Som følge af systemændringerne i Central- og Østeuropa (CØE) har der i Ungarn været en eksplosiv vækst i antallet af ikke-statslige organisationer (NGOer). Dette skyldes dels at de nye formelle institutioner har tilladt sådanne organisationer at dannes, hvilket det tidligere kommuniststyre ikke gjorde (allerede i 1980erne åbnedes dog muligheder for dannelsen af organisationer og fonde). Det tidligere styres fallit og overgangen til markedsøkonomi har desuden betydet, at staten ikke har råd til at yde de samme services som tidligere, hvilket har skabt et behov (eller marked) for at organisationer tager sig af diverse sociale ydelser[1].

Feltarbejdet vil fokusere på ikke-statslige organisationers rolle i forhold til demokratiseringsprocessen og udviklingen af civilsamfund i Ungarn, og vil blive gennemført som et casestudie af organisationen Civilfonden[2]. Jeg vil dels se på, hvilke aktiviteter organisationen har, og hvordan man forholder sig til begreberne civilsamfund og demokrati udfra den opfattelse, at civilsamfundet kan have forskellige funktioner, som de forskellige aktører er med til at definere. Derudover vil jeg undersøge, hvordan ”modtagerne” eller ”deltagerne” i mindre organisationers lokalområder opfatter de samme aktiviteter, og hvorvidt deres deltagelse i aktiviteterne kan karakteriseres som en styrkelse af civilsamfund og demokratisk bevidsthed og deltagelse. Jeg vil også undersøge, hvilken indflydelse de forskellige donorer har på organisationernes projekter, i hvor høj grad valg og udformning af projekter er et udtryk for donorers ønsker eller lokale behov, samt hvilken betydning NGOens forhold til donorer og stat har for deres rolle som civilsamfund.

På et mere overordnet plan vil feltarbejdet handle om, hvordan civilsamfund og demokrati kan forstås i en sammenhæng som den ungarske. Hvilken slags civilsamfund opbygges og hvilke historiske, politiske, systemiske og andre faktorer har indflydelse på denne konstruktion.

Den endelige feltrapport kan forventes at indeholde en beskrivelse af organisationen Civilfondens arbejde og de specifikke typer projekter, der støttes af denne organisationen. I en diskussion af de forskellige problemstillinger, der viser sig omkring organisationens virke, vil jeg bla. redegøre for civilsamfunds- og demokratiforståelse hos organisationen og dens ansatte for hermed at søge at klargøre, hvad deres målsætning er. Endelig ønsker jeg ved hjælp af antropologisk teori at give min vurdering af det, man kunne kalde Civilfondens ”demokratiseringseffekt”. For det første hvorvidt jeg mener, at organisationen lever op til sine egne målsætninger som beskrevet i dens materiale og som formuleret af de ansatte under feltarbejdet. For det andet vil jeg forholde mine fund til overordnede demokratiforståelser ved at forfølge den logik og de målsætninger, jeg finder i projekterne.

I forberedelsesperioden har jeg beskæftiget mig meget med politologiske teorier om civilsamfund og demokratisering, og feltarbejdet vil til dels være et forsøg på at forholde sådanne teorier til etnografisk empiri. Således vil jeg forholde mine fund om civilsamfund i Ungarn til debatter om korporatisme vs. pluralisme, elite- vs. deltagelsesdemokrati, liberalisme vs. kommunitarisme[3] med henblik på at give et bud på, hvad det er for en form for demokrati organisationer, som Civilfonden er med til at opbygge.

Til top

2. PROBLEMSTILLINGER

Civilsamfundet er et meget ringe defineret begreb, men de fleste kan dog blive enige om, at det har at gøre med forholdet mellem staten og samfundet generelt, mellem befolkningen og magthaverne:

”The standard definitions of civil society explain it as a space between families and kin groups on the one hand, and the modern state on the other.” (Hann,1996). Det antages ofte, at civilsamfundet er nøgleordet til demokrati idet det er en sfære, hvor man kan udøve sine demokratiske rettigheder eller tilkæmpe sig dem (Keane,1998). Derfor er det også af betydning, hvordan et sådant civilsamfund er indrettet. I et korporatistisk system er organisationer hierarkiseret indenfor forskellige interesseområder, hvilket skærper gennemsigtigheden, men også kan betyde, at der opstår en monopolsituation, hvor kritiske røster ikke kan komme til orde. I et pluralistisk system er det ”alle mod alle” på den måde, at alle kan repræsentere et interesseområde på lige fod, men der er ikke en central organisering af indsatsen (Cohen&Arato,1992; Diamond,1999; Schmitter,1979).

NGOer opfattes generelt som en vital del af civilsamfundet. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan NGOer arbejder, hvilke relationer de indgår i, hvad de påvirkes af, og hvilken betydning de har. Således kan man skabe sig en ide om, hvordan de påvirker opbygningen af civilsamfund og demokrati. Jeg vil især studere forholdet mellem stat og NGO, mellem donor og modtager og NGOens rolle i opbygningen af civilsamfundet.

Til top

2.1 Civilsamfundsbegrebet

En del af feltarbejdet handler om at undersøge opfattelsen af begrebet ”civilsamfund” hos forskellige aktører. Dvs. en undersøgelse af hvordan man definerer civilsamfund, og hvilken indflydelse man forestiller sig, at en given indsats har på dette. Hvad er det for en overordnet demokratiforståelse, der ligger til grund for forskellige opfattelser af civilsamfund, og hvordan udmøntes det i specifikke projekter?

Civilsamfundsbegrebet er ikke bare et nøgleord indenfor aktuel demokratiseringsteori men også i høj grad indenfor udviklings- og bistandsarbejde (Cohen&Arato,1992; Feldman,1997; McMichael, 1996). Begrebet civilsamfund følges gerne med begreber som ”deltagelse, medindflydelse og bæredygtighed” og kan findes i præsentationsmaterialet for organisationer og fonde, som arbejder for demokratisering (eller udvikling i bredere forstand).[4] Det er blevet et globalt anvendt begreb samtidig med, at uenigheden om betydningen af det er stigende. Keane beskriver civilsamfundsbegrebet som en idealtype og et middel til opnåelse af politiske mål (Keane,1998).

Når man læser om civilsamfundet, får man nogle gange en opfattelse af, at der ikke er tale om en del af samfundet men om en bestemt slags samfund. I dette civile samfund identificerer individet sig primært med rollen som borger i et samfund, som giver lige rettigheder til alle, hvor magten er delt i tre, og hvor borgerne (typisk organiseret i interesseorganisationer) overvåger og kritiserer staten, regeringen og samfundet som sådan[5]. Der er i denne forståelse også indeholdt en idé om at civilsamfundet indebærer en høj grad af deltagelse i den politiske proces. Adam Seligman beskriver civilsamfundet som et spørgsmål om tillid og en identifikation som ”civilist”, hvilket er borgeren i det civile samfund. Dette bygger på moderne værdier om universelle, individuelle rettigheder. Ifølge Seligman er det i forhold til opbygningen af et civilsamfund i CØE et problem, at man her i høj grad identificerer sig etnisk og lokalt, hvilket modarbejder identificering med et mere abstrakt samfund, hvor de individuelle rettigheder er i højsædet (Seligman,1992).

I bogen ”Modern Hungarian Society in the Making”, bruger András Gerö civilsamfundet som synonym for det moderne samfund. Han forklarer, at begrebet og selve ordet modernitet har negative konnotationer i CØE og især i Ungarn, fordi det især forbindes med moderniseringstiltag under kommunismen. Denne form for modernisering er i følge Gerö uforenelig med ideen om et civilsamfund, fordi den kommunistiske modernisering stod i kontrast til de borgerlige værdier, som ligger til grund for den vestlige modernisering og skabelsen af et civilsamfund her. Han forklarer på denne vis at man i CØE taler om det civile samfund (”civil society”) fremfor det moderne samfund. Denne brug af begrebet civilsamfund indeholder altså antagelsen om bestemte borgerlige værdier og en tilsvarende livsstil, som ligger til grund for skabelsen af en ”moderne, civil kultur” (Gerö,1993).

Det er interessant, om man i Ungarn primært forstår begrebet civilsamfund som det, man i Vesten forstår ved ´det moderne samfund´. Det vil betyde, at en indsats for at styrke civilsamfundet må have et meget omfattende mål, idet den skal være rettet mod samfundet generelt og arbejde for opbygningen af en borgerlig middelklasse. Hvis man derimod arbejder udfra en snæver definition af civilsamfundet, som primært omfatter organisationer, der er uafhængige af staten[6], vil en indsats for at støtte sådanne organisationer være tilstrækkelig. Forståelsen af begrebet har afgørende betydning for, hvordan man mener et civilsamfund kan opbygges.

Opbygning af demokrati kan også forstås som en slags ”oplæring” i demokratiske egenskaber, så vidt som ”The essence of democratic consolidation is a behavioral and attitudinal embrace of democratic principles and methods by both elites and mass.” (Diamond 1999, p.20-1) I organisationen Partners-Hungary arbejder man udfra en sådan antagelse om, at folk skal lære at fungere i et demokratisk system. F.eks. har man gennemført et samarbejdsprojekt mellem politi og en gruppe Roma[7], i en by, hvor der var store konflikter mellem disse. I projektet lærer deltagere fra begge sider grundlæggende kommunikations- og forhandlingsteknik, redskaber til fælles løsninger, udvikling af realistiske forventninger og andre egenskaber, der beskrives som demokratiske (Geskó&Göncz, 1997; Herbai&Pálvölgyi,1997). I en sådan sammenhæng er Civilsamfundet en sfære for oplæring i demokrati og for udvikling af demokratiske strukturer[8]. Hvad enten man definerer det snævert eller bredt, så er civilsamfundet i følge denne tankegang ikke blot en simpel udnyttelse eller realisering af det formelle demokrati, men i høj grad et middel til udbredelse af demokratiske normer. Igennem civilsamfundet udvides demokratiet fra at være et formelt system af love og institutioner til at være den dominerende (politiske) kultur. Denne funktion beskrives som værende særlig vigtig i Ungarn (og de andre tidligere Soviet-dominerede lande), fordi det socialistiske system manglede det offentlige rum, hvor der kunne finde en dialog sted mellem borgeren og staten (Geskó&Göncz,1997; Osborne& Kaposvári,1998). Alle aktører er altså uvante med et sådant forhold og handler efter en anden logik, der beskrives som ”...a learned helplessness at the public level...citizens had no clear contract with the state there was no rule of law...” (Geskó og Göncz 1997, p.29)

Civilfonden søger også at fremme demokratisk og filantropisk kultur bla. med ”Patron of the Year Prize”-programmet[9]. Man vil styrke deltagelsen i lokalsamfundet og gøre det muligt for forskellige aktører at samarbejde efter en demokratisk model, hvor det ikke er aktørers plads i hierarkiet, personlige forbindelser eller bestikkelse, som bestemmer udfaldet. Man søger at skabe repræsentation af svage grupper for at give dem en stemme og evnen til at kræve de rettigheder, som det demokratiske system giver dem ved lov.

Til top

2.2 Staten og NGO-sektoren.

Siden 1989 har der i Ungarn været en hastig udvikling af sociale services (indenfor uddannelse, kultur, og sundhed), som knap eksisterede under kommunismen. Regeringen har støttet en udvikling hvor NGOsektoren leverer sådanne services, fordi det er en billigere løsning for staten. Samtidig er der sket et fald i støtte til fritidsorienterede foreninger, således at NGOsektoren i Ungarn nu er domineret af fonde og organisationer, som yder sociale services (Kuti,1996).

I Ungarn kræves der en kontrakt mellem de lokale statslige instanser (byrådet) og NGOen, for at de kan modtage støtte fra staten. Det betyder at NGOer er afhængige af at have et godt forhold til det aktuelle byråd for at opnå støtte. Kontakt mellem staten og NGOerne er baseret på uformelle netværk, der grunder i personlige bekendtskaber, hvilket gør adgangen til støtte ulige og betingelserne uigennemskuelige (Jenkins,1995; Osborne&Kaposvári,1998). At støtten går uden om formelle regler (ofte fordi der ingen er) kan ses som et levn fra kommunist-tidens ”second society”, der ifølge Elemér Hankiss bedst var defineret ved at være en måde at omgå systemet på. Personlige netværk var afgørende i enhver sammenhæng, mens det officielle system var utilregneligt (Hankiss,1990). Dette betyder at mange af kontrakterne mellem byråd og NGO er ”tomme” formalia, der dækker over personlige aftaler og tillid.

At NGOerne får en stor del af deres penge fra staten og arbejder på kontraktbasis indebærer nogle problemer for deres rolle som civilsamfund. I stedet for at være ansvarlige overfor befolkningen bliver de ansvarlige overfor regeringen, hvis krav de må opfylde for at modtage støtten. Således kan de komme til at fungere som en forlængelse af staten eller rene serviceydere (Feldman,1997; Jenkins, 1995). Når NGOerne på denne måde træder i statens sted udfylder de statens ansvar, og denne situation sætter dem ud af stand til at optræde som aktører i civilsamfundet i den traditionelle forstand, hvor civilsamfund står i opposition til staten. Kuti beskriver de ungarske NGOer som pragmatiske, fokuseret på at løse konkrete problemer men samtidig som aktører, der påvirker den førte politik ved at opstille alternativer og kritisere regeringen.”The Hungarians have learnt that their service providing voluntary organizations can act as policy-makers if they are able to smartly combine lobbying and service provision.” (Kuti,1996). I denne opfattelse er der ingen tvivl om, at NGOerne er serviceydere, det anses blot nærmere som en løsning end et problem. Politisk indflydelse beskrives nærmest som en bonus!

Til top

2.3 Donor–modtager relationer.

Forholdet mellem donor og modtager er interessant, fordi donorers præferencer og krav er med til at forme den endelige indsats. Det betyder bla, at der er en tendens til, at projekter er udformet efter hvilke indsatsområder og teknikker, donorerne finder relevante, på bekostning af den innovation og tilpasning til lokale behov, som ellers fremhæves som fordele ved NGOsektoren (Feldman,1997; Richter,1999). NGOernes største donorer er typisk private eller statslige udviklingsorganisationer eller fonde fra de rige vestlige lande. Disse kræver professionalisme og let gennemførlige, korte projekter, som kan kontrolleres og evalueres sådan, at deres effekt kan måles. For at få penge må NGOerne altså designe projekter, som passer til disse krav, og på denne måde kommer de til i højere grad at opfylde et ansvar overfor donorerne end overfor den lokale befolkning. Projekterne bliver af kort varighed, uden stor medindflydelse fra lokalbefolkningen og måske endda uden den store relevans (Feldman,1997). Kravet om professionalisme kommer i den ungarske sammenhæng bla. til udtryk ved, at det primært er veluddannede mennesker med gode engelskkundskaber, som er beskæftiget i de større organisationer (Quigley,1997). Feldman skriver om professionalisme bla. at der skabes en situation, hvor organisationerne bliver for store og bureaukratiske, hvilket gør dem ude af stand til at leve op til forventninger om lokalkendskab og hurtig sagsbehandling. Massiv officiel støtte gør organisationerne større, hvilket har betydning for deres opbygning. Når NGOerne bliver for store og mister den direkte tilknytning til lokalsamfundet, bliver de til institutioner, hvor folk ansættes til at udføre bestemte opgaver. NGOen bliver afhængig af fortsat at kunne modtage støtte, for at kunne fortsætte igangværende projekter og lønne ansatte i organisationen. Dette forhold leder igen til spørgsmålet: Hvem står NGOer til ansvar overfor, hvis forventninger lever de op til? Deres indsats er i fare for at blive indsnævret til visse målsætninger, som skal nås for at sikre fortsat støtte. Fokus bliver på støtten frem for gerningen, og NGOens funktion er ændret fra at fremme og repræsentere folkets interesser til at være udviklingsagenturer, der kan tilbyde bestemte ydelser (Feldman,1997). Dette ligger langt fra den traditionelle opfattelse af civilsamfund og intentioner om repræsentation, medindflydelse og deltagelse. I ungarsk sammenhæng hævdes det i øvrigt, at meget af støtten er forbeholdt en lille elitær gruppe. Således beskyldes Soros-fonden, som er den største enkelte bidragsyder (30% af al fondsstøtte) i CØE for at favorisere bestemte organisationer og skabe et elitemiljø[10].

I forbindelse med donor-modtager forhold vil det i forbindelse med dette feltarbejde være relevant at tale om fire forskellige niveauer:

1. De ”store” donorer: statslige donorer og fonde som yder store bidrag i flere lande. Disse er f.eks. USAID, World Bank, Ford, Mellon, EU, statsagenturer o.lign.

2. ”Donororganisationer”. Donororganisationer får hovedsagligt midler fra de ”store” donorer. Mindre, ungarske organisationer søger støtte hos Donororganisationen til specifikke projekter. Donororganisationen er på denne måde både donor og modtager.

3. Græsrodsorganisationer. De mindre organisationer som modtager støtte fra donororganisationer eller andre steder fra, men som ikke selv yder støtte til organisationer kalder jeg græsrodsorganisationer. Der ligger i dette ikke en antagelse om organisationens struktur eller folkelige opbakning. Græsrodsorganisationen er blot den organisation, som direkte involverer de endelige, individuelle modtagere af støtten, enten i form af økonomisk bistand eller ved deltagelse i organisationens projekter.

4. Den individuelle modtager. Dette niveau giver umiddelbart sig selv, idet der er tale om de individer, der deltager i projekter eller modtager økonomisk støtte. Der kan naturligvis være sammenfald mellem disse personer og de, som er aktive især i græsrodsorganisationerne. Der bør her skelnes mellem officielle og private holdninger.

Feltarbejdet vil især være koncentreret om forholdet mellem donororganisation (Civilfonden) og græsrodsorganisationer (modtagere af støtte fra Civilfonden) i deres arbejde med igangværende projekter. Jeg vil dog også studere forholdet mellem græsrodsorganisationer og individuelle modtagere. I denne forbindelse forestiller jeg mig, at organisationen arbejder med langsigtede mål om normændringer og oplæring i demokratiske dyder, mens individet opererer med mere kortsigtede mål, der ikke bygger på så abstrakte og ambitiøse visioner, som organisationen arbejder udfra. F.eks. er det muligt, at en deltager i et projekt, som giver adgang til Internet, tænker på sin uddannelse men ikke så meget på sin udvikling som borger i et demokrati. Dette betyder dog ikke, at projekter ikke kan have den ønskede effekt. Ændringer i adfærd og normsæt er sjældent særlig bevidste for individet.

Til top

3. PRÆSENTATION AF Civilfonden.

Organisationen, som blev grundlagt i 1995 omtales i denne projektbeskrivelse som Civilfonden, hvilket er et navn jeg selv har opdigtet. Civilfonden støtter mindre organisationer i design og management af projekter, som skal styrke NGO- eller nonprofit-sektoren[11]. De erklærer sig (som det sig hør og bør) loyale overfor principper om gennemsigtighed og professionalisme i deres aktiviteter og garanterer en opretholdelse af professionelle standarder overfor donorer, klienter og samarbejdspartnere. Civilfonden arbejder efter det, de selv kalder ”internationale standarder” indenfor sektoren og anfører bla. at være registreret som ”Private Voluntary Organization” af den amerikanske stat.

Organisationen har for årene 1998-2000 tre overordnede programmer, som beskrives på deres hjemmeside. Siden 1995 har Civilfonden som et af sine programmer stået for udførelsen af et vestligt udviklingsagenturs ”Democracy Network Project” i Ungarn. Under dette program hører finansiel og teknisk assistance til projekter indenfor områder som repræsentation, såkaldte niche-programmer (hjælp til udsatte grupper som ældre, handicappede etc.), uddannelses- og iværksætterprojekter for Roma-minoriteter og udvikling af landområder[12]. Et andet program er ”Patron of the Year Prize Program”. Formålet med dette program er at understøtte udviklingen af en filantropisk, demokratisk kultur. Det gøres ved hvert år på lokalplan at udlodde en pris til den private erhvervsaktør som har ydet mest for det lokale civilsamfund. Gennem dette program vil man udvikle samarbejdet mellem erhvervslivet og civilsamfundet og skabe opmærksomhed omkring NGOer og filantropisk erhvervsdrift. Programmet inkluderer bla. workshops, hvor deltagere fra begge sektorer lærer samarbejdsteknik og bliver del af et forum, hvor nomineringen af årets vinder kan finde sted.

Det tredje program er ”East-East program”, som skal støtte udviklingen af NGOsektoren i andre CØE-lande. Dette foregår via en udveksling af NGOledere, studieture hos ungarske NGOer og konsulentbistand til programmer i andre lande.

I årene 1995-98 har Civilfonden også givet mindre bidrag til forskellige organisationer særligt udenfor Budapest. Formålet med denne indsats var at styrke civilsamfundet generelt, og dermed blev midlerne også givet til mere forskelligartede projekter. Organisationen har i den samme periode stået for mere end 200 træningsprogrammer og konferencer for NGOer for at give dem nogle redskaber indenfor fundraising, repræsentation, strategisk planlægning, PR, samarbejdsteknik, forhandlingsteknik, lobbyarbejde etc.

Civilfonden får i dag ca.90% af sine midler fra den samme donor men fra september modtager organisationen ikke længere midler herfra. Kovács er dog optimistisk omkring deres fremtid og regner med at kunne få midler fra andre donorer til at fortsætte, om end i en anden form en nu.

Til top

4. HANDLINGSPLAN

4.1 Adgang

Jeg har kontakt med Gábor Kovács, som er `Program Director` i organisationen Civilfonden i Budapest, som dels uddeler fondsmidler til andre organisationer i Ungarn og dels yder ekspertbistand og laver opfølgende arbejde på konkrete projekter. Kovács og jeg har indgået en aftale om, at jeg skal arbejde som frivillig i organisationen. Jeg er i april blevet introduceret for resten af personalet og for organisationens `executive director`, Zoltán Molnár.

For at få adgang til gode biblioteksfaciliteter har jeg indhentet en anbefaling fra det ungarske uddannelsesministerium, hvorfra jeg tidligere har modtaget stipendium. Denne anbefaling giver mig bla. adgang til biblioteket på Central European University, der har nogle af de bedste faciliteter i Budapest. Herudover har jeg forskellige akademiske, professionelle og private kontakter, som jeg kan konsultere.

Gennem deltagelse i arbejdet hos Civilfonden vil jeg observere hvordan organisationen arbejder, og hvordan de ansatte forstår organisationens rolle og opgave i demokratiseringsprocessen. Arbejdet hos Civilfonden vil give mig et generelt kendskab til forholdet mellem staten og organisationen samt til lovgivning på området. Det vil også give mig en forståelse af forholdet mellem organisation og donor, udvælgelseskriterier for projekter o.l.

Gennem Civilfonden kan jeg få kontakt med mindre lokale organisationer og deres aktiviteter. Deltagelse i aktiviteter skal i øvrigt sætte mig i kontakt med lokale deltagere, som jeg vil interviewe om deres baggrunde for og udbytte af deltagelse i aktiviteter for at vurdere, hvilken betydning deres deltagelse har for deres liv og hverdag.

Undersøgelsen vil især dreje sig om de forskellige relationer organisationen indgår i. Det er ikke mit mål at lave et komparativt studie, men derimod at gennemføre en dybdegående analyse af en enkelt case, hvor fokus vil ligge på processer og påvirkningsmønstre mellem Civilfonden og deres samarbejdspartnere (staten, donorer, græsrodsorganisationer, individer). Jeg vil identificere hvilke generelle processer, der gør sig gældende, med henblik på at beskrive og forklare disse.

Til top

4.2 Metode

Deltagerobservation og interviews bliver de mest anvendte metoder i undersøgelsen. Da jeg har studeret ungarsk siden 1997, kan jeg i stor udstrækning klare mig uden tolk, hvilket vil være en klar fordel i de mindre organisationer. Hos Civilfonden taler alle ansatte udmærket engelsk, og de vil derfor kunne hjælpe mig med uklarheder.

I en hvis udstrækning vil jeg sammenholde mine kvalitative data med resultater fra kvantitative undersøgelser, for at forholde dem til en mere overordnet sammenhæng. Det kan f.eks. være meningsmålinger fra Freedom House og almen statistik om ungarske forhold. I denne sammenhæng skal det nævnes at de statistiske kilder i Ungarn ofte ikke er særlig pålidelige, typisk fordi svarprocenten er for lav, og svarene ofte er ukorrekte, enten fordi man snyder med støtte, eller ganske simpelt fordi man af gammel vane lyver for systemet[1].

Det er muligt at jeg selv vil gennemføre en eller flere spørgeskemaundersøgelser i et større antal organisationer eller blandt deltagerne. Som jeg har beskrevet ovenfor er metoden ikke umiddelbart attraktiv, men måske kan jeg i min egenskab af studerende og frivillig i en nonprofit organisation skabe den nødvendige tillid og interesse, som får respondenterne til at svare – og svare ærligt. Metoden kan nok især anvendes til at opnå viden om de individuelle modtageres udbytte af organisationens aktiviteter.

Til top

4.3 Tidsplan

Ifølge min aftale med Civilfonden skal jeg starte arbejdet d. 15.maj 2000. I maj og juni skal jeg følge repræsentanter fra organisationen når de skal besøge ca. 80 organisationer som har modtaget støtte fra Civilfonden. I juli og august er der knap så meget aktivitet i organisationen. I denne periode kan jeg tage tilbage til nogle organisationer alene eller opsøge repræsentanter for staten eller fra andre instanser, som måtte vise sig interessante. Der skulle i denne periode også gerne blive tid til at arbejde med mine data fra maj-juni. I slutningen af august og i september skal de fleste projekter afsluttes og evalueres og denne runde besøg, skal jeg også deltage i. På dette tidspunkt har jeg mulighed for at anvende min viden fra de tidligere besøg og få klarhed over eventuelle tvivlsspørgsmål.

Efter august er det usikkert, i hvilken form Civilfonden vil bestå, og det er ikke sikkert, de kan tilbyde mig egentlig beskæftigelse på dette tidspunkt. Jeg vil dog stadig have kontakt med organisationen. Jeg planlægger at skrive den endelige rapport i løbet af årets sidste måneder, mens jeg stadig er i landet.

Maj-juni: besøg til modtager-organisationer.

Juli-august: Interviews og databehandling.

August-september: Afsluttende besøg hos modtager-organisationer.

November-december: Databehandling og rapportskrivning.

Til top

5. ETISKE OVERVEJELSER

Jeg lægger stor vægt på at respektere Civilfondens eventuelle behov for anonymitet og har på nuværende tidspunkt allerede garanteret overfor Civilfonden, at alle vil blive anonymiseret i rapporten. Jeg har ligeledes garanteret at undersøgelsen udelukkende gennemføres i uddannelsesøjemed. Dog har jeg ikke lovet ikke at anvende data eller konklusioner i andre sammenhænge, men blot garanteret at både organisation og individer i så fald vil blive anonymiseret. Det har stor betydning, at jeg har opnået kontakt til organisationen gennem en tredjemand, hvis navn og rygte på denne måde også kan påvirkes af min opførsel.

Ved et hvert feltarbejde må man gøre sig klart, at man bliver involveret i andre folks liv. Et forsøg på at forstå andres hverdag skaber personlige relationer, som man må respektere. Området for mit feltarbejde er dog ikke så personligt og følsomt for individet. Derimod kan det være et politisk ømtåleligt emne, hvilket kan betyde at repræsentanter fra andre organisationer, donorrepræsentanter eller repræsentanter fra statslige organisationer vil være modvillige i at give mig svar på alle mine spørgsmål. Det vil i denne sammenhæng være afgørende, at jeg kan garantere anonymitet til mine informanter, ligesom jeg må respektere de tilfælde, hvor en person ikke vil udtale sig om et givent emne.

I forbindelse med kontakten til de mindre organisationer vil det naturligvis have en betydning at jeg kommer til disse organisationer som Civilfondens repræsentant. Det kan derfor være nødvendigt at jeg besøger organisationerne på egen hånd, for at komme (delvist) ud over det bias, som vil følge mig. Det kan nok ikke undgås at oplysninger vil blive skjult eller fordrejet pga. min rolle som frivillig hos Civilfonden, men jeg vil forsøge at imødekomme problemet ved at understrege min rolle som studerende og garantere anonymitet.

Mine sværeste etiske overvejelser vedrører forholdet mellem staten og Civilfonden. Jeg har endnu ingen viden om dette forhold, men jeg ved, at der kan være et anspændt forhold mellem statslige instanser og nonprofit organisationer[13]. Der vil være en fare for, at jeg kan forværre situationen for Civilfonden, hvis jeg anses som deres repræsentant og samtidig stiller kritiske spørgsmål. Derfor er det nødvendigt at gøre det meget klart, hvad min position er, og måske må jeg vente med at interviewe statsrepræsentanter til perioden efter september, når jeg ikke længere er direkte involveret i Civilfondens arbejde.

Til top

LITTERATURLISTE

Anheier, Helmut K. & Seibel, Wolfgang (1998) The Nonprofit Sector and the Transformation of Societies... i Powell & Clemens eds. Private Action and the Public Good, Yale University Press, New Haven & London.

Cohen, Jean L. & Arato, Andrew (1992) Civil Society and Political Theory. MIT Press, Cambridge, Massachusetts and London.

Diamond, Larry (1999) Developing Democracy, John Hopkins University Press.

Edwards, Michael & Hulme, David. (1996) Too Close for Comfort? The Impact of Official Aid on NonGOvernmental Organizations. World Development, 24(6).

Feldman, Shelley. (1997) NGOs and Civil Society: (Un)stated Contradisctions. AAAPSS 554.

Fisher, William F. (1997) Doing Good? The Politics and Antipolitics og NGO Practices. Annual Review of Anthropology, 26.

Gerö, András (1993) Modern Hungarian Society in the Making [udgiver, sted]

Geskó, Sándor & Göncz, Kinga (1997) Ethnic Minorities in Hungary: Democracy and Conflict Resolution in The Annals of the American Academy, 552, July 1997.

Herbai, István & Pálvölgyi, Rita (1997) Public Participation in Cooperative Planning: A Local Tax Issue in Nagykanisza, Hungary i The annals of the American Academy, 552, July 1997.

Hann, Chris & Dunn Elizabeth eds. (1996), Hann: Civil Society, Challenging Western Models, London & New York. pp.1-26

Holmes, Leslie (1997) Post-communism, an introduction. Polity Press, Cambridge.

Jenkins, R. (1995) Politics and The Development of The Hungarian Non-profit Sector, Voluntas, 6, no.2, Manchester.

Keane, John (1998) Civil Society, Polity Press, Cambridge.

Kuti, Éva (1996) The Nonprofit Sector in Hungary, Manchester University Press, Manchester & New York.

McMichael, Philip D. (1990) Incorporating Comparison within a World-Historical Perspective: An Alternative Comparative Method, American Sociological Review 55(June):385-397.

McMichael, Philip D. (1992) Rethinking Comparative Analysis in a Post-Developmentalist Context, International Social Science Journal 133:351-365.

McMichael, Philip D. (1996) Development and Social Change: A Global Perspective. i Sociology for a New Century. Pine Forge Press, Thousand Oaks, CA.

Osborne, P. Stephen & Kaposvári, Anikó (1998) Nongovernmental organizations, local government and the development of social services managing social needs in post-communist Hungary, Discussion Paper No.4 Local Government and Public Service Reform Initiative, Budapest.

Quigley, Kevin F.F. (1997) For Democracy’s Sake Woodrow Wilson Center Press, Washington.

Richter, James (1999) Foreign Assistance and Social Movement Organizations in Russia: Creating Civil Society? Paper presented to the Annual Conference of the American Political Science Association, September 2-6, Atlanta, Georgia.

Salamon, Lester M. (1995) Partners in Public Service, Government-Nonprofit Relations in the Modern Welfare State, The Johns Hopkins University Press, Baltimore and London.

Seligman, Adam (1992) The Idea of Civil Society, New York: The Free Press. pp.145-206

[1] I årene 1982 til 1993 steg antallet af organisationer i Ungarn fra 6.570 til 35.915. I samme periode skete også et kvalitativt skift mod udførelse af sociale ydelser som værende en stor del af NGOernes aktivitet. (Osborne og Kaposvári 1998).

[2] Civilfonden arbejder for at fremme demokratiet i Ungarn og det øvrige Central- og Østeuropa. Se yderligere beskrivelse senere i denne tekst. Civilfonden er et opdigtet navn.

[3] Se Cohen og Arato (1992) for en introduktion til disse debatter, Anheier & Seibel (1998).

[4] Således kan, udover Civilfonden, nævnes Autonómia Foundation hvis mission er at frembringe og støtte civilsamfund i Ungarn, bla. ved at støtte ”..self-help initiatives which enable Roma people and others to build economic and social autonomy...” ; ”supporting environmental projects which involve local unemployed Roma people” og ”supporting the professional and sustainable development of emerging and established non-profit organisations.” (http://www.autonomia.hu/aNGOl/mission.html , min kursiv). Andre eksempler er LGI, Civil Society Development Foundation-Hungary, Partners-Hungary, World Bank, United Way etc.

[6] “Civil Society is the realm of organized social life that is open, voluntary, self- generating, at least partly self-supporting, autonomous from the state, and bound by a legal order or set of shared rules.” Diamond (1999) p.221

[7] Roma er det officielle ord for sigøjnere.

[8] Dette er helt i tråd med Tocquevilles forståelse af civilsamfundet som en sfære for opbygning af demokratiet, se Cohen & Arato (1992).

[9] Beskrives i afsnittet Præsentation af Civilfonden.

[10] Central European University i Ungarn er grundlagt af Soros og er en yderst præsentabel institution, hvor de ansatte lønnes efter vestlige standarder. Quigley (1997).

[11] I organisationens eget materiale præsenteres den som en ”non-governmental, nonprofit organization”. I Ungarn er de to betegnelser i praksis ensbetydende og i daglig tale bruges oftest ”nonprofit”, fordi det kan udtales og forstås på ungarsk. I denne tekst er de to betegnelser ensbetydende.

[12] Under sidstnævnte program har organisationen bla. iværksat et projekt med ”Tele-cottages”, som er tele-centre placeret i mellemstore byer forskellige steder i Ungarn. Her kan lokalbefolkningen anvende Informationsteknologiske redskaber af forskellige art, fra kopimaskiner til Internet.

[13] I oktober 1999 deltog jeg i en konference i Debrecen, Ungarn for (primært kulturelle) nonprofit organisationer, hvor også repræsentanter for byrådet og andre statslige instanser deltog. Der var en generel tendens til mistro mellem de to parter; organisationerne mente at politikerne lovede mere end de holdt, mens politikerne mente organisationerne ville have for mange penge og beskyldte byrådet for al dårligdom. Flere gik fra møder i vrede!