Et meget malende
billede af
et gammelt HUUS!
                      Fra eventyret "Tante Tandpine",
          
hvor han lader en ung student fortælle om sit hjem.

       - - Jeg boer hos en stille Familie; den tænker ikke paa
  mig, selv om jeg ringer tre Gange. For resten er det et sandt
  Spectakel-Huus med Lys og Larm af Vejr og Vind og
  Mennesker. Jeg boer lige over Porten; hver Vogn, som
  kjører ud eller ind, faar Skilderierne paa Væggen til at
  bevæge sig. Porten smælder og rusker i Huset, som var det
  en Jordrystelse. Ligger jeg i Sengen, gaae Stødene gjennem
  alle mine Lemmer; men det skal være nervestyrkende.
  Blæser det, og blæse gjør det altid her til Lands, saa dingle
  de lange Vindues-Kramper udenfor frem og tilbage og slaae
  mod Muren. Naboens Portklokke til Gaarden ringer ved hvert
  Vindstød.
       Vore Huusbeboere kommer klatviis hjem, sildigt paa
  Aftenen, heelt ud på Natten; den Logerende, lige over mig,
  som om Dagen giver Timer i Basunblæsen, kommer senest
  hjem og lægger sig ikke, før han først har gaaet en lille
  Midnatstour, med tunge Trin og jernbeslåede Støvler.
       Dobbelte Vinduer er der ikke, men der er knækket en
  Rude, den har Vertinden klistret Papir over, Vinden blæser
  alligevel ind gjemmen Sprækken og frembringer en Lyd som
  af en summende Bremse. Det er Sovemusik. Falder jeg saa
  endelig i Søvn, da bliver jeg snart vækket af Hanegal. -
  Hane og Høne melde fra Hønse-Aflukket hos Kjeldermanden,
  at det snart bliver Morgen. De smaa Norbakker, de have ikke
  Stald, de ere tøirede i Sandhullet under Trappen, sparke mod
  Døren og Panelet for at røre sig.
        Dagen dæmrer; Portneren, som med Familie sover paa
  Qvisten, buldrer ned ad Trappen; Trætøflerne klapre, Porten
  smælder, Huset ryster, og er det overstaaet, begynder den
  Logerende oven over at øve sig i Gymnastik, løfter i hver
  Haand en tung Jernkugle, som han ikke kan holde paa;
  den falder og falder igjen, medens paa samme Tid Husets
  Ungdom, som skal i Skole, kommer styrtende skrigende.
  Jeg gaaer til Vinduet, aabner det for at faae frisk Luft, og det
  er vederqvægende, naar jeg kan faae den, og ikke Jomfruen
  i Baghuset vasker Handsker i Pletvand, det er hendes
  Levebrød. Forresten er det et rart Huus og jeg boer hos en
  stille Familie. 
       Det var det Referat, jeg gav Tante om min Huusleilighed;
  jeg gav det livligere, det mundtlige Foredrag har friskere
  Ord-Lyd end det skrevne. - - - 



OBS!
Gengivelse af de fleste billeder/tegninger på H.C.Andersen - siderne er kun tilladt efter aftale med indehaveren af denne webadresse.
Tilbage til HC! >>