2. Rejsebrev: La Coruna, Spanien den 29 juli 1999.

La Curuna Spanien den 29 juli 1999.

Hej igen. Ja så ligger NETTE  i La Coruna og venter på, at Elise skal ankomme fra Danmark.

Sidste rejsebrev sluttede i Dover den 13/6-99. Vores plan fra Dover var i etaper at gå til Falmouth langs den sydengelske kyst. Vi blev i Dover en ekstra dag, som vi brugte til sightseeing. Efter at have studeret tidevandstabellerne og strømkort samt have fået bekræftet vores beregninger hos havnekontrollen, gik vi ud med destination mod Portsmouth. Vinden var i starten med, senere fik vi også strømmen med. Senere vendte både vind og strøm, så vi gik ind i en helt ny slusehavn Sovereign Harbour ved Eastbourne. Der var der nu ikke meget at se. Faciliteterne var dog meget fine, alt var helt nyt. Slusen ind i havnen kunne regulere en højde på ca 10 m.

Den næste dag gik vi igen ud ca. en time, før vi fik tidevandet med. Vi rundede Beachy Head, som er nogle imponerende klinter - som Møens klint - bare meget større. Vi havde også denne dag vinden imod. Da strømmen også begyndte at gå imod, gik vi ind til en anden slusehavn Shorhame. I Shorhame blev vi modtaget af en dansker, som stod inde på kajen og vinkede os ind på en gæsteplads. Det viste sig, at danskeren, som hed Kim, havde en pub lige oven for, hvor vi lå med båden, og han havde set os komme ud af slusen. Om aftenen spiste vi lækker fiskeanretning på Kims pub.

Den næste dag - efter at vi havde betalt slusepenge - havnepengene var gratis - gik vi ud af slusen og fortsatte mod Portsmouth. Vinden var imod og strømmen med os i starten. Da strømmen vendte, gik vi ind i en lille havn South Sea Marina, som ligger på den samme halvø som Portsmouth. Først fortøjede vi til en bøje ved indsejlingen til havnen, fordi der ikke var nok vand i sejlrenden ind til havnen - vi prøvede forsigtigt; men var løbet på grund. Om natten efter at vandstanden var steget, sejlede vi ind i havnen ved at belyse alle afmærkningerne med en halogen-lampe. Da vi så kom til havnen viste det sig, at den automatiske sluse endnu ikke var åben, så vi måtte vente uden for havnen, til vandet var steget så meget, at slusen åbnede. Vi kom ind i South Sea Marina uden yderligere problemer.

Den følgende dag var vi turister i Portsmouth. Vi så bl.a. HMS. Victory. - det skib Nielson vandt slaget og døde på ved Trafalgar i 1805. Frank forlod os den næste dag. Hans ferie var ved at være slut, så han tog toget til London. De næste dage lovede de kuling fra sydvest, så vi valgte at blive i havn for at afvente en god vejrmelding, som vi kunne bruge til at krydse Biscayen med. Vi havde nemlig opgivet at gå helt til Falmouth. Vores planer var nu at afvente en god vejrmelding og så krydse Kanalen og runde Brest og derefter krydse Biscayen.

Om fredagen var vejrmeldingen god. De lovede vind fra nordøst op til vindstyrke 4. Vi startede med at sejle ud af South Sea Marina, og alt gik godt, indtil vi skulle ud af indløbet til den bugt, marinaen ligger i. Der løb vi hårdt på grund med ca 3 knob! Skipper havde sejlet på den forkerte side af en afmærkning! Der skete ikke andet end, at skipper blev kastet fremad mod nedgangslugen, hvor jeg ramte kanten med hovedet, så listen brækkede, og jeg fik en stor bule og en flænge i hovedet. Resten af besætningen var der ikke sket noget med ud over, at alle var chokerede. Vi sejlede videre - efter at have checket, at vi ikke var læk - mod Biscayen. Da vi kom ud i Kanalen, var vinden alligevel ikke den lovede nordøstlige. Den var stadigvæk sydvestlig. Så vi kunne slet ikke holde Brest op. I stedet krydsede vi Kanalen, mens vi ventede på, at vinden skulle vende. Om aftenen gik vi ind i Cherbourg havn, hvor vi kastede anker uden for molen til lystbådehavnen.

Den næste morgen meddelte Erik mig, at han havde noget alvorligt at sige mig. Han havde ikke sovet hele natten, og han ville ikke sejle med længere efter den grundstødning, vi havde i går. Den mindede så meget om den grundstødning, han selv havde haft i sin egen Ballad for nogle år siden, at han var blevet dårlig. Vores grundstødning havde dog ikke været nær så kraftig, som den han havde haft. Da Morten hørte, at Erik ikke ville sejle med længere, meddelte han, at når Erik ikke ville sejle med længere, så var der heller ikke basis for, at han sejlede med mere. Han var også blevet chokeret efter grundstødningen i går. Vi sejlede ind i Cherbourg havn og tankede diesel og lagde til kaj, hvorefter Erik og Morten forlod skibet.

Hvad nu? Skulle jeg vente på nye gaster fra Danmark, eller skulle jeg sejle båden alene over Biscayen?. Vejrmeldingen for de næste 3-4 dage var optimal, dvs. den lovede Nordøstlige vinde op til vindstyrke 4-5. Efter at have talt med Elise via mobiltelefonen besluttede jeg mig til at fortsætte turen singlehanded over Biscayen som planlagt. Jeg gjorde skibet klart og gik ud af Cherbourgh havn igen med kurs mod La Coruna. Dvs først skulle øen Oussant, der ligger ud for Brest rundes. Vinden var nu endelig gået over i nordøst. Om natten passerede jeg øen Guernsey. Da jeg lå vest for Guernsey, modtog jeg et Pan Pan på VHF'en. En turistbåd havde tabt en beruset mand i vandet på ca 50 år!. Jeg lå for langt væk, så jeg kunne ikke gøre noget andet end at følge med i redningsaktionen på VHF'en, mens jeg fortsatte.

Den efterfølgende dag fortsatte turen langs Bretagnes nordkyst mod Oussant. Manden, som var faldet overbord, blev for øvrigt ikke fundet!. Om aftenen kontaktede jeg trakikkontrollen på Oussant for at høre, om der skulle være nogle problemer med at runde Oussant. Det var der ikke, hvis jeg blot ville holde mig i ITZ (inshore traffic zone). Jeg bad dem om at holde øje med mig på deres radar, da jeg sejlede singlehanded. Det lovede de. Da jeg havde passeret Oussant og var uden for deres radars rækkevidde, ønskede de mig god tur over Biscayen.

 

Fjorten mand og Hera Det blæser i Biscayen! Bag skuden lusker hajen. Men blå delfiner springer om vor bov. Lars Kofoed klared fokken, mens skipperen og kokken stod nedenfor og gabed som kabljau. For femte gang går Hera med kliptorsk til Madeira og dypper snuden i den spanske sø. Stik roligt gamle steward, din røde tud til luvard, og sig, om du kan lugte vores ø. Gik Heras storsejl fløjten, og sku' det ske, at skøjten i mellemgulvet får en læk, da vil vi alle fjorten med glæde ofre skjorten og pumpe en tre vagter ud i træk. Og skønt de fjorten skjorter ser ud som engelsk porter, de bære dog så lempeligt mod land. Og skønt vi stopped sprækken, der gav den gamle lækken med kokkens bukser - holder hun nu stand! Thi intet standser Hera på vejen til Madeira. Madeira der er Heras bedste tjans! Og snart skal der i strømme af vin vor klipfisk svømme - belyst af 14 næsers fagre glans! Hans Hartvig Sedorff.

Det blæste for øvrigt ret kraftigt, så jeg tog storsejlet ned og gik for en lille fok på 15 m*m. Det gik fint, Navik vindroret styrede uden problemer.

Hvordan fik jeg sovet? På den første del af turen indtil godt forbi Oussant sov jeg slet ikke om natten. Det var der alt for megen trafik til. Om dagen sov jeg i 20 minutter ad gangen i cockpittet efter at have startet et æggeur. Når æggeuret ringede, var jeg oppe og holde udkig. Sådan gik det det meste af dagen. Når natten kom var jeg helt frisk. Senere da jeg kom længere ned i Biscayen, var der kun ganske lidt trafik, så da sov jeg også med æggeuret i hånden om natten. Før jeg kom ud i Biscayen, havde jeg kontakt med Danmark via mobiltelefonen, og jeg havde aftalt, at vi skulle kontakte min datter Annette og Per via HF-radioen kl 20 dansk tid på 16 MHz båndet. Denne kontakt fungerede helt perfekt. Jeg havde kontakt med dem hver aften, hvor vi talte sammen i 5 minutter. Denne kontakt gav en ekstra sikkerhed og tryghed for alle. De sidste 2 døgn over Biscayen døde vinden næsten ud, så jeg gik for motor og den elektriske selvstyrer. 100 sømil fra La Coruna gik vinden over i vestsydvest. Jeg kunne lige holde La Coruna op uden at skulle krydse. Nu nærmede jeg mig La Coruna og skulle ned og nyde solen.

Ca. 20 sømil. ud for La Coruna havde tågen lagt sig, så sigtbarheden af og til kun var 10 m!. Jeg kontaktede La Coruna's trafikkontrol, som jeg bad om at holde øje med mig, mens jeg gik ind vha. GPS'en. kl. ca. 19.00 den 28/7 fik jeg øje på molehoved 10 m forude og sejlede sikkert i havn. Vores videre planer er uforandrede. Elise komme i weekenden og sejler med i 3 uger rundt om kap Finisterre til Portugal. Senere kommer Kirsten en uges tid. Jeg håber alle har det godt.

Hilsen Flemming