Guderne Generelt

Skabelsen ifølge vikingerne

Hvis man kigger på vikingernes skabelsesberetning, så for man følgende at vide: I begyndelsen var Ymer. Af Ymers ene armhule vokser den første jætteslægt, Rimturserne. Derefter dier Ymer af koen, Audhumbia. Og af den sten koen slikker salt på, vokser Buri (avleren). Hans søn Bur (avl) bliver med den første kvinde, far til sønnerne, Odin (raseri), Vile (vilje) og Ve. Senere slæber de tre brødre Ymer, deres oldefar, hen til Ginungagab (tomheden), og bygger verden af hans legeme.

Asgård

Guderne boede i Asgård, for at komme til Asgård skulle man over Bifrost, Bifrost var regnbuen, der gik fra Heimdals bolig i Asgård til menneskenes verden, Midgård. Heimdal var guden der vogtede over Bifrost, hvis der kom uventede gæster blæste han Gjøls horn, der gjorde guderne opmærksomme på at der blev angrebet.        Det var Odin der bestemte over guderne, Odin havde kun et øje, da han havde givet det andet, for at få lov til at drikke af Mimers Brønd. Mimer var meget klog. Kun Mimers hoved var tilbage, det sad på en søjle, på trods af det levede han videre. Mimer mistede hovedet da aserne og vanerne skulle slutte fred, fordi han skulle være gidsel, sammen med Høner.        Mimer var nemlig klog og rapkæftet, så til sidst blev det vanerne for meget, så de kappede hovedet af ham og sendte hovedet tilbage til aserne. I Asgård salvede Odin, hovedet og kastede runeformler, så Mimer ikke døde.        Odin havde en hal, kaldet Valhal, hvor han festede med sine krigere.        På Asgård, lå asernes og asynjernes gårde og borge, det var også på Asgård Yggdrasil, livets træ stod.        Hvis man døde af sygdom, eller døde i uværdig kamp, kom man ned til Hel, der hersker over underverdenen, som djævelen hersker over Helvede i kristendommen.

Guderne i hverdagen

I hverdagen, tænkte vikingerne over, ikke at gøre noget der kunne skabe vrede blandt guderne.        Hvis det tordnede eller hvis det var uvejr, vidste vikingerne at Thor var sur. Hvis vikingerne f x skulle høste, eller hvis et ægtepar, ikke kunne få børn, ofrede man til frugtbarhedsguden, Frej.        Hvis man skulle i krig, skålede man for digterguden Brage, der var kendt for at være stærk og tapper.

Ragnarok

Ragnarok er dommedag, Ragnarok betyder "gudernes skæbne". Iden Nordiske Mytologi er Ragnarok, det endelige opgør mellem, aserne og jætterne. Efter en frygtelig kamp, hvor bl.a. Fenrisulven slipper fri af sine lænker, og hvor Loke kæmper på jætternes side, går aserne til grunde.        Ragnarok starter med Fimbulvinteren. Der fyger sne fra alle sider, tre vintre i træk uden sommer imellem.        Derefter spiser ulven, solen og det vil føles som en stor ullyke. Den anden ulv spiser månen, og derefter forsvinder stjernerne fra himlen. Så kommer der et jordskælv der skal ryste alt, så Fenrisulven slipper fri af sine lænker, og så Midgårdssormen skyller vand op over land, og skaber derved oversvømmelse. Derefter er det Surt, et flammehav, jætterne, helfolkene, Midgårdsormen, Rimturserne, Loke samt hunden Garm og Fenrisulven der stormer Bifrost, der knækker, men Heimdal står utrætteligt og blæser i Gjøls horn.        Han vækker guderne, der holder råd sammen. Odin rider til Mimers Brønd og henter råd hos Mimer. Da han får råd, skælver livets træ Yggdrasil, og alle er bange. Aserne og Einherjerne ifører sig rustning og drager frem på sletten, Vigrid, der er hundrede mil, bred på hver led. Forrest rider Odin, med sit altid sikre spyd, Gunger.  Han går mod Fenrisulven, Thor går frem ved hans side, mod Midgårdsormen. Frej kæmper mod Surt, men taber og dør.        Thor giver Midgårdsormen et dødsstød, men falder om og dør, pågrund af Midgårdsormens gift. Fenrisulven dræber, Odin ved at sluge ham. Men derefter stormer Vidar frem og dræber Fenrisulven. I Lokes og Heimdals kamp fælder de hinanden. Derpå slynger Surt sin ild, over jorden brænder hele verden.