2 Chihuahua ? LANG løbetid!
      
     
Mange mennesker kan godt tænke sig at få 2 Chihuahua. Det er bestemt også  
  morsomt, for de kan få meget glæde af hinanden, og man ser rigtigt, hvor meget
  hund, der er i så lille en race. Jeg anbefaler altid 2 af samme køn og ikke af samme
  alder. Det er meget nemmere at få hund nr. 2 oplært, når den første har lært familiens
  rytmer og krav. En lille ny vil ganske simpelt abe efter den førstes lærdom. 2 lige
  gamle hvalpe er i al deres fælles livlighed meget svære at påvirke i gunstig retning.
      Nogle liebhavere synes, det vil være dejligt med et par, altså en til i modsat køn!
  De skal være sammen som legekammerater, men her skal man være opmærksom
  på, at det hurtigt vil give problemer. En tæve kommer allerede i løbetid som 6-9
  måneder gammel. Så det bliver meget hurtigt nødvendigt at skulle adskille 2 gode
  venner totalt og længe 2 gange årligt. Det er absolut synd, vil vist alle sige!
      Nåh ja, bliver der sagt, så kan man da bare sterilisere eller sådan! Som opdrætter
  bryder jeg mig ikke om de tanker, for man kunne da som menneske have indrettet
  sig klogt for hundenes skyld i forvejen og fået god råd og vejledning!
      For øvrigt kan 2 hanner have det aldeles dejligt og være uundværlige for hinanden.
  Læs lidt videre, så kan enhver forstå, hvad jeg mener!


        Chihuahuaen er bemærkelsesværdig med hensyn til sin løbetid, tror jeg.

     
Jeg mener, at en Chihuahua er i løbetid 4 uger. Nogle tæver svulmer kun op bagtil, 
  og har ikke synbar blødning, hvilket gør fastslåen af en løbetid vanskeligere. Mange    
  tæver lader sig gerne kurtisere (og parre!) fra 2. til 28. dag, og de er selvfølgelig
  særlig "farlige".
      Man må altid passe utrolig godt på, hvis man selv har hanhund i huset, for han
  ved med garanti altid, hvor den løbske tæve befinder sig! Jeg kan anbefale, at man 
  straks isolerer de implicerede parter fra hinanden. Det er bedst at sætte plader ned i
  riller, sat fast på dørkarmene til de "kriminelle" rum. Så må man godt nok skræve
  over, hver gang man vil have kontakt med hundene, men får til gengæld næppe uheld, 
  hvis der kommer fremmed børne-eller weekendbesøg!

     
Løbetidsintervallerne er stabile for mange tæver, men forsinkende forhold, som
  kulde og rejse, kan spille ind, så helt kalendermæssigt sikker kan man aldrig være.
  Har man flere tæver, er det påfaldende, at de kan smitte hinanden og gå i løbetid  
  praktisk talt samtidigt. En tæve der pludselig "springer på" , altså smittes af en
  andens løbetid lang tid før forventet løbetid, kan godt være parringsvillig, men giver 
  næppe hvalpe. Jeg tror, det skyldes, at hun ved den psykiske overtagelse af løbetiden 
  ikke selv fik modne æg i perioden. Hunde er nu specielle på hormonfeltet! Tænk på
  den indbildske graviditet, og det at en tæve uden hvalpe, men med moderfølelser fra  
  tidligere, kan give mælk, hvis hun får lov at adoptere hvalpe fra et andet kuld.

    
Ønsker man imidlertid, at tæven skal parres med egen hanhund, er det ikke klogt,
  at man lader dem gå sammen hele tiden. Det kan godt ske, at en stærk tæve i starten
  sætter sig i respekt overfor hannen, så han kan risikere at blive kuet og ikke tør
  foretage sig noget senere hen!. Det er bedre, at gemme dem for hinanden indtil de
  helt rigtige dage, så gensynsglæden er størst muligt, og der kan komme lidt kærlighed 
  med i spillet! For det skal der jo til, det ser man tydeligst, hvis man tager hjemmefra
  for at parre med fremmed hanhund, og tæven forud er forelsket i sin ven, som hun
  lige har forladt derhjemme!
      I bøgerne står der, at en tæve skal parres 10-13. dag, men det gælder ofte ikke for  
  Chihuahuaen. Jeg har erfaring for, at det er bedst 12-16.dag, og det passer fint med  
  midterperioden i en 4-ugers løbetid. Her kan hver tæve jo være helt individuel, så
  man trods sine fornemmelser alligevel rammer de forkerte dage!

     
En tæve, som jeg gentagne gange parrede uden forventet resultat, havde jeg næsten 
  opgivet at give sit andet kuld. Jeg plejer at parre, skal vi sige 4 gange i løbet af ca. 6
  dage, det er ligesom det, jeg vil byde tæven! Jeg ville låne mig til en han, og ejeren 
  foreslog, at hans parringsglade hanhund skulle muntre sig hver eneste dag, så længe
  tæven var forelsket i ham. Jeg var ikke så meget for det, men fulgte alligevel rådet!
      Det blev til 12, TOLV, frydefulde dage for
tæven - i træk! Så sluttede jeg, ganske  
  mør af at kravle rundt halve timer ad gangen for at passe på de sammenkoblede,
  dejlige og kostbare avlsdyr. Jeg bemærkede, at der var 2 dage, hvor kærligheden  
  blussede mest, og de dage blev naturligvis noteret på kalenderen! - Der
kom senere
 
en dejlig lille tæve, som jeg kaldte Pallina, hvilket er italiensk og betyder lille kugle!
                                                              
# # # # #
      Mit råd vil altid og helt bestemt være, at man skal tænke sig MEGET godt om,
  hvis man pusler med tanken om at få 2 legekammerater - af hvert sit køn!
    
                                                                                                                      
UG.
Tilbage til >>
< <  Tilbage til Bequita!
OBS! Helt eller delvis gengivelse af indhold, mærket UG, er kun tilladt efter aftale med indehaveren
af denne webadresse.