tandløs og med store problemer med sit gebis og med mange gigtsmerter i arme
og hænder. Alligevel kan han skabe vidunderlige malende billeder for os.
Det er en mand med stor eftertænksom livsvisdom, men hans blik er friskt
ligesom i starten af eventyret Klokkedybet.
Det ses f. eks. i et brev som han skrev et års tid før sin død.
Kilde: Deres broderligt hengivne. Et udvalg af breve fra H. C. Andersen,
ved Niels Birger Wamberg. Gyldendal.
- - “ I morgen, Søndag har jeg været hele 3 uger på Holsteinborg, været her
en heel Blomster- Levealder. Da jeg kom, hang Sirenerne i mørkerød,
faste Klaser, og Guldregnen tittede frem fra sit grønne Hylster; snart, i de
sommervarme Dage, udfoldede de sig i Deilighed og Duft; men nu bleges de.
Sirenerne minde om Cattunskjolerne i Vartou, og Guldregnen har sygelige,
hvide Blade; Vinden vifter dem om i Gangene. Deres Blomsterliv er forbi;
men en ny Slægt er traadt frem: Rødtjørnen, saa frisk, som var den dyppet i
Aftenrødens deilige Skyer; om faa Uger er ogsaa dens Tid henne, saa kommer
Rosernes Tid, og før vi tænke derpå, have vi Georginer og Asters i deres duftløse,
blændende Pragt, og ere de forbi, ere vi glade ved Beenved og røde Hyben.
Det er Blomsternes Levealder, kortere vel end vor; men de glæde sig i Luft og
Solskin; vi tænke for meget paa det: at forsvinde.” - -
Marie Hay. Ny Nordisk forlag.
H.C.Andersen sluttede sine årelange dagbogsoptegnelser d. 14/7-1985, da han boede
hos familien Melchior i "Rolighed". Han var meget taknemmelig overfor Fru Melchior
"Gid jeg måtte få den lykke at dø, mens jeg har det så velsignet!",
"Hvor De dog må være træt af mig! - - og
"Tak, og Gud velsigne Dem!!"
Vi må i dag takke hende for, at han fik disse rolige dage tilsidst!
Han døde den 4. august 1875 om formiddagen.
Vi i Danmark, så vel som i hele verden,
står også i dag i usigelig gæld til ham!
er kun tilladt efter aftale med indehaveren af denne webadresse.