Tur til Argentina

Denne tur var arrangeret af Brande Folkedansere. Lidt tilfældig læste jeg i Herning Folkeblad, at foreningen havde planer om at lave en tur til Argentina. Da jeg altid har haft lyst til at besøge Argentina kontaktede jeg formanden, som henviste til Kirsten Jensen der stod for det praktiske. Hun sagde at turen var forbeholdt foreningens medlemmer, men var holdet ikke fyldt op ved tilmeldingsfristens udløb kunne jeg komme med. Det viste sig, at der var plads ikke blot til mig, men også min dansepartner og to spillemænd + den enes kone, alle fra turen til Australien, i alt 6 personer fra denne tur. Vi fløj til Buenos Aires og derfra videre til de flotte Iguazu vandfald, som ligger på grænsen til Brasilien. Vel nok verdens flotteste, som ligger midt i fredet uberørt natur. Herfra med bus til Oberá med en dygtig chauffør, som fortalte meget undervejs. Vi blev gæstfri modtaget af vores værtsfolk, som de fleste var af svensk herkomst. Vi så landbrug og besøgte en maté fabrik. Vi gav opvisning på torvet, som blev vist i uddrag i fjernsynet. Fra Posadas lufthavn gik turen til Mar del Plate og med bus til Necochea. Her boede vi på hotel i to dage inden vi mødte vores værtsfolk. Der bor mange danske efterkommere i Necochea, og byen har både dansk kirke, skole og gymnasium. Herfra fløj vi videre til Bariloche i Andelsbjergerne på grænsen til Chile, en rigtig smuk ferieby og skisportssted om vinteren. Vi besøgte et stort grønsagsgartneri på 200 ha, eget af en dansker, som for mange år siden var udvandret fra - Hinnerup. Turen gik videre til Buenos Aires, hvor vi blev indkvarteret i Den Danske Kirke. Her mødte vi stor gæstfrihed og gav opvisning og så de unge argentinere optræde med både argentinsk og dansk folkedans. Vi var på sejltur i det smukke floddelta  og på byrundtur, så bl.a. Evita Perons gravmonument. Efter 14 dages intense oplevelser og mødet med mange gæstfrie mennesker gik turen nu mod Danmark.

     

Brande holdet

 

Iguazu, Garganta del Diablo

   
     

Iguazu vandfaldene

 

Mine værtsfolk, picnic La Dulce, Necochea

   
     

Bariloche

 

Unge Argentinske folkedansere, Buenos Aires

   

Tilbage til: Forrige side