Oxforddown På Kildevej

Ilæmning  

Flushing

En velgennemført flushing hæver lammetallet med ca. 0,25 lam. Flushing vil sige, at fårene fordres kraftigt med energi- og proteinrigt foder fra 3 uger før vædderen sættes til fårene indtil en måned efter, at de er blevet løbet. Det  forbedrer bl.a. ægløsningen hos fårene. Fårene kan flushes på en god græsmark.

Omkring 1. oktober begynder jeg at give fårene kraftfoder med en tilvænning over en uges tid fra 50 g pr. dyr pr. dag til 200 g pr. dyr pr. dag.

Vædderen bliver fodret med lidt ekstra kraftfoder ca. 1 måned inden, han bliver sat til fårene. Han går i en fold ved siden af fårene for at få dem i brunst.

Omkring den 15. november bliver vædderen sat til. Han har skiftende farver på brystet, så jeg kan se, om han omløber nogle får. Jeg skifter farve på vædderens bryst ca. hver 17. dag. Det passer med fårenes brunstperiode. På den  måde kan jeg se, hvornår vædderen sidst har været på, og jeg kan regne mig frem til, hvornår fårene kan læmme. Når vædderen har været på alle får, sætter jeg en ny vædder til, for at se om han løber nogle får om. Det er kun for at sikre mig, at fårene er med lam. Vædderen bliver taget fra fårene ca. 10. januar, da jeg ikke vil have for sene lam.

Jeg er meget opmærksom på indavl, og jeg bruger nye væddere, der ikke er i familie med de får, jeg har.

Fårene går nu drægtige i 147 dage.

 

Tilbage Op Næste