Tur til Thailand

Turen var arrangeret af Århus Stiftstiende og Weco-Travel var teknisk arrangør. Vi fløj fra Tirstrup via København til Bangkok. I alt varede turen 16 dage, de første fire døgn boede vi på hotel i det centrale Bangkok.  Vi så alle de berømte seværdigheder i Bangkok: Grand Palace, Wat Pho og Emeraldbuddaen o.m.a. og var på River Cruice med middag. De følgende dage var vi på busrundtur til seværdigheder i omegnen, bl.a. det flydende marked og heldagstur til Bang-Pa-in, Thailands gamle Hovedstad. Herfra sejlede vi tilbage til Bangkok. Sidste dag i Bangkok gik turen til River Kwai, hvor vi kørte med Dødens Jernbane. Herefter fløj vi til Chiang Rai i den Gyldne Trekant, hvor vi boede på Rimkok Resort. Herfra var vi på en dags tur til Burma og en dags bådtur til Cambodja  ad Mekong floden. Efter tre døgn kørte vi til Chiang Mai. Undervejs besøgte vi flere bjerglandsbyer med Meo stammefolk og folk af Karens stammer. I Chiang Mai oplevede vi en imponerende blomsterfestival. De følgende dage var vi på besøg i omegnen hvor vi besøgte templet på Doi Suthelbjerget, hvor der uddannes munke. Vi så orkidéfarm, elefantlejr og mange kunstværksteder. Herefter med fly til Pattaya, bor på hotel Royal Garden. Her slappede vi af de næste fire dage ved stranden og en dags tur med båd til koraløen Koh Sam. Sidste aften var der flot afskedsmiddag i hotelparken mellem swimmingpoolerne. Dagen efter med Thai Airways hjem igen. En koncentreret, men dejlig tur med mange indtryk af et smukt land og en venlig smilende befolkning.

 

     

 

Det flydende marked

   

Grand Palace, Bangkok

 

 

   
     

På Broen over River Kwai

 

Den Gyldne Trekant. Mekong floden til venstre

   
     
Fra Burma Fra Cambodja

 

   
Der plantes ris Højt til vejrs

Tilbage til: Forrige side