5. Rejsebrev: Cascais, Portugal 31. august 1999

Cascais tirsdag den 31. august 99

Hej alle sammen igen - en lille hilsen fra NETTE og hendes besætning.

Jeg ligger i Cascais, der ligger ved indsejlingen til Rio Tejo og er en forstad til Lissabon.

Siden sidste brev har NETTE været i følgende portugisiske byer:

• Viana do Castelo, som ligger lige syd for grænsen til Spanien.
• Leixoes, som ligger lige nord for Porto og er forstad til denne.
• Figura da Foz
• Nazare'
• Peniche
• Cascais

Viana do Castelo er en hyggelig havneby med en intakt gammel bydel. Viena er nok en af de mest spændende af de små byer, som vi har besøgt i Portugal, og der er ikke så mange turister i byen.

Fra Viena gik det sydpå til Porto, dvs. vi gik ind i Portos havneby Leixoes, som ligger lige nord for Porto. Fra Lexoes tog vi så bussen ind til Porto. Porto er en meget aktiv industriby - Portugals næststørste by, og så er det i Porto, der produceres portvin til hele verden.

Den første dag i Lexoes tog Elise og jeg bussen til Porto og gik på shopping. Om aftenen hentede vi Kirsten i lufthavnen, hun kom fra København via Lisabon. Den næste dag tog vi igen til Lisabon og gik ned for at smage på portvinen. Alle de kendte portvinshuse i Porto: Sandemann, Offley mf. ligger nede ved Duro floden. For at komme over til den anden side af floden til portvinshusene var vi over en meget flot gammel bro konstrueret at Eifel - ham der konstruerede Eifeltårnet i Paris.

 

Hovedgaden i Porto	Elise og Kirsten på indkøb i Porto

 

Smagsprøver på portvin	Klipfisk	Porto

Druerne, der bruges til portvin, dyrkes længere oppe af Duro floden, men færdiggøres - dvs. efterbehandles, lagres og tappes i Porto. Portvin fremstilles, som andre vine ved, at druernes saft gæres. Forskellen er, at gæringen stoppes efter nogle dage ved tilsætning af ren alkohol, indtil alkohol-procenten er ca. 20. Derefter lagres vinen på egetræsfade i mindst 5 år. Resultatet er en sød vin med høj alkoholprocent, som er meget holdbar, og som kan transporteres over store afstande, uden at kvaliteten forringes.

Dagen efter var det meningen, at vi skulle være sejlet længere ned langs kysten, men der var ingen vind, så vi besluttede i stedet at leje en bil og køre op langs Duro floden for at se, hvor portvinsdruen dyrkes. Turen langs floden gik fra Porto til byen Regua, som er det administrative centrum for Oporto-vindistriktet. Langs hele floden er der vinmarker på skrænterne ned til floden. På det første stykke fra Porto dyrkes den vin, som bruges til Vino Verde. Længere oppe ad floden omkring Regua dyrkes portvinsdruerne. Turen var utrolig flot - det var som at køre igennem det ene postkort efter det andet. Fra Regua kørte vi nordpå til Vila Real, på vejen passerede vi landsbyen Mateus, hvor den kendte muserende hvidvin af samme navn produceres.

 

Kirsten, besøg på kloster	Kirsten besøg på vingård

Elise forlod os dagen efter. Hun skulle tilbage til Danmark på arbejde. Hun kommer igen, når jeg når til St. Lucia og sejler med på hele turen i Caribien.

Kirsten og jeg fortsatte den næste dag mod Figueira da Foz ca 65 sømil syd for Porto. På vejen løb vi ind tåge. Sidste gang i tåge var ved La Corunia, hvor jeg var ved at tabe vejret, fordi jeg skulle blæse i det manuelle tågehorn. I mellemtiden havde jeg fået monteret et elektrisk horn til en bil, så nu gik det lettere ved blot at aktivere en knap. På den sidste del af turen lettede tågen, og vi mødte en stime af delfiner, som fulgte skibet i mere end en time.

 

Kirsten og fiskerbåd	Kirsten i NETTE

 

Kirsten	Flemming

Vi ankom til Figueira, da det var blevet mørkt, men anduvningen foregik uden de store problemer, selv om de mange lys fra byen kunne forvirre. Figueira er en hyggelig badeby  - som Hornbæk - blot noget større.

Dagen efter var det meningen, at vi skulle sejle til Lisabon, men da der ikke var nogen vind, valgte vi i stedet at gå ind i en lille by Nazere 30 sømil syd for Figueira. Vi gik ind i en kedelig og beskidt fiskerihavn, som ligger ca. 2 km syd for byen.

Vi havde opgivet at nå Lissabon i båden, inden Kirsten skulle hjem. I stedet besluttede vi at tage en bus til Lissabon og bruge de sidste dage der. Turen til Lissabon foregik i airconditionleret bus og tog en og en halv time til en pris af ca. 37 kr. Lissabon er en utrolig flot og spændende hovedstad, som ligger ned til floden Tejo. Den første dag så vi den ældste del af byen, som ligger ved foden af en gammel borg. Derfra tog vi en af de gamle sporvogne, som er mindst 100 år, til den modsatte del af byen. Jeg var så uheldig, at jeg fik stjålet mit digitale kamera med alle de flotte billeder af Lissabon.

 

Klipfisk mm. til salg	Torvet i Cascais

Den næste dag tog vi først toget ud til Cascais, en by, som ligger ved mundingen af Tejo floden. Vi var ude og se hvilke muligheder, der var for at ligge for anker med NETTE der. Det viste sig, at der var bygget en helt ny marina, som jeg kunne gå ind i. Efter Cascais så vi et berømt kloster ved Belem. Næste dag fløj Kirsten hjem til Danmark, idet hun skulle starte på universitetet igen for at afslutte de 2 sidste år af sit medicin-studium.

Næste dag sejlede jeg alene videre til en hyggelig lille fiskerby Penice ca. 20 sømil sydligere. Fra Penice gik turen med NETTE videre til Cascais, hvor jeg nu ligger. På ingen af turene var der særlig megen vind, så det meste af tiden gik det for motor. Jeg ankom til Cascais om natten og anduvede uden problemer. Dog kastede jeg anker i bugten uden for havnen, fordi havnen var så ny, at lysene ved indsejlingen endnu ikke var på plads. Om morgenen gik jeg så ind i havnen og blev noget overrasket over, at det var helt gratis at
ligge i havnen - fordi byggeriet ikke var helt færdig endnu. Havnen ligger ideel ved indsejlingen til Tejo floden med gode forbindelser med S-tog til Lissabon til ca. 7 kr. pr tur. Jeg regner med at blive liggende et stykke tid i Cascais. Der er forskellige
ting, som jeg skal have ordnet ved båden.

Efter Cascais regner jeg med at gå længere ned langs den portugisiske kyst, hvorefter jeg regner med at starte turen mod Madeira. Jeg har endnu ikke fået nogle gaste til turen til Madeira, så der er stadig mulighed for at komme med. Ellers er den sidste ledige gasteplads over Atlanten fra Gr. Canaria til St. Lucia ved at blive besat.

Der er stadigvæk ledige pladser på hjemturen, som starter fra St. Thomas ca. den 7 maj 2000 og går via Bermuda, Acorerne til Falmouth, England og til Nivå, Danmark, hvortil vi forventer at ankomme inden den 1. august 2000.

Med venlig hilsen fra det "Gode skiv NETTE"

Flemming