er den mest spændende hobby, man kan tænke sig!
Man skal nok starte med at gøre sig fortrolig med den gotiske håndskrift,
som godt kan drille ved at have visse små bogstaver, som umiddelbart ligner
hinanden så meget, at man af og til forsigtig må gætte sig til ord, for at få en
sammenhæng i en skrift. Derudover må man lære at bruge gamle kalendere
for at finde frem til datoer, idet man i kirkebøgerne har brugt kirkeårets
betegnelser for søndagene.
Udover at tage hjemmefra for at studere i de forskellige Landsarkiver og
på Rigsarkivet, kan man nu lede efter oplysninger på internettet af virkelig
mange kanaler, som findes ved at bruge søgeord på søgemaskinerne. En del
kan fås direkte på www.ddd.dda.dk, og her kan man rekvirere CD-rommer
med folketællinger hjem til sit eget skrivebord.
Postadressen er Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10, 5000 Odense C.
Nyfunden utrolig hjemmesideadresse for alle med bornholmske aner:
www.kofoed.org
Mange folketællinger fra alle landets mange sogne er allerede "oversat"
fra gotisk håndskrift og indtastet, så man nemt kan arbejde med stoffet,
men det er ikke muligt at finde alle sogne endnu.
Folketællingerne starter 1787 de fleste steder, og forekommer så med jævne
mellemrum 1801, 1838, 1845 og ofte senere med kun 5 år imellem
tællingerne. Ikke alle sogne har været lige ivrige, så det kan være svært
at få sammenhæng mellem korrekte kendsgerninger. Man må selv ud og
lede for at få bekræfte det fundne og måske bruge de vigtige skifte-
protokoller, kirkebøger, lægdsprotokoller, matrikel-protokoller og meget
andet på de forskellige arkiver.
Som eksempel på, at der kan ledes mange steder, så mødte vi den første
kendte bærer af slægtsnavnet Graulund 3 specielle steder. Han står i
Universitetets bøger over immatrikulerede studenter i 1733, 6 år efter som
studiosus i biskop Herslebs visitatsbog, og han står også i en lille bog over
betalte tiender til kirken. Familiens private vilkår fik vi meget at vide om
i skiftet efter hans død. Her blev bl.a. fortalt om ejendelene i bolig, rum,
loft og stald i rytterskolen.
Man skal ikke være tilfreds, før man har fået konkret bekræftelse af
sine antagelser, det er så umådelig nemt at forfalde til gætteri, der kan
være aldrig så logiske og alligevel forkerte!
En generation repræsenterer kun 20-30 år, så der kan meget nemt ske
et bortfald, hvis man ikke hele tiden har fundet forbindelsen med ældre
virkelig dokumenterede kendsgerninger! - - Lykkes det at finde noget nyt,
som bekræfter det tidligere fundne, kan man godt blive helt euforisk af
glæde!
På Bornholm ses folketællinger fra 1771, men de er vanskelige at arbejde
med, da kun mandens navn opgives, og eneste oplysning om konen er hendes
alder (!). Senere kommer hun og børnene med, hun for livet med sit fødenavn
og børnene, som regel med et efternavn, der er opstået ved at bruge faderens
fornavn med sen eller datter efter. Kun de rigtig fine familier på f. eks.
herregårdene og en bys mere betydende familier, som f.eks. præstens og
lærerens har ofte et familienavn.
Folketællingen 1845 er meget væsentlig for arbejdet bagud, da de
enkelte personers fødesogn angives. Familierne flyttede meget lidt i
17-1800-årene, så man kan ofte følge dem i samme sogn. Det kan være en
ide at kontakte lokalarkiverne. De vil gerne vide, hvad man selv har fundet
frem til, og man kan måske få noget at vide, om den spændende fortid for
den egn, man bor i lige nu. Vi kender her alle gårdens ejere fra midten af
1700-tallet, i flere tilfælde med samtlige beboere og ansatte i husstanden,
som vi har fundet frem til i folketællingerne.
Slægtsforskning giver mange opfølgende interesser og hobbies. Kender
man de forskellige sogne i familien, må man bestemt ud at se på slægtens
kirker og forestille sig, hvad de oplevede og så omkring sig i de "gode"
gamle dage! Herfølge kirke blev f.eks. brugt af Graulundslægten fra 1790
og 200 år frem. Nyd de talrige håndværksmæssige mesterværker overalt i
altertavler, prædikestole, epitafier mv.. Kalkmalerierne, som dengang
havde stor betydning, kan også studeres hjemme på www.kalkmalerier.dk.
Kirkerne (med links!) kan studeres på www.dis-danmark.dk/kirkeimg.
Man kan få sig en fin billedsanling med slægtens kirker og - ja. hvad med
f.eks. Danmarks 6 rundkirker? Begge websteder skal nok give lyst til
andre og nye ture!
Fakta og årstal kan være aldrig så godt, men det mest spændende og
svære er sådan set at få "kød" på de enkelte personer. Erindringer og breve
er familieskatte, som man altid bør mangfoldiggøre til så mange som muligt
af børn og unge i sin familie. Har de ikke direkte interessen for slægtsarbejde
lige nu, så kommer den garanteret senere. Og så kan det faktisk være for
sent for os at fortælle dem bare lidt af, hvem vi har oplevet!
Man skal huske på, at vores bedsteforældre faktisk er børnebørnenes
tipoldeforældre, - - så det gælder om at fortælle løs, - hvis man kan få lov!
<< Tilbage til Bequita!
Tilbage til forsiden! >>
