Navn: Roskilde Station
Adresse: Jernbanegade 1A (Roskilde Bygrunde 861), 4000 Roskilde
Opført: 1847
Bygherre: Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS)
Arkitekt: L. F. Meyer?
Fredningsår: 1964
Bemærkninger: Uden sammenligning det ældste stykke jernbanearkitektur i Danmark. Da man i 1847 byggede den første jernbane i kongeriget (både Altona-Kiel og Flensborg-Tønning er ældre, men ligger begge i hertugdømmerne), opførte man kun egentlige stationer ved endepunkterne, men pga. Københavns status som fæstningsby, måtte man bygge dens banegård af lette materialer, så kun Roskilde fik en station i sten, og utroligt nok står den endnu. En meget stor del af købstæderne fik deres oprindelige station udskiftet efterhånden som trafikken steg, og Roskilde blev selv et større knudepunkt, men her klarede man sig med tilbygninger, der ganske vist ikke pynter, men dog har ladet den oprindelige bygning stå relativt uantastet. Det var derfor ikke overraskende, at den blev det første jernbanebyggeri, man fredede. I 1991 udvidede man fredningen til også at omfatte remisen (N. P. C. Holsøe 1898, udvidet 1920) med tilliggende. Se iøvrigt "Roskilde Station 1847-1997" af T. Kappel, Roskilde Museums Forlag 1997.
Forbindelser:
1847 København H (DSJS)
1856 Korsør (DSJS)
1870 Masnedsund (DSJS)
1874 Kalundborg(DSJS)

Roskilde Station fra perronsiden 1998.

Gadesiden 1998 efter at busholdepladserne er forsvundet og erstattet af parkeringspladser.

Forrige
Næste