Tur til Canada
Også denne tur var med Østjydske Folkedansere. Turen gik via Toronto til Niagara, hvor vi havde en dags ophold. Det blev benyttet til en sightseeing omkring vandfaldet og sejltur ind under faldet for at få vand i håret. Næste dag med fly til Calgary, for privat indkvartering. Vi besøgte den Olympiske Vinterstadion og nogle prøvede kælkebanen. Vi gav opvisning og blev trakteret med en overdådig middag. Turen gik videre nordpå, første stop Dickson med dansk museum, kirke og landhandel. Her gav vi en opvisning for et stort publikum og blev trakteret med frokost, inden vi kørte videre til Edmonton. Her blev vi fordelt til vores værtsfolk. Dagen efter så vi Fort Edmonton, og verdens største indkøbscenter West Edmonton Mall med indbygget tivoli, isstadion og kæmpe vandland. Senere gik turen videre til Jasper i Rockey Mountains bjergerne og med svævebane til toppen. Fra Jasper startede en pragtfuld tur med masser af naturoplevelser, ned gennem Jasper, Banff og Glacier nationalparker, til British Colombia. Vi besøger et moderne vinslot og en kvægranch på 6000 km2. Vi kører i Fraser flodens Canyon og med svævebane ned til Hell´s Gate. Herefter går turen med færge til Vancouver Island til Nanaimo, hvor vi bliver privat indkvarteret. Næste dag ser vi skove med 800 år gamle douglasgraner og et savværk. Om aftenen opvisning og middag. Turen går videre til Victoria, hvor vi ser byen og museet med Den Ægyptiske Samling. Opvisning om aftenen. Dagen efter med Færgen til Vancouver, hvor vi bor på hotel. Vi gik over hængebroen Capillano Bridge og med svævebane til toppen af Grouse Mountains. Et vinterskisports- og naturparkområde med mange vilde dyr. Fra Vancouver gik turen via London og hjem. Dette er kun et lille uddrag af vores oplevelser, det vil blive alt for omfattende at beskrive dem alle.
![]() |
![]() |
|||
Holdet på Canadaturen |
Niagara vandfald |
|||
![]() |
![]() |
|||
Vandretur på Glecher |
Glecher søen |
|||
![]() |
![]() |
|||
Lake Lousise, Banff Natinalpark |
Spilmandsgruppen øver i Victoria Park |
Tilbage til: Forrige side