|
De mest kendte vikinger var vel, Svend Tveskæg, Harald Blåtand, Gorm den Gamle, Erik den Røde, Leif den Lykkelige og sidst men ikke mindst Rollo.
Gorm den Gamle, var den danske konge, med sæde i Jelling. Gorm var gift med Thyra og fik med hende sønnen Harald Blåtand. Gorm den Gamle blev sandsynlig begravet på Nordhøjen, men blev så flyttet ind i kirken, hvor man i 1978 fandt skeletrester, sværd og smykker under kirkegulvet. Gorm blev beskrevet, som en fanatisk hedning. Det er for Gorm og Thyra, de to Jellingesten blev rejst.
Harald Blåtand, var konge fra ca. 940 - 985, han rejste, Jellingestenene over sin far og mor. Han blev omvendt til Kristendommen i ca. 960. Han indsatte sin fostersøn, Harald Gråfeld, som konge af Norge, men var også medskyldig i mordet på ham i ca. 970, derefter var han i nogle år Norges overherre. Han erobrede dele af Holsten. Han døde senere under sin søn Svend Tveskægs oprør.
Svend Tveskæg, var konge i Danmark fra ca. 985 - 1014, samt af Norge fra ca.1000 og af England, fra ca. 1013. Han er søn af Harald Blåtand, og drev tyskerne ud af Sydslesvig. Svend Tveskæg, hjemsøgte i en årrække England, for at plyndre eller modtage danegæld. Svend blev kendt, som en stor feltherre og skaber af Nordsø imperiet, han blev far til Knud den Store.
Erik den Røde, var grundlægger af og høvding for nordbobygderne på Grønland. Han blev forvist fra Island pågrund af drab og kom i 985 til Grønland. Sammen med Tjodhilde, hans hustru, fik han sønnen Leif den Lykkelige.
Leif den Lykkelige, blev født på Island. Ifølge islandske kilder, var Leif den Lykkelige, den første der kom til Nordamerika, som han kaldte Vinland.
|