Chihuahua (CHIHUAHUENO) Oprindelsesland: Mexico.
Anvendelse: Selskabshund. Uden brugsprøve
Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 6 (Chihuahueno).
Historie: Chihuahua'en regnes for at være verdens mindste hunderace, og den bærer navnet
på den største provins i Mexico (Chihuahua). Man mener, at disse hunde tidligere levede vildt,
og at de under den toltekiske civilisation blev indfanget og tæmmet.Afbildninger af en
dværghund, kaldet "Techichi" og levede i Tula, blev brugt som dekoration på byens arkitektur.
Disse statuer ligner meget vores dages Chihuahua.
Helhedsindtryk: Hunden kropsform er kompakt. Meget væsentlige træ er, at dens hovede
skal have æbleform, og at den bærer sin moderat lange hale meget højt, enten
i en bue eller en halvcirkel, med spidsen pegende mod lændepartiet.
Proportioner: Kropslængden er en smule større end skulderhøjden. Der ønskes dog en næsten
kvadratisk krop især hos hanner. En lidt længere krop er tilladt for tæver af hensyn
til drægtigheden.
Adfærd, karakter: Kvik. og opmærksom, livlig og meget modig.
Hoved:
Skallei: Godt hvælvet æblehovede (et karakteristisk racekendetegn). Den foretrækkes uden
fontanel, men en lille fontanel er tilladt.
Stop: Godt markeret, dybt og bredt, idet panden hvælver sig over næsepartiets basis.
Næse: Alle farver er tilladt. Den er moderat kort og peger en smule opefter.
Næseparti: Kort og med lige profil, bredt ved basis, aftagende mod spidsen.
Læber: Tørre og tæt sluttende.
Kinder: Kun let udviklede og meget tørre.
Tænder, bid: Sakse- eller tangbid. Overbid, underbid eller enhver anden form for fejlagtig
stilling af over - eller underkæben skal bedømmes strengt.
Øjne: Store og nærmest runde af form, meget udtryksfulde, ikke udstående, fuldkommen
mørke. Lyse øjne er tilladt, men ikke ønsket.
Ører: Store, opretstående og vidt åbne. De er brede ved basis og bliver gradvis smallere mod
den let rundede spids. I hvilestilling hælder de udefter i en vinkel på 45 grader.
Hals: Overlinien er let buet.
Længde: Middellang.
Form: Kraftigere hos hanner end hos tæver.
Hud: Uden løs halshud. Hos den langhårede variant er det særdeles ønskeligt med en halskrave
af længere pels.
Krop: Kompakt og velbygget.
Overlinie: Vandret.
Manke: Kun let markeret.
Ryg: Kort og fast.
Lænd: Meget muskuløs.
Kryds: Bredt og stærkt, næsten fladt eller let faldende.
Bryst: Bred og dyb brystkasse, godt hvælvede ribben. Set forfra er den rummelig, men
ikke overdrevet. Set fra siden når den ned til albuerne. Ikke tøndeformet.
Underlinie: Dannes af en tydeligt optrukken bug. En slap bug er tilladt, men uønsket.
Hale: Højt ansat, virker flad. Den er moderat lang, bred ved roden og gradvis aftagende
mod spidsen. Haleføringen er et meget vigtigt, karakteristisk træk for racen. Under
bevægelse bæres halen højt, enten i en bue eller i en halvcirkel med spidsen pegende
mod lændepartiet, hvad der giver kroppen harmoni. Halen må aldrig bæres mellem
benene eller opdrullet lavere end ryglinien. Hos den langhårede variant danner halens
pels en fane. I hvile bæres halen hængende med en let krog.
Lemmer:
Forpart Forbenene lige med god længde. Set forfra ligger de i en lige linie med albuerne.
Set fra siden er de lodrette.
Skuldre: Tørre med moderat muskulatur. God vinkel mellem skulderblad og overarm.
Albuer: Faste. De slutter godt til kroppen, hvad der sikrer en fri bevægelse.
Mellemhånd: Let skråstillet, stærk og smidig.
Bagpart: Godt muskuløse bagben med lange knogler, lodrette og parallelle, med gode
vinkler i hofteled-, knæ og haseled, i harmoni med forpartens vinkler.
Haser: Korte, med veludviklet akillessene. Set bagfra godt bredt stillede og lodrette.
Poter: Meget små og ovale, med godt adskilte, men ikke spredte og flade tæer. Hverken hare eller kattepoter). Kløerne er særlig godt krummede og moderat lange.
Trædepuderne veludviklede og meget elastiske. Ulvekløer skal være fjernet, undtagen i
lande, hvor dette indgreb er ulovligt (bl.a. i Danmark).
Bevægelse: Skridtene er lange, fjedrende, energiske og aktive, med god rækkevidde fortil og
godt fraskub fra bagparten. Set bagfra bevæges bagbenene bevæges næsten
parallelt, således at bagpoterne træder direkte i forpoternes spor. Med stigende tempo
har poterne tendens til at træde gradvis nærmere ind mod bevægelens midterlinie
(single tracking). Bevægelsen forbliver fri og spændstig, uden synlig anstrengelse med. løftet hoved og fast rygt.
Hud: Blød og elastisk over hele kroppen.
Klik her for at læse videre >>
stilling:
10 i 2!
