Vi har tidligere haft splitudgivelser med både Changes og Allerseelen under behandling.
Denne split-ep mellem amerikanske Changes og østrigske Allerseelen er lavet i samarbejde
med det russiske undergrundslabel Indiestate som en markering af gruppernes fælles tour i
Rusland tilbage i november 2005. Hver gruppe har bidraget med tre ikke tidligere udgivne
sange. Changes' tre kommer først, og de er i den velkendte, ultratraditionalistiske stil,
som Changes vel nærmest har patenteret. De åbner med ”We Went to Find the Sun”,
der vist må kaldes en født klassiker indenfor genren. Den er en melankolsk og resigneret
elegei over frugtesløs søgen, over et delikat guitarspil. Sublimt. Dernæst en instrumental, ”Don
Quixote”, der bevarer melankolien og dysterheden. Sidste sang på Changes' del,
”The Poet”, har de samme elegiske kvaliteter som ”We Went to Find the Sun”
og er en resigneret sang om Changes' opfattelse af poesiens vilkår i den moderne verden.
Man kan være enig eller uenig i denne opfattelse, men revet med, dét bliver man. Robert
Taylor har sjældent sunget bedre end på ”Men among the Ruins”. Lyden minder om
debuten ”Fire of Life” - den lyder gammel på en tidløs måde, som om den er
optaget i en tidslomme, fjernt fra verden. Det er kærkomment for de af os, der mener, at
lyden på seneste album, ”Orphan in the Storm”, lød en tand for moderne.
Allerseelen har i anledning af den russiske tour indspillet første og sidste sang, hhv.
”Serdtse” (”Hjerte”) og ”Svyatoe Vino” (”Hellig Vin”)
på russisk, og det er en hårdere, mere elektronisk lyd, end det har været tilfældet
på de seneste udgivelser. Det industrielle i udtrykket modsvares på ”Serdtse”
af svævende pianofigurer i forgrunden. ”Svyatoe Vino” eksperimenterer med den
stivbenede, hvide industrielle funk, som Allerseelen også tidligere har benyttet sig. Her
modsvares det hårdere, dansable udtryk af violinsamples, der væver sig ind og ud mellem
den tunge bas og en monoton, hård guitarfigur. På vokal er russiske Drynwhyl (fra
Svarrogh), og jeg er desværre ikke udelt begejstret for hendes noget lidenskabsløse
udtryk, men det er muligvis sprogbarrieren der giver dette indtryk. Den bedste af de to
russiske sange er ”Svyatoe Vino”, på samme tid bastant og let, hvor Drynwhyl
lyder noget mere sødmefyldt. Min Allerseelen-favorit denne gang er dog ”Kapli
krasivogo vremeni” (Sådan cirka ”Dråber fra den skønne tid”, eller på
tysk ”Tropfen schöner Zeit”), hvor bandleder Gerhard synger (på tysk). Der
holdes sammen af et tribalt beat og en dronet, hård guitar, mens en melankolsk og
stemningsfuld pianofigur og samplede strygere spejler sig i hinanden, begge vægtløst
svævende. På højde med det bedste Allerseelen hidtil har lavet, og ”Kapli
krasivogo vremeni” lover særdeles godt for det kommende album, ”Hallstatt”.
”Men Among the Ruins” er altså højst anbefalelsesværdig for neofolk-fans og
viser både den mest traditionelle og den mere fremadskuende del af scenen. Changes' del
kommer, som helhed betragtet, i mine øjne noget stærkere ud end Allerseelens del, men
det er primært i kraft af de to lidt svagere Allerseelen-numre. Værd at købe, alene for
”We Went to Find the Sun” og ”Kapli krasivogo vremeni”. (Mads
Petersen)
http://www.transmission.nu/anmeldelse.php?id=454
Allerseelen and Changes
performed in Russia in November MMV.
http://www.nmia.com/~thermite/concerts/pics/MATR_Tour5.html
http://www.highfiber.com/~thermite/concerts/pics/MATR_Tour6.html
The most impressive photos
of the Moscow concert were made by Kveldulfr:
http://www.livejournal.com/users/kveldulfr/581848.html