Under krigens tegn


Velmøtt kamerater, under krigens tegn,
- Det findes knapt sted, der findes knapt egn,
hvor ikke det vanvid som raser paa jord,-
maa præge hver tanke, maa stæmple hvert ord,
maa knuge hvert sind med rædselens gru
og stilde det angstfyldte spørsmaal - Hvad nu?

Vi ante det før. Vi græmmende gjøs
ved tanken: Om galskapens kræfter slap løs.
Da vilde der over vor jord gaa et skred,
en djævelens plogfure, hvor der vildskapens sæd
vilde vokse som ukrudt og kvæle hvert frø
til det gode, saa maatte det visne og dø.

Men syntes vi tanken av rædsel for vild,
den kom dog tilkort, den strak dog ei til.
Den djævelske grumhed, den skrikende gru,
den skjærende rædsel som møter os nu
den lidelsens kalk som til bunden er tømt, -
det har vore vildeste drømme ei drømt.

Vi trodde at nær var vi freden paa jord.
Det maa vi bekænde var magtløse ord.
Vi haabet for fromt, og vi trodde for godt,
vi bygget paa snd, og vi tømret for smaat.
Vi søkte med foldede hænder at gaa,
hvor knyttede næver med kraft skulde slaa.

Vi er, kamerater, under krigens tegn.
Vi ser at trods kulernes dræpende regn,
vi ser trods granaternes flængende død,
trods herjende ild, trods hjemmenes nød
gaar tusen og tusen med freidigste sind,
ja jubel og sang i kamprækken ind.

Der meldes om kraft, der meldes om mod,
om helte som ofret sit liv og sit blod.
--- Hvad ofret de for? - Et usselt bedrag,
den sorteste løgn under falskeste flag.
De tror at for frihet sit offer ha bragt,
men ofrer sit blod for urettens magt.

Aa, kunde de ofre, aa, kunde det mod,
den styrke, den vilje, de liv og det blod
i kampen for frihedens sak bli bragt,
i kampen mot guldets fordærvende magt.
Da skulde snart lyse av lykke paa jord
og freden bli mer enn et fristende ord.

Vel ønsker vi vanviddets orgie tar slut
og freden maa komme i dette minut
med lindring til dem som ulykken led.
Vel ønsker vi fred, men ei feighetens fred,
ei daadløs og tankeløs søvndyssig ro,
hvor intet for fremtidens lykke kan gro.

Nei, striden er liv og livet er strid, -
saa skapningens lod var fra tidligste tid.
Det gjælder at saken og maalet er krigen værd,
da gik vi med kamplyst til krigens færd.
Og var det vor sande lykke det gjaldt,
da ofret vi livet, da ofret vi alt.

Vi kalder til kamp, vi hildser til strid.
Det gjælder en krig for befrielsens tid,
det gjælder en krig mot forblindelsens magt
som folket i sløvhetens lænker har lagt.
Det gjælder en krig mot uret og vold
som lægger vor værden saa øde og gold.

Vi kalder til kamp, vi hidser til strid.
Og nu, ja just nu er det rustningens tid.
Det gjælder hver stridende styrket sit mod
saa alle paa plads i rækkerne stod,
selv under kulernes dræpende regn.
Velmøtt, kamerater, under krigens tegn.




Velmøtt, kamerater, under krigens tegn / K.O. Thornæs - S. 37-39

      I :Trompetskrald : agitatoriske digte / av K.O. Thornæs. - Trondhjem : Ny Tid, 1915



lokalisert i: SAMBOK
lokalisert i: BIBSYS


(Kadavermod s. 35-36) <-- attover
framover -->(Jeg ser vaar s. 40)