARS KJÆRHOLM
INSTITUT: ETNOGRAFI OG SOCIAL ANTROPOLOGI, ÅRHUS UNIVERSITET
Kommentarer og spørgsmål bedes sendt
til chrisandetno@hotmail.com . Vær
opmærksom på at Christina under sit feltarbejde ikke regelmæssigt har adgang
til sin mail og derfor ikke kan forventes at svare på henvendelser med det
samme.
Indholdsfortegnelse
1.6 Teoretiske
hypoteser der danner grundlag for undersøgelsesspørgsmålene
2.1 Oversigt over relevant litteratur
3.3
Dataindsamlingsmetode og område for spørgeskemaundersøgelsen
3.5
Analyseprocedure for spørgeskemadata
3.6
Dataindsamlingsmetode og område for feltopholdet
3.7 Feltopholdet
som rejse og deltagende observation
3.8 Uformelle- og
semistrukturerede interview
3.9.2
Transskribering af båndede interview og renskrivning af noter
3.9.3
Analyseprocedure for feltopholdsdata
4.1 Begrænsninger, etik og troværdighed
4.3 Etiske og politiske
forbehold
Projektbeskrivelse
Projekttitel
Blandt globale nomader i det postmoderne rum: Om at skabe
mening med (rejse) livet. Menings- og identitetsdannelsesprocesser i
backpackerkulturen blandt backpackere i Mellemamerika.
1.1 Introduktion
1.2
Introduktion
Hvert år drager hundredetusinder[1] unge fra den vestlige verden ud på længerevarende rejser mod fjerne himmelstrøg. De rejsende kalder sig selv backpackere og har i særdeleshed udviklingslandene som rejsedestination. De er oftest veluddannede, vestlige unge, som står midt i en af livets valgsituationer[2]. Studier[3] af backpackerne har påvist, at de på rejsen danner deres egen kultur med specifikke regler, normer, kommunikationsmønstre, ideologi, tabuer og socialt hierarki: Backpackerkulturen. Ovennævnte studier enten nedbryder eller bekræfter implicit en af de gængse opfattelser om backpackerkulturen: Enten at backpackeren er en fri, beundringsværdig fugl, som på sin rejse klarer store udfordringer alene og lærer ”eksotiske” kulturer indgående at kende på deres præmisser. Eller den opfattelse der forstår backpackerkulturen som en formålsløs horde af forkælede unger, som kun ved et tilfælde lærer de kulturer at kende, de oprindeligt tog ud for at møde.
Det er ej væsentligt for denne undersøgelse, at klarlægge om den ene eller den anden opfattelse/fordom er ”sand”. I stedet ønsker jeg at fokuser på det faktum, at hundredetusinder nye rejsende hvert år vælger at blive medlem af backpackerkulturen. De kunne i realiteten lade være,
følge deres egne veje, væk fra de andre backpackere. – Men det gør de ikke. Det må betyde, at de finder den socialitet, der foregår i backpackerkulturen yderst meningsfuld og dermed ”sand”!
Jeg vil derfor undersøge, hvad denne socialitet består
af, og hvilken betydning det har for det enkelte individ at deltage i den. Jeg
har valgt at fokusere på menings- og identitetsdannelse, da jeg i det store
hele mener, at det er det rejsen og backpackerkulturen handler om.
Jeg antager, at individer, der deltager i backpackerkulturen, er postmoderne og derfor søger at skabe deres egen identitet. Det gør de gennem deltagelse i og negotiering af backpackerkulturen, samt gennem den mening de tillægger det at rejse i deres videre liv og selvopfattelse. I det hele taget mener jeg, at backpackerkulturen ”intentionelt” er struktureret således, at den skaber et unikt rum for en udvikling af selvet blandt andet pga. kulturens frihedsidealer. Jeg definerer backpackerne som globale nomader, fordi de så og sige bevæger sig og er overalt – selvfølgelig ikke hver især – men dele af gruppen. Backpackerene bevæger sig også i cyber space, hvor de på backpackerorienterede hjemmesider udveksler rejseinformationer og fortællinger – hovedsageligt efter rejsens afslutning, men også under rejsen. Det ”rum” de bevæger sig i, kan derfor også forstås som værende postmoderne. Undersøgelsen kunne derfor udfolde sig de fleste steder i verden inkl. cyber space, men jeg har valgt at begrænse den til to ”steder” ved at bygge den op i følgende dele: (1) En spørgeskemaundersøgelse af eks. backpackere i cyber space[4]. (2) Feltophold[5] i Mellemamerika.
En nærmere gennemgang af de teoretiske hypoteser undersøgelsen bygger på forefindes i afsnit 1.6, men overordnet vil undersøgelsen fokusere på at besvare disse generelle spørgsmål:
(1) Hvordan og hvorfor bliver backpackerkulturen meningsfuld for den rejsende?
(2) Hvilke strukturer og sociale processer eksisterer i backpackerkulturen?
(3) Hvilken funktion har disse strukturer og sociale processer og hvordan fungerer de?
(4) Hvilken betydning har disse sociale processer for det enkelte individs identitetsdannelse?
(5) Hvordan bruger individet backpackerkulturen til at danne sin egen identitet?
(6) Hvordan bruger individet backpackerkulturen til at danne mening med rejsen og livet?
Ovennævnte spørgsmål bør besvares, ikke blot fordi backpackerkulturen er interessant isoleret set, men af flere grunde. For det første fordi mange tidligere backpackere oplever symptomer på depression, rastløshed og generel meningsløshed med tilværelsen, umiddelbart efter hjemkomsten til deres ”egen kultur”. Hverken familien eller det etablerede system kan hjælpe dem, for ingen ved i realiteten noget om det ”kulturtab”, de har lidt ved afrejsen fra backpackerkulturen. For det andet fordi backpackerkulturen kan betragtes som det ultimative eksempel på en postmoderne kultur[6]. Et studie i menings- og identitetsdannelsesprocesser i backpackerkulturen vil altså kunne fortælle os alle noget om vores samtidige/fremtidige samfund.
1.3 Emne og formål
Emnet backpackere er blevet selekteret af flere grunde:
Personlige: Forundring over at folk tager jorden rundt for at møde de ”fremmede” – men ofte kun møder spejlbilleder af sig selv. Samt bekymring for at både venner og jeg selv har oplevet symptomer på depression efter hjemkomsten.
Metodiske: Ønsket om at lære at benytte metoder som deltagende observation og livshistorieinterview, samt at afprøve internettet/cyber space som sfære for dataindsamling.
Teoretisk: Ønsket om at arbejde med postmodernisme og teorier omkring identitet. Samt at forske i en meget lidet undersøgt kultur.
Formål: Jeg påtænker at publicere de vigtigste resultater af undersøgelsen i: Annals of Tourism Research. Undersøgelsen vil også blive ”givet tilbage” til backpackerne ved at offentliggøre en artikel om de vigtigste fund og oplevelser i felten på hjemmesiden www.hostels.com, der henvender sig til denne målgruppe.
1.4 Potentiel signifikans
Undersøgelsen vil først og fremmest kunne specificere sociale processer og strukturer og deres indflydelse på individets menings- og identitetsdannelse, samt redegøre for hvad det er, backpackerkulturen har, som de rejsende finder så meningsfuldt. En sådan specifikation vil have følgende signifikans:
(1) Den rejsende vil kunne opnå en større indsigt i, hvad det er han/hun i ”virkeligheden” har i vente under og efter sin rejse.
(2) Gøre rejsearrangører der specialiserer sig i backpacking og relaterede rejseformer bedre til både at rådgive den rejsende og målrette sine kampagner mod ovennævnte rejseformer.
(3) Give et bud på hvordan en ultimativ postmoderne kultur ”virker”.
1.5 Projektopbygning
Projektet er bygget op i fire dele, der tilsammen har en tidsramme på 12 mdr.:
(1) Projektforberedelse. Gennemgang af teoretisk og metodisk litteratur, legatsøgning, generel informationssøgning, formulering af projektbeskrivelse og planlægning af feltophold. Tidsramme: Februar, marts, april og maj 2001.
(2) Spørgeskemaundersøgelse. Et spørgeskema henvendt til tidligere backpackere vil blive konstrueret og derpå distribueret i cyber space via internettet. Dataene vil blive analyseret før feltopholdet. Tidsramme: Marts, april og maj 20001.
(3) Feltophold. 3 mdrs. feltophold i Mellemamerika. Tidsramme: Juni, juli og august 2001.
(4) Analyse og rapportskrivning: Tidsramme: September, oktober, november, december 2001. Den endelige rapport forventes færdig januar 2002.
1.6 Teoretiske hypoteser der danner grundlag for undersøgelsesspørgsmålene
Hypotese(1): Backpackerkulturen består af interaktionen mellem unge, veluddannede, vestlige personer af mange forskellige nationaliteter, som er på en længerevarende rejse på et eller flere kontinenter. Backpackerkulturen er en dynamisk og processuel struktur, der opstår og renegotieres udfra behov i praksis. Praksis værende i sin simpleste form den adfærd og socialitet backpackerne udøver på deres rejse[7]. Helt konkret opstår backpackerkulturen i rummet/uoverensstemmelsen mellem en given rejseforventning og den ”opfattede realitet”, som den rejsende møder ved sin første rejses begyndelse[8]. Denne uoverensstemmelse danner et nyt behov i praksis. Der er altså et tydeligt dialektisk forhold mellem struktur og praksis i backpackerkulturen.
Gruppens fællessprog er engelsk. I kulturen opstår nye relationer til mennesker i komprimeret tid og rum. Kulturen eksisterer uden nogen faste institutioner (høvding, stat, retsvæsen, ægteskab) alligevel reproduceres den. Indenfor kulturen har det visuelle indtryk mindst lige så stor betydning som det inkorporerede/ kropslige. Gruppen holdes sammen gennem udvekslingen af forskellige ”objekter”, hvoraf de to vigtigste er: Rejseinformationer og rejsefortællinger ( Sørensen 1992a; Murphy 2001; Riley 1998). Udvekslingen af disse objekter sker under et relativt fast normsæt[9] (Sørensen 1992a) efter et specifikt kommunikationsmønster[10] ( Murphy 2001). Dette sker, for at begge/alle parter kan klassificere hinanden og placerer sig selv og modparten i det nedenfor beskrevne sociale hierarki.
Backpackerkulturen er hierarkisk opbygget ( Sørensen 1992a; Murphy 2001; Riley 1998). Den enkelte rejsende kan ændre status i hierarkiet, alt efter hvor godt individet udnytter det allerede givne regelsæt – eller er stærk nok til at ændre regelsættet! Nogen har på forhånd en ”latent” høj status. Det kunne f.eks. være at rejse alene som kvinde eller have taget jorden rundt som 17 årig. En person af ” latent høj status” kan dog hurtigt få forrykket sin plads i hierarkiet af eksempelvis en person, der har, hvad anses som et højere formål med rejsen f.eks. at skulle skrive en rejseartikel for et kendt rejsemagasin. En status er altså ikke fast men bliver konstant negotieret og er kontekst-afhængig. Det virkelig interessante ved dette hierarki er, at det er centreret om statuser og udvekslingsobjekter, der kun opnås ved at rejse/på rejsen: Høj uddannelse, rigdom, adelstitler, berømthed eller lignende har ingen umiddelbar plads i hierarkiet. Ovenstående betyder ligeledes, at kulturen er struktureret som en slags ”fri rum”, vel er der normer og regler, men de er alle centreret om at få individet til at lege med og udnytte sin frihed til at rejse/på rejsen. Strengt taget synes det eneste ”ulovlige” at være at forpasse chancen for at udnytte friheden (Bauman 1997:14). Der er altså tale om et frihedsbegreb med modifikationer. Dette frihedsbegreb går også tydeligt igen i kulturens ideologi, som er baseret på, at rejsen i sig selv er af al overskyggende vigtighed (Sørensen 1999; Sørensen 1992a). Alt skal sættes ind på at bevare friheden til at rejse. Jeg antager, at det er
hovedårsagen til, at dybe venskaber, kærlighed og engagement i lokalkulturen (over 14 dage) er lidet oplevede fænomener i backpackerkulturen ( Bauman 1996:34). Det betyder samtidig, at backpackerkulturen er meget ansvarsfri. Jeg mener, at det er netop denne suprastruktur i kulturen, der tiltaler så mange mennesker.
Hypotese(2)[11]: Backpackerkulturen opstår ikke i et kulturelt vakuum. Ideen om at rejse som backpacker, stammer fra den rejsendes ”hjem-kultur”. I følge Urry (1995) er det en postmoderne tendens, at det er blevet en ”menneskeret” at rejse, hvorhen man ønsker. Han antager, at den socialitet der dannes under rejsen, kan få en transformerende kraft i forhold til hjemkulturens ” dominant social identities” (Urry 1995:169). Denne antagelse bliver bekræftet af f.eks. de mange internethjemmesider[12] hvor backpackere og eks. backpackere kan udveksle rejseinformationer, fortællinger, chatte osv. Her synes de rejsende at forsøge at vedholde og vedligeholde den ”tabte” kultur efter hjemkomsten ( Deforges 2000). Jeg antager, at ideer og værdier oplevet og udlevet i backpackerkulturen efter gentagne rejser vil kunne påvirke struktur og praksis i hjemkulturen Dette kommer f.eks. til udtryk i at flere og flere vælger job i udlandet, foretrækker længere sammenhængende ferieperioder, skifter job, bopæl, vennekreds, studie, partner osv. oftere end det var reglen for blot få år siden (Bauman 1996; Bauman 1997)..
Hypotese(3): Teoretikere har peget på backpackerturisme som et fænomen, der bedst kan anskueliggøres via ”rite de passage” teorier (Sørensen 1992 a; Sørensen 1999; Urry 1995), da rejsen i sin simpleste form indeholder en ”hjem-ude-hjem” temporalitet. De mener, at rejsen mellem tid, status og sted er en særlig meningsskabende oplevelse, som påvirker den rejsendes identitetsdannelse. Jeg mener ikke, at rejsen er et sekulariseret ritual. I særdeleshed fordi teorien undlader at problematisere hjemkomsten (Bruner 1995) samt andre væsentlige elementer af rejsen[13]. Jeg arbejder udfra den hypotese, at backpackerrejsen er meningsskabende- og dermed identitetsdannende. Det er den grundet den udveksling, der foregår indenfor den sociale gruppe som backpackerne udgør og ikke pga. rejsen sui generis, som ”rite de passage” teorien fokuserer på.
Hypotese(4a): Jeg antager, at den rejsende ønsker at gøre sin rejse meningsfuld frem for ligegyldig. Grundet strukturer (eller mangel på samme) i hjemkulturen er mening forbundet med selvudvikling og selverkendelse. Fordi det postmoderne individ er en rodløs, ” disembedded” størrelse, har det et stærkt behov for at retfærdiggøre sin egen eksistens gennem konstant selvrefleksion, menings- og identitetsskabende handlinger (Urry 1995; Friedman 1994; Giddens i Siebers 2000; Bauman 1996; Bauman 1997). Det vil sige, at for at kunne gøre rejsen meningsfuld må den også være selvudviklende, altså identitetsskabende (Deforges 2000). Den evne har bevægelsen: at rejse, ikke i sig selv. - Men det sociale hierarki i backpackerkulturen, hvor den rejsende kan ændre status, f.eks. efter hvor længe han har været på farten, kan forstås af individet som en konkret udvikling af selvet.
Derfor giver backpackerkulturen med dennes tydelige sociale hierarki mening og bliver samtidigt identitetsdannende.
Hypotese(4b): Der er divergerende teorier om hvordan det postmoderne individ overhovedet danner mening med livet og dermed danner sin egen identitet. (1) I følge Urry (1995), Bauman ( 1996;1997) og McGregor (2000) opfatter individet primært visuelt. Det Urry (1995) kalder ”gaze”, og er en ”konsumer” af visuelle indtryk. Disse ”snapshots” af visuelle indtryk anses for at være lige så meningsfulde som det inkorporerede indtryk, og individet ”zapper” frem og tilbage mellem disse indtryk og benytter dem til at skabe en vis identitet et kort stykke tid (Bauman i Siebers 2000). (2) Giddens ser noget lysere på individet, som han definerer som ”høj moderne” og mener, at individet konstant søger at skabe sin egen sammenhængende narration og dermed relativ stabil identitet (Giddens i Siebers 2000). Siebers (2000) mener ej, at nutidens individ skal forstås enten med udgangspunkt i Giddens eller Baumans teorier, da de grundet deres misfortolkning af det ”moderne” hver især fastlåser individet. Siebers påviser gennem kognitive psykologiske teorier og egne empiriske undersøgelser, at nutidens individ både benytter sig af de små, visuelle fragmenter og den store narration til at danne mening og identitet. De to størrelser er altså ikke gensidigt udelukkende men komplementære. Forstået således at individet psykologisk set altid vil opfatte verden i fragmenter – og først derpå tillægge disse fragmenter mening og vælge om fragmenterne skal indgå i deres narration eller ej. Jeg mener, at det er præcis den måde backpackeren danner mening under sin rejse og efterfølgende benytter ”rejseoplevelserne” i det videre liv. Ydermere mener jeg, at rejsen og dermed den udlevede socialitet i backpackerkulturen vil komme til at indgå som en meget væsentlig del af individets narrativ. Dette kommer f.eks. til udtryk i, at mange rejser som backpackere igen og igen, og enkelte finder det umuligt at stoppe, samt at mange føler sig deprimerede, rastløse og generelt fremmedgjorte, når de kommer hjem.
2.1 Oversigt over relevant litteratur
2.2 Relateret forskning
|
Forfatter |
År |
Titel |
Geografisk område |
Setting |
Målgruppe |
Metode
|
Vigtigste
konklusioner
|
|
Anders Sorensen |
1999 |
Travellers
in the periphery |
Bornholm |
Budget- overnatning |
Alle turister på
Bornholm med flere destinationer end
Bornholm på en ikke ”pakkerejse” |
Statistiskdata fra en spørgeskemaundersøgelse
henvendt til alle turister på Bornholm. Interview af målgruppen |
Backpackere udskiller sig
væsentligt fra andre individuelle/selvstændige turister. Deres ideologi er
forskellig og dermed også deres adfærd.. Backpackere gennemgår et ”rite de
passage” på deres rejse. |
|
Anders Sørensen |
1992 |
Travellers i Sydøstafrika:
En etnografisk introduktion |
Sydøstafrika |
Alle steder med travellers |
Travellers |
Deltagende observation som
rejse. Formelle og uformelle interview |
Specifikation af:
udvekslingsobjekter, statuser, socialt hierarki, ideolog, rejsemetoder og
generel socialitet. De rejsende er veluddannede, vestlige unge der stå midt i
en af livets valgsituationer. |
|
Laurie
Loker-Murphy og Philip L.Pearce |
1995 |
Young
Budget Travellers: Backpackers in Australia |
Australien |
( Ingen interaktion med
studieobjektet) |
Backpackere i Australien |
Statistisk data fra
Australias International Visitors Survey ((IVS). Spørgeskemaer henvendt til
backpackere: 690 respondenter. |
Backpackerne karakteriseres
af at: bo på budget steder, tilbringer mere tid i landet end andre typer
turister, vægter social omgang med andre backpacker og lokale højt, selv
organisere deres rejse, vil gerne opleve det ”ægte” Australien. De rejsende
er vestlige unge. |
|
Andrew
McGregor |
2000 |
Dynamic
Texts and Tourists Gaze: Death, Bones and Buffalo |
Indonesien |
Guest
Houses i Tana Toraja |
Backpackere |
Interview. Tekstanalyse af backpacker
beskeder henvendt til andre backpackere i gæstebøger. Tekstanalyse af
rejseguider |
Backpackerne er
tekstfikserede og har svært ved at ”indtage” indtryk der ikke tidligere er
beskrevet enten gennem tekst eller billeder. Dette reducerer deres ”frihed”
til at forstå og opleve andre kulturer. |
Undersøgelsen
tager udgangspunkt i de studier af backpackerkulturen, der allerede eksisterer,
nedenstående tabel indeholder de vigtigste.[14]
Jeg har medtage to skønlitterære kilder ( Sutcliffe 1997; Garland 1997) pga. af
deres fine indsigt i enkelt individers oplevelse og udlevelse af socialiteten i
backpackerkulturen, som de teoretiske studier har undladt at forholde sig til,
men som er meget væsentlige i forhold til min undersøgelses foci.
|
Luke
Deforges |
2000 |
Travelling
the World: Identity and Travel Biography |
Peru og England |
Turist destinationer i Peru
og private hjem i England |
Engelske turister i Peru af
alle typer |
Deltagende observation, interview
og geninterview i form af dybdegående rejsebiografier |
Rejsen konsumeres for at
”skabe” den identitet den rejsende ønsker. Rejsen har en markant betydning
for individet selvopfattelse og identitetsdannelse. Rejsende mødes og genoplever deres rejsesocialitet efter
hjemkomsten. |
|
Pamela
J. Riley |
1988 |
Road
Culture of International Long-Term Budget Travellers |
Syd- og Sydøstasien,
Australien og New Zealand |
Hoteller, toge, busser,
restauranter, trekking ture |
Travellers der har rejst
min. et år |
Deltagende observation som
rejse, formelle og uformelle interview, spørgeskemaer sendt til de rejsende
efter rejsens afslutning |
Der eksisterer et status
hierarki i kulturen. Status opnås via ekstreme oplevelser, ”anti-turisme” og
”gode handler”. De rejsende er veluddannede, vestlige unge der står midt i en
af livets valgsituationer. |
|
Laurie
Murphy |
2001 |
Exploring
Social Interactions of Backpackers |
Australien |
Backpacker hostels i tre
forskellige byer |
Backpackere |
Interview med en
række faste spørgsmål centret omkring den sociale situation med udgangspunkt
i situationsanalysens sekvensinddeling En udvekslings student
udførte interviewene – da hun passede bedre ind i backpackergruppen end
forfatteren. |
Udveksling af oplevelser og
rejseinformationer er en primær del af socialiteten. I alle sociale
situationer tales der om specifikke emner i en specifik
rækkefølge. Dette har den funktion at klassificere modparten, og finde ud af
om man bør følge dennes rejsetips.
Hostels vælges udfra deres ry for ”friendly service” ikke for
deres faciliteter. De rejsende er veluddannede, vestlige unge. |
|
Alex
Garland |
1997 |
The
Beach |
Thailand |
“Øde” ø der danner rammen
om et hemmeligt backpackersamfund |
Backpackere |
(Fiktion) |
Det postmoderne individ
rejser i en evig søgen efter noget nyt og interessant, der kan tilfredsstille
individets trang til at ”høre hjemme” |
|
William
Sutcliffe |
1997 |
Are
You Experienced? |
Indien |
Populære backpackerdestinationer
i Indien |
Backpackere |
(Fiktion) |
Ikke alle føler sig hjemme
i backpackerkulturen, enkelte stiller spørgsmålstegn ved dens
eksistens-berettigelse |
3.1 Design og metode
3.2 Undersøgelsesdesign
Overordnet er undersøgelsen bygget op som et blanding af en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Jeg har valgt at ”blande” metoderne, fordi de hver især har sine fordele; den kvantitative del vil eksempelvis kunne forklare hvorfor og hvordan et stort antal mennesker rejser, mens den kvalitative del vil kunne give en dybere forståelse af enkelt individers adfærd og selvopfattelse under rejsen. Tilsammen mener jeg, at trianguleringen af metoder vil kunne give et ”sandere” billede af backpackerkulturen, end hvis jeg blot havde valgt en tilgang. Undersøgelsen er bygget op i to dele:
(1) Spørgeskemaundersøgelse. Et spørgeskema henvendt til tidligere backpackere bliver konstrueret og derpå distribueret i cyber space via internettet. Spørgeskemaet indeholder både kvantitative og kvalitative spørgsmål. Dataene vil udgøre baggrundsdataene for feltopholdet.
(2) Feltophold.
Tre måneders feltophold i Mellemamerika. Denne del af undersøgelsen vil benytte
gængse etnografiske metoder: Livshistorieinterview, deltagende observation,
dagbog indeholdende teoretiske, metodiske og personlige overvejelser, rollespil
samt uformelle – og semistrukturerede interview.
3.3 Dataindsamlingsmetode og område for spørgeskemaundersøgelsen
Setting og område: Cyber space
Målgruppe: Alle der definerer sig selv som backpackere uanset køn, nationalitet, alder, rejsevarighed og rejsedestination.
Sampling: Spørgeskemaet vil blive distribueret og besvaret via et ”E-mail kædebrev”. Samplingen er derfor tre-ledet. Første del henvender sig direkte til allerede kendte backpackere (13 af mine venner), altså benyttes selective sampling. De bliver bedt om at videresende spørgeskemaet til alle deres backpackervenner, altså en snowball sampling. Samtidigt har veninde på RUC udsendt spørgeskemaet på studiets interne netværk til ukendte personer, og det San Fransisco baserede www.hostels.com har lagt spørgeskemaet ud på deres backpackerorienterede hjemmeside, hvilket udgør en random sampling.
Datamængde: 100 besvarelser er målet. Spørgeskemaet blev sat i cirkulation d. 29/3/01 deadline for besvarelse var d. 15/4/01. – Og 20/5/01 er deadline for spørgeskemaet på www.hostels.com
3.4 Internet som metode
At bruge internettet som et led i dataindsamlingen er en meget lidet beskrevet metode indenfor metodelitteraturen. Poul Pedersens (2000) undersøgelse omkring identitet og multiple personality disorder, er dog et glimrende eksempel på hvordan empirisk data kan indsamles i store mængder og varianter på frit tilgængelige hjemmesider og chatrooms.[15]
Ved at bruge internettet i min undersøgelse, kan jeg udover at benytte hjemmesider, chatrooms og kommercielle sider rettet mod backpackere også samle ny data til den kvantitative del af projektet ved at sende et spørgeskema ud som ”e-mail kædebrev”. Fordelen ved denne metode er for det første, at jeg kommer i kontakt med backpackere fra hele verden indenfor megen kort tid og med minimale økonomiske omkostninger. For det andet giver det mulighed for at opnå den datamængde undersøgelsen kræver for at kunne give valide statistiske data. Formålene med den kvantitative del-undersøgelse er: (1) At få et sæt kvantitative data at sammenholde fund i felten med. (2) At opnå en indsigt i backpackernes ”verden” før mødet med felten.
Dette ville kunne spare væsentlig tid i felten, da jeg på forhånd vil være indstillet på hvilke spørgsmål, informanterne vil kunne forholde sig til og finde af relevans.
Data indsamlet på og via internettet kan ikke stå alene som empiri i min undersøgelse. Dette grunder i, at de backpackere spørgeskemaet henvender sig til, er eks. backpackere, som nu lever udenfor backpackerkulturen. Det betyder, at disse informanter efter deres hjemkomst har fået mulighed for at stille sig udenfor kulturen og reflekterer over denne. Dette faktum har flere implikationer set i forhold til projektets formulering: (1) Det er meget svært at analysere proces efter processen, altså rejsen og medlemskabet af backpackerkulturen er afsluttet. (2) Eks. backpackere vil sandsynligvis give svar, der retter sig imod, hvordan de mener, backpackerkulturen bør være, frem for hvordan den er.
3.5 Analyseprocedure for spørgeskemadata
Selvom informanterne skulle søge at fortælle, hvordan
backpackerkulturen burde være, frem for hvordan den er, vil det
stadig fortælle hvilke praksiser og strukturer, der eksisterer indenfor
backpackerkulturen. Dette vil dog kun kunne ekspliciteres, hvis informanternes
udsagn analyseres ” bagvendt”. Altså, hvis en informant forklarer at: ” Alting
burde være mere lyst....”, så ville en ”bagvendt” analyse vise, at det
er fordi, den eksisterende struktur er ”mørk”. Til analyse af spørgeskemaerne
vil et simpelt dataprogram i Access blive fremstillet. Her vil den kvantitative
og kvalitative data blive adskilt på analytisk niveau. Den kvantitative data
vil blive fremanalyseret via uni- og bivariat analyse og fremstillet
statistisk. Jeg har p.t. en aftale med en økonomistuderende om at hjælpe mig
med den statistiske fremstilling og behandling. Den kvalitative data vil
undergå en generel diskursanalyse.
3.6 Dataindsamlingsmetode og område for feltopholdet
Område: Mellemamerika
Lande: Guatemala, Belize, Honduras, Nicaragua og Costa Rica
Settings: Varierende mellem populære backpacker destinationer og mere perifere, ”statusgivende” backpacker destinationer.
Målgruppe og selektionskriterier: Alle der definerer sig selv som backpackere uanset køn, alder, rejsedestination og nationalitet. Dog ønskes rejsende, der arbejder eller tidligere har arbejdet[16] i området, ikke medtaget – da de har andre formål med deres rejse end den generelle backpacker. Samtidig er rejselængden af væsentlighed. I undersøgelsens feltopholdsdel medtages kun backpackere, der påtænker at rejse i 3 mdr. og opefter. Rejsende der rejser i kortere tid ekskluderes (til trods for at de definerer sig selv som backpackere), da de ikke anses for at gennemgå den samme proces som andre backpackere. De er dermed ikke ”underlagt” og medvirkende til at ”forhandle” strukturerne i backpackerkulturen i lige så høj grad som andre backpackere..
Sampling: Selective sampling benyttes til livshistorieinterview og semistrukturerede interview. I særdeleshed er det vigtigt at finde de ”rigtige” personer til livshistorieinterviewene, da jeg skal være sikker på, at personerne kan håndtere den meget intime og personlige interview form. Random sampling vil blive benyttet til uformelle interview og i rollespilsituationer.
Datamængde:
Livshistorie interview: 12
Semistrukturerede interview: 15
Uformelle interview: min.30
Til top
3.7 Feltopholdet som rejse og deltagende observation
For at blive optaget i backpackerkulturen og ikke blive ekskluderet som værende turist, er feltarbejdet baseret på, at jeg deltager i backpackernes rejseform (Sørensen 1992a; Riley 1998), og ikke blot opholder mig på et givent sted med mange backpackere, som flere tidligere studier har brugt som metode ( Murphy 2001; Cohen 1973; McGregor 2000; Loker-Murphy og Pearce 1995).
Jeg vil rejse on og off the beaten track, præcis som informanterne; veksle mellem at være på de mest gængse ruter og populære steder og de mest statusgivende og lidet besøgte steder ( Sørensen 1992a). Der vil blive vekslet mellem at rejse alene og finde rejsekammerater. Dette er en måde at udøve deltagende observation på, da det er sådan folk rejser. Samtidig forventes denne vekslen mellem enegang/rejsefæller at give en varieret data. Jeg ønsker altså at rejse på ”lige fod” med mine informanter og udleve den samme socialitet som dem. Dermed forventer jeg, at gennemgå de samme menings- og identitetdannendesprocesser, som de gør, da jeg, til trods for min tidligere erfaring som backpacker og min teoretiske indsigt i emnet, ikke forventer at kunne stille mig ”udenfor” backpackerkulturen og være en ”objektiv” observatør. Tværtimod antager jeg, at mine nuværende refleksioner og hypoteser over emnet vil gøre mig endnu mere forvirret/selvrefleksiv i felten. Denne oplevelse af en ”identitetskonflikt” under feltarbejde i backpackerkulturen har også Anders Sørensen måtte gennemgå under hans studie af backpackere i Sydøstafrika (Sørensen 1992a). Jeg anser den forventede ”identitetskonflikt” som gavnlig for undersøgelsen, da den kan hjælpe mig til at forstå identitetsdannelsesprocesser i backpackerkulturen bedre.
Jeg vil indgå i backpackerkulturen på lige fod med andre rejsende med forbehold: (1) Jeg vil i perioder opholde mig på bedre hoteller end den gennemsnitlige backpacker, for at få mulighed for at skrive feltnoter..(2) Grundet personlige årsager vil jeg ikke indlede seksuelle forhold med mine informanter til trods for, at dette standpunkt utvivlsomt vil afskære mig væsentlig viden om kulturen ( Bolton 1995), da seksuelt samvær med medrejsende er en del af socialiteten i backpackerkulturen.
3.8 Uformelle- og semistrukturerede interview
Uformelle
interview vil blive brugt til at opnå generelle informationer om backpackerkulturen
og vil mest tage form af ”small talk”. De bliver ikke båndet, men
informationer, der anses som væsentlige, vil blive nedtegnet som feltnoter efter
interviewet. Semistrukturerede interview vil blive brugt til at skaffe
mere indgående data om kulturen og de enkelte informanter. De vil også blive
brugt til at selektere de bedst egnede informanter til
livshistorieinterviewene. Under de semistrukturerede interview vil jeg forsøge
at benytte ”billeder” som udgangspunkt for samtalen ved at vise informanten
forskellige billeder af f.eks.: En gruppe backpackere, en smuk sø, indianere og
turister – og derpå bede informanten om at fortælle hvad han associerer med
billederne. Disse interview bliver ikke båndede, men der tages detaljerede
noter under interviewet.
3.9 Rollespil
Som kritik af metoden ”deltagende observation” foreslår Ton Otto ((1997), at feltarbejderen skal benytte sig af forskellige roller i felten. Rollen/rollerne vil oftest blive tillagt feltarbejderen af informanterne (Otto 1997). I en kultur med relativt frie strukturer, antager jeg dog, at det vil være muligt at skabe sin egen rolle. Jeg påtænker at ” spille” roller, der beror på forskellige statuser indenfor backpackerkulturens hierarki ( Sørensen 1992, Riley 1998). Via ”statusspil” vil jeg ”måle” informanternes kulturelle viden og afprøve, om teser omkring de kulturelle strukturer holder stik eller ej.
3.9.1 Livshistorieinterview
Jeg benytter livshistorieinterview som den primære interviewform, da denne metode så at sige ”passer” til undersøgelsen foci. Ved at den giver mulighed for både at analysere strukturer og det enkelte individs forholden sig til disse, altså proces:” The biograpical perspective is about the interplay between actor and social structure – how the individuals have negotiated their path through a changing societal structure” ( Miller 2000: 75). Metoden synes også at være ideel set i forhold mine ovennævnte hypoteser om, at det postmoderne individ konstant søger at konstruere sit eget narrativ f.eks. gennem rejsen, og at ”fortællinger” har en central plads i backpackerkulturen.
Robert L. Miller (2000) opererer med tre analytiske distinktioner for metodiske tilgange til livshistorieinterview[17] Jeg ønsker at benytte en tilgang til livshistorieinterview som udgør en blanding af de beskrevne tilgange med elementer fra dem alle: Min tilgangen er både induktiv ( realist app.) og deduktiv (neo-positivist app.), da jeg vil bruge interviewene til at teste allerede eksisterende teoretiske hypoteser samtidig med, at jeg holder dørene åbne for nye teser, der opstår gennem interviewene. Jeg anser ikke interviewsituationen som ”objektiv” og er meget bevidst om, at ”sandheden” er en relativ størrelse under konstant forhandling og redefinition, hvilket gør, at tilgangen epistemologisk set bliver narrativ. Umiddelbart kan det volde problemer at blande så forskellige tilgange som den neopositivistiske og den narrative, da de bygger på to forskellige grundholdninger. Jeg mener dog, at jeg har valgt elementer udfra dem alle, der ikke nødvendigvis kontrasterer.
Livshistorieinterviewet opdeles i to sekvenser (de bliver beskrevet nedenfor), som jeg kalder: (1)
”livet før rejsen”, (2) ”Travelogue”. Overordnet vil livshistorieinterviewene blive udført i et tidsrum af en dag til to dage, jeg forventer ikke, at der bliver mulighed for geninterview. Interviewene vil blive båndet, og der vil blive taget noter under interviewet.
Før interviewet, vil informanten blive bedt om at
”visualisere” sin historie, ved at indtegne de ”mest betydningsfulde momenter”
af sit liv på en selvkonstrueret tidslinie[18].
Informanten skal lave to tidslinier; en for den igangværende rejse og en for
livet før denne rejse – og medbringe dem til interviewet. En visualisering
forventes at have følgende fordele: (1) informanten har ”tænkt” sit narrativ
igennem, og kan derfor gennemgå interviewet mere struktureret, hvilket er
fordelagtigt for mig ( da denne data bliver lettere at håndtere) og for
informanten, da han derved kan føle, at han har en større kontrol over
interviewet. ( 2) Informanten bliver ikke nervøs for at ”glemme” noget, fordi
han hele tiden kan referere tilbage til det visualisere narrativ. (3) Jeg kan
beholde tegningen og sammenligne denne med selve interviewet under analysen.
Derved sikrer jeg, at min analyse ikke overskygger informantens egen oplevelse
af sit narrativ.
Livet før rejsen: Består af et relativt stringent livshistorie interview med fokus på de mest ”interessante” perioder i informantens liv. Til forskel fra det normale livshistorieinterview vil jeg ikke gå i detaljer med disse perioder blot få dem ekspliciteret. Jeg skal nemlig ikke bruge en lang beskrivelse af personens gøren og væren før rejsen, da det ligger udenfor undersøgelsens foci. Groft sagt er informantens liv før rejsen kun af interesse for mig af to grunde: (1) At få et generelt billede af de samfundsstrukturer informanten normalt lever under, hvilket analytisk set kan benyttes til at forklare og forstå, hvorfor han overhovedet rejser, og hvorfor hans rejse tager form af en backpackerrejse. (2) At kunne finde ud af hvor informanten placerer rejsen eller tidligere rejser i sit livsforløb; ser han rejsen som noget vigtigt og væsentligt (og hvor væsentligt) i forhold til andre perioder af hans liv eller ej? Denne del af interviewet bliver relativ kort ca. 1 times varighed. Det er dog meget sandsynligt at, det vil tage længere tid. Der benyttes ikke interviewguide.
Travelogue:
Den anden del omhandler udelukkende rejsen. Informanten vil blive
bedt om at beskrive sin rejse fra A-Z, på samme måde som informanten ville
fortælle om sit liv fra A-Z i et normalt livshistorie interview. På denne måde
forventes det, at strukturerne i backpackerkulturen vil blive beskrevet indirekte
og at informantens identitetsdannelsesproces ligeså. Jeg regner med at skulle
”probe” informanten mere, end hvad Miller ( Miller 2000: 89) beskriver som
hensigtsmæssigt, for at få dem til at tale direkte om
backpackerkulturen. Det er nemlig ret sikkert, at informanten langt hellere vil
fortælle om andre ting, da jeg mener, at der eksisterer strukturelle
restriktioner/(tabu) mod at tale om, hvor meget man egentligt tilbringer af tid
sammen med andre backpackere. Til gengæld er det også normen indenfor
backpackerkulturen, at man er meget refleksiv om backpackeres rolle ( ikke
nødvendigvis sin egen) som enten
”udvikler” eller ”ødelægger” af lokalsamfund og miljø. Jeg forventer derfor, at
kunne opnå den viden, jeg ønsker, ved at stille spørgsmål om ”andre”
backpackeres socialesamvær frem for om den enkelte informants. Denne del af
interviewet forventes at vare ca. 2 timer. Der benyttes en overordnet
interviewguide
Til top
3.9.2 Transskribering af båndede interview og renskrivning af noter
Jeg har ikke opnået den søgte finansielle støtte[19] til mit projekt, og ser mig nødsaget til at medbringer en håndholdt computer i felten frem for en bærbar computer. Computeren er af ”penalhusstørrelse” og dermed ikke et særligt velegnet skriveredskab. Den vil blive benyttet til den daglige renskrivning af noter, mens større skriveprocesser bliver et problem. I felten vil jeg derfor nøjes med at transskribere de båndede interview som overordnede ”samtale emner”, mens en fuld, detaljeret transskribering må vente til hjemkomsten. Båndene vil blive sendt hjem via kurer[20], fordi de under rejsen kan risikere at blive ødelagt, stjålet eller konfiskeret ved grænseovergange. Så vidt muligt vil sikkerhedskopier af data blive e-mailet hjem til Danmark.
3.9.3 Analyseprocedure for feltopholdsdata
I felten vil enhver form for data undergå kontinuerlig
evaluering via en hermeneutic cycle of
inquiry tilgang. ( Marshall
and Rossman 1999 p.26).
Efter arbejdet i felten vil dataene blive analyseret udfra Michael H. Agars strip analysis. (Agar 1986). Ved strip analysis, sammenlignes alle former for data - fra fotografier til interview. Dataene gennemgås igen og igen, indtil alle kategorier kan forklares udfra en overordnet tese. Jeg er dog bevidst omkring den holistiske fallacy, som denne analyse procedure let ender op i (Agar 1986 p.27:30) og vil søge at undgå dette ved at lade diskontinuiteter få plads i analysen.
Analysen af livshistorieinterviewene vil også overlade plads til hetrogeniteter, da min interview mængde på ingen måde stor nok til at kunne opnå ”saturation” ( Miller 2000:77). Så frem for at samanalyserer alle interviewene forventer jeg, at der vil opstå forskellige kategorier af backpackere. Kategorierne vil blive fremanalyseret ved at analysere ”traveloguer” og ”livet før rejsen interview” udfra analytiske metoder beskrevet i Miller (2000): (1) Der dannes en biografisk tidsliniær sekvens indeholdende faktuelle data og vigtige begivenheder i informantens liv (Miller 2000: 132). (2) Disse biografiske tidslinier analyseres via tre forskellige ”modes of narration”: deskriptiv, narration, argumentation, som alle peger på den mening, informanten tillægger de beskrevne informationer. De kan derpå bruges til at fremanalysere hvilke begivenheder, informanten finder vigtige og mindre vigtige i sit livsforløb/sin rejse (Miller 2000: 134-135). Jeg er ikke overbevidst om, at ”mode of narration” kan benyttes direkte, til at få fremanalyseret hvilken mening informanten tillægger en hændelse, men under alle omstændigheder vil jeg forsøge at få dette frem. Eventuelt ved brug af litteratur- eller tekstanalyse hvor den biografiske tidslinie ”læses” som en god roman med en klar inddeling af spændingsmomenter. (3) Via krydsreferencer til teoretiske hypoteser dannes kategorier, der enten bekræfter hypoteserne eller danner nye. Disse kategorier kan derpå inddeles i underkategorier[21] (Miller 2000: 14-15: 24-27). Denne analyse procedure kan stå på i uendelighed, men jeg stopper, når jeg føler, at der er opnået en vis forklarings- og forståelsesfaktor for denne undersøgelses foci.
Til top
4.1 Begrænsninger, etik og troværdighed
4.2 Begrænsninger
Undersøgelsen er stærkt afhængig af, om informanterne anser emnet som meningsfuldt og vil bruge deres tid på at reflektere over det. Ligeledes kan det være svært at lave aftaler med mennesker, der er på farten, hvilket kan påvirke den planlagte datamængde.
4.3 Etiske og politiske forbehold
Informanter, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er blevet gjort bekendte med undersøgelsens formål og signifikans og er blevet lovet anonymitet. Deltagende observation vil foregå i det offentlige rum. Handlinger, der udfolder sig her, er dermed frit tilgængelige for alle implicerede. Derfor mener jeg ikke, at den deltagende observation kræver informeret samtykke fra participanterne. Under uformelle interview og rollespil vil min identitet som etnograf og mit formål med at være der, ikke altid komme frem. Disse participanter vil derfor fremstå som anonyme i den endelige rapport. Informeret samtykke (Fluehr-Loban 1994) vil blive brugt under livshistorie- og semistrukturerede interview.
Til top
4.4 Troværdighed
Validitet: Validiteten sikres gennem brug af både kvantitative og kvalitative metoder. Denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig i to henseender: (1) Den sikrer, at etnografen har en relativt god indsigt i de rejsendes ”verden” før mødet med felten, e. g. etnografen er i stand til at stille de ”rigtige” spørgsmål og se efter de ”rigtige” elementer af kulturen. (2) Den kvantitative baggrundsdataene kan benyttes til at ”verificere”/”falsificere” fund i felten for dermed at opretholde en vis objektivitet i undersøgelsen. Derudover benyttes forskellige kvalitative metoder, som ligeledes sikrer validiteten ved at få flere og evt. modsatfyldte aspekter af kulturen frem. Overførlighed: Undersøgelsen er ikke direkte overførlig i sig selv, da der benyttes deltagende observation og livshistorieinterview, altså relativt subjektiv metoder. De endelige konklusioner af undersøgelsen vil dog kunne overføres på andre settings og eventuelt benyttes til komparative studier, da det antages, at de vil kunne sige noget generelt om tendenserne i et postmoderne samfund.
Pålidelighed: Pålideligheden sikres ved at benytte tidligere backpackere til at udøve kritik på den endelige rapport, for at se om de kan genkende sig selv i det skrevne (Lincon og Guba 1985). Disse kritikere har ingen baggrund for at forstå de mere metodiske og teoretiske komponenter af undersøgelsen. Opgaven vil derfor også blive gennemgået af to medstuderende. ( Lincon og Guba 1985).
Til top
Litteraturliste
Teoretisk litteratur:
Adler, Judith.
1985: “ Youth on the Road – Reflections on the History of Tramping”,
Annals of Tourism Research, vol. 12, no. 3, p. 335-354.
Ankomah, Paul K. og John L.Crompton. 1996:”
Influence On Cognitive Distance In Vacation Choice”, Annals of Tourism
Research, vol. 23, no. 1, p. 138-150.
Auge´, Marc. 1995:” Non-Places: Introduction to
an Anthropology of Supermodernity”, London, Verso.
Baudrillard, Jean.1992:” Det singulæres politik”, København, Illuprint.
Bauman, Zygmunt. 1997:” Postmodernity and its
Discontents”, New York, New York University Press.
Bauman, Zygmunt. 1996:” From Pilgrim to Tourist
– or a short History of Identity”, i Hall, Stuart og Paul du Gay: “ Questions
of Cultural Identity”, London, Sage Publications.
Bruner, Edward M. 1995 “ The
Ethnographer/Tourist in Indonesia”, i Lanfant, Marie Farncoise,
John B.Allock og Bruner M. Edward (Eds.):”
International Tourism:Identity and Change”, London, Sage Publications Ltd.
Cohen, Erik. 1973:” Nomads from Affluence:
Notes on the Phenomenon of Drifter-Tourism”, International Journal of
Comparative Sociology, vol. 14, no. 1, p. 89-103.
Damm, Inge. 1995:” De nye Turister”, København, Fremads debatbøger.
Deforges, Luke. 2000: “ Travelling the World:
Identity and Travel Biography”, Annals Of Tourism Research, vol. 27, no. 4, p.
926-945.
Echter, Charlotte M. 1999: “ The Semiotic
Paradigm: Implications for Tourism research“, Tourism Management, vol. 20, no.
4, p. 47-57.
Errington, Frederick og Deborah Gewertz. 1989:“ Tourism and Anthropology in a
Postmodern World”, Oceania, vol. 60, no. 1, p. 37-54.
Friedman, Jonathan. 1994: “ Cultural Identity
and Global Process”, London, Sage Publications.
Galani-Moutaii, Vasiliki. 2000: “ The Self and
the Other: Traveler, Ethnographer, Tourist”, Annals of Tourism Research, vol.
27, no. 1, p. 203-224.
Giddens, Anthony. 2000: “ Modernitetens konsekvenser”, Gylling, Narayana Press.
Giddens, Anthony. 2000: “ Modernitet og selvidentitete”, Gylling, Narayana Press.
Graburn, Nelson H.H.1978: “ Tourism: The Sacred
Journey”, i Smith, Valene L. (ed.):” Hosts and Guests: The Anthropology of
Tourism”, Oxford , Basil Blackwell.
Gupta, Akhil og James
Ferguson. 1992;” Beyond
Culture: Space, Identity and the Politics of Difference”, Cultural
Anthropology, vol. 7, no.1, p. 6-23.
Hampton, Mark P. 1998:“ Backpacker Tourism and
Economic Development“, Annals of Tourism research, vol. 25, no. 3, p. 639-660-
House, Joanna. 2000: “ From Explorers to Mass
Tourism”, Annals of Tourism Research, vol. 27, no. 2, p. 531-533.
Hughes, Georg.1995:” Authencity in Tourism”,
Annals of Tourism Research, vol.22, no. 4, p. 781-803.
Jørgensen, Keld G. 1994. ” Semiotik – en introduktion”, Haslev, Nordisk Bogproduktion a/s.
Kearny, M. 1995: “ The Local and the Global:
The Anthropology of Globalization and Transnationalism”, Annual Review of
Anthropology, vol. 24, p. 547-565.
Lash, Scott og John Urry. 1999:” Economies of
Signs and Space”, London, Sage Publications Ltd.
Loker-Murphy, L. og Philip L. Pearce. 1995:”
Young Budget Travellers:Backpackers in Australia”, Annals of Tourism Research,
vol.22, no. 4, p. 819-843.
McGregor, Andrew. 2000: “ Dynamic Texts and
Tourist Gaze: Death, Bones and Buffalo”,
Annals of Tourism Research, vol. 27, no. 1, p. 27-50.
Murphy, Laurie. 2001” Exploring Social
Interactions of Backpackers”, Annals of Tourism Research, vol. 28, no. 1, p.
50-67.
Nash, Dennison.1981:” Tourism as an
Anthropological Subject”, Current Anthropology, vol. 22, no 5, p. 461-481.
Nash, Dennison. 2000: “ Anthropology of Tourism
on the March”, Annals of Tourism Research, vol. 27 no. 3, p. 816-817.
Nash, Dennison. 2001:” On Travelers,
Ethnographers and Tourists”, Annals of Tourism Research, vol. 28, no. 2, p.
493-496.
Nash, Dennison. 1996: “ The Anthropology of
Tourism”, New York, Pergamon
Riley, Roger, Dwayne Baker
og Carlton S. van Doren. 1998:”
Movie Induced Tourism”, Annals of Tourism Research, vol. 25, no. 4, p. 919-935.
Riley, Pamela J. 1988: “ Road Culture of International
Long-Term Budget Travelers”, Annals of Tourism Research, vol.15, no.3,
p.313-328.
Siebers, Hans. 2000: “ Thinking Toghether What
Falls Apart: Some Reflections on the Concept of Identity”, i Driessen, Henk og
Ton Otto (eds.):” Perplexities of Identification”, Århus, Århus University
Press.
Smith, Valene L. 1978: “ Introduction”, i
Smith, Valene L. (ed.):” Hosts and Guests: The Anthropology of Tourism”, Oxford
, Basil Blackwell.
Sørensen, Anders. 1999:” Travellers in the
periphery: Backpackers and other independent multiple destination tourists in
peripheral areas”, Bornholm, Bornholms Forskningscenter.
Sørensen, Anders. 1992a: “Travellers i
Sydøstafrika – en etnografisk introduktion”, fieldwork thesis, Århus University,
Moesgaard, Department of Ethnography and Social Anthropology.
Sørensen Anders. 1992b: “ På orlov fra velfærdssamfundet”, Jordens Folk, vol. 27, no. 4, p. 194-197.
Urry, John. 1995:” Consuming Places”, London,
Routledge.
Metodelitteratur:
Agar, Michael H.: 1986: “ Speaking of
Ethnography”, Newbury Park, Sage Publications.
Bolton, Ralph. 1995: “ Tricks, Friends and
lovers”, in Kulick, D. og M. Wilson (eds.):” Taboo”, London og New York,
Routledge.
Fluehr-Loban, Carolyn. 1994: “Informed Consent
in Anthropological Research: We are not exempt”, Human Organization, vol. 53,
no. 1, p. 1-10.
Kvale, Steiner. 1997: “ Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview”, København, Hans Reitzels forlag.
Lincon, Y og E. Guba. 1985: “ Naturalistic
Inquiry”, California, Sage Publications.
Marshall, Cathrine og Gretchen B. Rossman.
1995: “ Designing Qualitative Research”, Newbury Park. Sage Publications.
Miller, Robert L. 2000:“ Researching Life
Stories and Family Histories”, London, Sage Publications.
Otto, Ton. 1997: “ Informed Participation and
participating informants”, Canneberra Anthropology, vol. 20, nos. 1-2, p.
96-108.
Pedersen, Poul: 2000: “ A Case of Identities:
Multiple Personality Disorder”, in Driessen, Henk og Ton Otto (eds.):”
Perplexities of Identification”, Århus, Århus University Press.
Sjørslev, Inger. 1995: Gudernes rum”, København, Gyldendal, kap. 1-2.
Skønlitteratur og andre kilder:
Garland, Alex. 1997:” The Beach”, London,
Penguine Books.
Sutcliffe, William. 1997: “ Are You
Experienced?”, London, Penguine Books.
Keller, Nancy. 1997: “ Central America on a
Shoestring”, Hawthorn Australia, Lonely Planet Publications.
Film: “Ruta Maya: Experience Belize, Yucatan
and Guatamala”, produceret af Lonely planet.
www.lonelyplanet.com
www.kilorytravels.com
www.jyskrejsebureau.dk
www.travelmarket.dk
Til top
Appendix A
Rejseplan
Costa Rica:
( Tidsramme 14 dage)
San Jose´ ( hovedstad med stort backpackerkvarter. Ankomst fra Danmark)
Puerto Viejo de Talamanca ( populær backpackerstrand ved det caribiske hav)
Tortuguero ( landsby ved det Caribiske hav, anbefalet i the Planet som ”meget lokal og idyllisk”, danner indgang til stor nationalpark)
Montezuma ( backpackerstrand ved Stillehavet nær flere nationalparker)
Los Chiles ( grænse til Nicaragua)
Nicaragua:
( Tidsramme 14 dage)
El Castillio ( gammel fort ved en flod der danner grænse til Costa Rica, anbefalet i the Planet pga. sejlturen og fordi the Planet mener, at der kommer for få backpackere)
San Carlos ( transportovergang til ø i Lago de Nicaragua)
Isla de Omtepe´ ( vulkanø med ferskvands badelandsbyer, økoturisme og diverse naturreservater)
Managua ( hovedstad berygtet for tyveri og vold)
Mantagalpa ( smuk by i højlandet, mange indianere, anbefalet i the Planet)
Ocotal ( by på grænsen til Honduras)
Honduras:
( Tidsramme 14 dage)
Tegucigalpa (hovedstad)
Copan ( arkæologisk udgravning samt smuk by med adgang til landsbyer i naturskønne omgivelser)
Tele og La Ceiba ( pæne byer ved de Carribiskehav)
Utila ( backpackerø med mulighed for ”naturture” og dykning)
Corinto ( grænse til Belize)
Belize: (
Tidsramme 14 dage)
Punta Gorda ( by med adgang til natur og indianer reservater, ikke så mange backpackere)
Dangira (by med ”carribisk charme” og garifuna kulturen, ikke så mange backpackere)
Belize City ( eks. hovedstad med spændende mix af kulturer og arkitektur)
San Ignacio ( bycentrum i højlandet adgang til ruiner og naturreservater)
Xunantunich ( lidet besøgt udgravning af maya by)
Benque Viejo del Carmen ( grænse til Guatemala)
Guatemala:
(Tidsramme 28 dage)
Flores ( smuk by ved sø, udgangspunkt for ture til Tikal – verdensberømte Maya ruiner, mange backpackere og turister)
Tikal ( maya ruiner – de største i Mellemamerika mange backpackere og turister)
(fly til Guatemala City)
Guatemala City (hovedstad)
Antigua ( gammel, smuk hovedstad backpackersted)
Attilan ( smuk sø mange små landsbyer, populært backpackersted)
Santa Cruiz del Quiche, Zunil, Fuentes Gorginas ( små byer i højlandet, mange indianere, mange backpackere)
Montericco ( badeby og naturreservat ved Stillehavet)
Guatemala City ( hjem til Danmark)
Appendiks B
Spørgeskemakonstruktion
Spørgeskemaet består af en blanding af kvantitative og kvalitative spørgsmål. Det er designet til både at kunne give undersøgelsen nogle klare ”tal” at støtte sig til samt at undersøge spørgsmål af kvalitativ art så som formålet med rejsen. For at vække eks.backpackeres interesse og kunne analysere en vis process i besvarelserne er hovedparten af spørgeskemaet struktureret som en rejse, den resterende del indeholder personlige data og kvantitative oplysninger om rejseerfaring: (1) Personal data; oplysninger om køn, alder, nationalitet, uddannelsesmæssig baggrund. (2) Your backpacking history; alder ved første rejse, rejsepartnere ved første rejse, antal af rejser, destinationer, gennemsnitlig rejsevarighed. (3) Planning your trip; skabelse af viden omkring rejsedestinationen, afskedsritual, personlige målsætninger med rejsen, arbejde eller voluntør jobs på rejsen. (4) On the road; ændring af personlige målsætninger, dannelsen af nye målsætninger for rejsen, forhold til turister og andre backpackere, eksistientielle konflikter og løsning, bedste rejseoplevelse, definition på en ”ægte” backpacker. (5) Back home; symptomer på depression og ”kulturtab”, antal backpackere indenfor omgangskredsen, personlige tanker og kommentarer omkring backpacking
Appendiks C
Liste over søgte legater og fonde
(1)Knud Højgaards Fond
(2)Fru Eva Ester Løhn, Født Fryd´s Legat
(3)Familien Hages Legat
(4)Direktør Henry Jørgensen og Hustru Rigmor Jørgensens
Fond
(5)Ketty og Poul Erik Bechs Almennyttige Fond
(6)Margot Fribergs Fond
(7)Landsretssagfører Aage Eriksens Legat
(8)Antikvarboghandler Aksel R. Søndergaards Legat
(9)S og W Fondet
(10)Julie von
Mullens Fond
(11)Friedrich
Wilhelm Frank og Hustru Angelina Franks Mindelegat
(12)Etatsraad
C.G. Filtenborg og Hustru Marie Filtenborgs Studielegat
(13)Krista og
Viggo Petersens Fond
(14)15. Juni Fonden
(15)Nykredits Fond
(16)Trepilefonden
(17)Elna og Erik Mariagers Fond af 1980
(18)Cold Stores Fond
(19)GN Store Nord Fondet
(20)Hannibal Sanders Fond
(21)Den Danske Banks Fond
(22)Carl og Ellen Hertz´s Legat til Dansk Læge- og
Naturvidenskab
(23)Dampskibsselskabet Hafnia´s Fond
(24)Ethel og Svend Aage Jensens Fond
(25)FLS
Industries A/S´ Gavefond
(26)Fonden af 29. december 1967 (Oprettet af Eilif
Krogager)
(27)Frimodt-Heineke Fonden
(28)Det Høfferske Fond
(29)Illum Fondet
(30)Knud og Rigmor Wiedemanns Legat
(31)KRL-Fonden af 1.11.1979
(32)Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises
Stiftelses Fond
(33)Fabrikant Frode Beeken og Hustru Thora F. Ipsens
Legats Fond
(34)Helene og Ove Drewes Legat Fond
(35)Micro Matic´s Fond for almen velgørende formål
(36)Overkammerherre Waldemar Tully von Oxholm og hustrus
Fond
(37)Tømmerhandler Johannes Fogs Fond
(38)Aage og Ulla Filtenborgs Fond af 8. november
(39)Dansk kvindesamfunds legater (Jutta Bojsen-Møllers
legat)
(40) Ludvig Berlin og Marie Poulsens Mindelegat
Appendiks D
Følgebrev til e-mailkædebrev
DEAR FRIENDS AND FRIENDS OF FRIENDS,
My name is Christina Anderskov; I am
doing my masters in ethnography and social anthropology at Århus University,
Denmark. I am writing you to ask for your help with my fieldwork concerning: BACKPACKER
IDENTITY AND CULTURE. A topic much avoided in the general human
science, which yet has a big impact upon many peoples´ lives. I wish to figure out why we do it? Why we go off to
the other end of the world and in search of what?
The below attached questionnaire
will be used as background data for a larger study framework, where I will go
backpacking in Central America for three months to meet the backpackers face to
face.
The background data is of great
importance to the study as it will guide me towards asking the right questions
in the field – So I hope you will participate by filling in the below
questionnaire. It takes 10 MINUTES!
The information received from you will of course be held anonymous( no names),
but quotations and other data can be publicised in articles.
IF YOU WISH TO PARTICIPATE
DO THE FOLLOWING:
1.: Forward the questionnaire in its “clean” form to all your backpacker
friends.
2.: Read the questionnaire and fill it out.
3.: Send the questionnaire to my E-mail address before April 30th. E-mail:
Chrisandetno@hotmail.com
4.: Be very pleased about yourself because you just helped me out –
without getting anything in return
–
THANK YOU!
Appendiks E
Spørgeskema
QUESTIONNAIRE CONCERNING BACKPACKER IDENTITY
AND CULTURE
PERSONAL DATA
1: GENDER
MALE
|
|
FEMALE
|
|
2: AGE
|
|
3: NATIONALITY
|
|
4: LEVEL OF EDUCATION (PLEASE MARK THE HIGHEST LEVEL OF EDUCATION YOU HAVE OR IS UNDERGOING A
PRESENT TIME)
FORMAL
EDUCATION/ OBLIGATORISK FOLKESKOLE:
|
|
HIGHSCHOOL/
GYMNASIUM/ HANDELSSKOLE
|
|
COLLEAGE
|
|
UNIVERSITY
|
|
OTHERS..................
|
|
YOUR BACKPACKING
HISTORY
5: HOW OLD WERE YOU WHEN BACKPACKING THE
FIRST TIME?
|
|
6: HOW MANY TIMES HAVE YOU BEEN TRAVELING IN
A BACKPACKER MANNER?
1
|
|
2
|
|
3
|
|
4
|
|
MORE THAN 4
|
|
7: DID YOU TRAVEL WITH A PLANNED TRAVEL
PARTNER/PARTNERS THE FIRST TIME? ( NOT PEOPLE YOU MET WHILE ON THE ROAD)
YES
|
|
NO
|
|
8: WHICH REGIONS/CONTINENTS HAVE YOU BEEN
BACKPACKING TO?
AUSTRALIA/NEW ZEALAND
|
|
SOUTHEAST ASIA
|
|
CHINA
|
|
INDIA/NEPAL
|
|
EUROPE
|
|
USA/CANADA
|
|
AFRICA
|
|
THE MIDDLE EAST
|
|
SOUTH AMERICA
|
|
CENTRAL AMERICA
|
|
RUSSIA/ANY OF THE FORMER RUSSIAN COUNTRIES
|
|
OTHERS.........
|
|
9: HOW
MANY MONTHS DOES YOUR AVERAGE BACKPACKING TRIP LAST?
>1 MONTH
|
|
1-3 MONTHS
|
|
4 -6 MONTHS
|
|
7-9 MONTHS
|
|
10-12 MONTHS
|
|
13-15 MONTHS
|
|
< 15 MONTHS
|
|
PLANNING YOUR TRIP
10: HOW DO YOU INFORM YOURSELF ABOUT THE
CULTURAL/POLTICAL/RELIGIOUS ENVIRONMENTS OF THE COUNTRIES YOU PLAN ON VISITING
BEFORE ARRIVAL?
(PLEASE MARK AFTER
PRIORITY BETWEEN 1- 9. HIGHEST
PRIORITY IS NUMBER 9, IF YOU GIVE THE
SAME PRIORITY TO MORE APPROACHES USE THE SAME NUMBER AS MANY TIMES AS YOU WISH)
READ THE RELEVANT SECTIONS IN “THE LONELY
PLANET”
|
|
READ THE RELEVANT SECTIONS IN OTHER GUIDEBOOKS
|
|
USE COMMON MEDIA: TV, RADIO, NEWSPAPERS, MAGAZINES
|
|
ASK FIRENDS AND FAMILY WHO HAS BEEN THERE
|
|
WATCH FILMS FROM OR ABOUT THE REGION/COUNTRY
|
|
SURF THE INTERNET
|
|
DO NOT DO ANYTHING BEFORE ARRIVAL
|
|
ONLY LOOK UP INFORMATION ABOUT COUNTRIES WHERE
YOU PERCEIVE TRAVELLING TO BE DANGEROUS
|
|
OTHERS.........
|
|
11: DID YOU HAVE A “GOING A WAY PARTY” OR
SOME OTHER KIND OF FESTIVITAS ON DEPARTURE?
YES
|
|
NO
|
|
12: WHAT WAS YOUR PERSONAL GOALS WITH
TRAVELING BEFORE ARRIVAL? (SUCH AS MEETING NEW
CULTURES, GETTING NEW FRIENDS, LEARNING TO DIVE, ETC.)
(PLEASE WRITE BELOW)
13: DID
YOU AT ANY POINT OF YOUR TRAVEL TAKE UP A JOB WITH A CASH INCOME IN THE
COUNTRY TRAVELLED IN?
YES
|
|
NO
|
|
14: DID YOU AT ANY POINT OF YOUR TRAVEL TAKE
UP A VOLUNTEER JOB IN THE COUNTRY TRAVELLED IN ?
YES
|
|
NO
|
|
ON THE ROAD
15: DID YOUR PERSONAL GOALS CONCERNING THE
TRIP CHANGE WHEN YOU STARTED TRAVELLING?
YES
|
|
NO
|
|
16: (IF YES) DID YOU MAKE UP NEW
PERSONAL GOALS FOR THE TRIP?
YES
|
|
NO
|
|
17: DO YOU TRY TO AVOID TOURISTS WHILE
TRAVELLING?
YES
|
|
NO
|
|
18: DO YOU TRY TO AVOID OTHER BACKPACKERS
WHILE TRAVELLING?
YES
|
|
NO
|
|
19: DID YOU AT ANY POINT OF YOUR TRIP FEEL
THAT TRAVELLING WAS MEANINGLESS/POINTLESS?
YES
|
|
NO
|
|
20: (IF YES) WHAT DID YOU DO ABOUT IT? (PLEASE
WRITE BELOW)
21: WHAT
WAS YOUR BEST EXPERIENCE WHILE TRAVELING? (PLEASE
WRITE BELOW)
22: HOW
WOULD YOU DEFINE A REAL BACKPACKER? (PLEASE
WRITE BELOW)
BACK HOME
23: HAVE YOU HAD ANY OF BELOW SYMPTHOMS (out of the ordinary) SHORTLY AFTER
ARRIVAL BACK HOME?
FEELING DEPRESSED
|
|
FEELING LONELY
|
|
FEELING CONFUSED ABOUT THE FUTURE
|
|
FEELING CONFUSED ABOUT YOUR OWN IDENTITY
|
|
BEEING BORED OUT OF THE ORDINARY
|
|
FEELING TRAPPED
|
|
FEELING LIKE NOBODY WANTS TO LISTEN TO YOU
|
|
FEELING LIKE NOBODY UNDERSTANDS YOU
|
|
FEELING LIKE STARTING A NEW BACKPACKING TRIP
RIGHT AWAY
|
|
24: WILL YOU GO BACKPACKING AGAIN?
YES
|
|
NO
|
|
MAYBE
|
|
25: HOW MANY PERSONS AMONG YOUR FRIENDS AND
RELATIVES DO YOU THINK HAVE BEEN BACKPACKING?
|
|
26: IF YOU HAVE ANY COMMENTS OR PERSONAL
THOUGHTS ABOUT THIS STUDY OR BACKPACKING IN GENERAL PLEASE WRITE THEM HERE
THANK YOU FOR PARTICIPATING!
CHRISTINA
ANDERSKOV
Appendiks
F
Budget
|
Budget
for etnografisk feltarbejde 2001 |
|
|
|
|
|||||
|
Rejseomkostninger |
|
|
|
|
|
Omkostning |
I alt |
||
|
|
Flybilletter |
|
|
3 mdr.
retur København/Mexico City |
7000 |
|
|||
|
|
Visumudgifter |
|
|
Nicaragua, Costa Rica |
400 |
|
|||
|
|
Rejselitteratur |
|
|
guidebøger
til Mexico,Guatemala, |
1000 |
|
|||
|
|
|
|
|
|
Belize,Honduras, Cosat Rica, Nicaragua |
|
|||
|
|
Forsikring |
|
|
|
3
måneders rejseforsikring |
1500 |
|
||
|
|
Rejseudstyr |
|
|
rygsæk,
vandrestøvler samt diverse |
3000 |
|
|||
|
|
Vaccinationer/rejsemedicin |
|
|
|
|
700 |
|
||
|
|
Opmagasinering
af møbler |
ejendele |
|
3 mdr x
500 kr. |
|
1500 |
|
||
|
|
Rejseomkostninger
i alt |
|
|
|
|
|
15100 |
||
|
Research-omkostninger |
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
Dataindsamlingsteknologi |
|
båndoptager,
bånd, mikrofon |
2000 |
|
||||
|
|
Transkriberingsteknologi |
|
bærbar
computer |
|
7000 |
|
|||
|
|
Fotoudstyr
og materiale |
|
film,
fremkaldelse, dias |
2000 |
|
||||
|
|
Relevant
litteratur |
|
|
faglitteratur
|
|
1500 |
|
||
|
|
Hjemsendelse
af data |
|
|
|
|
400 |
|
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kommunikation
mellem felten og Danmark |
|
|
1000 |
|
||||
|
|
Research-omkostninger
i alt |
|
|
|
|
|
13900 |
||
|
Omkostninger
i felten |
|
|
|
|
|
|
|
||
|
|
Kost og
logi i 90 dage |
|
90 Dage X
175 kroner i gennemsnit |
15750 |
|
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Transport
over land |
|
|
90 Dage X
65 kroner i gennemsnit |
5850 |
|
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udgifter
til turistattraktioner |
|
90 Dage X
10 kroner i gennemsnit |
900 |
|
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Omkostninger
i felten i alt |
|
|
|
|
|
22500 |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Omkostninger
i alt |
|
|
|
|
|
|
51500 |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Fakultetsstipendie |
|
|
feltarbejdestipendie |
|
|
15000 |
|||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Su/Studielån |
|
|
|
3mdr. X 5962 |
|
|
17886 |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Difference |
|
|
|
søges via
legater, fonde og sponsorer |
18614 |
||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|