Indimellem byens trængsel
-der hvor sol saa sjelden naar-
gjemt bak høie huses trængsel
lav en ussel rønne staar.
Døren løs paa hængslen slænger,
trappen knirker trin for trin.
Vasketøi paa gangen hænger
blafrende for veir og vind

Det vil ta sekunder, førend
du til mørket har dig vænt
og kan finne kjøkkendøren
hvis du ikke før er kjendt.
Trangt og lidet er det kjøkken
fuldt af sod trods vaskeklud,
øinene faar ondt af røgen
som fra ovnen siver ud.

Her skal to familjer stelle
mad og vaske skap og kar,
det er da et bra tilfælde,
at de ei saa meget har.
Mangt og meget kan vel vække
splid og strid som overalt
med en fælles kjøkkenrække,
fælles sted for mel og salt.