Tur til Island
Turen til Island med "Den
Klassiske Rundrejse" var
arrangeret af Hekla travel. Kun én uge til en tur, som gik hele øen rundt,
var derfor meget koncentreret. Men en uge med
fantastiske naturoplevelser. Første dag var i Reykjavik på egen hånd, hvor vi
nåede at få et indtryk af en moderne by. Næste dag gik turen nordpå i bus til
Islands næststørste by Akureyri. Undervejs så vi vandfald og vulkaner. Den
største oplevelse var egnsmuseet i Glaumbaer. Næste dag kørte vi i naturområdet
ved Mytvatn, som er noget af Islands mest varierende med kogende mudderpøle og
dampende sprækker. Dampenergien udnyttes i Kraftle kraftværket. Dagen efter til
Husavik, Islands nordligste by, ser fuglefjelde, kløften ved Ásbyrgi, besøger
Europas største vandfald Dettifoss og kører gennem lavaørkenen Mødrudal til
Egilsstadir på østkysten hvor vi overnatter. Næste dag går turen sydover langs
kysten til Glecherlagunen ved Höfn, hvor vi er på sejltur mellem isbjergene.
Derefter gennem områder så smukke, at man taber pusten. På vandretur i Skatefell
Nationalpark med Svatifos orgelklipperne og vandfald. Turen går videre til
Islands sydligste punkt Dyrhóaey med luntekoloni og klippen i havet med det
store hul i midten. Vi ser egnsmuseet i Skogar og ser vandfaldet Skogarfoss og
videre til byen Selfoss, hvor vi overnatter. Næste dag besøger vi det smukke
vandfald Gullfoss, som anses for af være det smukkeste på Island. Området
omkring Geysir er kendt for springende varme kilder. Thingvalla kendt som
verdens ældste parlament, ligger i det smukke naturområde Thingvellir, med
kløften hvor kontinentalsoklerne mødes. Herfra gik turen til den Blå Lagune,
hvor vi skålede i en Lagune-cocktail inden turen til Reykjavik. Sidste dag i
Reykjavik var på egn hånd, hvor vi besøgte Rådhuset, (som ligger i en sø),
Domkirken, den gamle bydel og den nye store imponerende flotte kirke bygget så
den udefra ligner Svatifos- klippen. Derefter til lufthavnen i Keftlavik og
hjem.
En fantastisk begivenhedsrig tur med mange flotte natur-scenerier er slut.
|
![]() |
|||
Fortovsstemning i Reykjavik |
Dettifoss (Europas største vandfald) |
|||
![]() |
![]() |
|||
Tørvegården i Glaumbaer |
Gulfoss |
|||
![]() |
![]() |
|||
Thingvellir |
Den Blå Lagune |
Tilbage til: Forrige side