Kampreferater 1998/1999



Herlev - Værløse: 1-1 (22.8.99)


En af årets vigtigste kampe blev spillet i sidste weekend. Kampen mod Herlev var vigtig for de unge danskere, da Herlev ikke kunne rykke op og derfor var point en nødvendighed for at Ledøje-Smørum ikke skulle løbe fra os.
Første halvleg blev en rodet affære med mange fejlafleveringer. Det var da også på en tilfældighed at Herlev kom foran, hvor Herlevs 11'er missede et indlæg og sendte bolden i en bue over Kenn Bruus, VB's målmand og over i det lange hjørne. På dette tidspunkt havde Værløse haft deres chancer men havde ikke formået at udnytte dem.
2. halvleg blev straks mere livlig. Værløses kombinationsspil flød til tider og Herlev blev presset langt tilbage på egen banehalvdel. Det resulterede da også i en fortjent udligning ved Lars Hansen i det 69. min. VB havde tilkæmpet sig et hjørnespark som blev slået flot ind imod pletten hvos målmanden ikke kunne komme til for et overbefolket felt. Bolden dumpede ned foran Lars som sendte den op i det ene målhjørne uden chance for hverken forsvar eller målmand. Herefter dominerede Værløse resten af kampen og kunne have lukket og slukket kun 5 minutter efter udligningen men den tilbagevendte topscorer, Daniel Rommedahl, er stadigvæk ikke helt på toppen efter sin operation i løbet af sommeren. I overtiden var det dog ved at gå galt for fighterne fra Værløse da Bruus var tæt på at tabe bolden i eget mål, men den rutinerede målmand klaret selv skansen.
Alt i alt må man sige, at Værløse inden kampen havde stillet sig tilfreds med det ene point men som kampen skred frem havde 3 point været mere retfærdigt.
MOM (man of match) blev Svendsen efter en MEGET STOR forsvarspræstation. Svendsen lod ingen komme igennem og samtidig deltog han flot i det opbyggende spil og kom også selv til afslutninger. Til lykke skal lyde herfra til Michael Svendsen.


Værløse BK - AB: 6-0 (d. 28.8.99)


Denne kamp var endnu en af de kampe der for Værløses vedkommende SKULLE give 3 point for at holde trit med Ledøje-Smørum på 1.pladsen.
Kampen startede roligt med Værløse i den dominerende rolle og fik da også et par løse chancer som desværre ikke blev udnyttet. Som tiden skred frem blev Værløse mere og mere dominerende og AB så sig nødtaget til at trække sig langt tilbage på egen banehalvdel. Det resulterede efter godt og vel 30 minutters spil til det første mål for VB's unge fightere: Et indlæg blev misset af en AB-forsvarer og så stod Daniel Rommedahl helt fri og placerede den køligt til højre for målmanden. Derefter gik der 2 minutter da bolden igen lå bag AB's keeper: Daniel Rommedahl tog en lang tur til baglinien, centrerede bolden, bolden bliver sparket ud på kanten af feltet hvor Simon står og i en glidende tackling får han bolden over keeperen. Et rigtigt fighter-mål af den unge dansker.

2. Halvleg blev sat igang af Leo (Sussi's mand)og der gik ikke lang tid før vores forstærkning fra Senior 2, Peter Hvidt, gjorde det til 3-0 efter et flot forarbejde af Kenneth Jensen. Herefter gik det slag i slag: 4-0 ved Daniel Rommedahl på en præcis stikning fra Martin Lindhart, 5-0 ved Abdel på en friløber fra midten og 6-0 ved et indlæg fra Morten BN til Kenneth Jensen der bare skulle prikke den den sidste halve meter ind over stregen.

Kampen som helhed var O.K. Første halvleg var klart den bedste fra Værløse og tempoet røg ud af kampen i midten af 2.halvleg hvos AB også fik smidt en mand ud. Mest tilfredsstillende var, at forsvaret holdt rent bur (hvilket ikke er sket særlig mange gange!)


Sådan gik det til:



28.min: 1-0, Daniel Rommedahl
30.min: 2-0, Simon Skulius
52.min: 3-0, Peter Hvidt
59.min: 4-0, Daniel Rommedahl
73.min: 5-0, Abdel Allili
86.min: 6-0, Kenneth Jensen


Tilskuere: 16 + 1 barnevogn


Ledøje-Smørum - Værløse BK: 3-2 (1.9.99)

Desværre, desværre, desværre. Som man kan læse af tallene ovenfor, lykkedes det ikke for VB's unge danskere at hive en vigtig sejr over Ledøje-Smørum i land. Derfor må man nok erkende, at 1.pladsen i puljen er meget langt væk.
Kampen i sig selv startede MEGET dårligt for Værløse. Efter blot 2 minutter lå bolden inde bag Kenn Bruus til stor overraskelse for ham selv og nok også for Svendsen (?). Smørum havde ALT spillet den første halve time og man kan takke Kenn for at resultatet forblev 1-0 i lang tid. Men men men. Så kom måske årets underligste mål. Ledøje-Smørum får tilkendt et frispark 5 meter ude fra feltet. Bolden rammer muren men på en eller anden måde lykkes det ikke for nogen af de 5 i muren at sparke bolden væk og istedet for Smørum forsøgt sig på mål som Kenn flot redder. Men det skulle vise sig ikke at være nok: Bolden lander lige foran en VB'er der MISSER bolden og som konklusion får Smørum lobbet den i mål, hvor der ellers skulle have været dømt for offside. 2-0 og Værløse var langt væk fra sejren.
Ca. 7-10 minutter efter Smørum 2.mål får Værløse så endelig reduceret efter et par gode forsøg. Peter Thorsén får opsnappet bolden som han hurtig spiller videre til Rommedahl der tager et par træk og placerer den forbi en fremstormende Ledøje-Smørum målmand. 2-1 og der var igen liv i Værløse.

2.Halvleg blev meget dramatisk. Værløse presser godt de første 20 minutter og har flere store chancer for at reducere, men ind vil bolden ikke. Samtidig havde Smørum fået smidt en mand ud for brok så Værløse var en mand mere og det sås da også på det pres de unge danskere lagde på dette tidspunkt i kampen. Så kommer kampens største SKANDALE: Kenneth Jensen bliver nedsablet af en Smørum-spiller og der bliver ikke dømt frispark. Istedet ligger Kenneth i store smerter, men Smørum-spillerne har ingen intentioner om at skyde bolden ud som man bekendt gør hvis man kender til begrebet "Fair-play". Dette gjorde de ikke og det betød at Kenneths venstre midtbane var fuldkommen åben hvilket de benyttede til at komme alene med Kenn Bruus nede i målet. Men Rommedahl ville ikke lade dette hold af unfair spillere få lov til at score under sådanne omstændigheder: Han løb Smørum-spilleren op og lidt uheldigt rammer han både mand og bold mens dommeren skønner at manden er inde i feltet da forseelsen sker: Rødt kort til Rommedahl! og straffe til Smørum som de scorer sikkert på. Resten af kampen blev meget lige og spillet bølgede frem og tilbage men stadig med chancer for reducering til Værløse. Dette kommer da også på en dobbelt-cance til Fix: Først skyder han flot udefra men bolden rammer stolpen. Fix får selv fat i bolden igen, snyder en mand og placerer bolden bag Smørums keeper. 3-2! Så skulle der satses, men ligemeget hjalp det. Bolden ville ikke ind igen selvom Værløse havde chancerne. Kampen sluttede med en (ufortjent) 3-2 sejr til Ledøje-Smørum.

Konklusionen må være, at Værløse spillede en dårlig kamp og havde ikke viljen med i spillet. Det havde Smørum og derfor vandt de. Hvis Værløses oprykningschancer skal forblive store, gælder det om for Heino Gullichsen (Træner, red.) at pumpe noget gejst ind i de unge danskere - ellers kan oprykningen mislykkes.


Sådan gik det til:



2.min: 1-0, Ledøje-Smørum
30.min: 2-0, Ledøje-Smørum
38.min: 2-1, Daniel Rommedahl
70.min: 3-1, Ledøje-Smørum
81.min: 3-2, Lars Fix


Tilskuere: 18 + en gammel nar


Værløse - Søllerød: 3-1 (4.9.99)

Kampen var - som der blev skrevet i optakten til denne kamp - en let kamp på papiret, men det skulle da også vise sig at kampen blev langt mere tæt end havd man burde have forventet.
Kampen startede meget lige med et lille overtag til Værløse i de første 20 minutter og allerede efter et par minutter kunne VB have ført med savnet af Rommedahl oppe i front (pga. karantæne - red.)ville bolden ikke ind over stregen. Istedet var der meget der løb ud i sandet eller endte med nogle halvkiksede afslutninger. Specielt Søllerød var gode til ikke at ramme målrammen. Faktisk talte Deres Udsendte kun 2 forsøg inde for rammen i HELE kampen fra Søllerøds side. Som kampen skred frem fik Værløse mere overtaget og efter en lille halv times spil får Thomas Christensen en stikning fra Lindhard ude i siden som han med sin hurtighed får ført ind mod mål og placerede bolden i det fjerneste målhjørne - et smukt mål!. Herefter kom der mere gang i Værløse og VB kunne nemt have øget til både 2-0 og 3-0 men chancerne blev spildt. Der skulle dog ikke gå mere en 12 minutter før et smukt kontraangreb førte til VBs anden scoring - igen ved Thomas "Tony" Christensen på et godt forarbejde af Peter Thorsén.

2. Halvleg blev en sløv affære med megen losseri og Deres Udsendte vågnede først op da Søllerød fik reduceret 8 minutter før tid på en ripost. Nervøsiteten begyndte at brede sig på tribunerne for Værløse havde haft spil og chancer til at lukke kampen tidligere i halvlegen med havde ikke formået det. I de sidste ca. 10 minutter af kampen viste forsvaret stor rutine og holdt Søllerød fra flere chancer og i dommerens overtid får Peter Thorsén en aflevering fra Tony som bare skal trilles ind i mål til slutfacit 3-1. Kampen var en ef dem der SKULLE vindes og det blev den. Det kom dog lige lovligt tæt på og i fremtiden gælder det om at udnytte chancerne lidt bedre, for ellers vil det måske en dag koste værdifulde point.


Sådan gik det til:



26.min: 1-0, Thomas "Tony" Christensen
38.min: 2-0, Thomas "Tony" Christensen
82.min: 2-1, Søllerød
92.min: 3-1, Peter Thorsén


Tilskuere: 28 (sæsonrekord)


Ballerup I.F. - Værløse BK: Aflyst (11.9.99)

Kampen blev aflyst og derved fik de unge danskere fra Værløse en let sejr tilskrevet på 3-0.


Værløse BK - Farum: 7-1 (18.9.99)

Efter 14 dage uden kamp, var det en flok opsatte unge danskere der endelig skulle ud i kamp igen.
Kampen mod Farum betegnes altid som lokalopgør, "Clash of the Titans", hadeopgør, Slaget om Nordsjælland. Så nerverne var da også til at se på de mange fremmødte tilskuere som der altid er til disse kampe.
Kampen startede meget lige med bølgende spil frem og tilbage. Værløse fik skabt de største chancer men formåede ikke at score på Farums keeper. Dog virkede det som om Værløses spillere virkede uengagerede og sløve i deres fight og det førte efterhånden også til flere ofg flere tabte nærkampe. Værløses cheftræner, Heino Gullichsen, var tydeligvis frustreret over hans spillere indsats inde på banen og 1. Halvleg sluttede også meget skuffende 0-0.

2. Halvleg blev straks meget mere livlig: Efter 10 minutter af 2.Havleg bryder Farums sweeper igennem alle VB's kæder og får en friløber som han scorer flot på fra en lidt spids vinkel. Frustrationerne var store nu for de unge danskere der hasvde svært ved at se en udvej på det miserable spil som foregik inde på banen. Træner Heino havde i halvlegen taget konsekvensen af det dårlige spiul og skiftet Simon Skulius og Peter Hvidt ind og pludselig blomstede Skulius op: Godt 7 minutter efter Farums føringsmål opsnapper Simon en løs bold nede på Farums baglinie. I hans iver vælger han at skyde på mål fra en vinkel på ca. 2 grader. Det lykkes ham dog at ramme den bageste stolpe og bolden hopper lige ud til topscoreren, Daniel Rommedahl, som med et halvforkølet spark for den sparkede ind til venstre for målmanden til en lidt heldig udligning.
Få minutter senere er der noget klumspil inde på kanten af feltet. En Farum-spiller spiller den noget sløvt til bage til målmanden, men midterforsvarer Svenden kommer først og får prikket den under målmanden til Værløse-føring på 2-1. De to hurtige mål havde gjort Farum groggy og ikke mange minutter senere igen spiller Lars Hansen en sukkerbal til Rommedahl som har frit løb mod mål, men elegangt lobber den over målmanden over i det lange hjørne til at cementere den sejr som Værløse på 10 gode minutter havde skabt til sig selv.
Efter disse tre mål gik Farum helt ned. Værløse stormede frem med gejst og fight og på de sidste 20 minutter blev der scoret yderligere 4 gange på Farums målmand, så slutfacit blev 7-1 i Værløse.Målscorere var blandt andet Man of Match, Simon Skulius som kom ind og satte fut over højrekanten og lagde da også op til et par af målene. Andre målscorere var Lars Hansen, Peter Hvidt og BN.

Værløse fik altså den forventede sejr over Farum selvom det holdt hårdt. Træningen i den igangværende uge skal være mere intens og koncentreret for lige nu vinder Værløse kun deres kampe pga. det velkendte "Topholds-held".


Sådan gik det til:


51.min: 0-1: Farum
58.min: 1-1: Daniel Rommedahl
61.min: 2-1: Michael Svendsen
66.min: 3-1: Daniel Rommedahl
70.min: 4-1: Lars Hansen
73.min: 5-1: Peter Hvidt
75.min: 6-1: Simon Skulius
80.min: 7-1: Morten BN


Tilskuere: 31 + en barnevogn (Sæsonrekord)


Gladsaxe-Hero - Værløse BK: 1-6 (d.26.9.99)

Denne kamp var endnu en i rækken af de kampe der bare SKULLE VINDES!. Gladsaxe-Hero var dog mere frygtet end de tidligere modtandere da de havde vist gode takter i de forrige kampe.

Kampen var som helhed en kamp Deres Udsendte gerne vil glemme. Spillet var meget skidt fra de unge Værløse-spillere: En bunke af fejlafleveringer og umotiveret spil kendetegnede denne kamp og derfor lyder resultatet af kampen da også noget bizart, men en gammel fodboldregel lyder jo, at heldet følger topholdene og dette gjorde sig også gældende her.

Kampen startede med pres fra Gladsaxe-Hero men det førte ikke til mere end et par hjørnespark og nogle løse chancer. Værløse havde svært ved at få noget til at køre, men på et kontraangreb efter godt og vel 15 minutter lykkedes det for Simon Schulian at bringe VB i front på et skud fra en spids vinkel. 3 minutter får Rommedahl en flot aflevering fra netop Simon hvorefter han tørrer 2 mand og ligger den stille og roligt ind i målet til en lidt ufortjent VB-føring på 0-2. Mere skulle der dog ske for de uheldige Gladsaxe-spillere. Godt 35 minutter inde i 1. Halvleg får Værløse tilkendt straffespark (noget tvivlsomt...)og Simon Schulian får lov til at sparke og scorer sikkert til en sikker føring på 0-3 til at gå til the med...

Efter theen var det igen Gladsaxe der presset og antallet af chancer til Hero var ved at overskride hvor meget man kunne tælle på alle sine tæer og fingre, men scorer - det kunne de ikke! En anden fodboldregel hedder, at når man presser modstanderen højt oppe på banen giver det blottelser nede bagved og dette skete da også da Kenneth Jensen meget energisk få presset målmanden ved en tilbageaflevering til at misse hvorefter Kenneth meget uselvisk afleverer til Peter Thorsén som efter en scoringskrise endelig kom igang igen med dette mål til 0-4. Dette var knækket for Gladsaxe selvom de 10 minutter senere fik reduceret til 1-4 efter MANGE brændte chancer. Simon Skulius skulle åbenbart vise sig som den helt store måltyv idag da han 15 minutter senere få sidste fod på et BN-indlæg og får skrabet bolden ind over mållinien til 1-5 og hattrick fra den unge dansker. I overtiden få BN scoret på en flot frispilning fra Peter Hvidt til slutresultatet 1-6 til Værløse.

Resultatmæssigt set var det glimrende med spillemæssigt set var det MEGET dårligt: For lidt koncentration og for mange boldtab. Værløse kan prise sig lykkelige for det held der følger dem i øjeblikket men nu er der kun 14 dage til den vitale kamp imod Brede og med det spil Værløse leverede imod Gladsaxe-Hero skal der mere end held til for at VB ikke får ørene i maskinen imod Brede.


Sådan gik det til:



17.min: 0-1, Simon Skulius
19.min: 0-2, Daniel Rommedahl
34.min: 0-3, Simon Skulius (straffe)
56.min: 0-4, Peter Thorsén
61.min: 1-4, Gladsaxe-Hero
78.min: 1-5, Simon Skulius
89.min: 1-6, Morten BN


Tilskuere: 9


Værløse BK - Virum/Sorgenfri: 10-3 (d.2.10.99)

ENDELIG kom spillet tilbage til de unge danskere fra Værløse. I de forrige kampe har resultatet løjet en del, men i denne kamp viste Senior 3 netop hvordan angrebsfodbold skal spilles! At så forsvaret havde en mindre god dag gjorde i dette sammenhæng ikke så meget, da de nemlig også viste at forsvarsspillere sagtens kan gå med frem og præge angrebsspillet.
Kampen startede dog meget lige hvor det handlede om at få kontrollen over midtbanen. Det lykkes specielt ude på kanterne hvor VB kom godt igennem ved Morten BN og Simon Skulius. Efter godt et kvarters spil starter Værløse et meget flot angreb: Bolden bliver erobret nede i de bagerste rækker. Den bliver spillet frem til midterlinien til Rommedahl som med en stikning ned imod det ene hjørneflag sender Simon afsted. Skulius centrerer bolden hvor Rommedahl selv er løbet ind og med en halvflugter med venstrebenet placerer han den forbi Virum/Sorgenfri's keeper til en fortjent 1-0 føring. Der skulle ikke gå mere end 5 minutter før bolden igen lå i V/S's mål. Denne gang levede Daniel Rommedahl op til sit øgenavn "Mihajlovic" ved at score direkte på frispark lige uden foran feltet. 3-0 blev den på endnu en halvflugter - denne gang fra Simon Skulius. 4-0 på et flot timet hovedstød af en af Virums egne spillere, 5-0 ved Peter Hvidt igen via et indlæg fra højresiden. Så lavede VB's forsvar deres første fejl i dag lige før pausen. Abdel er uheldig med en aflevering som sender en Virum-spiller alene med Kenn Bruus som bliver udplaceret uden nogen chance. Ærgerligt for VB og Abdel men det kan jo ske for enhver.

Anden halvleg startede lidt nervøst da Virum igen scorede til 5-2 og begyndte at hale ind på den komfortable VB-føring. Så lukkede Værløse porten ned i forsvaret og åbnede for sluserne oppe i angrebet: 5 mål på 22 minutter er KLASSE!! Et mål af Abdel, Simon, og årets overraskelse: Kenn Bruus!!!!!VB's unge målmand fik lov til at sparke straffe i det 72.minut som han køligt placeret lige midt i målet. SÅ ER DER DEBUTKASSE!!! De 2 andre mål blev sat ind af Daniel Rommedahl som nu nærmer sig de 30 mål som udløser en kasse øl fra resten af holdet. Som trøst scorede Virum/Sorgenfri til sidst til slutresultatet 10-3 til Værløse Boldklub.

Kampen viste gode takter før weekendens topbrag imod Brede. Efter weekendens resultatet er Brede 5 point efter og det betyder at VB kun skal have 1 point i de sidste to kampe for at være 100 % sikker på oprykning. Med den gejst der var imod Virum/Sorgenfri tyder alt på at oprykningsfesten kan begynde på lørdag ca. klokken 17.05.


Sådan gik det til:



14.min: 1-0, Daniel Rommedahl
20.min: 2-0, Daniel Rommedahl
27.min: 3-0, Simon Skulius
32.min: 4-0, Selvmål
38.min: 5-0, Peter Hvidt
42.min: 5-1, Virum/Sorgenfri
50.min: 5-2, Virum/Sorgenfri
54.min: 6-2, Simon Skulius
58.min: 7-2, Abdel Allili
66.min: 8-2, Daniel Rommedahl
72.min: 9-2, Kenn Bruus (straffe)
79.min:10-2, Daniel Rommedahl
85.min:10-3, Virum/Sorgenfri



Tilskuere: 11


Værløse BK - Brede I.F: 1-2 (d.8.10.99)

Så var vi nået til den største kamp i år for senior 3's vedkommende. Kampen der skulle bevise at vi var klar til at spille i Serie 4 til næste år. Kampen der skulle vise at Senior 3 var det eneste hold i Værløse der i år rykker op.

Kampen blev spillet i en meget hård vind på langs af banen og dette fik Værløse gavn af i 1. halvleg. Denne blev domineret af VB med mange gode angreb og forsøg på mål. Efter ca. 30 minutter får Værløse så endelig det forløsende mål: På et hjørnespark fra Peter Thorsén ender det med at bolden ryger ca. 5 meter ud for feltet hvos Morten BN står og med en fantastisk first-timer hamrer han bolden op i det venstre målhjørne til fortjent Værløse-føring på 1-0. Der vr en euforisk stemning på lægterne hvos der var sæsonrekord med 39 tilskuere der så romerlys blev fyret af ved scoringen - en festkulisse!
Første halvleg fortsatte med VB-pres men trods nogle meget store chancer formåede VB ikke at score. I stedet for - i dommerens overtid - får Brede tilkendt et frispark som bliver lagt ind over hvor en Brede-spiller får hoved på så bolden ryger på overliggeren og lige ud til en anden Brede-spiller som sikkert, men ufortjent udligner til 1-1. Et lidt sovende forsvar må tage det mål på deres kappe.

2. halvleg fik Brede vinden i rykken, men det udnyttede de bare ikke. Værløse blev ved med at spille sig frem til chancer men helt store chancer blev det ikke til. I løbet af halvlegen kunne man dog godt mærke på de ellers toptrænede spillere, at luften var ved at slippe op hos de fleste. Brede kommer mere med i kampen og får afsluttet et par gange dog uden nogen fare for Kenn Bruss nede i VB-målet.
Men så sker det utænkelige: I det 86. minut vil Svendsen spille bolden tilbage til Kenn i målet, bolden bliver lidt kort så Kenn bliver nødt til at gå ned i en tackling. Uheldigvis ender bolden med at trille ned imod VB's mål pga. dne mærkelige tackling der blev sat ind imellem Kenn og en lækker Brede-spiller (han var rimelig lækker sagde han selv). Bolden triller i mål til Brede-føring på 1-2. Få minutter efter fløjter dommeren af og det betød at det hele først bliver afgjort i næste- og sidste runde. HVILKEN SPÆNDING!

Ærgeligt ærgeligt for Senior 3 der havde fortjent 3 point men endte med 0. Men "sådan er fodbold" som de kloge siger og VB må bare kæmpe røven ud af bukserne i næste runde for at skire sig de 3 point der helt sikkert vil betyde oprykning til Serie 4.


Sådan gik det til:



28.min: 1-0, Morten BN
45.min: 1-1, Brede I.F.
86.min: 1-2, Brede I.F.

Tilskuere: 39 (sæsonrekord)

Bagsværd - Værløse: 2-10(d.17.10.99)

Som du nok har fundet ud af, lykkedes det Værløse Senior 3 at rykke op til Serie 4 i sidste spillerunde med en stensikker sejr over Bagsværd. Efter en lang sæson med blandede spil endte det fortjent med oprykning til Værløse som nu skal op og spille i samme serie som Senior 2.

Kampen som blev spillet på Bagsværd Stadion startede meget nervøst for VB. 2-3 store chancer startede Bagværd med at brænde før spillerne vågnede op inde på banen. Så overtog Værløse spillet og efter et par spildte chancer ender det med at Peter Thorsén får en friløber som han sikkert placerer forbi Bagsværds keeper. Men men men....ca. 10 minutter senere skete der næsten det samme som der skete i sidste kamp imod Brede: Bagsværd får udlignet og stemningen på banen bliver atter nervøs hvilket også fremgik af spillet. Til Værløses held skulle der dog ikke mere end et gult kort til Bagsværd før VB-maskinen gik i gang: I de sidste 15 minutter af 1. halvleg lykkedes det Værløse at score hele 4 gange til pausestilling på 5-1. Målene blev sat ind af Simon, BN og Kenneth.

Efter theen, gik Værløse ud fyldt med glæde og lyst til krammere og skulle bare spille de sidste 45 minutter. Kampen var afgjort men VB ville mere. Deres Udsendte skal her bare nævne at der blev scoret 5 mål i anden halvleg af Værløse og et enkelt af Basværd til slutstillingen 10-2 til Senior 3. I anden halvleg var målscorerne Kenneth, Lars, Fix x 2 og Thorsén. Her skal bemærkes at holdets topscorer, Rommedahl, ikke fik scoret et eneste mål - besynderligt. Kommentaren fra Rommedahl lyder:"KOMPLOT! - både fra medspillere og dommer!"

Da dommeren fløjter af bryder jubelen løs: Euforiske Værløse-supportere stormer banen, champagnen flyder og jublen vil ingen ende tage. Her skal nævnes at der snart vil være billeder fra oprykningen oppe på disse sider.

Vi kan hermed konkludere at Værløses Senior 3 indfriede det enorme pres der var på dem igennem hele sæsonen og løste billet til Serie 4. Det store spørgsmål bliver så, om holdet vil være intakt til næste år og om de kan beholde gejsten og gentage succesen i Serie 4.


Sådan gik det til:


17.min: 0-1, Peter Thorsén
25.min: 1-1, Bagsværd
31.min: 1-2, BN
34.min: 1-3, Simon Skulius
38.min: 1-4, Kenneth Jensen
42.min: 1-5, Michael Christus (str.)
58.min: 2-5, Bagsværd
63.min: 2-6, Lars Fix
73.min: 2-7, BN
80.min: 2-8, Kenneth Jensen
86.min: 2-9, Lars Hansen
89.min: 2-10, Lars Fix


Tilskuere: 53




Tilbage til Arkivet


This site is maintained by Simon Schulian & Daniel Rommedahl (SSC-Consult)