16. Rejsebrev: Iles des Saints, Guadeloupe, Caribien den 13. februar 2000

Hej alle!

En lille hilsen fra "NETTE" fra Bourgs des Saints, Iles Des Saints, Guadeloupe, Caribien.Bourgs des Saints,

Iles Des Saints, Guadeloupe, Caribien. 15 grader 51 minutter nord, 61 grader 35 minutter vest, den 13. februar 2000.

Så er NETTE nået til de franske øer Iles Des Saints, som ligger lige nord for Dominica og syd for Guadeloupe. Vi ligger for anker i havnen i hovedbyen Bourgs des Saints.

Vi ankom til Iles Des Saints i går fra Portsmouth, som er en havneby på den nordlige del af Dominica.

Siden sidste rejsebrev fra Fort De France på Martinique har vi været i St. Pierre, som ligger på den nordvestlige kyst af Martinique. Vi lå for anker i bugten ud for byen ved foden af vulkanen Mt. Pelee. St. Pierre havde vi besøgt tidligere i bil, da vi lå i Marin. Denne gang var vi blot i land og så byen og gik nogle lange ture i omegnen.

Dominica

Dominica

Fra St. Pierre lettede vi anker tidlig om formiddagen og gik nordpå mod Dominica, hvortil vi efter ca 35 sm sejlads ankrede op ud for hovedstaden Roseau i den lille østat Dominica. Dominica er meget frodigt og bjergrigt af vulkansk oprindelse med megen regnskov i det indre. På øen bor der kun ca. 70.000 indbyggere, og den er vel på størrelse med Falster. Vi ankrede op ved en bøje ud for Ancorage Hotel, som ligger ca. 2 km syd for Roseau's centrum. Indcheckningen havde vi fået at vide skulle ske ved færgeterminalen, som ligger i centrum; men da jeg mødte op med alle dokumenterne var der lukket, og jeg blev henvist til et andet sted i Deapwather Harbour nord for byen. Da jeg var ved at checke ind, kom jeg i snak med en canadier, som var sejlet hertil fra ankerpladsen i sin dingy, så jeg fik "kørelejlighed"  tilbage til skibet med ham. Indcheckningen forløb ellers uden problemer - bortset fra at vi måtte betale for overtid, fordi det var om lørdagen uden for normal åbningstid.

 

Dominica Trafalgs Falls

Den næste dag havde vi booket os ind på en sightseeing tur i minibus sammen med 2 andre besætninger til en pris af ca. 125 kr. pr person. Vi kørte ind i landet, dvs. op i bjergene ad smalle bjergveje, hvor kun een bil kunne passere ad gangen. Vi kørte op til foden af  toppen af et bjerg, hvor der var et lille vandkraftværk og et vandresoire. Vi gik en længere tur i området, som var utroligt flot med bl.a. regnskov. Derefter så vi en kogende sø, hvor vandet flere steder var så varmt - på grund af vulkansk aktivitet - at man kunne koge æg i det. Til sidst var vi nede og se nogle vandfald "Trafalga Falls", som lå midt i den mest frodige del af regnskoven.

Vi blev i Roseau nogle dage, og vi fandt bl.a. også den bedste internetcafe: "Cornerhouse", som vi endnu har været på. Cafeen var indrettet på første sal i et hus lige ved busstationen i Roseau. Stedet var en rigtig cafe, hvor der også var servering af mad og drikke. Cafeen har en webside: "www.delphis.dm/cornerhouse", hvor interesserede kan læse mere.

Roseau er en lille bitte hovedstad på størrelse med Skanderborg. Vi var bl.a.. på frugtmarked og fik købt 20 kokosnødder for 25 kr., som vi opbevarer i et net - spændt ud under ruffet i kahytten - sammen med øvrige dejlige frugter (bl.a. grapefrugter). Ellers er alt dyrt i Dominica; møntfoden er EC dollars. De fleste varer importeres fra Trinidad, sproget er engelsk. Den sidste dag i Roseau tog vi bussen ned til sydspidsen, til en lille by Soufriere, hvor vi var ude at snorkle på det koralrev, der ligger lige ved byen.

Efter Roseau fulgte vi kysten nordpå til Portsmouth - ja på Dominica ligger der faktisk også en by, der hedder Portsmouth. Vi lå for anker i den nordlige del af Prince Rupert Bay. Portsmouth er Dominicas næststørste by. Her var det tydeligt, at diverse orkaner havde raset, idet der ved byen lå 7-8 store skibe, som var kastet op på stranden. I Portsmouth fik vi arrangeret en sejltur i robåd op ad stedets seværdighed: "Indian river", som var et helt Tarzan miljø med krystalklart vand og urskov med lianer.

Fra Portsmouths sejlede vi nordpå mod Iles Des Saints, som ligger syd for Guadeloupe, dvs den første gang måtte vi vende om og gå tilbage, fordi det blæste for meget, op til 20-25 s/m i bygerne.

Vi gik tilbage til Portsmouth igen, og jeg brugte resten af dagen til at lave en kasse til mit ankergrej. NETTE har ikke indbygget en ankerbrønd i forskibet, som alle andre ellers har. Så hver gang vi skulle bruge ankeret, skulle det hentes i kistebænken og slæbes frem på fordækket. Efterhånden fandt vi det for upraktisk, så jeg konstruerede en kasse, som består ef en firkantet plastkasse, som  jeg har købt i et byggemarked. Kassen er formodentlig oprindeligt beregnet til at blande mørtel i. Til kassen har jeg lavet et låg med en låge. Kassen indeholder så ankerkæden, og ankeret fastgøres oven på kassen. Hele herligheden surres på fordækket.

Efterhånden har vi fået indøvet den rette teknik, når vi skal ankre. Jeg går frem på fordækket og dirigerer Elise, som betjener motoren, så vi sejler frem i mod vinden til det sted, ankeret skal udlægges. Derefter kastes ankeret med al kæden ud. Når skibet er drevet tilbage, og ankerkæden er strakt, monterer jeg  en ankerkrog og en ankervægt på kæden. Ankervægten sænkes så ned på bunden, og Elise bakker motoren for fuld kraft, indtil ankeret bider. Til sidst har jeg - når jeg har villet være helt sikker på, at alt var som det skulle være, taget mit snorkeludstyr på og visuelt inspiceret ankersystemet. Ankekrogen er monteret via et tovværk på 1,5 m til et meget kraftigt beslag på forkanten af stævnen. Jeg har kun ca. 20 m 8 mm kæde med, så det har vist sig nødvendigt at udbygge systemet med en ankervægt for at få så meget af kæden  til at ligge parallelt med bunden som muligt.

Ankervægten er lavet af 10 stk 1kg dygger-bly-vægte, som er surret sammen med en stålvire, hvorpå der er monteret en meget stor sjækkel, som ankerkæden kan gå igennem. Endvidere er der til ankervægten også monteret en anker-vægt-line på 15 m. Når ankervægten skal bruges, føres ankerkæden gennem den store sjækkel, og hele herligheden sænkes ned på bunden langs ankerkæden. Ankervægten hales så hjem over et spil med anker-vægt-linen, som går ud over skibssiden ved det agterste undervant. Siden vi er begyndt at bruge ankervægten, er vi aldrig drevet for ankeret. Det har ellers været et problem tidligere, når vi har ligget på en forblæst ankerplads, hvad næsten alle ankerpladser er her i Caribien.

Vores hovedanker er et 15 kg svensk Sea-grip, en ankertype, som jeg har haft særdeles gode erfaringer med de sidste 20 år. Ankeret er konstrueret af en svensk fisker til brug i skærgården ved den svenske vestkyst. Det består af 2 flige, som kan foldes sammen, så ankeret ikke fylder så meget, når det stuves. Fordelen ved ankeret er, at det altid bider straks det belastes. Af andre ankre har jeg et andet 10 kg Sea-grip og et 10 kg Danfort-lignende anker med.

Iles Des Saintes

Guadeloupe med Iles des Saintes

Næste dag gik vi for klosrebet storsejl og lille fok ud igen med kurs mod Iles Des Saints Vejret var næsten som den forrige dag; men vi "bed tænderne sammen" og fortsatte og kom dog også uden problemer ind til  Bourgs des Saints, hvor vi nu ligger for anker. Vi havde for øvrigt et problem, da vi ankrede op. Vi havde ankret op ikke langt fra en bøje, hvor der lå en jolle med motor fortøjet, og vi sejlede ind til byen i gummibåden. Da vi kom tilbage til båden, viste det sig, at jollen i mellemtiden var blevet udskiftet med en stor katamaran, som i vinden lå og gierede så kraftigt, at den af og til bumpede ind i siden af os. Heldigvis havde vi hængt fendere ud, og det havde katamaranen også, så der skete ikke noget. Det er anden gang, vi har haft problem med andre både, når vi her ligger for anker eller ved bøje. I Marigot Bay på St. Lucia var vi ude for, at en stor 50 fods båd pludselig rev sig løs og drev ind i os. Siden den tid har vi altid hængt fendere ud, når vi ligger til anker eller ved bøje.

Vores videre planer - efter at have set  Iles Des Saints - er at gå videre nordpå for til sidst at ende turen på St. Thomas omkring den 1. maj.

Jeg mangler forøvrigt stadigvæk en gast til hjemturen, som starter fra St. Thomas i begyndelsen af maj måned 2000. Vi følger med TransARC'en tilbage til Europa, selv om vi ikke officielt er tilmeldt dette løb. Turen går først til Bermuda. Derfra fortsætter den videre til Horta på Acorerne, hvor der bliver lejlighed til at besøge flere af øerne. Turen fortsætter fra Porto Delgado tilbage til Plymouth i England. Fra Plymouth går turen videre langs den engelske sydkyst og måske via Amsterdam og de hollandske kanaler til Elben og derfra via Kielerkanalen hjem til Danmark igen. Vi skal være i Nivå inden den 1. august, hvor jeg skal starte på mit arbejde igen hos Danfoss. Er der nogle, som er interesserede, så send en e-mail til min adresse "flemming_bitz@hotmail.com" og/eller kontakt min datter Annette på "2b@email.dk" eller læs mere om betingelserne for at deltage på NETTE's hjemmeside: "www.move.to/nette"

Hilsen Elise og Flemming fra det gode skiv "NETTE".