Gode gamle Grundtvig, endnu en gang!
  N(iels) F(rederik) S(everin) Grundtvig
   har også skrevet et vers  om modersmålet i sin sang:
   Langt højere bjerge så vide på jord ". 
   Det er den sang, vi synger på Zincks melodi.
   Der bliver tit gjort lidt nar af, at Grundtvig i et af versene
   skriver: "ved jorden at blive, det tjener os bedst"
   Nå ja, vi skal åbenbart ikke føle, vi er noget som danskere,
   men i virkeligheden er sangen fyldt med rosende ord om vores
   danske land og dets indbyggere, når man læser nøjere efter!

   Og det var vel ikke dårligt at tænke på for den, som digtet er
   skrevet til, når han skulle ud på den lange rejse til De Dansk 
   Vestindiske Øer i 1820. Han måtte skam ikke glemme det
   gamle Danmark, hvor der var så meget at være stolt af - -
   og glad for.
   Jeg vil tage det ene af de 6 vers frem, for her er der tanker
   om disse siders emne: Vores dejlige Modersmål.
   De øvrige vers er nemme at finde i Højskolesangbogen
   eller hos
www.ugle.dk!

   
Langt højere, ædlere, finere sprog
   skal findes på fremmedes tunge.
   Om højhed og dejlighed danemænd dog
   med sandhed kan tale og sjunge.
   Og træffer vort modersmål ej på et hår,
   det smelter dog mere, end fremmedes slår.
Tilbage til Grundtvig 1.