Alle husker sikkert den utrolige sommer 2003, hvor også hundene rigtig nød
varmen. Især mindes jeg de mange natteture i haven med en lille diegivende mor,
der i de første 3 uger ligger i fred og ro i en høj barneseng i stuen lige uden for
soveværelset. Hun trænger altid til at komme ud på græsset, og bliver luftet utrolig
tit. Hun får 3 madportioner pr. dag og skal passe sine små hvalpe i begge ender,
som man siger. - Nattergalens vidunderlige sang høres rigtig langt i den smukke
stilhed - kl. 2 om natten!
Det er et stort arbejde for en samvittighedsfuld, lykkelig opdrætter at have et
hvalpekuld. Alle fortæller vi gerne til hver en tid, om oplevelsen ved en overstået
måske vanskelig fødsel og den dejlige følelse af at have små nyfødte, hjælpeløse
hvalpe i hænderne! Man har rigtig lyst til at fortælle om det til alle, der vil høre om
forløbet og resultatet! - Og heldigvis er der mange af os, der kontakter hinanden i
den anledning! - PS! Bliv ved med det, for det er så smittende hyggeligt!
Siden kommer så tiden, hvor hvalpene forvandler sig til hunde med normal
adfærd. Faktisk kan man se nye udviklingstrin hver eneste dag, lige fra den første
begyndende slow-motion leg med hinanden. Det er pudsigt at se, hvor tidligt små
tæver sætter sig ned for at tisse, mens hanner altid står med 4 stive ben, og ser ud
til at føle sig lidt akavede! Fra da af behøver man ikke mere vende bugen i vejret
på dem for at se, hvem der er hvem!
Chihuahua findes jo i mange forskellige farver, så normalt kan man let kende
hvalpene fra hinanden, men netop i år havde jeg V-kuldet, hvor det var svært. Så
det var helt fint, at hannen, da de blev lidt større, ikke satte sig ned!
Senere var det nemmere, for Viking stod på bagbenene og forlangte kontakt,
Vilma gøede legeglad, mens Vigga var så rolig og munter, at vi måtte læse hendes
kropsprog! De forstod meget hurtigt at bukke sig under ”firkanten”s side, når
nettet blev løftet op, og styrtede så ud for at komme til at lege i hele stuen. Efter
en tid med vild leg gav Viking sig til at løbe utålmodigt langs siderne på nettet, for
at få løftet det op, så han kunne komme ind og hvile ud i ”reden”! Pigerne valgte
som regel at krybe op og falde i søvn på skødet af den af os, der sad på gulvet med
langstrakte ben! -
I 2002 oplevede jeg, at lille Rosana, eller var det Roxanne?, smuttede ud i haven
gennem maskerne i hundegården, mens jeg sad derinde på græsset med de andre i
kuldet. Jeg tør ikke andet og er altid med de bittesmå derude. Man kan godt
forestille sig, at en rovfugl eller en flok måger og råger kan være farlige.
I stedet for at skræve over hundegårdshegnet lokkede jeg med den sædvanlige
høje indsmigrende stemme:"Mis, Mis, Mis"!!! Den lille hvalp vendte straks om og
fandt igen en firkant, hvor hun kunne få hovedet igennem! Hvor jeg morede mig,
mens hun rigtig blev rost, da hun kom hen og fik en plads på skødet!
Jo, det er fantastisk rart, når man kan se, at hvalpene bruger de godt nok små
men kloge hjerner! Det er ikke spor underligt, at man sådan holder af sine hvalpe,
og at man derfor er utrolig omhyggelig med at finde de rigtigste fremtidige hjem til
hver og en af dem! - - - - - -
Så meget mere bittert er det at finde ud af, at man har fejlbedømt det nye hjem.
Det er ærlig talt ikke til at bære, og mærkelig nok skete det for os i 2003, for første
gang nogensinde - siden 1976!
Den dejligste knap 2½ årige Chihuahua, Pallina,(betyder lille kugle på italiensk!)
blev straks solgt til anden side, uden at vi anede det. Vi kunne ikke godkende og
specielt i dette tilfælde ikke informere den nye familie om Pallinas erhvervede PL,
dvs. grunden til, at vi ønskede en ny og helt rolig fremtid for Pallina!
Se hendes side!
HUSK!
Enhver Chihuahua, der er skabt, født og vokset op hos os, bliver ved med
at beholde deres plads i vore hjerter. Det må alle kunne forstå?!
Ulla og Leif Graulund.
efter aftale med indehaveren af denne webadresse.