Jeg vil her nævne flere eksempler på pludselig hundedød, som jeg som racerepræsentant
                           gennem årene med sorg har hørt så mange af. Alt er
lige farligt!
                        
Pludselige og chokerende dødsårsager.

 
1. En større løs hund, som folk siger "ikke gør noget", kan kaste sig over din fritløbende Chihuahua.
      Ja faktisk kan den også gøre det,
mens du går tur med din hund i line!
 
2. Pludselig støj. Kommer der en jetjager f.eks., kan en lille fri hund blive så angst og konfus, så det
       trods ejerens kald er svært for den at finde hjem. Den kan løbe i forkert retning mod  trafikfarligt 
       område.
3. Et sekunds uopmærksomhed, mens man troede sig sikker med sin Chihuahua i normal line
      og med sine egne ellers vagtsomme øjne i nakken.
 
4. Lad være med at bruge Flexline i områder, hvor der nemt kan findes ukontrollerede hunde. -
       Det er rart også for en Chihuahua at gå sine egne vegne, men man kan slet ikke få hunden
       hurtigt nok op til sig.
 
5. Der kan komme en knallert, der ulovligt kommer farende på en ellers fredelig spadseresti.
 
6. Ræven findes allevegne, i byen som på landet, i dagslys så vel som i de mange mørke måneder.
      Det kan godt være man siger, at der ikke er en ræv i området, men vær sikker på,
det er der
    altså! Ræven ønsker netop at leve uset for os mennesker, men det kan godt være din nabo
      længere nede af vejen i hemmelighed fodrer kvarterets ræv? Mere om emnet senere.
 
7. Gøen i lavt indhegnet forhave, hvor en fremmed, irriteret stor hund kan hoppe over.
  8. Uindhegnet swimmingpool
. - Ved et frygteligt uheld kan det også være ens egen, som den ellers
      var så bange for. Stormvejr kan være afgørende for en tragedie!
 
9. Omkommet i trafikken, efter at være smuttet ud hjemmefra.

              
Jamen, jeg har indhegnet hele haven, siger du!
        Ja, sådan skal det jo også være, hvem tør andet - af flere årsager! For en enlig Chihuahua eller
  anden lille hund kan ukontrolleret luftning i mørke eftermiddags- og aftentimer alligevel være
  skæbnesvanger. En ræv kan godt have studeret adgangs- og flugtvejene på forhånd!       
 
Jeg er altid bange for den snu ræv!
       Da min datter med familie 1/7-2002 flyttede ind i et hus, der havde stået tomt nogle forårsmåneder i
  Søborg i København, var der en rævegrav under naboens carport med adgang fra vores datters have
  og under den adskillende bøgehæk. Naboen vidste ikke noget om graven. - Når en ræv har unger er den
  naturligvis særlig jagtivrig, og benytter hos os alle også de sene eftermiddagstimer og de lyse  aftener!
       Selv i egen have skal man være opmærksom på, at der kan være en speciel og sjælden fare ved
  juletid. Vi der ved, at fugleben og tynde knogler er farlige for hundetarmene, kan ikke finde på at hænge 
  andeskrogets rester ud til fuglene. Det kan være tradition i andre familier. men er uheldet ude, kan en
  stor fugletyv have snuppet det, og tabt lidt i ens have. Hold altså, som i øvrigt altid øje med, hvad
  hunden har fundet af spændende for at gnaske på det.                                             
UG.

               
             Pas På: også her!  Hvad man ikke må!
 
1. Stil aldrig din hund udenfor en forretning. Den kan være fristende at stjæle!
 
2. Forlad aldrig hunden i en bil, der kan risikere at blive meget varm, og det ved alle sker forbavsende
      hurtigt i foråret og om sommeren. Selv en lille vinduessprække for at give luft i bilen, (den eller
      hunden skal jo ikke gerne blive stjålet!), er ikke nok til afkøling af bilen. - Husk også, at solen
      vandrer utroligt  hurtigt, og at den ellers gode skygge flytter sig lige så hurtigt.
 
3. Lad være med at have en lille hund løs i bilen under fart, specielt hvis du er chaufføren. Ved en
      pludselig opremsning (ulykke) kan den flyve fremad mod forruden eller/og være farlig for dig
      som chauffør og dermed for samtlige medtrafikanter. En transportkasse vil kunne beskytte den,
      og hvis kassen er tøjret også forhindre, at du selv får den i nakken som et andet projektil!
4. Lad være med at give hunden chokolade. Det er gift for den! Chokolade-godbidder er en 
      misforståelse. Hunden er tilfreds med en enkelt ikke fedende cornflakes-stump, uden mærkværdige
      tilsætninger!                                                                                                     
UG.
  Så skete det igen!
   
12/7-2006. En Chihuahua blev bidt ihjel i dag, da den i snor gik morgentur
    med sin mor.
    Den korthårede Bequita's Ursus blev født her d. 29 april 2003 og boede i Nyborg.
    Denne gang var det en løs Rottweiler, der var dræberen.
Tilbage til pas-på-starten!
Tilbage til >>
OBS! Helt eller delvis gengivelse af indhold, mærket UG, er kun tilladt
efter aftale med indehaveren af denne webadresse.